TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

BEK nr 782 af 01/11/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Bekendtgørelsen fastlægger afgrænsningen og administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder, der omfatter:

  1. EF-fuglebeskyttelsesområder,
  1. EF-habitatområder,
  1. Ramsarområder.
Stk. 2

Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområderne er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Skov- og Naturstyrelsen forestår udarbejdelsen af retningslinier for og yder vejledning med hensyn til fastsættelsen af bevaringsmålsætninger for områderne.

Stk. 3

Bekendtgørelsen fastsætter bindende forskrifter til myndighederne vedrørende planlægning og administration, der berører internationale naturbeskyttelsesområder, i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6, stk. 2-4, og Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.

Stk. 4

Bekendtgørelsens § 3 om planlægning og § 4 om administration af enkeltsager præciserer, hvilke hensyn der skal tages ved administrationen af områderne. Der ændres ikke ved kompetencefordelingen mellem myndigheder.

Stk. 5

Bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 7 vedrører naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter, der er medtaget i EF-habitatdirektivets bilag I og II, naturligt hjemmehørende fuglearter, der er medtaget i EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, samt regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter og -forekomster relevante som følge af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.

§ 2

Bekendtgørelsen indeholder følgende kortbilag:

  1. Bilag nr. 1 viser internationale naturbeskyttelsesområder.
  1. Bilag nr. 2 viser EF-habitatområder.
  1. Bilag nr. 3 viser EF-fuglebeskyttelsesområder.
  1. Bilag nr. 4 viser Ramsarområder.
Stk. 2

Bekendtgørelsen indeholder følgende fortegnelser:

  1. Bilag nr. 5 indeholder en fortegnelse over internationale naturbeskyttelsesområder. For hvert internationalt naturbeskyttelsesområde er angivet nummer og navn, samt nummeret for det eller de EF-habitatområder (H), EF-fuglebeskyttelsesområder (F) og Ramsarområder (R), som det enkelte internationale naturbeskyttelsesområde rummer.
  1. Bilag nr. 6 indeholder en fortegnelse over EF-habitatområder. For hvert EF-habitatområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode. Områder med prioriterede naturtyper og/eller arter er angivet med ( ).
  1. Bilag nr. 7 indeholder en fortegnelse over EF-fuglebeskyttelsesområder. For hvert EF-fuglebeskyttelsesområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode.
  1. Bilag nr. 8 indeholder en fortegnelse over Ramsarområder. For hvert Ramsarområde er angivet nummer og navn.
  1. Bilag nr. 9 indeholder en fortegnelse over de naturtyper og arter, der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag I og II, og som er naturligt hjemmehørende i Danmark. De særligt truede på europæisk plan (såkaldt prioriterede) er markeret med stjerne. For naturtyperne er angivet naturtypekoden, som den fremgår af EF-habitatdirektivets bilag I.
  1. Bilag nr. 10 indeholder en fortegnelse over fuglearter, der er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og som er relevante i Danmark.
Stk. 3

Skov- og Naturstyrelsen udsender oversigter, hvoraf det for hvert af de i bekendtgørelsen fastlagte områder angives, hvilke naturtyper og arter det pågældende område er udpeget for, samt en fortegnelse over de relevante, tilbagevendende trækfuglearter og -forekomster efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.

§ 3

De i § 2 angivne områder skal optages i region- og kommuneplanerne ved førstkommende revision. Samtidig skal der fastsættes retningslinier i planerne i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Stk. 2

I de områder, der angives i § 2, må der ikke:

  1. Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde.
  1. Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign.
  1. Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering.
  1. Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
Stk. 3

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for linieoverføringer af luftledningsanlæg for de dele af et internationalt naturbeskyttelsesområde, der alene er udpeget som EF-habitatområde.

Stk. 4

Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan der planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område.

Stk. 5

Stk. 2 gives retsvirkning som regionplaner.

