Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien

Når den indlæggende læge skønner, at tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien§ 6, stk. 2, skal lægen underrette patienten herom.

Den indlæggende læge skal samtidig underrette patienten om baggrunden for tvangsindlæggelsen samt om formålet hermed og vejlede patienten om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden, jf. lovens§§ 3og 31. Samme pligt påhviler den modtagende afdelings læge.

Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodningen om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning dog meddeles senest 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen.

Har overlægen besluttet, at tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholde oplysning om baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet hermed og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.

Såfremt overlægen ved efterprøvelsen af frihedsberøvelsen efter lovens§ 21, stk. 2, træffer afgørelse om, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, skal patienten efter begæring underrettes om afgørelsen.

Når betingelserne for frihedsberøvelse i lovens§ 5ikke længere er opfyldt, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør. Patienten underrettes straks herom, jf. lovens§ 11.

Når tvangsbehandling efter lovens kapitel 4eller tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt eller beskyttelsesfiksering efter lovens kapitel 5skønnes at være påkrævet, skal patienten underrettes herom.

Underretningen skal indeholde oplysning om det nærmere indhold af den påtænkte tvang, baggrunden for at anvende tvang og formålet hermed. Ved tvangsbehandling skal patienten endvidere vejledes om udsigten til en bedring af helbredstilstanden og behandlingens virkninger og mulige bivirkninger.

Underretningen skal foretages snarest muligt, og inden den påtænkte tvang anvendes.

Ved tvangsfiksering eller anvendelse af fysisk magt i medfør af lovens§§ 15-17kan underretningen dog undlades i særlig hastende tilfælde, herunder navnlig i tilfælde hvor tvang anvendes for at afværge overhængende fare. I disse tilfælde skal patienten snarest muligt efter tvangsindgrebets iværksættelse underrettes om begrundelsen for at anvende tvang og om formålet hermed.

Såfremt beskikkelse af en patientrådgiver ikke er obligatorisk efter lovens§ 24, stk. 1, skal patienten i forbindelse med underretningen efter§ 6 vejledes om adgangen til at få beskikket patientrådgiver.

Underretningen foretages mundtligt, men patienten kan forlange efterfølgende at få en skriftlig begrundelse for tvangsanvendelsen.

Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet samt oplyses om, i hvilket omfang en klage har opsættende virkning på beslutningen om anvendelse af tvang, jf. lovens§ 32, stk. 2 og 3.

Klagevejledningen skal så vidt muligt gives i forbindelse med, at patienten underrettes om tvangsindgrebet.

Såfremt en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning efter lovens§ 32, stk. 3, skal klagevejledning gives snarest muligt og inden tvangsbehandlingen iværksættes.

Ved tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet til patientklagenævnet. Patienten skal endvidere vejledes om, at klagen vil blive indbragt for patientklagenævnet af sygehusmyndigheden, såfremt patienten eller patientrådgiveren fremsætter begæring herom, jf. lovens§ 35.

Patienten skal endvidere efter anmodning vejledes om klagesagsproceduren for patientklagenævnet, herunder om patientens og patientrådgiverens ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet samt om fristen for nævnets afgørelse, jf. lovens§ 36.

Klagevejledning gives mundtligt. Klagevejledningen skal endvidere gives skriftligt, såfremt patienten fremsætter begæring herom.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 614 af 20. september 1989 om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien.

Kapitel 1 Underretning Tvangsindlæggelse § 1. Når den indlæggende læge

skønner, at tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. lov

om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 6 , stk. 2, skal lægen

underrette patienten herom.

Den indlæggende læge skal samtidig

underrette patienten om baggrunden for tvangsindlæggelsen samt om

formålet hermed og vejlede patienten om udsigterne til en bedring af

helbredstilstanden, jf. lovens §§ 3 og 31 . Samme pligt

påhviler den modtagende afdelings læge. Tvangstilbageholdelse § 2. Fremsættes anmodning om udskrivning,

skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele

patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske.

Fremsættes anmodningen om udskrivning inden for det første

døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal

overlægens beslutning dog meddeles senest 48 timer regnet fra

tvangsindlæggelsen. § 3. Har overlægen besluttet, at

tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholde oplysning om

baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet

hermed og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden. Fælles regler for frihedsberøvelse § 4. Såfremt overlægen ved

efterprøvelsen af frihedsberøvelsen efter lovens § 21 , stk. 2,

træffer afgørelse om, at frihedsberøvelsen skal

opretholdes, skal patienten efter begæring underrettes om

afgørelsen. § 5. Når betingelserne for

frihedsberøvelse i lovens § 5 ikke længere er opfyldt, skal

frihedsberøvelsen straks bringes til ophør. Patienten

underrettes straks herom, jf. lovens § 11 . Tvangsbehandling, fiksering m.v. § 6. Når tvangsbehandling efter lovens

kapitel 4 eller tvangsfiksering, anvendelse af

fysisk magt eller beskyttelsesfiksering efter lovens kapitel 5 skønnes at være påkrævet,

skal patienten underrettes herom.

Underretningen skal indeholde oplysning om det

nærmere indhold af den påtænkte tvang, baggrunden for at

anvende tvang og formålet hermed. Ved tvangsbehandling skal patienten

endvidere vejledes om udsigten til en bedring af helbredstilstanden og

behandlingens virkninger og mulige bivirkninger. § 7. Underretningen skal foretages snarest muligt,

og inden den påtænkte tvang anvendes.

Ved tvangsfiksering eller anvendelse af fysisk magt i

medfør af lovens §§ 15-17 kan underretningen dog undlades i særlig

hastende tilfælde, herunder navnlig i tilfælde hvor tvang

anvendes for at afværge overhængende fare. I disse tilfælde

skal patienten snarest muligt efter tvangsindgrebets

iværksættelse underrettes om begrundelsen for at anvende tvang og

om formålet hermed. § 8. Såfremt beskikkelse af en

patientrådgiver ikke er obligatorisk efter lovens § 24 , stk. 1, skal patienten i

forbindelse med underretningen efter § 6

vejledes om adgangen til at få beskikket patientrådgiver. Underretningens form § 9. Underretningen foretages mundtligt, men