Bekendtgørelse om aftaler om samtrafik i telesektoren m.v.
BEK nr 861 af 04/12/1998
§ 1
Ved samtrafik forstås, jf. § 1, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren:
Ved telenet forstås alle transmissionssystemer og, hvor det er relevant, centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter ved hjælp af kabler, radiobølger, lyslederkabler eller ved andre elektromagnetiske fremføringsmåder.
Ved basale telefonitjenester forstås de grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter, der er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af tidstro fremføring af tale, fax, datatransmission via modem eller lignende, gennem offentlige koblede net med en båndbredde på 3,1 kHz samt ISDN-net, således at slutbrugeren får mulighed for via et nettermineringspunkt at kommunikere med andre slutbrugere. Adgang til slutbrugerens nettermineringspunkt forudsættes at ske via et eller flere numre, som indgår i den nationale nummereringsplan. Ved telefoninet forstås telenet, der danner grundlag for formidlingen af telefonitjenester.
Ved basale datakommunikationstjenester forstås de grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter på datakommunikationsområdet, der er baseret på entydige, fælles tekniske specifikationer og er af væsentlig national og international betydning og udbredelse, som er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af datakommunikation. Ved datakommunikationsnet forstås telenet, der danner grundlag for formidlingen af datakommunikationstjenester.
- Fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).
- Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.
- Tjenesteudbyderaftaler, herunder aftaler om særlig netadgang, for eksempel i form af adgang via andre nettermineringspunkter end dem, der tilbydes slutbrugere, og aftaler om adgang til en gros-køb af abonnementer og samtaleminutter med henblik på videresalg.
Ved basale mobilkommunikationstjenester forstås grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter på mobilkommunikationsområdet, der er nødvendige for udbud af teletjenester til slutbrugere i form af tidstro tale, datatransmission eller lignende gennem mobilkommunikationsnet, således at slutbrugeren får mulighed for via en mobilterminal at kommunikere med andre slutbrugere eller modtage information (f.eks. personsøgning). Adgang til slutbrugeren forudsættes at ske via et eller flere numre, som indgår i den nationale nummereringsplan. Ved mobilkommunikationsnet forstås telenet der danner grundlag for formidlingen af mobilkommunikationstjenester.
Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter, der er omfattet af stk. 3-5, jf. også den i stk. 1 indeholdte definition af de enkelte samtrafikprodukter. Afgrænsningen foretages bl.a. på grundlag af gældende EU-regler (ONP og samtrafik).
§ 2
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, jf. § 2, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik indenfor følgende områder:
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 2, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, inden for følgende områder:
Anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik som nævnt i stk. 1, 2 og 5, nr. 1 og 3 kan fremsættes af udbydere af telenet eller teletjenester, der offentligt udbyder telenet eller teletjenester, som nævnt i § 1, til flere brugere af offentlige telenet eller tjenester, eller til flere brugere af lukkede telenet eller teletjenester.
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om leje af infrastrukturkapacitet i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig kabelbaseret infrastruktur, uafhængig af hvilke tjenester den lejede infrastrukturkapacitet anvendes til, jf. § 2, stk. 4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
- Telefoninet og basale telefonitjenester.
- Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
- Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
- Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, der anvendes til koblet samtrafik, dog ikke satellitkommunikation.
- Basale telefonitjenester.
- Basale datakommunikationstjenester.
- Basale mobilkommunikationstjenester.
- Adgang til telenet og de dertil hørende basale teletjenester, herunder adgang på særlige tekniske eller funktionelle vilkår.
- Adgang til faste kredsløb, herunder faste kredsløb med variabel båndbredde.
- Adgang til leje af alle former for fysiske infrastrukturstrækninger helt eller delvist uden tilhørende centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter.