§ 4

Den myndighed, der er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende forhold, må ikke give de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Stk. 2

Tilsvarende gælder for Ramsarområderne, at de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. skal administreres på en sådan måde, at myndighederne fremmer beskyttelsen af områderne.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter:

  1. Dispensation fra bestemmelser i en lokalplan m.v., jf. § 19 i planloven.
  1. Tilladelse til udstykning, opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer efter § 35 i planloven.
  1. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1, om beskyttede naturtyper m.v., § 8, stk. 1, og § 15 b, stk. 3, om beskyttede klitfredede arealer, § 15, stk. 1 og 2, samt § 15 b, stk. 3, og bestemmelser fastsat efter § 15, stk. 3, om strandbeskyttelseslinien, § 16, stk. 1, om sø- og åbeskyttelseslinien, § 17, stk. 1, om skovbyggelinien og § 18, stk. 1, om fortidsmindebeskyttelseslinien, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 og bestemmelser fastsat efter denne lovs § 15 d, stk. 1.
  1. Dispensation fra skovlovens § 16, stk. 6, om beskyttelse af småbiotoper i fredskov.
  1. Godkendelse af placering og udformning af offentlige anlæg i det åbne land efter regler udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20.
  1. Dispensation fra bekendtgørelser om fredning af statsejede arealer og arealer på søterritoriet og fiskeriterritoriet udstedt i henhold til naturbeskyttelseslovens § 51, stk. 1, eller fortsat i kraft i medfør af lovens § 101, stk. 1.
  1. Hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinien, sø- og åbeskyttelseslinien, skovbyggelinien og fortidsmindebeskyttelseslinien efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-18, jf. lovens § 69, stk. 1, samt ophævelse af klitfredningen, jf. lovens § 9, stk. 3.
  1. Tilladelse til råstofindvinding på land efter råstoflovens § 7, stk. 1.
  1. Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 vedrørende nedgravning i jorden, udledning eller oplæg på jorden, eller afledning til undergrunden af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund.
  1. Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet efter miljøbeskyttelseslovens § 28.
  1. Godkendelse af virksomheder m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, § 38 og § 39.
  1. Godkendelse af etablering af nye og ændring eller udvidelse af bestående saltvandsdambrug og havbrug efter regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §§ 27-29 eller fortsat kraft i medfør af lovens § 114.
  1. Tilladelse til regulering af vandløb efter vandløbslovens § 17.
  1. Tilladelse til sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer efter vandløbslovens § 18.
  1. Tilladelse til anlæg af nye vandløb efter vandløbslovens § 21.
  1. Godkendelse af etablering eller ændring af private udpumpningsanlæg til brug for afvanding efter vandløbslovens § 38.
  1. Beslutning om oprettelse af offentlige pumpeanlæg efter vandløbslovens § 39.
  1. Godkendelse af anlæg eller ændring af broer, overkørsler eller lignende efter vandløbslovens § 47.
  1. Godkendelse af eller ændring af opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan ændre vandets frie løb eller i øvrigt være til skade for vandløbet efter vandløbslovens § 48.
  1. Fastsættelse af flodemål for opstemningsanlæg efter vandløbslovens § 49.
  1. Godkendelse efter okkerlovens §§ 2-3 af udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet, som vil kunne medføre ændring af tilstanden af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, i nærmere begrænsede områder, der fastsættes af miljøministeren.
  1. Tilladelse til indvinding af grundvand og overfladevand efter vandforsyningslovens §§ 18-20.
  1. Tilladelse til etablering eller på væsentlig måde udbedring eller ændring af vandindvindingsanlæg efter vandforsyningslovens § 21.
  1. Tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af vandstanden efter vandforsyningslovens §§ 26-27.
Stk. 4

Bestemmelserne i stk. 1-3 hindrer ikke,

  1. at der langs eksisterende veje og jernbaner kan foretages mindre betydende anlægsarbejder, der vedrører vejens/banens normale drift, varetagelse af trafiksikkerhed samt udbygning af cykelstier.
  1. at der kan foretages forlægning af mindre adgangsveje til eksisterende bebyggelse og retablering af vejnettet efter vejafbrydelse.
Stk. 5

Uanset bestemmelserne i § 3 og § 4, stk. 1-3, kan der efter lovgivningens almindelige regler efter forhandling med Skov- og Naturstyrelsen meddeles tilladelse til uddybning og omlægning af eksisterende indsejlinger og sejlløb.

§ 5

Arealer inden for de i § 2 angivne områder, som på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt er byzone, lokalplanlagt sommerhusområde eller omfattet af landzonelokalplan, er ikke omfattet af bestemmelserne i §§ 3-4 i relation til de aktiviteter, som omhandles i den pågældende plan.

§ 6

I redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.

Stk. 2

Såfremt vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres.

