Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
BEK nr 782 af 01/11/1998
§ 1
Bekendtgørelsen fastlægger afgrænsningen og administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder, der omfatter:
- EF-fuglebeskyttelsesområder,
- EF-habitatområder,
- Ramsarområder.
Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområderne er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Skov- og Naturstyrelsen forestår udarbejdelsen af retningslinier for og yder vejledning med hensyn til fastsættelsen af bevaringsmålsætninger for områderne.
Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne vedrørende planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder, i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.
Bekendtgørelsens § 3 om planlægning og § 4 om administration af enkeltsager præciserer, hvilke hensyn der skal tages ved administrationen af områderne. Der ændres ikke ved kompetencefordelingen mellem myndigheder.
Bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 7 vedrører naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter, der er medtaget i EF-habitatdirektivets bilag I og II, naturligt hjemmehørende fuglearter, der er medtaget i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, samt regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter og -forekomster relevante som følge af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.
§ 2
Bekendtgørelsen indeholder følgende kortbilag:
- Bilag nr. 1 viser internationale naturbeskyttelsesområder.
- Bilag nr. 2 viser EF-habitatområder.
- Bilag nr. 3 viser EF-fuglebeskyttelsesområder.
- Bilag nr. 4 viser Ramsarområder.
Bekendtgørelsen indeholder følgende fortegnelser:
- Bilag nr. 5 indeholder en fortegnelse over internationale naturbeskyttelsesområder. For hvert internationalt naturbeskyttelsesområde er angivet nummer og navn, samt nummeret for det eller de EF-habitatområder (H), EF-fuglebeskyttelsesområder (F) og Ramsarområder (R), som det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde rummer.
- Bilag nr. 6 indeholder en fortegnelse over EF-habitatområder. For hvert EF-habitatområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode. Områder med prioriterede naturtyper og/eller arter er angivet med ( ).
- Bilag nr. 7 indeholder en fortegnelse over EF-fuglebeskyttelsesområder. For hvert EF-fuglebeskyttelsesområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode.
- Bilag nr. 8 indeholder en fortegnelse over Ramsarområder. For hvert Ramsarområde er angivet nummer og navn.
- Bilag nr. 9 indeholder en fortegnelse over de naturtyper og arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I og II, og som er naturligt hjemmehørende i Danmark. De særligt truede på europæisk plan (såkaldt prioriterede) er markeret med stjerne. For naturtyperne er angivet naturtypekoden, som den fremgår af EF-habitatdirektivets bilag I.
- Bilag nr. 10 indeholder en fortegnelse over fuglearter, der er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og som er relevante i Danmark.
Skov- og Naturstyrelsen udsender oversigter, hvoraf det for hvert af de i bekendtgørelsen fastlagte områder angives, hvilke naturtyper og arter det pågældende område er udpeget for, samt en fortegnelse over de relevante, tilbagevendende trækfuglearter og -forekomster efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.
§ 3
De i § 2 angivne områder skal optages i region- og kommuneplanerne ved førstkommende revision. Samtidig skal der fastsættes retningslinier i planerne i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
I de områder, der angives i § 2, må der ikke:
- Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde.
- Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign.
- Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering.
- Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for linieoverføringer af luftledningsanlæg for de dele af et internationalt naturbeskyttelsesområde, der alene er udpeget som EF-habitatområde.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område.
Stk. 2 gives retsvirkning som regionplaner.
§ 4
Den myndighed, der er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende forhold, må ikke give de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.
Tilsvarende gælder for Ramsarområderne, at de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. skal administreres på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter:
- Dispensation fra bestemmelser i en lokalplan m.v., jf. § 19 i planloven.
- Tilladelse til udstykning, opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer efter § 35 i planloven.
- Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, om beskyttede naturtyper m.v., § 8, stk. 1, og § 15 b, stk. 3, om beskyttede klitfredede arealer, § 15, stk. 1 og 2, samt § 15 b, stk. 3, og bestemmelser fastsat efter § 15, stk. 3, om strandbeskyttelseslinien, § 16, stk. 1, om sø- og åbeskyttelseslinien, § 17, stk. 1, om skovbyggelinien og § 18, stk. 1, om fortidsmindebeskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 og bestemmelser fastsat efter denne lovs § 15 d, stk. 1.
- Dispensation fra skovlovens § 16, stk. 6, om beskyttelse af småbiotoper i fredskov.
- Godkendelse af placering og udformning af offentlige anlæg i det åbne land efter regler udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20.
- Dispensation fra bekendtgørelser om fredning af statsejede arealer og arealer på søterritoriet og fiskeriterritoriet udstedt i henhold til naturbeskyttelseslovens § 51, stk. 1, eller fortsat i kraft i medfør af lovens § 101, stk. 1.
- Hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinien, sø- og åbeskyttelseslinien, skovbyggelinien og fortidsmindebeskyttelseslinien efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-18, jf. lovens § 69, stk. 1, samt ophævelse af klitfredningen, jf. lovens § 9, stk. 3.
- Tilladelse til råstofindvinding på land efter råstoflovens § 7, stk. 1.
- Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 vedrørende nedgravning i jorden, udledning eller oplæg på jorden, eller afledning til undergrunden af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund.
- Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet efter miljøbeskyttelseslovens § 28.
- Godkendelse af virksomheder m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, § 38 og § 39.
- Godkendelse af etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående saltvandsdambrug og havbrug efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 27-29 eller fortsat kraft i medfør af lovens § 114.
- Tilladelse til regulering af vandløb efter vandløbslovens § 17.
- Tilladelse til sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer efter vandløbslovens § 18.
- Tilladelse til anlæg af nye vandløb efter vandløbslovens § 21.
- Godkendelse af etablering eller ændring af private udpumpningsanlæg til brug for afvanding efter vandløbslovens § 38.
- Beslutning om oprettelse af offentlige pumpeanlæg efter vandløbslovens § 39.
- Godkendelse af anlæg eller ændring af broer, overkørsler eller lignende efter vandløbslovens § 47.
- Godkendelse af eller ændring af opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan ændre vandets frie løb eller i øvrigt være til skade for vandløbet efter vandløbslovens § 48.
- Fastsættelse af flodemål for opstemningsanlæg efter vandløbslovens § 49.
- Godkendelse efter okkerlovens §§ 2-3 af udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet, som vil kunne medføre ændring af tilstanden af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, i nærmere begrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren.
- Tilladelse til indvinding af grundvand og overfladevand efter vandforsyningslovens §§ 18-20.
- Tilladelse til etablering eller på væsentlig måde udbedring eller ændring af vandindvindingsanlæg efter vandforsyningslovens § 21.
- Tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af vandstanden efter vandforsyningslovens §§ 26-27.
Bestemmelserne i stk. 1-3 hindrer ikke,
- at der langs eksisterende veje og jernbaner kan foretages mindre betydende anlægsarbejder, der vedrører vejens/banens normale drift, varetagelse af trafiksikkerhed samt udbygning af cykelstier.
- at der kan foretages forlægning af mindre adgangsveje til eksisterende bebyggelse og retablering af vejnettet efter vejafbrydelse.
Uanset bestemmelserne i § 3 og § 4, stk. 1-3, kan der efter lovgivningens almindelige regler efter forhandling med Skov- og Naturstyrelsen meddeles tilladelse til uddybning og omlægning af eksisterende indsejlinger og sejlløb.
§ 5
Arealer inden for de i § 2 angivne områder, som på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt er byzone, lokalplanlagt sommerhusområde eller omfattet af landzonelokalplan, er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 3-4 i relation til de aktiviteter, som omhandles i den pågældende plan.
§ 6
I redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.
Såfremt vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres.
Tilsvarende skal det ved eventuelle tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. jf. § 4, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, fremgå af afgørelsen, at denne ikke indebærer forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.
