Bekendtgørelse om ekstraktionsmidler til fremstilling af levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser
BEK nr 817 af 23/11/1998
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ekstraktionsmidler, der anvendes ved eller er bestemt til anvendelse ved fremstilling af levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser. Bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse på restindhold af ekstraktionsmidler i levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved fremstilling af:
- tilsætningsstoffer til levnedmidler eller
- vitaminer og andre næringsstoffer, medmindre disse er opført på én af oversigterne i bilaget.
§ 2
Ved et ekstraktionsmiddel forstås i denne bekendtgørelse et opløsningsmiddel, som anvendes i en ekstraktionsproces, under forarbejdning af råstoffer, levnedsmidler eller af bestanddele eller ingredienser af sådanne produkter, og som fjernes, men som kan resultere i en utilsigtet, men teknisk uundgåelig forekomst af rester af midlet eller dets omdannelsesprodukter i levnedsmidlet eller levnedsmiddelingrediensen.
Ved et opløsningsmiddel forstås ethvert stof, som kan opløse levnedsmidler eller enhver bestandel, der indgår i et levnedsmiddel, herunder ethvert forurenende stof, som findes i eller på det pågældende levnedsmiddel.
§ 3
Kun de stoffer, der er nævnt i bilaget, må anvendes som ekstraktionsmidler til fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser.
Uanset stk. 1 kan vand, eventuelt tilsat surhedsregulerende stoffer, og levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser anvendes som ekstraktionsmidler.
§ 4
Ekstraktionsmidler må ikke indeholde grundstoffer eller andre stoffer i mængder, der er sundhedsskadelige.
Ekstraktionsmidler må ikke indeholde mere end 1 mg arsen og 1 mg bly pr. kg, medmindre der er fastsat andet ved specifikke renhedskriterier.
Ekstraktionsmidler skal i øvrigt opfylde eventuelt andre fastsatte renhedskriterier.
§ 5
Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være:
Stk. 1, nr. 4,
- let læselig,
- synlig,
- uudslettelig og
- anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved væsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.
- gælder ikke, såfremt der er truffet andre foranstaltninger til at sikre, at køberne informeres, og
- forhindrer ikke, at mærkningsoplysningerne afgives på flere sprog.
§ 6
Ekstraktionsmidler skal på emballagen eller på en vedhæftet etiket være forsynet med følgende oplysninger:
- navn eller firmanavn og adresse på én af følgende:
a) fabrikanten,
b) pakkevirksomheden eller
c) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber,
- den specifikke betegnelse i overensstemmelse med bilaget,
- en klar angivelse af, at produktet er af en kvalitet, der gør det egnet til anvendelse som ekstraktionsmiddel ved fremstilling af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser,
- nettomængde udtrykt i volumenenheder,
- en angivelse, der gør det muligt at identificere sendingen eller partiet, og
- om nødvendigt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter.
§ 7
De i § 6, nr. 1, 4, 5 og 6 nævnte oplysninger kan dog anføres i de relevante handelsdokumenter, såfremt disse er køber i hænde senest samtidig med leveringen.
§ 8
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan fastsætte nærmere retningslinier for og træffe bestemmelse om gennemførelse af kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse, herunder prøveudtagning.
§ 9
Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes påhviler kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.
§ 10
Tilsynsmyndigheden kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger varer, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynet eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndighederne kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag af råvarer, halvfabrikater og færdigvarer samt at emballere og forsende prøver efter tilsynsmyndighedens særlige bestemmelse og afholde udgifterne herved.
§ 11
Tilsynsmyndigheden kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varer tilbage fra senere omsætningsled
§ 12
Tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan inden 4 uger påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, hvis afgørelser er endelige.
§ 13
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde, når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra §§ 5-7 i denne bekendtgørelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan tillade, at afgørelser truffet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet som 1. instans påklages til ministeriet i overensstemmelse med reglerne i levnedsmiddellovens kapitel 10, hvis afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.