Stk. 3

Tilsvarende skal det ved eventuelle tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. jf. § 4, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, fremgå af afgørelsen, at denne ikke indebærer forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Stk. 4

Hvis den pågældende myndighed anser, at offentligheden kan bidrage til en bedre belysning af sagen, skal offentligheden gives lejlighed til at udtale sig, inden en eventuel godkendelse, tilladelse eller dispensation m.v. meddeles.

§ 7

Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, kan kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Stk. 2

I internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, kan fravigelse som nævnt i stk. 1, som har betydning for områdernes prioriterede naturtyper eller arter dog kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller efter udtalelse fra Europa-Kommissionen andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Stk. 3

Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, skal i øvrigt ske i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-habitatdirektivets artikel 6, herunder reglerne om nødvendige kompensationsforanstaltninger og meddelelse til Europa-Kommissionen.

Stk. 4

Beslutning om fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, træffes af den myndighed, som er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.

Stk. 5

Forinden der træffes afgørelse, der kan indebære en fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, skal den pågældende myndighed indhente en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

§ 8

Miljø- og energiministeren kan uanset bestemmelserne i § 7 i særlige tilfælde og under respekt af EF- habitatdirektivets artikel 6 tillade fravigelse af § 3, stk. 2.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1998, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Stk. 3

Henvisningen i § 4, stk. 3, nr. 3 til naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 2, og § 8, stk. 1, og bestemmelser fastsat i medfør af denne lovs § 8, stk. 4, og § 15, stk. 3, træder i kraft på tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af planlægningsloven og naturbeskyttelsesloven.

§ 2

Bekendtgørelsen indeholder følgende kortbilag: 1)

Bilag nr. 1 viser

internationale naturbeskyttelsesområder. 2)

Bilag nr. 2 viser

EF-habitatområder. 3)

Bilag nr. 3 viser

EF-fuglebeskyttelsesområder. 4)

Bilag nr. 4 viser

Ramsarområder. Afgrænsningen er angivet på kort, der findes i Skov- og

Naturstyrelsen, amtskommunerne og de berørte kommuner.

Stk. 2

Bekendtgørelsen indeholder følgende fortegnelser: 1)

Bilag nr. 5

indeholder en fortegnelse over internationale naturbeskyttelsesområder. For

hvert internationalt naturbeskyttelsesområde er angivet nummer og navn, samt

nummeret for det eller de EF-habitatområder (H), EF-fuglebeskyttelsesområder

(F) og Ramsarområder (R), som det enkelte internationale

naturbeskyttelsesområde rummer. 2)

Bilag nr. 6

indeholder en fortegnelse over EF-habitatområder. For hvert EF-habitatområde

er

angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA 2000 kode. Områder med

prioriterede

naturtyper og/eller arter er angivet med (). 3)

Bilag nr. 7

indeholder en fortegnelse over EF-fuglebeskyttelsesområder. For hvert

EF-fuglebeskyttelsesområde er angivet nummer, navn og den såkaldte NATURA

2000

kode. 4)

Bilag nr. 8

indeholder en fortegnelse over Ramsarområder. For hvert Ramsarområde er

angivet

nummer og navn. 5)

Bilag nr. 9

indeholder en fortegnelse over de naturtyper og arter, der er omfattet af

EF-habitatdirektivets bilag I og II, og som er naturligt hjemmehørende i

Danmark. De særligt truede på europæisk plan (såkaldt prioriterede) er

markeret

med stjerne. For naturtyperne er angivet naturtypekoden, som den fremgår af

EF-habitatdirektivets bilag I. 6)

Bilag nr. 10

indeholder en fortegnelse over fuglearter, der er omfattet af

EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, og som er relevante i Danmark.

Stk. 3

Skov- og

Naturstyrelsen udsender oversigter, hvoraf det for hvert af de i

bekendtgørelsen fastlagte områder angives, hvilke naturtyper og arter det

pågældende

område er udpeget for, samt en fortegnelse over de relevante, tilbagevendende

trækfuglearter og -forekomster efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivets artikel

4,

stk. 2

Region-, kommune- og lokalplanlægning

Hidtidige lokalplaner

§ 5

Arealer inden for de i § 2 angivne områder, som på bekendtgørelsens

ikrafttrædelsestidspunkt er byzone, lokalplanlagt sommerhusområde eller

omfattet af landzonelokalplan, er ikke omfattet af bestemmelserne i

§§ 3-4

i relation til de aktiviteter, som omhandles i den pågældende plan. Pligt til oplysning og konsekvensvurdering

§ 6

I

redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med

andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde

væsentligt,

skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en

vurdering af forslagets virkninger på det internationale

naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt

de

arter, området er udpeget for at bevare.

