Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar
BEK nr 889 af 14/12/1998
§ 1
Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Tilpasningsprocenten for finansåret 1999 udgør 0,9, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 600 af 17. august 1998 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 1999.
§ 2
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999, gælder følgende:
- Det i lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 361.000 kr.
- De i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør henholdsvis 160 kr. og 80 kr.
- Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 24.000 kr.
- Det i lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte beløb udgør 321.000 kr.
- Det i lovens § 4, stk. 1, 5. pkt., nævnte beløb udgør 385.000 kr.
- Det i lovens § 7, stk. 3, nævnte beløb udgør 562.000 kr.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Justitsministeriet, den 14. december 1998, den 14. december 1998
/Frank Jensen Lise-Lotte Nilas/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998