Hvis den pågældende myndighed anser, at offentligheden kan bidrage til en bedre belysning af sagen, skal offentligheden gives lejlighed til at udtale sig, inden en eventuel godkendelse, tilladelse eller dispensation m.v. meddeles.
§ 7
Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, kan kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
I internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, kan fravigelse som nævnt i stk. 1, som har betydning for områdernes prioriterede naturtyper eller arter dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller efter udtalelse fra Europa-Kommissionen andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-habitatdirektivets artikel 6, herunder reglerne om nødvendige kompensationsforanstaltninger og meddelelse til Europa-Kommissionen.
Beslutning om fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, træffes af den myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
Forinden der træffes afgørelse, der kan indebære en fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, skal den pågældende myndighed indhente en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen.
§ 8
Miljø- og energiministeren kan uanset bestemmelserne i § 7 i særlige tilfælde og under respekt af EF- habitatdirektivets artikel 6 tillade fravigelse af § 3, stk. 2.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1998, jf. dog stk. 3.
Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.
Henvisningen i § 4, stk. 3, nr. 3 til naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 2, og § 8, stk. 1, og bestemmelser fastsat i medfør af denne lovs § 8, stk. 4, og § 15, stk. 3, træder i kraft på tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af planlægningsloven og naturbeskyttelsesloven.
§ 2
Bekendtgørelsen indeholder følgende kortbilag: 1)
Bilag nr. 1 viser
internationale naturbeskyttelsesområder. 2)
Bilag nr. 2 viser
EF-habitatområder. 3)
Bilag nr. 3 viser
EF-fuglebeskyttelsesområder. 4)
Bilag nr. 4 viser
Ramsarområder. Afgrænsningen er angivet på kort, der findes i Skov- og
Naturstyrelsen, amtskommunerne og de berørte kommuner.
Bekendtgørelsen indeholder følgende fortegnelser: 1)
Bilag nr. 5
indeholder en fortegnelse over internationale naturbeskyttelsesområder. For
hvert internationalt naturbeskyttelsesområde er angivet nummer og navn, samt
nummeret for det eller de EF-habitatområder (H), EF-fuglebeskyttelsesområder
(F) og Ramsarområder (R), som det enkelte internationale
naturbeskyttelsesområde rummer. 2)
Bilag nr. 6
indeholder en fortegnelse over EF-habitatområder. For hvert EF-habitatområde
er
angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode. Områder med
prioriterede
naturtyper og/eller arter er angivet med (). 3)
Bilag nr. 7
indeholder en fortegnelse over EF-fuglebeskyttelsesområder. For hvert
EF-fuglebeskyttelsesområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA
2000
kode. 4)
Bilag nr. 8
indeholder en fortegnelse over Ramsarområder. For hvert Ramsarområde er
angivet
nummer og navn. 5)
Bilag nr. 9
indeholder en fortegnelse over de naturtyper og arter, der er omfattet af
EF-habitatdirektivets bilag I og II, og som er naturligt hjemmehørende i
Danmark. De særligt truede på europæisk plan (såkaldt prioriterede) er
markeret
med stjerne. For naturtyperne er angivet naturtypekoden, som den fremgår af
EF-habitatdirektivets bilag I. 6)
Bilag nr. 10
indeholder en fortegnelse over fuglearter, der er omfattet af
EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og som er relevante i Danmark.
Skov- og
Naturstyrelsen udsender oversigter, hvoraf det for hvert af de i
bekendtgørelsen fastlagte områder angives, hvilke naturtyper og arter det
pågældende
område er udpeget for, samt en fortegnelse over de relevante, tilbagevendende
trækfuglearter og -forekomster efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
4,
Region-, kommune- og lokalplanlægning
Hidtidige lokalplaner
§ 5
Arealer inden for de i § 2 angivne områder, som på bekendtgørelsens
ikrafttrædelsestidspunkt er byzone, lokalplanlagt sommerhusområde eller
omfattet af landzonelokalplan, er ikke omfattet af bestemmelserne i
§§ 3-4
i relation til de aktiviteter, som omhandles i den pågældende plan. Pligt til oplysning og konsekvensvurdering
§ 6
I
redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med
andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt,
skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en
vurdering af forslagets virkninger på det internationale
naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt
de
arter, området er udpeget for at bevare.
