Bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet
BEK nr 825 af 13/11/1998
§ 1
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), herunder forvaltningsretlige spørgsmål der knytter sig hertil.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 2
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer:
Formanden og en stedfortræder for denne ansættes af arbejdsministeren. Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.
De beskikkede medlemmer samt én eller flere stedfortrædere for hver af disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn varetager sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet.
§ 3
Fristen for at indgive klage efter § 1, stk. 1, er fire uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Selvom en klage ikke er fremkommet rettidigt, kan Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, når særlige grunde taler derfor.
§ 4
Klage indsendes til Arbejdstilsynet.
Når Arbejdstilsynet modtager en klage over en afgørelse, skal Arbejdstilsynet snarest beslutte, om afgørelsen skal fastholdes.
Hvis Arbejdstilsynet helt eller delvist fastholder sin afgørelse, videresendes klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet sikrer, at sagen er juridisk samt sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst. Arbejdstilsynet afgiver samtidig en udtalelse til nævnet.
§ 5
Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet, jf. § 13, stk. 1, nr. 2.
Klager over afgørelser om forhold efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
§ 6
Medlemmerne af Arbejdsmiljøklagenævnet modtager hver uge en oversigt over nye sager, der er fremsendt fra Arbejdstilsynet til Arbejdsmiljøklagenævnet til afgørelse, med særlig angivelse af
§ 7
Arbejdsmiljøklagenævnet holder møde 12 gange om året og i øvrigt efter formandens eller dennes stedfortræders bestemmelse.
§ 8
Indkaldelse til møde skal så vidt muligt ske med mindst to ugers varsel.
Dagsorden for mødet og materiale vedrørende de sager, der skal behandles på mødet, skal så vidt muligt udsendes senest én uge før mødet.
§ 9
Formanden eller dennes stedfortræder leder møderne.
En sag kan udsættes, hvis der er enighed om det i nævnet. Formanden eller dennes stedfortræder afgør i øvrigt, om en sag skal udsættes.
Arbejdsmiljøklagenævnet kan efter behov indhente erklæringer eller udtalelser fra sagkyndige i forbindelse med behandlingen af en sag.
§ 10
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes stedfortræder og de i § 2, stk. 1, nr. 1-8, udpegede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere.
Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende.
De enkelte medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.
§ 11
Arbejdsmiljøklagenævnet er beslutningsdygtigt, når mindst tre af de i § 2, stk. 1, nr. 1-3, og mindst tre af de i § 2, stk. 1, nr. 4-8, udpegede medlemmer, eller stedfortrædere for disse, er til stede.
§ 12
Der udarbejdes et referat af de enkelte møder. De enkelte medlemmer kan anmode om, at deres standpunkt vedrørende de sager, der er til behandling i nævnet, anføres i referatet.
§ 13
Formanden eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager:
De enkelte medlemmer af nævnet kan, efter at være blevet orienteret om sagen, jf. § 6, nr. 1, inden for en frist af én uge anmode om, at en sag bliver behandlet og afgjort af nævnet.
§ 14
Formanden eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende tilfælde:
De enkelte medlemmer af nævnet afgiver et skriftligt svar inden for en frist, der fastsættes af formanden eller dennes stedfortræder. Fristen kan ikke være kortere end én uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan i den forbindelse anmode om, at en sag bliver behandlet og afgjort på et møde i nævnet.
§ 15
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser udfærdiges skriftligt.
§ 16
Der påhviler Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer, deres stedfortrædere og andre deltagere i nævnets møder, samt andre der deltager i eller yder bistand ved sagsbehandlingen, tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, jf. straffelovens §§ 152 og 152 b, stk. 1, samt forvaltningslovens § 27.
§ 17
Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer, deres stedfortrædere og andre deltagere i klagenævnets møder, samt andre, der deltager i eller yder bistand ved sagsbehandlingen, må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvis de pågældende er inhabile efter forvaltningslovens § 3.
En person efter stk. 1, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som betyder, at den pågældende er inhabil efter forvaltningslovens § 3, skal snarest underrette nævnets formand eller dennes stedfortræder herom.
Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af formanden eller dennes stedfortræder.
§ 18
Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
Arbejdsmiljøklagenævnet offentliggør afgørelser, som er af principiel betydning eller af almen interesse.
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Arbejdsministeriet, den 13. november 1998, den 13. november 1998
/Ove Hygum Hanne Rathsach/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998