Leje af infrastrukturkapacitet, som omfattet af stk. 4, kan bl.a. omfatte:
§ 3
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester, jf. § 2, stk. 5, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning, jf. § 2, stk. 6, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller flere selvstændige abonnentnumre i den samlededanske nummerplan, og som udnytter dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af aftaler om koblet samtrafik eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler på samme vilkår som udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 2, stk. 8, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
Ved fastlæggelsen af om en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, jf. stk. 1-3, tager Telestyrelsen udgangspunkt i udbyderens andel af den samlede omsætning m.v. på et af følgende markeder:
- Det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester.
- Markedet for fastnettjenester.
- Markedet for mobilkommunikationstjenester.
- Det relevante marked for leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.
Ved markedet for fastnettjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, hvis ydelse helt eller delvist består i transmission og rutning af signaler gennem faste offentlige telenet.
Ved markedet for mobilkommunikationstjenester forstås i denne bekendtgørelse markedet for tjenester, som består af etablering af radioforbindelse fra en mobilabonnent, og hvor fremføring helt eller delvist foregår via mobilkommunikationsnet.
Ved det relevante marked for leje af infrastrukturkapacitet, forstås i denne bekendtgørelse markedet for den eller de former for infrastrukturkapacitet, der efterspørges, i et bestemt geografisk område. Det geografiske område kan dække hele Danmark eller en del heraf.
En udbyder, der har en stærk markedsposition på et af de i stk. 4, nr. 1-4 nævnte relevante markeder, skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår på dette marked, jf. stk. 9. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser over for andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderes egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når dette er relevant, jf. § 2, stk. 10 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.
Ikke-diskriminerende vilkår, jf. stk. 8, omfatter bl.a. tilslutningsmuligheder, servicekvalitet, leveringstider, fejlrettelse og information om de net og tjenester, der er omfattet af samtrafikforpligtelsen.
§ 4
Telestyrelsen træffer afgørelse om hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition, jf. § 3.
Telestyrelsen vurderer på grundlag af eksisterende relevante statistiske og andre oplysninger om en udbyder af telenet eller teletjenester må formodes at have en stærk markedsposition på det relevante marked og retter i bekræftende fald henvendelse til udbyderen med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om udbyderens aktiviteter, som kan danne grundlag for en konkret afgørelse af om udbyderen skal betragtes som havende en stærk markedsposition.
Telestyrelsen kan af udbydere af offentlige telenet eller teletjenester kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på afgørelse af, hvilke markedsandele den pågældende udbyder har på et eller flere delmarkeder.
En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester kan anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende udbyder på anmodningstidspunktet har en stærk markedsposition.
§ 5
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning fra en aftalepart tilvejebringe de nødvendige oplysninger vedrørende de enkelte slutbrugeres forbrug, med henblik på taksering heraf. Oplysninger givet med henblik herpå må ikke af den modtagende part anvendes i andre øjemed. Udbydere med en stærk markedsposition er ikke i henhold til § 2 forpligtede til at overtage opgaver vedrørende opkrævning af regningsbeløb, kreditvurdering og kreditrisiko vedr. slutbrugere, kundeservice m.v.
Samtrafikaftaler må ikke indeholde pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger en aftalepart til at betale for ydelser, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til at levere eller modtage ydelser, som ikke har relation til samtrafikken.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på udbud af samtrafikydelser på mobilkommunikationsmarkedet.
§ 6
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet, eller på fastnetmarkedet skal ved indgåelsen af aftaler om koblet samtrafik give adgang til priser, der maksimalt kan udgøre summen af følgende beløb:
Med de i stk. 1, nr. 1, nævnte ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken forstås i denne bekendtgørelse de forøgede driftsomkostninger, der er en følge af afviklingen af den pågældende samtrafik, og som derfor vil bortfalde, hvis den pågældende samtrafik ophørte.
Den i stk. 1, nr. 2, nævnte forholdsmæssige andel beregnes som andelen af den samlede trafik i de dele af det net tilhørende udbyderen med stærk markedsposition, som samtrafikken vedrører. Kun investeringer, som kommer både udbyderen med stærk markedsposition og udbydere, der ønsker samtrafik, til gode, er omfattet af bestemmelsen, jf. også stk. 9.