Stk. 2

Såfremt

vurderingen viser, at planen vil skade det internationale

naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af

områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan

medføre

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er

udpeget

for, kan planen ikke gennemføres.

Stk. 3

Tilsvarende

skal det ved eventuelle tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v. jf.

§ 4

§ 4, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde

væsentligt, fremgå af afgørelsen, at denne ikke indebærer forringelse af

naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører

forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er

udpeget

for.

Stk. 4

Hvis den

pågældende myndighed anser, at offentligheden kan bidrage til en bedre

belysning af sagen, skal offentligheden gives lejlighed til at udtale sig,

inden en eventuel godkendelse, tilladelse eller dispensation m.v. meddeles. Muligheder for at fravige bestemmelserne i §§ 3-4

og § 6, stk. 2

Arealer udpeget efter Rådet for de europæiske

Fællesskabers direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 med senere ændringer

om

beskyttelse af vilde fugle (Fuglebeskyttelsesdirektivet), arealer udpeget

efter

Rådet for de europæiske Fællesskabers direktiv nr. 92/93 af 21. maj 1992 med

senere ændringer (EF-habitatdirektivet) samt arealer udpeget after

Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international

betydning

navnlig som levesteder for vandfugle. (Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens

kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997).

Arealer udpeget efter Konventionen af 2. februar 1971 med

senere ændringer om vådområder af international betydning, navnlig som

levesteder for vandfugle (Ramsarkonventionen). Samtlige Ramsarområder indgår

i

de på kortbilag nr. 3 viste EF-fuglebeskyttelsesområder. (Udsnit af Kort- og

Matrikelstyrelsens kortmateriale er gengivet i henhold til tilladelse

G18/1997).

Skagens Gren (H1)

Råbjerg Mile og Hulsig Hede (H2,F5)

Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose (H3,F6)

Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's udløb

(H4,F11,R8)

Uggerby Klitplantage og Uggerby Å's udløb (H5)

Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å (H6)

Rubjerg Knude og Lønstrup Klit (H7)

Åsted Ådal (H8)

Strandenge på Læsø og havet syd for (H9,F10,R10)

Holtemmen, Højsande og Nordmarken (H10)

Solsbæk (H11)

Store Vildmose (H12)

Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand (H13)

Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14,F2,F15,R11)

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal (H15,F1,R7)

Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

(H16,F8,F12,F13,F19,F20,R6)

Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov (H18,F7)

Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø (H20,F3,F4)

Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede (H21)

Havet omkring Nordre Rønner (H176,F9,R9)

Ejstrup Klit og Egvands Bakker (H193)

Kielstrup Sø (H22)

Vullum Sø (H23)

Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø (H24,F22)

Vangså Hede (H25,F18)

Ålvand Klithede og Førby Sø (H26,F17)

Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø (H27,F21)

Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø

(H28,F23,F27,F28,F39,R5)

Dråby Vig (H29,F26)

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal (H30,F14,F24)

Kås Hoved (H31)

Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge (H32)

Tjele Langsø og Vinge Møllebæk (H33,F16)

Brandstrup Mose (H34)

Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker (H35)

Nipgård Sø (H36)

Rosborg Sø (H37)

Bredsgård Sø (H38)

Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber (H39)

Karup Å (H40)

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø (H41,F29)

Mågerodde og Karby Odde (H177,F25)

Lyngby Hede og Lillehav (H184)

Lild Strand og Lild Strandkær (H185)

Korsø Knude (H187)

Anholt og havet nord for (H42,F32,R12)

Søer og moser i Løvenholm Skov (H43)

Stubbe Sø (H44)

Gudenå og Gjern Bakker (H45)

Tved Kær (H46)

Sydlige Helgenæs (H47)

Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og

dele af Gudenå (H48,F33,F35)

Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov

(H49,F34)

Yding Skov og Ejer Skov (H50)

Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede (H51,F31,R14)

Horsens Fjord, havet øst for og Endelave (H52,F36,R13)

Silkeborgskovene (H181)

