TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse afarbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader

BEK nr 922 af 10/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

En arbejdsulykke, en kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed eller en pludselig løfteskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, anmelder skaden til det forsikringsselskab, hvor forsikringen er tegnet. Hvis der ikke er tegnet forsikring, jf. lovens § 3, nr. 4, § 5, stk. 5 og stk. 6 og § 47, skal skaden anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2

Har en arbejdsskade, som angivet i stk. 1, medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers dagen.

Stk. 3

Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den skade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-2.

Stk. 4

Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse:

  1. et forsikringsselskab, der tegner arbejdsulykkesforsikring efter denne lov, eller
  1. en kommune eller arbejdsgiver, der ikke har afgivet risikoen efter loven til et forsikringsselskab, jf. lovens § 5, stk. 5 og § 74.

§ 2

Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske til forsikringsselskabet, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender den til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister.

Stk. 2

Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

§ 3

Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver.

Stk. 2

For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er sikringspligt, jf. lovens § 5, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3

For skadelidte fiskere, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 5, stk. 3, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller dennes efterladte.

§ 4

Anmeldelse skal ske på blanket, der er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Stk. 2

Anmeldelse kan ske elektronisk efter retningslinier fastsat af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 5

Fremgangsmåden ved anmeldelse er følgende: Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, udfylder den del af blanketten, der er bestemt for oplysninger fra pågældende. Ved anmeldelse af arbejdsulykke, kortvarig skadelig påvirkning eller pludselig løfteskade sendes blanketten derefter til den først behandlende læge, hvis skadelidte ønsker anmeldelsen behandlet med henblik på eventuel erstatning. Lægen udfylder den del, der er bestemt for lægelige oplysninger, og tilbagesender snarest muligt blanketten i lukket kuvert til den anmeldelsespligtige. Lægen skal på kuverten angive, at der er tale om anmeldelse efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade for en nærmere angivet skadelidt (personnummer, navn og stilling). Den anmeldelsespligtige sender derefter anmeldelsen i den lukkede kuvert til sit forsikringsselskab.

§ 6

Forsikringsselskabet videresender snarest anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis skaden:

Stk. 2

Arbejdsskadestyrelsen tager derefter stilling til, om skaden hører under loven, og viderebehandler sagen.

  1. har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død, eller
  1. antages at ville medføre erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén, eller
  1. har medført, at skadelidte endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.
  1. er opstået som pludselig løfteskade, med mindre skaden antages at være omfattet af lovens § 9, nr. 1.

§ 7

Ved arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der antages kun at begrunde krav på ydelser efter lovens § 30 (sygebehandling og hjælpemidler m.m.), tager forsikringsselskabet selv stilling til kravet og udbetaler eventuelle ydelser.

Stk. 2

Samtidig med forsikringsselskabets beslutning skal skadelidte udtrykkelig gøres opmærksom på, at skaden kan forelægges Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er tilfreds med selskabets standpunkt.

Stk. 3

Kan forsikringsselskabet ikke tage stilling efter stk. 1 eller er skadelidte ikke tilfreds med forsikringsselskabets beslutning, jf. stk. 2, sender forsikringsselskabet anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvori tvivlen består, og med anmodning om en afgørelse. Samtidig underretter forsikringsselskabet skadelidte om sagens stilling.

§ 8

Viser det sig, at et tilfælde, forsikringsselskabet behandler efter § 7, stk. 1, må antages at begrunde krav på erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mén, sender forsikringsselskabet sagens akter til Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 6, med oplysning om, hvad der er sket i sagen.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999 og anvendes på arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselig løfteskader, der indtræder denne dag eller senere.

Stk. 2

Fra samme dato ophæves Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 363 af 10. maj 1996, der dog finder anvendelse på arbejdsskader, der er indtruffet før 1. januar 1999.


Arbejdsskadestyrelsen, den 10. december 1998, den 10. december 1998

/F. B. Svarrer Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998