TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Telestyrelsens administration af nummerressourcer m.v.

BEK nr 921 af 09/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter

Stk. 2

Den samlede danske nummerplan udarbejdes af Telestyrelsen inden for rammerne af denne bekendtgørelse og bekendtgøres af Telestyrelsen, jf. § 2, stk. 1, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

  1. rammerne for Telestyrelsens administration af den samlede danske nummerplan, og nærmere regler om Telestyrelsens opkrævning af nummerafgifter,
  1. rammerne for disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser i den samlede danske nummerplan i forbindelse med udbud af telenet eller teletjenester med undtagelse af udbud af datakommunikationsnet og tjenester, der ikke udnytter nummerplaner og adresser fastlagt i Den Internationale Telekommunikations Unions (ITU) anbefalinger, og
  1. tidsplaner og overgangsordninger for inddragelse af eksisterende nummerressourcer, hvor anvendelsen er i strid med den samlede danske nummerplan.

§ 2

Ved fast operatørvalg og operatørforvalg forstås faciliteter, der tillader slutbrugere tilsluttet offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni, ISDN eller mobilkommunikation at vælge, hvilken udbyder der skal forestå transporten af dele af slutbrugerens samtaler. Dette kan ske enten gennem fast operatørvalg, hvorved forstås en fast aftale om at slutbrugeren generelt ønsker at anvende en bestemt anden udbyder, end den udbyder slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, til transport af dele af slutbrugerens teletrafik, eller ved operatørforvalg, hvorved forstås at slutbrugeren for den enkelte samtale kan vælge en anden udbyder via anvendelse af en operatørforvalgskode, jf. § 5, stk. 8, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Stk. 2

Ved alarmnummer forstås et nummer, der i nød- og katastrofesituationer sætter offentligheden i stand til at kalde alarmtjenesten.

§ 3

Ved udarbejdelsen af den samlede danske nummerplan som nævnt i § 2, stk. 1, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., skal Telestyrelsen sikre, at nummerplanen for så vidt angår telefoni- ISDN- og mobilkommunikationsopkald mellem kunder i samme net eller mellem kunder i forskellige net er opbygget som en 8-cifret nummerplan.

Stk. 2

Ved disponeringen af de samlede nummerressourcer skal Telestyrelsen sikre

Stk. 3

Bestemmelserne i nr. 5-7 indebærer ingen regulering af takseringen af slutbrugere i situationer, hvor disse foretager opkald til 8-cifrede numre i andre udbyderes net.

  1. at der afsættes tilstrækkelige særskilte nummerserier til at efterkomme efterspørgslen efter blokke af 8-cifrede numre til brug for udbud af telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationstjenester, samt adgang til datakommunikationstjenester,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 som alarmnummer anvendes 112, og at der, efter en af Telestyrelsen fastsat overgangsperiode med henvisning til alarm 112, vil ske nedlæggelse af det gamle alarmnummer 000,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 afsættes en særskilt nummerserie til 3-cifrede kortnumre til formål som nævnt i § 2, stk. 4, nr. 1-2, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 afsættes særskilte nummerserier til 4-5 cifrede kortnumre til formål som nævnt i § 2, stk. 4, nr. 3-5, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 afsættes særskilte 8-cifrede nummerserier til numre, hvor udbyderen af telenet eller teletjenester ønsker at fravige den af udbyderen generelt i et eller flere standardabonnementer anvendte taksering (listepriser) for opkald til 8-cifrede numre i det pågældende net, dog således at takseringen maksimalt svarer til den pågældende udbyders højeste normale taksering (listepris) for et nationalt opkald i dette net,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 afsættes særskilte 8-cifrede nummerserier til numre, hvor opkald er gratis for den slutbruger, der foretager et opkald til nummeret,
  1. at der inden for nummerplanen som nævnt i nr. 1 afsættes særskilte nummerserier til numre, hvor udbyderen af telenet eller teletjenester ønsker at anvende en taksering, der er højere end den pågældende udbyders højeste normale taksering (listepris) for et nationalt opkald i det pågældende net, eventuelt med sigte på at den slutbruger, der er tildelt det 8-cifrede nummer, modtager en del af den forhøjede pris, der betales for at ringe til det pågældende nummer,
  1. at der inden for nummerplanen, som nævnt i nr. 1, afsættes særskilte nummerserier til numre, der anvendes til betalingstelefontjenester,
  1. at der reserveres nummerserier til eventuel senere anvendelse, herunder som grundlag for udvidelse af nummerplanen til 9-cifrede numre, tjenester reguleret på europæisk niveau, eller til andre formål,
  1. at der udarbejdes en særskilt nummer- og adresseplan for datakommunikationstjenester, jf. dog § 1, stk. 1,
  1. at nummerplanen respekterer internationale beslutninger og aftaler vedrørende nummerallokering, som Danmark er bundet af,
  1. at 19-serien først fra den 31. december 1999 indgår i den samlede danske nummerplan.

