Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet
BEK nr 771 af 24/10/1998
§ 1
Skibsføreren og chefen for havanlægget skal straks indberette til de i § 3 nævnte myndigheder, såfremt der fra skibet eller havanlægget sker udtømning eller der er fare for udtømning, som er i strid med lov om beskyttelse af havmiljøet, kapitlerne 2-7 eller regler udstedt i medfør af bestemmelserne i disse kapitler, eller som omfattes af lovens § 58. Endvidere skal der straks ske indberetning ved enhver kollision eller grundstødning, eller såfremt der som følge af brand, eksplosion, fejl på maskineri eller udstyr, der kan påvirke skibets eller havanlæggets manøvredygtighed, eller af andre grunde er fare for udtømning herunder
Skibsføreren, chefen for havanlægget og føreren af et luftfartøj skal straks indberette til de i § 3 nævnte myndigheder, såfremt der fra skibet, havanlægget eller luftfartøjet iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer, herunder spild af skadelige stoffer og materialer, der transporteres i emballeret form.
Skibsføreren og chefen for havanlægget skal straks indberette, såfremt der fra skibet eller havanlægget af hensyn til disses sikkerhed eller for at redde menneskeliv eller som følge af skade på skibet eller havanlægget eller deres udstyr er foretaget dumpning eller afbrænding på havet i henhold til § 58 i lov om beskyttelse af havmiljøet.
Såfremt ejeren eller brugeren af skibet eller havanlægget får kendskab til, at skibsføreren eller chefen for havanlægget ikke har foretaget indberetning, eller såfremt indberetningen er ufuldstændig, jfr. §§ 5-8, skal ejeren eller brugeren straks foretage indberetning.
- en udtømning eller mulig udtømning af skadelige stoffer i emballeret form herunder sådanne stoffer i containere, flytbare tanke, køretøjer og jernbanevogne og ombordværende pramme eller
- ved skade, fejl eller sammenbrud på et skib med en længde på 15 meter eller derover, som
a) påvirker skibets sikkerhed og som inkluderer, men som ikke er begrænset til kollision, grundstødning, brand, eksplosion, skader på skibets konstruktion, indtrængning af søvand, forskydning af lasten eller
b) resulterer i en forringelse af skibets navigationssikkerhed og som inkluderer, men som ikke er begrænset til fejl eller svigt af styresystemet, fremdrivningsmaskineriet, strømforsyningssystemet, og væsentlige skibsbaserede navigationshjælpemidler.
I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde skal lodsen på skibet eller havanlægget ligeledes straks indberette til de i § 3 nævnte myndigheder.
Ved »skadelige stoffer i emballeret form« som anført i nr. 1) og stk. 2 forstås stoffer, som er identificerede som havforurenende i den internationale kode for transport af farligt gods udgivet af da Forenede Nationers Internationale Søfartsorganisation (IMO).
Faste og flytbare havanlæg, der udfører efterforskning, produktionsboring og indvinding af undersøiske mineralforekomster, skal kun indrapportere de i §§ 5-8 anførte oplysninger, der er relevante for det pågældende anlæg.
Nærværende bekendtgørelse omfatter ikke indberetninger i henhold til tilladelser til udledning eller anden bortskaffelse i medfør af bekendtgørelse nr. 394 af 17. juli 1984 om udledning i havet af stoffer og materialer fra visse havanlæg.
§ 2
Havnebestyrelsen skal straks indberette, såfremt der i havnen iagttages væsentligt spild af olie eller skadelige flydende stoffer, herunder spild af skadelige stoffer og materialer, der transporteres i emballeret form og der er fare for forurening af havet.
§ 3
Indberetning skal ske til Søværnets Operative Kommando. I Grønlands fiskeriterritorium uden for Grønlands søterritorium skal indberetning ske til Rigsombudsmanden i Grønland.
I den eksklusive økonomiske zone eller uden for dansk søterritorium i øvrigt, kan indberetning ligeledes ske til de kompetente myndigheder i den nærmeste kyststat. Indberetning fra skibe og havanlæg sker gennem den nærmeste kystradiostation eller ad den vej, som er hurtigst på tidspunktet for indberetningen. Indberetning fra luftfartøjer sker gennem den lufttrafiktjenesteenhed, som luftfartøjet til enhver tid har forbindelse med.
Såfremt der i de i § 1, stk. 3, nævnte tilfælde er sket indberetning til udenlandske myndigheder, skal dumpningen eller afbrændingen ligeledes indberettes til Miljøstyrelsen senest en uge efter, at dumpningen eller afbrændingen har fundet sted.
§ 4
Indberetning skal ske over radio, telefonisk eller ad den vej, som er hurtigst på tidspunktet for indberetningen. Indberetningen i de i § 3, stk. 3, nævnte tilfælde kan dog ske skriftligt.