Den i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte forrentning udgør Nationalbankens diskonto plus 4 % p.a.
- De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.
- En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.
- En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
- En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen.
- En fortjeneste på 12% af summen af de i nr. 1-4 indeholdte omkostninger.
- 30% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på over 80%.
- 100% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på 80% eller derunder.
Den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte afskrivning fastsættes efter en lineær skala, hvor afskrivningsperioden fastsættes til 20 år for bygninger og 10 år for centraler, transmissionsudstyr og kabler og kabelveje.
Den andel af driftsomkostningerne, jf. stk. 1, nr. 4, hvoraf der kan indregnes en forholdsmæssig andel i prisen for koblet samtrafik fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked, jf. § 3, stk. 4, og udgør:
Ved den i stk. 1, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.
Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.
Afskrivningerne og forrentningen af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.
Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er beregnet efter reglerne i stk. 1, og at prisen for leje af infrastrukturkapacitet er beregnet efter reglerne i stk. 12.
Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 1 beregnede samtrafikpriser.
Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som anført i stk. 1, nr. 1-4, tillagt en fortjeneste af summen af de i stk. 1, nr. 1-4 indeholdte omkostninger, jf. stk. 13, idet der dog ved den i stk. 1, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken. Den forholdsmæssig andel beregnes ud fra en opgørelse af hvor meget kapacitet den enkelte beslaglægger. Den i stk. 1, nr. 4, forholdsmæssige andel beregnes som en forholdsmæssig andel af de samlede driftsomkostninger, der er snævert forbundet med det net, der udlejes helt eller delvist, uanset markedsandelens størrelse.
Den i stk. 12, 1. pkt. nævnte fortjeneste fastsættes for leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb og leje af fysiske infrastrukturstrækninger, til 12 %.
Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik, som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet med udgangspunkt i slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer og samtalepriser, korrigeret for sparede omkostninger. Denne korrigering udgør 21%.
§ 7
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, kan afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, hvis udbyderen kan sandsynliggøre, at indgåelse eller ændring af den pågældende samtrafikaftale vil indebære, at de berørte telenets og teletjenesters driftssikkerhed, integritet og indbyrdes interoperabilitet, eller beskyttelsen af tjeneste- og netinterne data, netudstyr, programmel og lagrede data, herunder personrelaterede data, personoplysninger, fortrolig information og privatlivets fred, ikke kan opretholdes.
Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, kan afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, hvis en samtrafikaftales gennemførelse nødvendiggør udbygninger af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art, som ikke kan gennemføres uden væsentlige tekniske eller økonomiske problemer for udbyderen. Der vil som udgangspunkt være tale om væsentlige tekniske problemer, hvis der ikke på det internationale marked for telekommunikationsudstyr findes tilgængelige, internationalt standardiserede og afprøvede tekniske løsninger. Der vil som udgangspunkt være tale om væsentlige økonomiske problemer, hvis den garanterede gennemsnitlige årlige bruttoindkomst ved samtrafikaftalen, beregnet på grundlag af de første 2 år, udgør et mindre beløb end 25 % af de omkostninger, der er forbundet med udbygningen.I forbindelse med samtrafikaftaler, der som følge af gensidighed med hensyn til trafik ikke indeholder betaling mellem parterne, anvendes den beregnede bruttoindkomst hos udbyderen.
Sager om adgang til udbyderens lokaler, er ikke omfattet af stk. 2.
Afvisning af anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler, jf. stk. 1-2, kan indbringes for Telestyrelsen. Telestyrelsen træffer i henhold til § 3, stk. 3-4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren afgørelse om, hvorvidt afvisninger er berettigede. Ved Telestyrelsens vurdering af om afvisninger efter stk. 2 er berettigede, vil det blive taget i betragtning, om der ud fra en teknisk og økonomisk synsvinkel er alternative muligheder for at gennemføre den ønskede samtrafik.
§ 8
Såfremt en aftalepart i en samtrafikaftale med henvisning til de i § 7, stk. 1, nævnte hensyn ønsker at afbryde en allerede iværksat samtrafik, skal der rettes henvendelse til Telestyrelsen herom. Telestyrelsen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det er berettiget at afbryde samtrafikken.