Såfremt
vurderingen viser, at planen vil skade det internationale
naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af
områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan
medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er
udpeget
for, kan planen ikke gennemføres.
Tilsvarende
skal det ved eventuelle tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. jf.
§ 4
§ 4, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt, fremgå af afgørelsen, at denne ikke indebærer forringelse af
naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er
udpeget
for.
Hvis den
pågældende myndighed anser, at offentligheden kan bidrage til en bedre
belysning af sagen, skal offentligheden gives lejlighed til at udtale sig,
inden en eventuel godkendelse, tilladelse eller dispensation m.v. meddeles. Muligheder for at fravige bestemmelserne i §§ 3-4
og § 6, stk. 2
Arealer udpeget efter Rådet for de europæiske
Fællesskabers direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 med senere ændringer
om
beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirektivet), arealer udpeget
efter
Rådet for de europæiske Fællesskabers direktiv nr. 92/93 af 21. maj 1992 med
senere ændringer (EF-habitatdirektivet) samt arealer udpeget after
Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international
betydning
navnlig som levesteder for vandfugle. (Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens
kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997).
Arealer udpeget efter Konventionen af 2. februar 1971 med
senere ændringer om vådområder af international betydning, navnlig som
levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen). Samtlige Ramsarområder indgår
i
de på kortbilag nr. 3 viste EF-fuglebeskyttelsesområder. (Udsnit af Kort- og
Matrikelstyrelsens kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse
G18/1997).
Skagens Gren (H1)
Råbjerg Mile og Hulsig Hede (H2,F5)
Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose (H3,F6)
Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb
(H4,F11,R8)
Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb (H5)
Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å (H6)
Rubjerg Knude og Lønstrup Klit (H7)
Åsted Ådal (H8)
Strandenge på Læsø og havet syd for (H9,F10,R10)
Holtemmen, Højsande og Nordmarken (H10)
Solsbæk (H11)
Store Vildmose (H12)
Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand (H13)
Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14,F2,F15,R11)
Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (H15,F1,R7)
Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg
(H16,F8,F12,F13,F19,F20,R6)
Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov (H18,F7)
Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (H20,F3,F4)
Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede (H21)
Havet omkring Nordre Rønner (H176,F9,R9)
Ejstrup Klit og Egvands Bakker (H193)
Kielstrup Sø (H22)
Vullum Sø (H23)
Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø (H24,F22)
Vangså Hede (H25,F18)
Ålvand Klithede og Førby Sø (H26,F17)
Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø (H27,F21)
Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø
(H28,F23,F27,F28,F39,R5)
Dråby Vig (H29,F26)
Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal (H30,F14,F24)
Kås Hoved (H31)
Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge (H32)
Tjele Langsø og Vinge Møllebæk (H33,F16)
Brandstrup Mose (H34)
Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker (H35)
Nipgård Sø (H36)
Rosborg Sø (H37)
Bredsgård Sø (H38)
Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber (H39)
Karup Å (H40)
Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø (H41,F29)
Mågerodde og Karby Odde (H177,F25)
Lyngby Hede og Lillehav (H184)
Lild Strand og Lild Strandkær (H185)
Korsø Knude (H187)