Udgifterne til indberetning i de i § 1, stk. 2, nævnte tilfælde afholdes af Miljøstyrelsen.
§ 5
Indberetning i de i § 1, stk. 1, nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for de i § 3 nævnte myndigheders bedømmelse af situationen, herunder oplysninger om
Indberetning i de i § 1, stk. 1, nævnte tilfælde skal endvidere indeholde udførlige oplysninger om de stoffer, der er udtømt, eller som der er fare for vil blive udtømt, herunder
Indberetningen skal suppleres, såfremt den videre udvikling ændrer de forhold, der er indberettet.
Indberetning fra lodsen skal indeholde de af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger, som lodsen er eller burde være bekendt med.
- skibets eller havanlæggets navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,
- skibets eller havanlæggets type og tonnage,
- lastens art, mængde og placering, herunder mulighederne for at overføre last eller ballast til andre skibe eller havanlæg,
- brændstofbeholdningens art, mængde og placering,
- tidspunktet for hændelsen,
- skibets eller havanlæggets position, kurs og hastighed, da hændelsen indtraf,
- skibets eller havanlæggets kurs og hastighed efter hændelsen eller, såfremt skibet eller havanlægget er grundstødt, amning for og agter,
- skibets eller havanlæggets sidste afgang samt tid og sted for forventet nærmeste destination,
- de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,
- hændelsens art, årsag og forløb, herunder om en evt. skades placering, og om en evt. udtømning fortsætter,
- de relevante forhold vedrørende skibets eller havanlæggets tilstand,
- hvilke forholdsregler, der er taget for at forhindre eller begrænse udtømning.
- i hvilket omfang, der er søgt eller opnået assistance,
- hvilken radiofrekvens eller kanal, der aflyttes, og
- skibets eller havanlæggets ejer, bruger og nærmeste lokale agent.
- tydelig angivelse eller beskrivelse af stofferne, herunder den korrekte tekniske betegnelse,
- angivelse af eller skøn over mængder, koncentrationer og sandsynlige tilstande af stofferne,
- beskrivelse af spildets udstrækning og bevægelser, og
- angivelse af navn på modtageren, afskiberen eller producenterne af stofferne.
§ 6
Indberetning i de i § 1, stk. 2, nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for de i § 3 nævnte myndigheders bedømmelse af situationen, herunder
- skibets, havanlæggets eller luftfartøjets navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,
- tidspunktet for iagttagelsen,
- positionen og udstrækningen af det iagttagne spild,
- hvilke stoffer, spildet består af og den sandsynlige mængde,
- hvor spildet stammer fra, og
- de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden på tidspunktet for iagttagelsen.
§ 7
Indberetning af dumpning i henhold til § 1, stk. 3, skal indeholde oplysninger om
- skibets eller havanlæggets navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,
- tidspunktet for dumpningen,
- skibets eller havanlæggets position, da dumpningen fandt sted,
- arten og mængden af de dumpede stoffer og materialer,
- de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,
- fremgangsmåden ved dumpningen, og
- de grunde, der førte til, at der foretoges dumpning.
§ 8
Indberetning af afbrænding på havet i henhold til § 1, stk. 3, skal indeholde oplysninger om
- skibets eller havanlæggets navn, hjemsted og internationale radiokaldesignal,
- tidspunktet for afbrændingen,
- skibets eller havanlæggets position, da afbrændingen fandt sted,
- arten og mængden af de afbrændte stoffer og materialer,
- de herskende vind-, sø- og strømforhold samt sigtbarheden,
- fremgangsmåden ved afbrændingen,
- forbrændingseffekten, og
- de grunde, der førte til, at der foretoges afbrænding på havet.
§ 9
Indberetning i de i § 2 nævnte tilfælde skal indeholde alle oplysninger, der kan være af betydning for Søværnets Operative Kommandos bedømmelse af situationen, herunder
- positionen og udstrækningen af det iagttagne spild,
- hvilke stoffer, spildet består af og den sandsynlige mængde,
- de herskende vind-, sø- og strømforhold, og
- hvor spildet stammer fra.
§ 10
I de i §§ 1-2 nævnte tilfælde skal de nævnte personer og vedkommende havnebestyrelse efter anmodning give de i § 3, stk. 1, nævnte myndigheder, samt de udenlandske myndigheder, der i medfør af § 3, stk. 2, har modtaget indberetning, alle oplysninger, som har betydning for iværksættelse af foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet.
§ 11
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den der overtræder §§ 1-2 eller 4-10.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I Grønland kan der for overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., kan der pålægges hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. november 1998.
Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr. 311 af 12. juni 1981 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.
§ 13
Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden for Grønland.
Miljø- og Energiministeriet, den 24. oktober 1998, den 24. oktober 1998
/Svend Auken Hans Henrik Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998