TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen

BEK nr 783 af 01/11/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Miljøstyrelsen forbereder miljø- og energiministerens indgåelse af aftaler, afgørelser, bestemmelser, beslutninger, m.v. efter loven.

§ 2

Miljøstyrelsen udarbejder vejledninger m.v. inden for lovens område, herunder vejledninger som nævnt i lovens § 14, stk. 1.

§ 3

Følgende beføjelser i henhold til loven udøves af Miljøstyrelsen:

Stk. 2

Modtagne klager over afgørelse truffet af et amtsråd eller en kommunalbestyrelse, jf. lovens § 94, indsendes af myndigheden til Miljøstyrelsen.

  1. meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 17, stk. 4 til opdræt af vilde rotter,
  1. beføjelser i henhold til lovens § 25, stk. 1, jf. §§ 22-24 i sager, hvor miljø-og energiministeren i medfør af vandforsyningsloven træffer afgørelse om vandindvinding,
  1. afgørelse af klage over afgørelser om pålæg om rådighedsindskrænkninger truffet af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen i henhold til § 26 a,
  1. meddelelse af tilladelse i henhold til lovens § 27, stk. 3, til at stoffer, der kan forurene vandet, i særlige tilfælde tilføres vandløb, søer eller havet,
  1. begrænsning af bestående listevirksomheders adgang til at søge godkendelse i henhold til lovens § 38, stk. 2,
  1. godkendelse af forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder eller kategorier af disse i henhold til lovens § 39a, stk. 6, 1. punktum,
  1. afgørelse om ophævelse af vilkår om sikkerhedsstillelse fastsat af godkendelsesmyndigheden, jf. lovens § 39a, stk. 6, 2. punktum,
  1. oprettelse af et register, som nævnt i lovens § 40b over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af lovens § 40a,
  1. udarbejdelse af standardbetalingsvedtægter i henhold til lovens § 48, stk. 4, til dækning af udgifter vedrørende affaldsbortskaffelsen,
  1. anmodning om oplysninger og meddelelse af påbud om foretagelse af prøveudtagning, analyser og målinger m.v. i henhold til lovens § 72,
  1. afgørelser, som ministeren i henhold til lovens § 82 henlægger til Miljøstyrelsen
  1. pålæg til amtsråd og kommunalbestyrelser i henhold til lovens § 83, stk. 1, om at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold vedrørende miljøbeskyttelsen,
  1. pålæg til amtsråd og kommunalbestyrelser i henhold til lovens § 84 om at tage spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelsen op til behandling og beslutning,
  1. afgørelse i henhold til lovens § 91 af klage over kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser og beslutninger efter loven eller efter regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
  1. bestemmelse i henhold til lovens § 95 om opsættende virkning af klager over påbud og forbud,
  1. bestemmelse i henhold til lovens § 96, stk. 1, om at tillægge klage over en tilladelse, godkendelse eller dispensation opsættende virkning, og
  1. bestemmelse i henhold til lovens § 97 om, at klage over en ekspropriationsbeslutning ikke har opsættende virkning.

§ 4

Miljøstyrelsen varetager inden for Miljø- og Energiministeriets område, de opgaver, der følger af lov nr. 1054 af 23. december 1992, som ændret ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, om det civile beredskab § 24 og § 28.

§ 5

Afgørelser, truffet af Miljøstyrelsen i henhold til § 2, stk. 1, er endelige, med mindre de kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. lovens § 103.

§ 6

Miljø- og energiministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til denne bekendtgørelse skulle være truffet af Miljøstyrelsen, i stedet træffes af ministeren.

Stk. 2

Ministeren kan give direktøren for Miljøstyrelsen instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Miljøstyrelsen.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1998.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 256 af 19. april 1998 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.


Miljø- og Energiministeriet, den 1. november 1998, den 1. november 1998

/Svend Auken Erik Lindegaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998