Bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92

Betaling for ophold i kommunale boformer efter § 91 og amtskommunale boformer efter §§ 93 og 94 sker af personens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i §§ 2 og 3

Betalingen sker fra opholdets begyndelse, idet der dog i særlige tilfælde kan dispenseres for betalingen i kortere tid.

Kommunen eller amtskommunen fastsætter betaling for opholdet i boligen, herunder el og varme, betaling for kost og dermed forbundne personaleudgifter samt betaling for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet.

Betaling for ophold i boformer efter § 94 fastsættes en gang om året ud fra niveauet for boligudgifter for lignende boform i lokalområdet.

Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb eller under hensyn til de ydelser, der modtages, bl.a. således at det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller andre ydelser. Betalingen kan fastsættes som en takst pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

Beboere, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af bolig og således, at beboerne får mulighed for at opfylde deres hidtidige forpligtelser, samt at de har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder.

Betalingen kan, som led i en efterbehandling, fastsættes således, at beboeren får mulighed for en opsparing.

Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet.

Til personer, der ikke har en indtægt udbetales et af kommunen eller amtskommunen fastsat beløb til personlige fornødenheder, indtil der foreligger et indtægtsgrundlag i form af arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt. Betaling for længerevarende ophold i botilbud efter § 92

Personer, som har ophold i botilbud efter § 92 beregnet til længerevarende ophold, betaler for botilbudet i overensstemmelse med nedenstående regler.

Amtskommunen fastsætter beboerens betaling efter § 6 på grundlag af botilbudets omkostninger og efter § 7 på grundlag af beboerens indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end botilbudets omkostninger, jf § 6, stk. 3.

Beboeren betaler fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition.

Beboeren skal ikke betale indskud ved indflytningen. Ønsker en beboer botilbudet indrettet på en særlig måde, kan det dog kræves, at beboeren stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe botilbudet tilbage til normal stand.

Pligten til at betale for botilbudet ophører, når botilbudet er fraflyttet. Amtskommunen kan fastsætte de nærmere regler og herunder bestemme, at betalingen vedvarer i en kortere tid efter, at botilbudet er fraflyttet, og at betalingen ophører med udgangen af en måned.

Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter amtskommunen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes, mens udgifter til renter og afdrag på lån i bygningerne ikke medregnes. I lejede bygninger er omkostningerne huslejen med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i huslejen.

Omkostningerne efter stk. 1 fordeles på servicearealer og boligarealer efter arealstørrelse.

Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal.

Beboerens betaling udgør 10 pct. af det beregnede beløb i stk. 3.

Betalingen efter stk. 4 reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.

Ved fordeling af omkostningerne efter stk. 2 og stk. 3 anvendes principperne herom for ældreboliger.

Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over grænsebeløbet i § 21 i lov om individuel boligstøtte.

Betalingen efter indtægt fastsætter amtskommunen på grundlag af beboerens indtægter, der opgøres og reguleres m.v. efter reglerne i § 8 i lov om individuel boligstøtte.

Amtskommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for botilbud under hensyn til beboerens økonomiske forhold.

Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes således, at den dækker amtskommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms.

Når en beboer dør følger det af § 5, stk. 4, hvornår pligten til at betale ophører. Beboere med forsørgelsesforpligtigelser.

Har en beboer i et botilbud efter servicelovens § 92 pligt til at forsørge børn eller en ægtefælle, der ikke har ophold i botilbudet eller et tilsvarende botilbud efter serviceloven, beregnes betalingen for opholdet i botilbudet først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til at opfylde forsørgelsespligten, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke bliver ringere på grund af, at beboeren er flyttet ind i botilbudet. Rabat til gifte pensionister, der bor i samme botilbud efter servicelovens § 92

Bor gifte eller samlevende pensionister i samme botilbud efter servicelovens § 92, fastsætter amtskommunen betalingen efter § 6 ud fra det boligareal, som (ægte)parret benytter, og betalingen efter § 7 på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt.

Amtskommunen nedsætter betalingen med en rabat på 25 pct. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver 3.156 kr., som den samlede indkomst overstiger den sociale pension.

Dør eller fraflytter en af pensionisterne, ophører rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Beløbet i stk. 2 reguleres og afrundes til nærmeste hele kronebeløb en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ret til at flytte til botilbud efter servicelovens § 92 i en anden amtskommune

En person, der vil flytte til et botilbud efter servicelovens § 92, i en anden amtskommune, har ret til at få tilbud om en sådan bolig på lige vilkår med borgere i tilflytningsamtskommunen, hvis flytningen skyldes et ønske om

1. at bevare en tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningsamtskommunen,

1. af religiøse grunde at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen, eller

1. at bo i en sådan bolig, beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det er endvidere en betingelse, at pågældende samtidig opfylder betingelserne i fraflytningsamtskommunen for at få tilbud om et botilbud servicelovens § 92.

Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til. Ikrafttrædelse m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 1998.

Samtidig ophæves følgende af Socialministeriets bekendtgørelser:

1. Nr. 613 af 24. juni 1996 om tilbud og betaling for bolig m.v. i plejehjem, beskyttede boliger og institutioner efter § 112 i bistandsloven, og om ret til at flytte til sådanne boliger i en anden kommune.

1. Nr. 822 af 19. september 1994, som ændret ved nr. 995 af 8. december 1994.

1. Nr. 538 om betaling for døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 og stk. 2, for personer, der er fyldt 18 år, med svære psykiske eller sociale vanskeligheder.

1. Nr. 539 om kontanthjælp til personer, der er fyldt 18 år med svære psykiske eller sociale vanskeligheder og som har døgnophold efter bistandslovens § 68 a, stk. 1 og stk. 2.

1. Nr. 1187 af 23. december 1993 om betaling for ophold i institutioner m.v. efter bistandslovens § 105, som ændret ved bekendtgørelse nr. 812 af 12. september 1994.

pre_paragraph I medfør af §§ 82, stk. 1, 92, stk. 4, og 95, stk. 3, i lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, som ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997, fastsættes følgende: Betaling m.v. for midlertidige ophold i kommunale boformer efter § 91 og amtskommunale boformer efter §§ 93 og 94

Socialministeriet, den 6. februar 1998, den 6. februar 1998

/Karen Jespersen Peter Duus/