Bekendtgørelse om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel
BEK nr 874 af 09/12/1998
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter:
Et fjernsynsforetagende hører under dansk myndighed i følgende tilfælde:
Bekendtgørelsen omfatter desuden programvirksomhed ved hjælp af satellit, foranstaltet af foretagender, som ikke hører under nogen EF-medlemsstats eller under Norges, Islands eller Lichtensteins myndighed, men som benytter en frekvens eller satellitkapacitet stillet til rådighed fra dansk side, eller foretager satellituplink fra dansk territorium.
- programvirksomhed ved hjælp af satellit, foranstaltet af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, og
- programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over et lokalt område (kabelradio eller -tv), og som er foranstaltet af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed.
- hvis fjernsynsforetagendet har sit hovedkontor i Danmark, og de redaktionelle beslutninger om programlægningen træffes i Danmark
- endvidere hører fjernsynsforetagendet under dansk myndighed,
a) hvis et fjernsynsforetagende har sit hovedkontor i Danmark og de redaktionelle beslutninger om programlægningen træffes i en anden medlemsstat, eller omvendt, anses det for at være etableret i Danmark, hvis en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med fjernsynsvirksomhed, arbejder i Danmark,
b) hvis en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med fjernsynsvirksomhed, arbejder i såvel Danmark som i den anden medlemsstat, anses fjernsynsforetagendet for at være etableret i Danmark, hvis det har sit hovedkontor i Danmark,
c) hvis en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med fjernsynsvirksomhed, ikke arbejder i hverken Danmark eller den anden medlemsstat, anses fjernsynsforetagendet for at være etableret i Danmark, hvis det var her, foretagendet først begyndte sin fjernsynsvirksomhed i overensstemmelse med dansk lovgivning, forudsat at det har en stabil og effektiv økonomisk forbindelse med Danmark,
- hvis et fjernsynsforetagende har sit hovedkontor i Danmark, men beslutningerne om programlægningen træffes i et tredjeland, eller omvendt, anses det for at være etableret i Danmark, forudsat at en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med fjernsynsvirksomhed, arbejder i Danmark.
§ 2
Indehaveren af en tilladelse til fjernsynsvirksomhed skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer, reklamer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bilaget.
Indehaveren af en tilladelse til fjernsynsvirksomhed skal tilstræbe, at 10 pct. af den sendetid, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer, reklamer og tekst-tv, eller 10 pct. af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion.
§ 3
Indehaveren af en tilladelse til fjernsynsvirksomhed skal påse, at der ikke udsendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold.
Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne udsendes i ukodet form, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres varighed være markeret med et visuelt symbol.
Programmerne må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.
§ 4
Efter lovens § 37, stk. 4, skal radio- eller fjernsynsforetagendet identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 5
Ansøgninger om tilladelse til satellit- eller kabelprogramvirksomhed indsendes til Satellit- og Kabelnævnet.
§ 6
Såfremt et foretagende ønsker at udsende programmer på mere end en kanal, skal der søges om en tilladelse for hver kanal.
§ 7
Tilladelse kan ikke udstedes til foretagender, som har tilladelse til lokal programvirksomhed.
§ 8
Ansøgninger om tilladelse til satellit- eller kabelprogramvirksomhed skal indeholde følgende oplysninger:
Satellit- og Kabelnævnet kan i øvrigt kræve de oplysninger, det finder nødvendigt. Såfremt nævnet ikke kan få tilstrækkelige oplysninger, kan der gives afslag på ansøgningen.
- Foretagendets navn og hjemsted. Såfremt der er tale om flere adresser, oplyses disse med en beskrivelse af, hvilke af foretagendets funktioner der varetages fra de forskellige adresser,
- hvorvidt der er tale om radiovirksomhed eller fjernsynsvirksomhed. I tilfælde af fjernsynsvirksomhed oplyses, om programvirksomheden omfatter tekst-tv,
- hvorvidt spredningen af programmerne vil ske ved hjælp af satellit eller kabel. Hvis spredningen sker ved hjælp af satellit, angives om muligt, hvilken satellit der agtes anvendt, og fra hvilket land uplink vil finde sted, samt, hvis foretagendet ikke hører under nogen EF-medlemsstats eller under Norges, Islands eller Lichtensteins myndighed, hvilken frekvens eller satellitkapacitet der ønskes stillet til rådighed fra dansk side,
- karakteren af programvirksomheden, herunder beskrivelse af de programkategorier virksomheden omfatter og disse kategoriers tidsmæssige fordeling. I tilfælde af fjernsynsvirksomhed oplyses det desuden, hvordan målsætningerne mht. andelen af europæiske programmer og andelen af programmer fra producenter, der er uafhængige af fjernsynsforetagender, jf. § 2, søges opfyldt, samt hvordan beskyttelsen af mindreårige, jf. § 3, sikres,
- det geografiske område virksomheden retter sig mod, samt hvilke sprog der vil blive benyttet i programvirksomheden, herunder i undertekster,
- hvorvidt virksomheden retter sig mod bestemte målgrupper, f.eks. børn eller unge,
- sendetider,
- ejerforhold, herunder oplysninger om alle medejere af foretagendet og deres relative andele, jf. § 7,
- foretagendets selskabsretlige konstruktion. Foretagendets vedtægter medsendes,
- ledelsesforhold. Det oplyses, hvilke personer der udgør foretagendets ansvarlige ledelse,
- økonomiske forhold. Beskrivelsen skal sandsynliggøre, at foretagendet er i besiddelse af det fornødne økonomiske grundlag til at udøve programvirksomheden. I den forbindelse oplyses, hvordan driften finansieres, f.eks. ved reklamer, sponsorering eller brugerbetaling,
- hvorvidt der vil være tale om kodede programmer og i givet fald en beskrivelse af kodningssystemet, samt på hvilke betingelser dekodere kan anskaffes.