Overdrev på Nordsamsø (H182)

Kysing Fjord (F30)

Skørsø (H53)

Skånsø og Tranemose (H54)

Venø, Venø Sund (H55,F40)

Sønder Feldborg Plantage (H56,F42)

Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø (H57)

Nissum Fjord (H58,F38,R4)

Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord (H59,F41,R3)

Borris Hede (H60,F37)

Skjern Å (H61)

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (H62,F43,R2)

Mose ved Karstoft Å (H63)

Kimmelkær Landkanal (H178)

Husby Sø og Nørresø (H188)

Lønborg Hede (H196)

Husby Klit (H197)

Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage (H64)

Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat (H65)

Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær (H66,F44)

Skove langs nordsiden af Vejle Fjord (H67,F45)

Munkebjerg Strandskov (H68)

Højen Bæk (H69)

Øvre Grejs Ådal (H70)

Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage (H71,F46)

Blåbjerg Egekrat (H72)

Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage

(H73,F50,F56,R1)

Hedeområder ved Store Råbjerg (H74,F48)

Vejen Mose (H75,F54)

Nørrebæk ved Tvilho (H76)

Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde (H77)

Vadehavet (H78,H90,F49,F51,F52,F53,F55,F57,F60,F65,F67,R27)

Sneum Å og Holsted Å (H79)

Kongeå (H80)

Pamhule Skov og Stevning Dam (H81,F59)

Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov

(H82,F66)

Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (H83,F68)

Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark (H84,F58)

Bolderslev Skov og Uge Skov (H85)

Frøslev Mose (H87,F70)

Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose (F62)

Kongens Mose og Draved Skov (H88,F61)

Sølsted Mose (H89)

Flensborg Fjord og Nybøl Nor (F64)

Kogsbøl og Skast Mose (F69)

Lilleskov og Troldsmose (H189)

Augustenborg Skov (H200)

Mandbjerg Skov (H201)

Fyns Hoved, Lillegrund og Lillestrand (H91)

Æbelø, havet syd for og Nærå (H92,F76,R16)

Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø (H93,F77)

Odense Fjord (H94,F75)

Røjle Klint og Kasmose Skov (H95)

Lillebælt (H96,F47,R15)

Urup Dam (H97)

Østerø Sø (H99)

Vresen (H100,F73)

Kajbjerg Skov (H101)

Søer ved Tårup og Klintholm (H102)

Storelung (H103)

Skove og søer syd for Brahetrolleborg (H104,F74)

Arreskov Sø (H105,F78)

Store Øresø, Sortesø og Iglesø (H106)

Bøjden Nor (H107)

Maden på Helnæs og havet vest for (H108)

Vestlige del af Avernakø (H109)

Stenrev sydøst for Langeland (H110)

Sydfynske Øhav (H111,F71,F72,R17)

Hesselø med omliggende stenrev (H112)

Gilbjerg Hoved (H113)

Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov (H114)

Gurre Sø (H115)

Rusland (H116)

Gribskov og Esrum Sø (H190,H117,F108)

Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose (H118,F106)

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev (H119)

Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (H120,H199,F105,F107)

Kattehale Mose (H121)

Bøllemose (H122)

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov (H123,F109)

Vasby Mose og Sengeløse Mose (H124)

Brobæk Mose og Gentofte Sø (H125)

Saltholm og omliggende hav (H126,F110)

Vestamager og havet syd for (H127,F111)

Nedre Mølleådal (H191)

Ejby Ådal og omliggende kystskrænter (H128)

Hjortesø og Hjortesø Mose

(H129)

Ølsemagle Strand og Staunings Ø (H130)

Køge Å (H131)

Tryggevælde Ådal (H132)

Gammel Havdrup Mose (F103)

Ramsø Mose (F104)

Vallø Dyrehave (H198)

Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig (H134,F102)

Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (H135,F94,F99,R18)

Udby Vig (H136)

Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (H137)

Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (H138,F100)

Allindelille Fredskov (H139)

Bagholt Mose (H140)

Nordlige del af Sorø Sønderskov (H141)

Søer ved Bregentved og Gisselfelt (H142,F101)

Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø

(H143,F95,F96,R19)

Suså, Tystrup-Bavelsesøerne, Holmegårds Mose og Porsmose

(H145,F91,H146,H194,F91,F93)

Hov Vig (F97)

Sprogø og Halskov Rev (F98)