§ 4

Ændringer i den af Telestyrelsen fastlagte samlede danske nummerplan, der indebærer at allerede tildelte numre må inddrages, skal ske med mindst 3 års varsel, jf. dog kapitel 5 om inddragelse af kortnumre der anvendes i strid med § 2, stk. 4, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Stk. 2

Telestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, inddrage nummerserier hvorfra udbyderen ikke længere har tildelt slutbrugere 8-cifrede numre, med 6 måneders varsel.

§ 5

En samlet ajourført oversigt over, hvordan nummerplanen er disponeret, og hvilke numre, nummerserier og adresser, der er tildelt den enkelte udbyder, kan fås ved henvendelse til Telestyrelsen.

§ 6

Administrationen af den samlede danske nummerplan, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier og adresser, varetages af Telestyrelsen, jf. § 3, stk. 1, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Stk. 2

Numre, nummerserier eller adresser skal, jf. dog stk. 4-7, tildeles til enhver der udbyder eller agter at udbyde telenet eller teletjenester, og som anmoder om at få nummerressourcer tildelt, herunder dels til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, dels til udbydere af lukkede net eller tjenester. Numre, nummerserier eller adresser kan ikke af Telestyrelsen tildeles til slutbrugere, herunder til storkunder, lukkede net der er etableret direkte af en eller flere slutbrugere m.v.

Stk. 3

Telestyrelsen kan i forbindelse med tildeling som nævnt i stk. 1 kræve, at den pågældende udbyder af telenet eller teletjeneste afgiver oplysninger om kvantitative og kvalitative karakteristika for de enkelte teletjenester, der ønskes tildelt numre, nummerserier eller adresser, med henblik på at give Telestyrelsen mulighed for at sikre nummerplanlægningshensyn ved den konkrete tildeling af numre, nummerserier eller adresser og for at vurdere, i hvilket omfang nummer- og adressetildeling skal ske.

Stk. 4

Telestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilket omfang tildeling af numre, nummerserier eller adresser kan ske. Telestyrelsen tager ved sådanne afgørelser udgangspunkt i udbyderens oplysninger som nævnt i stk. 3, og den sandsynliggørelse der herved er sket af, om de pågældende numre, nummerserier eller adresser vil blive taget i anvendelse af udbyderen eller af andre udbydere af telenet eller teletjenester. Telestyrelsen tager i videst muligt omfang hensyn til udbyderens ønsker, idet de i stk. 3 nævnte nummerplanlægningshensyn dog kan hindre imødekommelse heraf.

  1. at de tildelte numre, nummerserier eller adresser alene må anvendes for udbud af telenet eller teletjenester i Danmark,
  1. at de tildelte numre, nummerserier eller adresser alene må anvendes til den type af tjenester, hvortil numrene, nummerserierne eller adresserne er disponeret i den samlede danske nummerplan,
  1. at ibrugtagning af de pågældende numre, nummerserier eller adresser skal påbegyndes senest 12 måneder fra tildelingsdatoen,
  1. at ibrugtagning skal ske udfra hensynet til at sikre en effektiv udnyttelse af den samlede kapacitet i den til enhver tid værende samlede danske nummerplan, og
  1. at anvendelse skal ske i overensstemmelse med internationale aftaler herom.
Stk. 5

Telestyrelsen kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 4 afvise tildeling af specifikke nummerserier, der forventes inddraget som følge af kommende omlægninger af den samlede nummerplan.

Stk. 6

Telestyrelsen kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 4 afvise at foretage tildeling af mere end et, eller et begrænset antal, kortnumre pr. udbyder af teletjenester, i det omfang hensynet til at sikre, at der inden for den i nummerplanen afsatte delmængde af numre samlet er tilstrækkelige kortnummer-ressourcer til rådighed, nødvendiggør dette.