Anholt og havet nord for (H42,F32,R12)
Søer og moser i Løvenholm Skov (H43)
Stubbe Sø (H44)
Gudenå og Gjern Bakker (H45)
Tved Kær (H46)
Sydlige Helgenæs (H47)
Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og
dele af Gudenå (H48,F33,F35)
Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
(H49,F34)
Yding Skov og Ejer Skov (H50)
Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (H51,F31,R14)
Horsens Fjord, havet øst for og Endelave (H52,F36,R13)
Silkeborgskovene (H181)
Overdrev på Nordsamsø (H182)
Kysing Fjord (F30)
Skørsø (H53)
Skånsø og Tranemose (H54)
Venø, Venø Sund (H55,F40)
Sønder Feldborg Plantage (H56,F42)
Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø (H57)
Nissum Fjord (H58,F38,R4)
Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (H59,F41,R3)
Borris Hede (H60,F37)
Skjern Å (H61)
Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (H62,F43,R2)
Mose ved Karstoft Å (H63)
Kimmelkær Landkanal (H178)
Husby Sø og Nørresø (H188)
Lønborg Hede (H196)
Husby Klit (H197)
Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage (H64)
Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat (H65)
Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær (H66,F44)
Skove langs nordsiden af Vejle Fjord (H67,F45)
Munkebjerg Strandskov (H68)
Højen Bæk (H69)
Øvre Grejs Ådal (H70)
Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage (H71,F46)
Blåbjerg Egekrat (H72)
Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage
(H73,F50,F56,R1)
Hedeområder ved Store Råbjerg (H74,F48)
Vejen Mose (H75,F54)
Nørrebæk ved Tvilho (H76)
Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde (H77)
Vadehavet (H78,H90,F49,F51,F52,F53,F55,F57,F60,F65,F67,R27)
Sneum Å og Holsted Å (H79)
Kongeå (H80)
Pamhule Skov og Stevning Dam (H81,F59)
Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov
(H82,F66)
Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (H83,F68)
Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (H84,F58)
Bolderslev Skov og Uge Skov (H85)
Frøslev Mose (H87,F70)
Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (F62)
Kongens Mose og Draved Skov (H88,F61)
Sølsted Mose (H89)
Flensborg Fjord og Nybøl Nor (F64)
Kogsbøl og Skast Mose (F69)
Lilleskov og Troldsmose (H189)
Augustenborg Skov (H200)
Mandbjerg Skov (H201)
Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (H91)
Æbelø, havet syd for og Nærå (H92,F76,R16)
Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø (H93,F77)
Odense Fjord (H94,F75)
Røjle Klint og Kasmose Skov (H95)
Lillebælt (H96,F47,R15)
Urup Dam (H97)
Østerø Sø (H99)
Vresen (H100,F73)
Kajbjerg Skov (H101)
Søer ved Tårup og Klintholm (H102)
Storelung (H103)
Skove og søer syd for Brahetrolleborg (H104,F74)
Arreskov Sø (H105,F78)
Store Øresø, Sortesø og Iglesø (H106)
Bøjden Nor (H107)
Maden på Helnæs og havet vest for (H108)
Vestlige del af Avernakø (H109)
Stenrev sydøst for Langeland (H110)
Sydfynske Øhav (H111,F71,F72,R17)
Hesselø med omliggende stenrev (H112)
Gilbjerg Hoved (H113)
Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov (H114)
Gurre Sø (H115)
Rusland (H116)
Gribskov og Esrum Sø (H190,H117,F108)
Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (H118,F106)
Tisvilde Hegn og Melby Overdrev (H119)
Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (H120,H199,F105,F107)
Kattehale Mose (H121)
Bøllemose (H122)
Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (H123,F109)
Vasby Mose og Sengeløse Mose (H124)
Brobæk Mose og Gentofte Sø (H125)
Saltholm og omliggende hav (H126,F110)
Vestamager og havet syd for (H127,F111)
Nedre Mølleådal (H191)
Ejby Ådal og omliggende kystskrænter (H128)
Hjortesø og Hjortesø Mose
(H129)
Ølsemagle Strand og Staunings Ø (H130)
Køge Å (H131)
Tryggevælde Ådal (H132)
Gammel Havdrup Mose (F103)
Ramsø Mose (F104)
Vallø Dyrehave (H198)
Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig (H134,F102)
Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (H135,F94,F99,R18)
Udby Vig (H136)
Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (H137)
Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (H138,F100)
Allindelille Fredskov (H139)
Bagholt Mose (H140)
Nordlige del af Sorø Sønderskov (H141)
Søer ved Bregentved og Gisselfelt (H142,F101)
Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø
(H143,F95,F96,R19)
Suså, Tystrup-Bavelsesøerne, Holmegårds Mose og Porsmose
(H145,F91,H146,H194,F91,F93)
Hov Vig (F97)
Sprogø og Halskov Rev (F98)
Røsnæs og revet vest for (H195)
Skove ved Vemmetofte (H144,F92)
Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
(H147,F84,F89,R22)
Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
(H148,F81,R20)
Kirkegrund (H149)
Klinteskoven (H150,F90)
Lekkende Dyrehave (H151)
Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og
Hyllekrog-Rødsand (H152,F82,F83,F85,F86,R21,R25)
Maltrup Skov (H153)
Horreby Lyng (H154)
Krenkerup Haveskov (H155)
Maribosøerne (H156,F87,R24)
Halsted Kloster Dyrehave (H157)
Nakskov Fjord og Inderfjord (H158,F88,R23)
Stege Nor (H179)
Oreby Skov (H180)
Holtug Kridtbrud (H183)
Busemarke Mose og Råby Sø (H192)
Hammeren og Slotslyngen (H160)
Gyldenså (H161)
Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne (H162,F180)
Kystskrænter ved Arnager Bugt (H163)
Dueodde (H164)
Ertholmene ved Bornholm (F79,R26)
Kims Ryg (H165)
Herthas Flak (H166)
Læsø Trindel og Tønneberg Banke (H168)
Store Middelgrund (H169)
Briseis Flak (H170)
Schultz Grund (H171)
Ryggen (H172)
Bredegrund (H173)
Hatterbarn (H174)
Broen (H175)
H90:
Vidå, Rudbøl Sø og Magisterkogen (DK009X182)
H98:
Odense Å (DK008X188)
H142:
Sø Torup Sø og Ulse Sø (DK005X228)
H146:
Rådmandshave (DK006X232)
F1:
Ulvedybet og Nibe Bredning (DK00FX001)
F8.
Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle (DK00FX008)
F12.
Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage (DK00EY012)
F13:
Østlige Vejler (DK00EY013)
F19:
Lønnerup Fjord (DK00EX019)
F20:
Vestlige Vejler, Arup Holm & Hovsør Røn (DK00EX020)
F21:
Ovesø (DK00EX021)
F24:
Hjarbæk Fjord & Simested Fjord (DK00EX024)
F27:
Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm & Katholm Odde, Lindholm og
Rotholme (DK00EY027)
F29:
Flyndersø & Skalle Sø (DK00EY029)
F32:
Farvandet nord for Anholt (DK00DX032)
F34:
Skovområde syd for Silkeborg (DK00DZ034)
F39:
Harboøre Tange, Plet Enge & Gjeller Sø (DK00CY039)
F41:
Stadil- & Veststadil Fjord (DK00CX161)
F49:
Engarealer ved Ho Bugt (DK00AX049)
F51:
Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb (DK00AX051)
F52:
Mandø (DK00AX052)
F53:
Fanø (DK00AX053)
F55:
Skallingen & Langli (DK00AX055)
F60:
Vadehavet/Magisterkog, Rudbøl Sø og Kog,
Møgeltønder, Ubjerg Kog, Frederiks Kog & Margrethe Kog (DK009X060)
F62:
Tinglev Sø & Mose, Ulvemose og
Terkelsbøl Mose (a: Tinglev Sø & Mose b: Ulvemose-Terkelsbøl Mose)
(DK009X062)
F63:
Sønder Ådal (DK009X063)
F65:
Rømø (DK009X065)
F66:
Lindet Skov, Hønning Plantage, Lovdrup Skov & Skrøp
(DK009X066)
F67:
Ballum & Husum Enge og Kamper Strandenge (DK009X067)
F68:
Skoven ved Gråsten (DK009X068)
F72:
Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland (DK008X072)
F73:
Vresen og havet mellem Fyn og Langeland (DK008X073)
F77:
Romsø og sydkysten af Hindsholm (DK008X077)
F80:
Almindingen (DK007X080)
F81:
Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde (DK006X081)
F83:
Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand (DK006X083)
F84:
Ulvsund, Grønsund & Farø Fjord (DK006X084)
F85:
Smålandshavet nord for Lolland (DK006X085)
F86:
Guldborgsund (DK006X086)
F89:
Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord & Jungshoved Nor (DK006X089)
F94:
Sejerø Bugt & Nekselø (DK005X094)
F95:
Skælskør Nor, Skælskør Fjord & Gammelsø (DK005X095)
F100:
Tissø, Åmose & Hallenslev Mose
(DK005X100)
F102:
Havet mellem Korshage & Hundested
