TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til renere produkter m.v.

BEK nr 731 af 09/10/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Der kan efter § 54, stk. 1 og 6 og § 54 d, stk. 1, 2 og 4 i lov nr. 408 af 26. juni 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse gives tilskud til:

Stk. 2

Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.

  1. Udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsvirksomhed. Tilskud kan gives til projekter, der har til formål at nedsætte miljøbelastningen i forbindelse med udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med håndtering af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus. Nedsættelsen af miljøbelastningen skal ske gennem fremme af renere teknologi eller genanvendelse. Der kan gives tilskud til udredning om og udvikling af metoder, værktøjer, processer, produktionsudstyr og produkter, herunder transport- og serviceydelser. Det er en betingelse for tilskud, at projekterne har nyhedsværdi.
  1. Affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med affaldsbortskaffelse. Tilskud kan gives til udrednings- og udviklingsprojekter samt til formidlings- og informationsprojekter. Tilskud kan gives til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr og produkter inden for affaldsområdet. Tilskud kan gives såvel til almennyttige projekter som til virksomhedens egne projekter. Det er en betingelse for tilskud, at projektet har nyhedsværdi.

§ 2

Der kan efter § 54 b, stk. 1 og 4 i lov nr. 408 af 26. juni 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse gives tilskud til projekter, der har til formål at gennemføre produktudvikling baseret på livscyklusanalyse, miljøbevidst indkøbspolitik eller miljøledelse. Tilskud kan bl.a. gives til vidensopbygning, bistand til faglig rådgivning fra eksterne konsulenter, proces- og produktudviklingsaktiviteter med miljømæssige aspekter, medarbejderuddannelse og organisationsudvikling, formidling og dokumentation.

Stk. 2

Tilskud kan gives til virksomheder, selskaber, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder.

§ 3

Der kan efter § 54 c, stk. 1 og 3 i lov nr. 408 af 26. juni 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse gives tilskud til meromkostninger i forbindelse med tildeling af det europæiske eller det nordiske miljømærke.

Stk. 2

Tilskud kan gives til små og mellemstore virksomheder, der som de første inden for en produktgruppe tildeles de i stk. 1 nævnte miljømærker.

Stk. 3

Miljøstyrelsen beslutter hvilke produktgrupper, der kan gives tilskud til efter stk. 1, og fastsætter for hver produktgruppe antallet af tilskudsmodtagere samt i forbindelse hermed en beløbsmæssig maksimumsgrænse for tilskud.

§ 4

Miljø- og energiministeren udpeger et råd, Miljørådet for renere produkter. Rådet vedtager prioriteringsplaner for tilskudsprogrammets indsatsområder m.v.

Stk. 2

Miljø- og energiministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 3

Miljøstyrelsen træffer afgørelse i sager om tilskud inden for og i overensstemmelse med Rådets prioriteringsplaner.

§ 5

Rådet afsætter en årlig reservepulje til projekter uden for prioriteringsplanen.

Stk. 2

Miljøstyrelsen træffer afgørelse i sager efter § 5, stk. 1, hvor det bevilgede beløb er under eller på 500.000 kr.

Stk. 3

Rådet træffer afgørelse i sager efter § 5, stk. 1, hvor det af Miljøstyrelsen indstillede tilskudsbeløb overstiger 500.000 kr.

Stk. 4

Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne eller disses suppleanter, herunder formanden eller næstformanden er til stede. Rådets afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens, i dennes fravær næstformandens, stemme afgørende. Vedtagelsen af den årlige prioriteringsplan, jf. herved § 4, stk. 1, og forretningsordenens § 3, nr. 1, skal dog ske med kvalificeret flertal, hvorved forstås 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 6

Ansøgning om tilskud indsendes til Miljøstyrelsen.

Stk. 2

Miljøstyrelsen kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af ansøgninger inden for nærmere fastlagte dele af tilskudsprogrammet.

§ 7

Ansøgning om tilskud skal bl.a. indeholde følgende oplysninger:

Stk. 2

Ved ansøgninger om tilskud efter § 2 og § 3 skal der anvendes særlige standardskemaer udformet af Miljøstyrelsen.

  1. Ansøgers navn, adresse, telefonnummer, SE-nummer, bank- eller girooplysninger og kontaktperson.
  1. Beskrivelse af projektets formål, målgruppe, forløb og forventede resultater.
  1. Budget og tidsplan for projektet. Budgettet skal opstilles således, at de enkelte udgiftsarter fremgår, herunder oplysninger om timesatser. Desuden skal fordelingen mellem projektets egenfinansiering og det ansøgte tilskudsbeløb fremgå af budgettet.
  1. Oplysninger om, hvorvidt der til det pågældende projekt søges og evt. er truffet afgørelse om tilskud efter anden lovgivning eller fra øvrige fonde og foreninger.
  1. Beskrivelse af, hvordan tilskudsmodtager vil gennemføre en hensigtsmæssig formidling af de opnåede resultater til relevante målgrupper.
  1. Andre oplysninger, der har betydning for vurderingen af ansøgningen.
  1. Ansøgninger om tilskud efter § 1, stk. 1, nr. 2 skal indeholde erklæring om overholdelse af § 54 a i lov om miljøbeskyttelse, som omhandler tilskud givet i henhold til Europa-Kommissionens regler for de minimis støtte.