Røsnæs og revet vest for (H195)

Skove ved Vemmetofte (H144,F92)

Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

(H147,F84,F89,R22)

Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde

(H148,F81,R20)

Kirkegrund (H149)

Klinteskoven (H150,F90)

Lekkende Dyrehave (H151)

Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og

Hyllekrog-Rødsand (H152,F82,F83,F85,F86,R21,R25)

Maltrup Skov (H153)

Horreby Lyng (H154)

Krenkerup Haveskov (H155)

Maribosøerne (H156,F87,R24)

Halsted Kloster Dyrehave (H157)

Nakskov Fjord og Inderfjord (H158,F88,R23)

Stege Nor (H179)

Oreby Skov (H180)

Holtug Kridtbrud (H183)

Busemarke Mose og Råby Sø (H192)

Hammeren og Slotslyngen (H160)

Gyldenså (H161)

Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne (H162,F180)

Kystskrænter ved Arnager Bugt (H163)

Dueodde (H164)

Ertholmene ved Bornholm (F79,R26)

Kims Ryg (H165)

Herthas Flak (H166)

Læsø Trindel og Tønneberg Banke (H168)

Store Middelgrund (H169)

Briseis Flak (H170)

Schultz Grund (H171)

Ryggen (H172)

Bredegrund (H173)

Hatterbarn (H174)

Broen (H175)

H90:

Vidå, Rudbøl Sø og Magisterkogen (DK009X182)

H98:

Odense Å (DK008X188)

H142:

Sø Torup Sø og Ulse Sø (DK005X228)

H146:

Rådmandshave (DK006X232)

F1:

Ulvedybet og Nibe Bredning (DK00FX001)

F8.

Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle (DK00FX008)

F12.

Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage (DK00EY012)

F13:

Østlige Vejler (DK00EY013)

F19:

Lønnerup Fjord (DK00EX019)

F20:

Vestlige Vejler, Arup Holm & Hovsør Røn (DK00EX020)

F21:

Ovesø (DK00EX021)

F24:

Hjarbæk Fjord & Simested Fjord (DK00EX024)

F27:

Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm & Katholm Odde, Lindholm og

Rotholme (DK00EY027)

F29:

Flyndersø & Skalle Sø (DK00EY029)

F32:

Farvandet nord for Anholt (DK00DX032)

F34:

Skovområde syd for Silkeborg (DK00DZ034)

F39:

Harboøre Tange, Plet Enge & Gjeller Sø (DK00CY039)

F41:

Stadil- & Veststadil Fjord (DK00CX161)

F49:

Engarealer ved Ho Bugt (DK00AX049)

F51:

Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb (DK00AX051)

F52:

Mandø (DK00AX052)

F53:

Fanø (DK00AX053)

F55:

Skallingen & Langli (DK00AX055)

F60:

Vadehavet/Magisterkog, Rudbøl Sø og Kog,

Møgeltønder, Ubjerg Kog, Frederiks Kog & Margrethe Kog (DK009X060)

F62:

Tinglev Sø & Mose, Ulvemose og

Terkelsbøl Mose (a: Tinglev Sø & Mose b: Ulvemose-Terkelsbøl Mose)

(DK009X062)

F63:

Sønder Ådal (DK009X063)

F65:

Rømø (DK009X065)

F66:

Lindet Skov, Hønning Plantage, Lovdrup Skov & Skrøp

(DK009X066)

F67:

Ballum & Husum Enge og Kamper Strandenge (DK009X067)

F68:

Skoven ved Gråsten (DK009X068)

F72:

Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland (DK008X072)

F73:

Vresen og havet mellem Fyn og Langeland (DK008X073)

F77:

Romsø og sydkysten af Hindsholm (DK008X077)

F80:

Almindingen (DK007X080)

F81:

Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde (DK006X081)

F83:

Kyststrækningen v. Hyllekrog-Rødsand (DK006X083)

F84:

Ulvsund, Grønsund & Farø Fjord (DK006X084)

F85:

Smålandshavet nord for Lolland (DK006X085)

F86:

Guldborgsund (DK006X086)

F89:

Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord & Jungshoved Nor (DK006X089)

F94:

Sejerø Bugt & Nekselø (DK005X094)

F95:

Skælskør Nor, Skælskør Fjord & Gammelsø (DK005X095)

F100:

Tissø, Åmose & Hallenslev Mose

(DK005X100)