Uanset stk. 1 kan en aftalepart afbryde samtrafik i de områder, der berøres, umiddelbart og uden forudgående inddragelse af Telestyrelsen, hvis det kan dokumenteres, at den anden parts trafik har forårsaget nedbrud af net eller tjenester eller lignende, eller at der er overhængende risiko herfor.
Klager over afbrydelse af samtrafik i henhold til stk. 2 kan indbringes for Telestyrelsen. Telestyrelsen træffer i henhold til § 3, stk. 3-4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren afgørelse om, hvorvidt afbrydelse er berettiget.
§ 9
Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, kan få internationale samtrafikaftaler eller dele heraf fritaget fra at blive gjort offentligt tilgængelige. Fritagelse vil kunne ske hvis det dokumenteres, at aftaleparten har hjemsted i et andet land, at der reelt er tale om samtrafik ud over Danmarks grænser, og at der ikke kræves offentliggørelse af samtrafikaftaler i aftalepartens hjemland.
Hvis der i aftalepartens hjemland findes regler om offentliggørelse af samtrafikaftaler, som er mindre omfattende end her i landet, kan fritagelsen som nævnt i stk. 1 ikke blive mere vidtgående end disse regler tilsigter.
§ 10
Følgende skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af en række særskilte forretningsområder:
Der skal som minimum foretages en regnskabsmæssig adskillelse af følgende forretningsområder:
Hvis en forsyningspligtudbyder, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, ønsker at få dækket dokumenteret underskud ved udbud af forsyningspligtydelser, skal anmodningen herom ledsages af et selvstændigt regnskab for de enkelte forsyningspligtydelser.
Der skal en gang årligt udarbejdes driftsøkonomisk regnskab for de enkelte forretningsområder opstillet efter årsregnskabslovens principper, og der skal opstilles åbningsbalancer for de enkelte forretningsområder. For kommuner og kommunale fællesskaber gælder dog de regler om omkostningskalkulation og regnskabsføring, som fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 28. juli 1995.
- Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester omfattet af § 2, stk. 2 og 4 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, der har en stærk markedsposition, på et eller flere af de i § 3, stk. 4, nævnte markeder.
- Virksomheder indenfor jernbanedrift, forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet, samt kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der udbyder offentlige telenet eller teletjenester, jf. § 17, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.
- Udbud af telenet og dertil hørende basale teletjenester (basale telefonitjenester og basale datakommunikationstjenester, jf. § 1, stk. 3 og 4).
- Udbud af telefonitjenester til slutbrugere.
- Udbud af datakommunikationstjenester til slutbrugere.
- GSM-net og dertil hørende basale tjenester.
- NMT-net og dertil hørende basale tjenester.
- DCS1800-net og dertil hørende basale tjenester.
- OPS-net og dertil hørende basale tjenester.
- ERMES-net og dertil hørende basale tjenester.
- Mobilkommunikationstjenester, der ikke er omfattet af pkt. 4-8.
- Øvrige teleaktiviteter, herunder udbud af de under pkt. 1 og 2 nævnte, hvor der anvendes kommercielle rabatter.
- Direkte omkostninger vedrørende etablering, drift og vedligeholdelse af den pågældende aktivitet, samt markedsføring og fakturering af denne, henføres direkte.
- Fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke entydigt kan henføres til den enkelte aktivitet fordeles så vidt muligt på grundlag af en analyse af omkostningernes oprindelse.
- Er den i nr. 2 nævnte analyse ikke mulig, skal fællesomkostningerne fordeles på grundlag af en indirekte tilknytning mellem disse og en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier for hvilken en direkte tilknytning eller fordeling er mulig. En sådan indirekte tilknytning baseres på indbyrdes sammenlignelige omkostningsstrukturer.