(DK005Y102)
F105:
Roskilde Fjord, Kattinge Vig & Kattinge
Sø (DK004Y105)
F109:
Furesø med Vaserne & Farum Sø (DK002Y109)
F111:
Vestamager og omliggende havområde
(DK002X111)
R14:
Stavns Fjord med tilstødende farvand
R21:
Farvandet sydøst for Fejø og Femø
1110
Sandbanker
med lavvandet vedvarende dække af havvand
1130
Flodmundinger
1140
Mudder
og sandflader, der er blottet ved ebbe
1150
Kystlaguner
1160
Større,
lavvandede bugter og vige
1180
Undersøiske
formationer forårsaget af udstrømmende gas
1210
Enårig
vegetation på strandvolde
1220
Flerårig
vegetation på stenede strande
1230
Klinter
med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne
1310
Vegetation
af Salicornia og andre enårige
plantearter, der koloniserer mudder
1320 Spartina-flader (Spartinion maritimae )
1330
Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellitealia maritimae)
2110
Begyndende
klitdannelser
2120
Sandklitter
i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid
klit)
2130
Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit)
2140
Stabile kalkfattige klitter med Empetrum
nigrum
2160
Klitter
med Hippophaë rhamnoides
2170
Klitter
med Salix repens ssp. argentea (Salicion
arenariae)
2180
Skovbevoksede
klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner
2190
Fugtige
klitlavninger
2250
Kystklitter med Juniperus spp.
2310
Klithede
med Calluna og Genista
2330
Indlandsklitter med åbne Corynephorus og Agrostis græsarealer Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.
3110
Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på
sandet
jordbund ( Littorelletalia
uniflorae )
3140
Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet
vegetation i form af Chara spp.
3150
Naturligt eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition
3160
Naturligt dystrofe søer og vandhuller
3260
Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion
4010
Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix
4030
Europæiske tørre heder
5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer
6120
Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund
6210
Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk ( Festuca Brometalia ) ( vigtige
orkidelokaliteter)
6410 Molinia enge på
kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde ( Molinion caeruleae )
7110
Aktive højmoser
7120
Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration
7140
Overgangstyper af moser og hængesæk
7150
Lavninger på tørv med Rhynchosporion
7210
Kalkrige lavmoser med Cladium
mariscus og arter af Carician
davalliane
7220
Kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser ( Cratoneurion )
7230
Alkaliske lavmoser
8210
Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger
8330
Havgrotter, der står helt eller delvis under vand
9120
Atlantiske bøgeskove på surbund med Ilex og til tider også Taxus i
busklaget ( Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion )
9130
Bøgeskove med Asperulo-Fagetum
9150
Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk med Cephalanthero-Fagion
9160
Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller
ege-avnbøgeskove med Carpinion betuli
9170
Ege-avnbøgeskove med Galio-Carpinetum
9180
Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter
9190
Gamle egeskove med Quercus
robur på sandsletter med sur jordbund
91D0
Skovbevoksede tørvemoser
91E0
Sumpskove med Alnus
glutinosa og Fraxinus excelsior ( Alno-Padion,
Alnion incanae, Salicion albae )
Bredøret flagermus Barbastella barbastellus
Bechsteins flagermus Myotis bechsteini
Damflagermus Myotis dasycneme
Odder Lutra lutra
Gråsæl Halichoerus gryphus
Spættet sæl Phoca
vitulina
Marsvin Phocoena phocoena
Stor vandsalamander Triturus cristatus
Klokkefrø Bombina
bombina
Flodlampret Lampetra
fluviatilis
Bæklampret Lampetra
planeri
Havlampret Petromyzon
marinus
Stav- og Majsild Alosa spp .