F102:

Havet mellem Korshage & Hundested

(DK005Y102)

F105:

Roskilde Fjord, Kattinge Vig & Kattinge

Sø (DK004Y105)

F109:

Furesø med Vaserne & Farum Sø (DK002Y109)

F111:

Vestamager og omliggende havområde

(DK002X111)

R14:

Stavns Fjord med tilstødende farvand

R21:

Farvandet sydøst for Fejø og Femø

1110

Sandbanker

med lavvandet vedvarende dække af havvand

1130

Flodmundinger

1140

Mudder

og sandflader, der er blottet ved ebbe

1150

Kystlaguner

1160

Større,

lavvandede bugter og vige

1180

Undersøiske

formationer forårsaget af udstrømmende gas

1210

Enårig

vegetation på strandvolde

1220

Flerårig

vegetation på stenede strande

1230

Klinter

med vegetation langs de atlantiske kyster og Østersøkysterne

1310

Vegetation

af Salicornia og andre enårige

plantearter, der koloniserer mudder

1320 Spartina-flader (Spartinion maritimae )

1330

Atlanterhavs-strandeng (Glauco-Puccinellitealia maritimae)

2110

Begyndende

klitdannelser

2120

Sandklitter

i kystbæltet med Ammophila arenaria (hvid

klit)

2130

Stabile kystklitter med urtevegetation (grå klit)

2140

Stabile kalkfattige klitter med Empetrum

nigrum

2160

Klitter

med Hippophaë rhamnoides

2170

Klitter

med Salix repens ssp. argentea (Salicion

arenariae)

2180

Skovbevoksede

klitter i de atlantiske, kontinentale og boreale regioner

2190

Fugtige

klitlavninger

2250

Kystklitter med Juniperus spp.

2310

Klithede

med Calluna og Genista

2330

Indlandsklitter med åbne Corynephorus og Agrostis græsarealer Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

3110

Oligotrofe søer og vandhuller med meget lavt mineralindhold på

sandet

jordbund ( Littorelletalia

uniflorae )

3140

Kalkrige oligo-mesotrofe søer og vandhuller med bundfæstet

vegetation i form af Chara spp.

3150

Naturligt eutrofe søer og vandhuller med vegetation af typen Magnopotamion eller Hydrocharition

3160

Naturligt dystrofe søer og vandhuller

3260

Vandløb i lavland eller bjerge med bevoksning af Ranunculion fluitantis og Callitricho-Batrachion

4010

Nordatlantiske våde heder med Erica tetralix

4030

Europæiske tørre heder

5130 Juniperus communis vegetation på heder eller kalkrige græsarealer

6120

Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund

6210

Delvis naturlig tør græs- og kratvegetation på kalk ( Festuca Brometalia ) ( vigtige

orkidelokaliteter)

6410 Molinia enge på

kalkrige, tørveholdige eller ler- og siltrige jorde ( Molinion caeruleae )

7110

Aktive højmoser

7120

Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig regeneration

7140

Overgangstyper af moser og hængesæk

7150

Lavninger på tørv med Rhynchosporion

7210

Kalkrige lavmoser med Cladium

mariscus og arter af Carician

davalliane

7220

Kalkaflejrende vældmoser med tufdannelser ( Cratoneurion )

7230

Alkaliske lavmoser

8210

Vegetation i sprækker på kalkrige klippeskråninger

8330

Havgrotter, der står helt eller delvis under vand

9120

Atlantiske bøgeskove på surbund med Ilex og til tider også Taxus i

busklaget ( Quercion robori-petraeae eller Ilici-Fagenion )

9130

Bøgeskove med Asperulo-Fagetum

9150

Mellemeuropæiske bøgeskove på kalk med Cephalanthero-Fagion

9160

Subatlantiske og mellemeuropæiske egeskove eller

ege-avnbøgeskove med Carpinion betuli

9170

Ege-avnbøgeskove med Galio-Carpinetum

9180

Skove med Tilio-Acerion på skråninger, urer og i kløfter

9190

Gamle egeskove med Quercus

robur på sandsletter med sur jordbund

91D0

Skovbevoksede tørvemoser

91E0

Sumpskove med Alnus

glutinosa og Fraxinus excelsior ( Alno-Padion,

Alnion incanae, Salicion albae )

Bredøret flagermus Barbastella barbastellus

Bechsteins flagermus Myotis bechsteini

Damflagermus Myotis dasycneme

Odder Lutra lutra

Gråsæl Halichoerus gryphus

Spættet sæl Phoca

vitulina

Marsvin Phocoena phocoena

Stor vandsalamander Triturus cristatus

Klokkefrø Bombina

bombina

Flodlampret Lampetra

fluviatilis

Bæklampret Lampetra

planeri

Havlampret Petromyzon

marinus

Stav- og Majsild Alosa spp .

