Bekendtgørelse om regulering af ydelser m.v. efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og om regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration
BEK nr 760 af 22/10/1998
§ 1
Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 1999 eller senere fastsættes følgende:
- Det i lovens § 41, stk. 3, nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til 322.000 kr.
- Det i lovens § 41, stk. 4, nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til 120.000 kr.
- Den i lovens § 41, stk. 5, nævnte årsløn for personer sikret efter § 5, stk. 3 forhøjes til 120.000 kr.
- Den i lovens § 33, stk. 3 og 4, nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 390.000 kr.
- Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 101.000 kr.
§ 2
Grundlønnen for beregning af regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 1999 eller senere er den efter lovens § 41, stk. 1-5, fastsatte årsløn multipliceret med 293.000/322.000.
§ 3
Maksimumtaksten for erstatning af brillestel er 792 kr., jf. lovens § 30, stk. 5.
- Arbejdsskader indtruffet i tiden 31. januar 1995 til 31. december 1998
§ 4
Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade udbetales med virkning fra 1. januar 1999 med et tillæg på 9,9 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.
Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1999 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse, dog tidligst fra 1. januar 1999.
Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 101.000 kr.
- Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. januar 1993 til 30. januar 1995
§ 5
Løbende årlig ydelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade udbetales med virkning fra 1. januar 1999 med et tillæg på 9,9 pct. til den efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 2, fastsatte grundydelse, der svarer til grundlønnen.
Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1999 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse.
Det i lovens § 35, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 101.000 kr.
- Arbejdsskader indtruffet i tiden 1. april 1978 til 31. december 1992
§ 6
Løbende årlig ydelse efter arbejdsskadeforsikringsloven udbetales med virkning fra 1. januar 1999 med et tillæg på 9,9 pct. til den efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundydelse.
Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 1999 eller senere, reguleres ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse.
Den i arbejdsskadeforsikringslovens § 28, stk. 3, nævnte ydelse for mén forhøjes til 39.000 kr.
Det i arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 1, nævnte overgangsbeløb forhøjes til 101.000 kr.
- Ulykkestilfælde indtruffet i tiden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978
§ 7
Løbende rente efter ulykkesforsikringsloven udbetales med virkning fra 1. januar 1999 med et tillæg på 9,9 pct. til den efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundrente.
Fastsættes en løbende rente den 1. januar 1999 eller senere i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før 1. april 1978, udbetales den rente, der svarer til den efter arbejdsskadeforsikringslovens § 66, stk. 1, og lov om sikring mod følger af arbejdsskade § 72, stk. 1, fastsatte grundløn med et tillæg på 9,9 pct. fra tidspunktet for rentens begyndelse, dog tidligst fra den 1. januar 1999.
Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer tegnet efter ulykkesforsikringslovens §§ 55, 58, 59 og 74, jf. lovens § 72, stk. 4.
§ 8
Værdien af kost og logi fastsættes til 24.700 kr. årligt for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, herunder mandskab ombord på skibe, jf. lovens § 41, stk. 2. Værdien af kosten alene fastsættes til 55 kr. pr. dag.
§ 9
Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.
- Regulering af takster for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration
§ 10
Betalingen for Arbejdsskadestyrelsens administration af sager vedrørende statsinstitutioner, vedrørende offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 803 af 6. september 1996 og af sager vedrørende forsikringsselskaber m.v., sker efter følgende takster:
§ 11
Betalingen for Den Sociale Ankestyrelses administration af alle afsluttede, mødebehandlede sager sker efter følgende takst: 5.314 kr.
§ 12
For udtalelser efter lovens § 66 fastsættes betalingen til 4.300 kr. Beløbet indbetales samtidig med anmodning om udtalelsen.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999 og har virkning fra den 1. januar 1999.
Arbejdsskadestyrelsen, den 22. oktober 1998, den 22. oktober 1998
/F.B. Svarrer Ole Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998