- Kan der hverken findes noget direkte eller indirekte grundlag for fordeling af fællesomkostningerne, fordeles omkostningerne efter en generel fordelingsnøgle beregnet på grundlag af forholdet mellem samtlige omkostninger, som direkte hidrører fra eller indirekte tilskrives dels den pågældende aktivitet, dels andre aktiviteter.
- Indtægter, der erhverves som led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, fordeles efter de under nr. 1-4 nævnte principper for fordeling af omkostninger.
- Indtægter, der ikke erhverves som et led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, må ikke henføres til regnskabet for forretningsområdet.
Ved udskillelse af forretningsområder skal følgende fordelingsprincipper anvendes:
Oplysninger om evt. ændringer i udbyderens interne retningslinier eller praksis for fordelingen af omkostninger og indtægter på de enkelte selvstændige forretningsområder inden for rammerne af bestemmelserne i stk. 5, skal medtages i den årlige indberetning af regnskaber m.v. i medfør af § 12.
Regnskabet for de enkelte forretningsområder skal desuden opbygges således, at det giver mulighed for at kontrollere hvorvidt omkostningerne i forbindelse med de forskellige typer samtrafikydelser kun omfatter de direkte omkostninger, som kan medregnes ved beregning af priser for disse typer samtrafik.
§ 11
Med henblik på foranstaltninger mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder følgende:
Uanset stk. 1 skal ydelser, der er omfattet af aftaler om samtrafik, afregnes til priser, der følger af § 6.
- Etablering af åbningsbalancer og overførsler af midler, herunder pengeoverførsler og tilrådighedsstillelse af kapital og udstyr mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske på markedsøkonomiske vilkår, og være baseret på en normal forrentning af den investerede kapital.
- Intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske til markedspriser. I mangel af en markedspris skal der foretages en kalkulation af de omkostninger, inklusive markedsmæssig forrentning, der er knyttet til produktionen af de pågældende ydelser. Ydelser skal leveres til tredjemand på samme vilkår og til samme priser som de, der gælder for udbyderens interne afregning af tilsvarende ydelser.
- Ved benyttelse af fælles produktionsfaciliteter skal der ske en prisfastsættelse til markedspris.
§ 12
De i § 10, stk. 1, nævnte udbydereindsender regnskaber for hvert selvstændigt forretningsområde samt regnskaber med eventuelt koncernregnskab og årsberetning for hele virksomheden til Telestyrelsen senest 6 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Regnskaberne skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor og ledsages af erklæring fra revisor, der vedrører overholdelsen af de krav, der fremgår af §§ 10 og 11 idenne bekendtgørelse.
§ 13
Telestyrelsen udøver det regnskabsmæssige tilsyn overfor de udbydere, der er omfattet af de særlige regnskabsregler i denne bekendtgørelse.
I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af reglerne om krydssubsidiering i § 11, stk. 1.
Konkurrencerådets udtalelse er bindende for Telestyrelsens afgørelse i medfør af den regnskabsmæssige tilsynsforpligtelse.
§ 14
Indretningen af regnskaberne som anført i § 10, stk. 1-6, skal for udbydere nævnt i § 10, stk. 1, nr. 1 være gennemført senest 18 måneder efter at Telestyrelsen har meddelt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, at den pågældende betragtes som havende en stærk markedsposition.
Tele Danmark A/S og Dansk MobilTelefon I/S skal senest den 1. januar 1998 have gennemført indretningen af regnskaberne som anført i § 10, stk. 1-6. Indtil dette tidspunkt gælder de nuværende regnskabskrav.
Udbydere som nævnt i § 10, stk. 1, nr. 2, skal senest den 1. januar 1999 have gennemført en indretning af regnskaberne som anført i § 10, stk. 1-6.
§ 15
Telestyrelsen kan udstede påbud og pålægge dagbøder med henblik på opfyldelse af de i §§ 10 og 12-14 nævnte forhold.
§ 16
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 10-12 og 14.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Bekendtgørelse nr. 657 af 18. august 1997, ophæves.
Forskningsministeriet, den 4. december 1998, den 4. december 1998
/Jan Trøjborg Jane Eis Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998