Laks Salmo salar (kun i ferskvand )

Snæbel

Coregonus oxyrhynchus

Pigsmerling Cobitis

taenia

Dyndsmerling Misgurnus fossilis

Bred vandkalv Dytiscus latissimus

Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus

Eremit Osmoderma eremita

Hedepletvinge Euphydryas aurinia

Stor kærguldsmed Leucorrhina pectoralis

Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia

Skæv vindelsnegl Vertigo angustior

Kildevælds-vindelsnegl Vertigo

geyeri

Sump-vindelsnegl Vertigo moulinsiana

Flodperlemusling Margaritifera margaritifera

Tykskallet Malermusling Unio

crassus

Enkelt månerude Botrychium simplex

Vandranke Luronium

natans

Liden Najade Najas flexilis

Fruesko Cypripedium calceolus

Mygblomst Liparis

loeselii

Gul stenbræk Saxifraga hirculus

Grøn Buxbaumia Buxbaumia viridis

Blank Seglmos Drepanocladus vernicosus

Slank Klomos Dichelyma capillaceum

Langbørstet Meesia Meesia longiseta

Rogers Furehætte Orthotrichum rogeri

Fortegnelsen

omfatter naturligt hjemmehørende ynglefuglearter samt regelmæssigt

tilbagevendende

trækfuglearter.

Rødstrubet lom Gavia stellata

Sortstrubet lom Gavia arctica

Islom Gavia immer

Nordisk lappedykker Podiceps auritus

Rørdrum Botaurus

stellaris

Sort stork Ciconia

nigra

Skestork Platalea

leucorodia

Pibesvane Cygnus

bewickii (Cygnus columbianus bewickii)

Dværggås Anser

erythropus

Bramgås Branta

leucopsis

Hvepsevåge Pernis

apivorus

Rød glente Milvus

milvus

Havørn Haliaeetus albicilla

Rørhøg Circus aeruginosus

Blå kærhøg Circus

cyaneus

Hedehøg Circus

pygargus

Kongeørn Aquila

chrysaetos

Fiskeørn Pandion

haliaetus

Dværgfalk Falco

columbarius

Vandrefalk Falco

peregrinus

Urfugl Tetrao tetrix tetrix

Plettet rørvagtel Porzana porzana

Engsnarre Crex

crex

Trane Grus grus

Klyde Recurvirostra avosetta

Pomeransfugl Charadrius morinellus (Eudromias morinellus)

Hjejle Pluvialis apricaria

Brushane Philomachus

pugnax

Tredækker Gallinago

media

Tinksmed Tringa

glareola

Odinshane Phalaropus

lobatus

Sandterne Gelochelidon

nilotica

Splitterne Sterna

sandvicensis

Fjordterne Sterna

hirundo

Havterne Sterna

paradisaea

Dværgterne Sterna

albifrons

Sortterne Chlidonias

niger

Stor hornugle Bubo bubo

Mosehornugle Asio flammeus

Perleugle Aegolius

funereus

Natravn Caprimulgus europaeus

Isfugl Alcedo atthis

Sortspætte Dryocopus

martius

Hedelærke Lullula

arborea

Markpiber Anthus

campestris

Blåhals Luscinia svecica

Høgesanger Sylvia

nisoria

Lille fluesnapper Ficedula parva

Rødrygget tornskade Lanius collurio

Hortulan Emberiza

hortulana


Miljø- og Energiministeriet, den 1. november 1998 Afgrænsningen er angivet på kort, der findes i Skov- og

Naturstyrelsen, amtskommunerne og de berørte kommuner. Arealer udpeget efter Rådet for de europæiske

Fællesskabers direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 med senere ændringer

(EF-habitatdirektivet). (Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmateriale

er

gengivet i henhold til tilladelse G18/1997)., den 1. november 1998

/Svend Auken Solveig Øster/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder | TheLawyer.sh