Stk. 7

Telestyrelsen kan i forbindelse med afgørelser efter stk. 4 afvise at foretage tildeling af nummerserier af 8-cifrede numre, der tilsigter at give en udbyder af teletjenester mulighed for i sin tildeling af numre til slutbrugere at foretage yderligere segmentering i selvstændige nummerserier, end den segmentering der fremgår af § 3, stk. 2.

Stk. 8

Telestyrelsen kan i en bekendtgørelse eller i forbindelse med tildeling af konkrete numre, nummerserier og adresser blandt andet fastsætte vilkår om,

§ 7

8-cifrede abonnentnumre inden for den nationale nummerplan tildeles til udbydere af telenet eller teletjenester i nummerserier på 10.000 eller 100.000. I de i § 3, stk. 2, nr. 5-8, nævnte nummerserier kan endvidere tildeles nummerserier på 1.000. Endvidere kan i udvalgte nummerserier som nævnt i § 3, stk. 2, nr.1, tildeles nummerserier på 1.000 til udbydere med et minimalt nummerbehov.

Stk. 2

Kortnumre, DNIC, ADMD-adresser samt andre numre og adresser end de i stk.1 nævnte tildeles til udbydere af telenet eller teletjenester enkeltvis.

§ 8

Telestyrelsen skal i forbindelse med ibrugtagning af nummerserier til brug for kortnumre som nævnt i § 2, stk. 4, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. gennem offentlig annoncering indhente eventuelle ønsker om kortnumre fra udbyderne af offentlige telenet og teletjenester. Telestyrelsen kan i forbindelse med hver enkelt annoncering fastsætte en frist for fremsættelse af ønsker.

Stk. 2

Såfremt der i tilfælde nævnt under stk.1 forekommer sammenfald af ønsker om kortnumre, vil Telestyrelsen tildele kortnumrene på baggrund af lodtrækning ved notarius publicus.

Stk. 3

Ved tildeling af numre, nummerserier eller adresser, som ikke er omfattet af stk. 1, vil Telestyrelsen foretage tildelingen i den rækkefølge udbydernes anmodninger registreres i Telestyrelsens journal.

Stk. 4

I det omfang der tildeles både 4-cifrede og 5-cifrede kortnumre, fastsætter Telestyrelsen nærmere regler herfor, der sikrer en samlet ikke-diskriminerende administration af tildelingen heraf.

§ 9

Telestyrelsen kan tilbagekalde numre, nummerserier eller adresser,

  1. hvis bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, regler fastsat af Telestyrelsen med hjemmel i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. eller i nærværende bekendtgørelse, eller eventuelle vilkår for tildelingen, ikke overholdes,
  1. hvis det udfra kapacitetsmæssige hensyn eller generelle nummerplanlægningshensyn skønnes nødvendigt, og de tildelte numre, nummerserier eller adresser ikke er taget i anvendelse, eller
  1. hvis den efter §§ 14-15 fastsatte nummerafgift ikke betales, eller
  1. Telestyrelsen kan tilbagekalde numre, nummerserier og adresser eller dele heraf i det omfang udnyttelsen alene sker med henblik på videreoverdragelse af de pågældende numre, nummerserier og adresser til andre udbydere af telenet eller teletjenester, og den udbyder af telenet eller teletjenester, der har fået tildelt numre ved denne videreoverdragelse, begrundet i knaphed inden for de samlede nummerressourcer ikke på anden vis kan få tildelt nummerserier direkte.

§ 10

Telestyrelsen kan med samme varsler som nævnt i § 4 ændre i allerede tildelte numre, nummerserier eller adresser, eller erstatte allerede tildelte numre, nummerserier eller adresser med andre, hvis det udfra kapacitetsmæssige hensyn eller generelle nummerplanlægningshensyn skønnes nødvendigt eller hvis det af hensyn til at sikre en effektiv udnyttelse af den samlede kapacitet i de til enhver tid værende danske nummerplaner ud fra en helhedsbetragtning skønnes formålstjenligt.

Stk. 2

Staten kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for de omkostninger, udbydere af telenet og teletjenester måtte have som følge af ændringer i de tildelte numre, nummerserier og adresser.