Laks Salmo salar (kun i ferskvand )
Snæbel
Coregonus oxyrhynchus
Pigsmerling Cobitis
taenia
Dyndsmerling Misgurnus fossilis
Bred vandkalv Dytiscus latissimus
Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus
Eremit Osmoderma eremita
Hedepletvinge Euphydryas aurinia
Stor kærguldsmed Leucorrhina pectoralis
Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia
Skæv vindelsnegl Vertigo angustior
Kildevælds-vindelsnegl Vertigo
geyeri
Sump-vindelsnegl Vertigo moulinsiana
Flodperlemusling Margaritifera margaritifera
Tykskallet Malermusling Unio
crassus
Enkelt månerude Botrychium simplex
Vandranke Luronium
natans
Liden Najade Najas flexilis
Fruesko Cypripedium calceolus
Mygblomst Liparis
loeselii
Gul stenbræk Saxifraga hirculus
Grøn Buxbaumia Buxbaumia viridis
Blank Seglmos Drepanocladus vernicosus
Slank Klomos Dichelyma capillaceum
Langbørstet Meesia Meesia longiseta
Rogers Furehætte Orthotrichum rogeri
Fortegnelsen
omfatter naturligt hjemmehørende ynglefuglearter samt regelmæssigt
tilbagevendende
trækfuglearter.
Rødstrubet lom Gavia stellata
Sortstrubet lom Gavia arctica
Islom Gavia immer
Nordisk lappedykker Podiceps auritus
Rørdrum Botaurus
stellaris
Sort stork Ciconia
nigra
Skestork Platalea
leucorodia
Pibesvane Cygnus
bewickii (Cygnus columbianus bewickii)
Dværggås Anser
erythropus
Bramgås Branta
leucopsis
Hvepsevåge Pernis
apivorus
Rød glente Milvus
milvus
Havørn Haliaeetus albicilla
Rørhøg Circus aeruginosus
Blå kærhøg Circus
cyaneus
Hedehøg Circus
pygargus
Kongeørn Aquila
chrysaetos
Fiskeørn Pandion
haliaetus
Dværgfalk Falco
columbarius
Vandrefalk Falco
peregrinus
Urfugl Tetrao tetrix tetrix
Plettet rørvagtel Porzana porzana
Engsnarre Crex
crex
Trane Grus grus
Klyde Recurvirostra avosetta
Pomeransfugl Charadrius morinellus (Eudromias morinellus)
Hjejle Pluvialis apricaria
Brushane Philomachus
pugnax
Tredækker Gallinago
media
Tinksmed Tringa
glareola
Odinshane Phalaropus
lobatus
Sandterne Gelochelidon
nilotica
Splitterne Sterna
sandvicensis
Fjordterne Sterna
hirundo
Havterne Sterna
paradisaea
Dværgterne Sterna
albifrons
Sortterne Chlidonias
niger
Stor hornugle Bubo bubo
Mosehornugle Asio flammeus
Perleugle Aegolius
funereus
Natravn Caprimulgus europaeus
Isfugl Alcedo atthis
Sortspætte Dryocopus
martius
Hedelærke Lullula
arborea
Markpiber Anthus
campestris
Blåhals Luscinia svecica
Høgesanger Sylvia
nisoria
Lille fluesnapper Ficedula parva
Rødrygget tornskade Lanius collurio
Hortulan Emberiza
hortulana
Miljø- og Energiministeriet, den 1. november 1998 Afgrænsningen er angivet på kort, der findes i Skov- og
Naturstyrelsen, amtskommunerne og de berørte kommuner. Arealer udpeget efter Rådet for de europæiske
Fællesskabers direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 med senere ændringer
(EF-habitatdirektivet). (Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmateriale
er
gengivet i henhold til tilladelse G18/1997)., den 1. november 1998
/Svend Auken Solveig Øster/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998