§ 14
Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan foretage ændringer i bekendtgørelsens bilag, samt udfærdige yderligere bilag med henblik på gennemførelse af bestemmelser for ekstraktionsmidler, herunder renhedskriterier, analysemetoder og prøveudtagning.
§ 15
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-7 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
- voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. december 1998. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 439 af 7. juni 1991.
Produkter, som opfylder de hidtil gældende regler, kan sælges indtil den 27. april 1999.
Produkter, som opfylder de hidtil gældende regler, og som er i handelen eller er mærket inden den i stk. 1 nævnte dato, kan dog sælges, indtil lagrene er opbrugt.
Ekstraktionsmidler, som må anvendes ved behandling af råstoffer, levnedsmidler, levnedsmiddelbestanddele og levnedsmiddelingredienser
Bilag
Del I
Ekstraktionsmidler til alle formål og anvendt under overholdelse af god fabrikationspraksis1)
- Et ekstraktionsmiddel anses for at være anvendt under overholdelse af god fabrikationspraksis, såfremt brugen af det kun medfører forekomst af restindhold eller omdannelsesprodukter i teknisk uundgåelige mængder, der ikke frembyder risici for menneskets sundhed.
- Anvendelse af acetone ved raffinering af olie af presserester af oliven er forbudt.
Del II
Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål
- Hexan er en handelsvare, som hovedsagelig består af acykliske mættede carbonhydrider, der indeholder 6 kulstofatomer, og som destillerer mellem 64°C og 70°C. Kombineret anvendelse af hexan og methylethylketon er forbudt.
- Indholdet af n-hexan i dette ekstraktionsmiddel må ikke overskride 50 mg/kg. Dette ekstraktionsmiddel må ikke anvendes sammen med hexan.
Del III Ekstraktionsmidler med specificeret anvendelsesformål
- Kombineret anvendelse af disse to ekstraktionsmidler er forbudt.
Navn
Acetone2)
Butan
Carbondioxid
Dinitrogenoxid
Ethanol
Ethylacetat
Propan
Navn
Anvendelsesformål (sammenfattende beskrivelse af ekstraktionen)
Maksimalt restindhold i ekstraheret levnedsmiddel eller levnedsmiddelingrediens
Dichlormethan
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te
2 mg/kg i ristet kaffe og 5 mg/kg i te
Hexan1)
Fremstilling eller fraktionering af fedtstoffer og olier samt fremstilling af kakaosmør
1 mg/kg i fedtstof, olie eller kakaosmør
Tilberedning af fedtfri proteinprodukter og fedtfrit mel
10 mg/kg i levnedsmidlet, der indeholder det fedtfri proteinprodukt og det fedtfri mel
30 mg/kg i det fedtfri sojaprodukt, der sælges til den endelige forbruger
Tilberedning af fedtfri cerealie-kim
5 mg/kg i fedtfri cerealiekim.
Methanol
Ikke nærmere specificeret
10 mg/kg
Methylacetat
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te
20 mg/kg i kaffe og te
Fremstilling af sukker fra melasse
1 mg/kg i sukker
Methylethylketon2)
Fraktionering af fedtstoffer og olier
5 mg/kg i fedtstof eller olie
Fjernelse af coffein eller fjernelse af irriterende stoffer og bitterstoffer fra kaffe og te
20 mg/kg i kaffe og te
2-Propanol
Ikke nærmere specificeret
10 mg/kg
Navn
Maksimalt restindhold i levnedsmidlet fra anvendelse af ekstraktionsmidler i tilberedningen af aromastoffer fra naturligt aromagivende produkter
1-Butanol
1 mg/kg
2-Butanol
1 mg/kg
Cyclohexan
1 mg/kg
Dichlormethan
0,02 mg/kg
Diethylether
2 mg/kg
Hexan1)
1 mg/kg
Methylacetat
1 mg/kg
Methylethylketon1)
1 mg/kg
1-Propanol
1 mg/kg
1, 1, 1, 2- tetrafluorethan
0,02 mg/kg
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998