§ 11

Udbud af offentlige telenet eller teletjenester der omfatter telefoni via faste net, ISDN-tjenester, mobilkommunikation, samt datakommunikation der udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i ITU s anbefalinger, må alene ske på grundlag af numre, nummerserier og adresser, der er tildelt af Telestyrelsen.

Stk. 2

Numre og adresser tildelt Danmark af ITU må kun anvendes i forbindelse med udbud af telenet eller teletjenester i Danmark og efter tildeling fra Telestyrelsen.

Stk. 3

Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om vilkår for tildeling af numre og adresser, herunder vilkår der vedrører udnyttelsen af de samlede nummerressourcer eller de tildelte numre og adresser.

§ 12

Udbydere af telenet eller teletjenester, der er tildelt numre, nummerserier eller adresser i den samlede danske nummerplan, er overfor Telestyrelsen ansvarlig for anvendelsen af de tildelte numre, nummerserier og adresser og for betaling herfor, uanset at brugen af de pågældende numre, nummerserier og adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til enkeltkunder eller andre udbydere af telenet og teletjenester.

§ 13

Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for inddragelse af kortnumre, der anvendes i strid med § 2, stk. 4, i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

Stk. 2

Inddragelse som nævnt i stk. 1 skal være gennemført senest pr. 1. juli 2000, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3

Telestyrelsen fastsætter særlige tidsfrister for inddragelse af kortnumre som nævnt i stk. 1, der

Stk. 4

Fristen for inddragelse af kortnumre som nævnt i stk. 3, nr. 1, kan maksimalt forlænges til 1. juli 2001. Fristen for inddragelse af kortnumre som nævnt i stk. 3, nr. 2, kan maksimalt forlænges til 1. juli 2003.

  1. anvendes til et klart samfundsnyttigt formål og med en meget bred anvendelse blandt en stor gruppe af slutbrugere, for eksempel forsyningspligttjenester, eller
  1. anvendes til tjenester, hvor udbyderen kan dokumentere, at det ikke er muligt umiddelbart at etablere andre tekniske løsninger på de funktioner, de pågældende numre i øvrigt anvendes til, og at der er tale om udbredte og internationalt koordinerede anvendelser.
Stk. 5

Udbydere af telenet eller teletjenester, der ikke er tildelt 3-cifrede kortnumre som nævnt i stk. 3, nr. 2, vil i den medfør af stk. 3 fastsatte overgangsperiode kunne få tildelt 4-cifrede kortnumre til samme formål som nævnt i stk. 3, nr. 2.

§ 14

I medfør af § 4 i lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. opkræver Telestyrelsen nummerafgifter hos udbydere af telenet eller teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler numre, nummerserier eller adresser.

Stk. 2

Nummerafgifternes størrelse fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 3

Afgifterne betales pr. tildelt nummer, nummerserie og adresse.

Stk. 4

Afgifterne opkræves første gang ved tildeling og i øvrigt hvert år pr. 1. januar. Afgifterne betales pr. påbegyndt kvartal.

§ 15

Den i § 14 nævnte afgift fastsættes i Finansloven som et bestemt beløb pr. tildelt 8-cifret abonnentnummer.

Stk. 2

For hvert tildelt 3-,4- og 5-cifret nummer, fastsættes afgiften forholdsmæssigt ud fra hvor megen kapacitet i nummerplanen nummeret beslaglægger. For et 3-cifret nummer er afgiften således 100.000 gange prisen for et 8-cifret nummer, for et 4-cifret nummer 10.000 gange prisen, osv.

Stk. 3

Pr. DNIC er afgiften den samme som et 4-cifret nummer. Ved tildeling af 1/10 DNIC er afgiften som for et 5-cifret nummer.

Stk. 4

Pr. ADMD-adresse er afgiften den samme som for et 5-cifret nummer.

Stk. 5

Pr. nummer og adresse til intern identifikation i telenettene er afgiften den samme som et 4-cifret nummer, jf. dog stk. 6.

Stk. 6

Pr. ISPC er afgiften den samme som for et 3-cifret nummer.

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2

Samtidig med ikrafttrædelsen ophæves bekendtgørelse nr. 711 af 25. juli 1996 om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester.


Forskningsministeriet, den 9. december 1998, den 9. december 1998

/Jan Trøjborg Jane Eis Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om Telestyrelsens administration af nummerressourcer m.v. | TheLawyer.sh