- starttidspunkt for programvirksomheden.
§ 9
De af Satellit- og Kabelnævnet udstedte tilladelser skal indeholde oplysninger om størrelsen af det årlige gebyr, samt hvilke oplysninger tilladelseshaveren løbende skal indsende til nævnet om programvirksomheden.
Det årlige gebyr fastsættes således, at den samlede indtægt fra gebyrerne dækker udgifterne ved Satellit- og Kabelnævnets virksomhed.
Gebyret betales forskudsvis med et acontobeløb. Det endelige beløb fastsættes ved finansårets udgang.
§ 10
Såfremt der i tilladelsesperioden sker ændringer af forhold, der er oplyst i ansøgningen, skal disse meddeles Satellit- og Kabelnævnet.
§ 11
En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i et år. Et foretagende, der på denne måde har mistet sin tilladelse, er ikke afskåret fra at søge en ny tilladelse.
§ 12
Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative afgørelse om:
- Udstedelse af tilladelse til programvirksomhed,
- inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed,
- påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
§ 13
Satellit- og Kabelnævnet kan inddrage en tilladelse midlertidigt eller endeligt, hvis:
- tilladelseshaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
- tilladelseshaveren ikke længere opfylder § 7.
§ 14
Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative afgørelse i klagesager vedrørende programvirksomheden, jf. kapitel 2, og i sager om identifikationen, placeringen og omfanget af reklamer, samt i sager om sponsorering.
Satellit- og Kabelnævnet kan indhente en udtalelse hos Radio- og TV-Reklamenævnet i sager om overtrædelse af lovens § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter lovens § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
§ 15
Satellit- og Kabelnævnet kan afkræve en tilladelseshaver oplysninger om virksomhedens drift, herunder løbende oplysninger om andelen af europæiske programmer og andelen af programmer fra producenter, der er uafhængige af tv-foretagender, jf. § 2, samt andre forhold af betydning for vurdering af, om loven eller bestemmelser fastsat efter loven er overholdt.
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Bekendtgørelse nr. 491 af 11. juni 1997 om radio- og fjernsynsvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabel ophæves.
Kulturministeriet, den 9. december 1998, den 9. december 1998
/Elsebeth Gerner Nielsen Lars M. Banke/
Bilag 1
Definition af europæiske programmer
- Ved europæiske programmer forstås i denne bekendtgørelse:
- Programmer fremstillet i EF-medlemsstater,
- programmer fremstillet i europæiske tredjelande, som er parter i den af Europarådet vedtagne europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn, og som opfylder betingelserne i punkt 2,
- programmer fremstillet i andre europæiske tredjestater og som opfylder betingelserne i punkt 3,
- anvendelsen af bestemmelserne i nr. 2 og 3 er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande.
- De i punkt 1, nr. 1 og 2, omhandlede programmer er sådanne, der er fremstillet hovedsagelig under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere af de stater, der er omhandlet i samme punkt, nr. 1 og 2, når en af følgende tre betingelser er opfyldt:
a) De er fremstillet af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater,
b) produktion af programmerne overvåges og kontrolleres effektivt af en eller flere producenter, der er etableret i en eller flere af disse stater,
c) koproducenterne i disse stater står for størstedelen af de samlede omkostninger ved koproduktionen, og denne kontrolleres ikke af en eller flere producenter, der er etableret uden for disse stater.
- De i stk. 1, nr. 3, omhandlede programmer er enten fremstillet i koproduktion med producenter, der er etableret i en eller flere medlemsstater, eller fremstillet selvstændigt af producenter, der er etableret i et eller flere europæiske tredjelande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftaler omfattende den audiovisuelle sektor, såfremt de hovedsagelig er fremstillet under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere stater i Europa.
- Programmer, der ikke er europæiske programmer i den i stk. 1 anførte betydning, men som er fremstillet som led i bilaterale koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske produktioner, såfremt størstedelen af de samlede produktionsudgifter er afholdt af koproducenterne i Fællesskabet, og såfremt produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaterne.
- Programmer, der ikke er europæiske programmer i henhold til pkt. 1 og 4, men som er fremstillet hovedsageligt under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere medlemsstater, betragtes som europæiske programmer i et omfang svarende til, hvor stor en del af de samlede produktionsomkostninger koproducenter i Fællesskabet har afholdt.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998