Bekendtgørelse om overgangsregler for lediges rettigheder og pligter ved ikrafttræden af lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Tidlig aktivering m.v.)
BEK nr 947 af 16/12/1998
§ 1
Dette kapitel omfatter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som før den 1. januar 1999 er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 2
Ledige, der er omfattet af § 1, har pligt til at deltage i tilbud i op til fuld, jf. § 32 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, når de har haft 6 måneders ledighed inden for 18 måneder regnet fra den 8. oktober 1998.
De ledige skal senest den 1. september 1999 være i tilbud i op til fuld tid.
§ 3
Ledige, der har modtaget eller er påbegyndt et tilbud inden den 8. oktober 1998, kan gennemføre aktiviteten efter de hidtil gældende regler.
§ 4
Dette kapitel omfatter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som før den 1. januar 1999 er overgået til ydelsen.
§ 5
Ledige, der er omfattet af § 4, har pligt til at deltage i tilbud i op til fuld tid i hele perioden, indtil de fylder 60 år, jf. § 34 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De ledige skal senest den 31. december 1999 være i tilbud i op til fuld tid.
§ 6
Dette kapitel omfatter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 25 og 60 år, som fra den 1. januar 1999 overgår til aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v..
§ 7
Ledige, der overgår til aktivperioden pr. 1. januar 1999, har fra denne dato pligt til at deltage i tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De ledige skal inden den 1. april 1999 være i tilbud, dog senest når de har haft 24 måneders ledighed.
Arbejdsformidlingen afgiver tilbud således, at ledige med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.
§ 8
Ledige, der overgår til aktivperioden i perioden 2. januar 30. juni 1999, har fra tidspunktet for overgangen pligt til at deltage i tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De ledige skal inden den 1. oktober 1999 være i tilbud, dog senest når de har haft 24 måneders ledighed.
Arbejdsformidlingen afgiver tilbud således, at ledige med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.
§ 9
Ledige, der overgår til aktivperioden i perioden 1. juli 31. december 1999, har fra tidspunktet for overgangen ret og pligt til tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 10
Ledige, der overgår til aktivperioden pr. 1. januar 2000, har fra denne dato pligt til at deltage i tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De ledige skal inden den 1. juli 2000 være i tilbud, dog senest når de har haft 21 måneders ledighed.
Arbejdsformidlingen afgiver tilbud således, at ledige med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.
§ 11
Ledige, der overgår til aktivperioden i perioden 2. januar 30. juni 2000, har fra tidspunktet for overgangen pligt til tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
De ledige skal inden den 31. december 2000 være i tilbud, dog senest når de har haft 21 måneders ledighed.
Arbejdsformidlingen afgiver tilbud således, at ledige med længst ledighed så vidt muligt aktiveres først.
§ 12
Ledige, der overgår til aktivperioden i perioden 1. juli 31. december 2000, har fra tidspunktet for overgangen ret og pligt til tilbud i op til fuld tid, jf. § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 16. december 1998, den 16. december 1998
/Inge Mærkedahl Hans Flamand Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1998
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1998