§ 8

Før der træffes afgørelse om tilskud til projekter, skal Miljøstyrelsen på baggrund af oplysninger i følge § 7, stk. 1, nr. 4 høre relevante myndigheder, fonde og foreninger.

§ 9

Ved afgørelse af, om tilskud bør ydes efter § 1, skal der lægges vægt på de miljømæssige og ressourcemæssige forhold, samt om projektet har opnået støtte fra anden side. Ved udviklingsprojekter skal der tillige lægges vægt på de tekniske og økonomiske konsekvenser, herunder de omkostninger det ansøgte projekt medfører for produktionen, anskaffelsen, forbruget og affaldshåndteringen af produkter.

Stk. 2

For tilskud efter § 1 og § 2 gælder, at tilskud kun ydes i det omfang, det skønnes nødvendigt for at få det ansøgte projekt gennemført.

Stk. 3

For tilskud efter § 2 gælder, at der ikke ydes tilskud til udstyr, inventar, bygningsmæssige foranstaltninger og lignende.

§ 10

Miljøstyrelsen kan foretage udbud af projekter efter de til enhver tid gældende regler for udbud af offentlige arbejder og ydelser.

§ 11

Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at den tilskudsberettigede del af projektet først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.

Stk. 2

Ansøgere, der har fået tilsagn om tilskud, skal inden en af Miljøstyrelsen fastsat frist meddele, om tilsagnet vil blive udnyttet. Såfremt Miljøstyrelsen ikke inden for den fastsatte frist modtager meddelelse om, at tilsagnet vil blive udnyttet, bortfalder tilsagnet.

§ 12

Denmyndighed, der træffer afgørelse efter § 4 eller § 5, kan fastsætte vilkår for tilsagn om tilskud, herunder om reduktion i tilskud samt om tilbagebetaling af tilskud samt renter heraf, såfremt tilskud fra anden side efterfølgende viser sig at overstige det forudsatte ved tildelingen af tilskud efter denne bekendtgørelse.

§ 13

I forbindelse med tilskud til større projekter og projekter af bred almen interesse kan den myndighed, der træffer afgørelse efter § 4 eller § 5, nedsætte en følgegruppe, som bl.a. vil have til opgave at påse, at projektet gennemføres i overensstemmelse med forudsætningerne for tilsagnet.

Stk. 2

Følgegruppen består af Miljøstyrelsen, ansøgeren samt eventuelt andre virksomheder, organisationer, myndigheder eller relevante produktpaneler, for så vidt hensynet til ansøgerens økonomiske interesser ikke taler herimod.

Stk. 3

Følgegruppen kan opløses af Miljøstyrelsen, når projektet er gennemført og afrapporteret, medmindre rådet i det enkelte tilfælde bestemmer andet.

§ 14

Den myndighed, der træffer afgørelse efter § 4 eller § 5, kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan tilskuddet, eller dele heraf, samt renter kræves tilbagebetalt.

§ 15

Tilskudsmodtagere skal under og efter projektets gennemførelse give Miljøstyrelsen adgang til kontrol af det støttede projekt, jf. lov om miljøbeskyttelse, § 87.

Stk. 2

Efter projektets afslutning skal tilskudsmodtageren i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger give oplysninger om projektets resultater, effekten af projektet, samt oplysninger, der kan tjene til en vurdering af, om forudsætningerne for tilskuddet er opfyldt.

§ 16

Tilskudsmodtager er forpligtet til at medvirke ved en eventuel ekstern evaluering samt ved information om projektet.

Stk. 2

Miljøstyrelsen kan stille krav om rettigheder til projektets resultater og til afrapportering af projekter.

§ 17

Tilskuddet kan først udbetales, når tilskudsmodtager dokumenterer, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, og alle udgifter er afholdt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

For tilskud ydet efter § 3 gælder, at udbetaling først kan finde sted, når mærket er tildelt.

Stk. 3

Miljøstyrelsen kan i visse tilfælde bestemme, at tilskud kan udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter.

Stk. 4

Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt som minimum i overensstemmelse med budgettets specifikationer efter Miljøstyrelsens nærmere anvisninger. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn.

Stk. 5

For projekter, hvor tilskud udgør 100.000 kr. eller derover, skal regnskabet attesteres af projektlederen og af den ansvarlige ledelse samt af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision efter Miljøstyrelsens nærmere anvisning. For statsinstitutioner og tilskud under 100.000 kr. gælder, at regnskabet skal attesteres af projektlederen og af den ansvarlige ledelse.

§ 18

Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober 1998.

§ 20

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 475 af 20. september 1984.

Stk. 2

Afgørelser om tilskud truffet efter bekendtgørelsen nævnt i stk. 1 bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af denne bekendtgørelse træffes nye afgørelser.


Miljø- og Energiministeriet, den 9. oktober 1998, den 9. oktober 1998

/Svend Auken Leo Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998