Bekendtgørelselse om Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af bidrag

Årsbidraget er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænsen for fuldt bidrag.

For medlemmer, som ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Årsbidraget i henhold til lovens § 15 udgør 2.682,90 kr., og indbetales i forhold til antal arbejdstimer med de i bilaget anførte A-satser.

Årsbidraget i henhold til lovens § 4 a, stk. 4, udgør 1.166,40 kr., og indbetales i forhold til antal arbejdstimer med de i bilaget anførte B-satser.

Årsbidraget i henhold til lovens § 4 a, stk. 5, udgør 1.516,50 kr., og indbetales i forhold til antal arbejdstimer med de i bilaget anførte C-satser.

For løsarbejdere betales for hver time det bidrag, der er anført i bilaget. Ved løsarbejdere forstås medlemmer, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Med beskæftigelse sidestilles visse perioder, hvori der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, samt de i lovens § 2, stk. 1, litra b) og c), anførte perioder:

1. Arbejdsfri timer/perioder under ansættelsesforholdets beståen, for hvilke der i henhold til retsforskrifter, overenskomst eller aftale skal betales egentlig løn, herunder:

a) Afspadseringsperioder, fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid samt fraværsperioder på grund af sygdom, skoleophold og genindkaldelse til værnepligtsaftjening.

b) Barselfravær, idet medlemmets sædvanlige beskæftigelsestimer medregnes fuldt ud, uanset der ikke betales fuld løn.

1. Perioder, hvori medlemmets forpligtelse består i lønnet rådighedsvagt eller lignende.

1. Perioder, hvor medlemmet oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten m.v.

1. Perioder, hvori arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen.

De i § 2 nævnte timer/perioder medregnes i de lønperioder, hvori de falder. Overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres, fx på grund af fratræden, medregnes i de lønperioder, hvori der overarbejdes.

Indgår der lønperioder med forskelligt antal beskæftigelsestimer i en forud fastlagt arbejdsturnus, opgøres timerne samlet for hele turnusperioden og fordeles ligeligt mellem de lønperioder, der indgår i den. Har et medlem i øvrigt beskæftigelse af svingende omfang, beregnes de timer, der lægges til grund for bidragsberegningen for de i § 2 nævnte perioder, som et gennemsnit af de forudgående 4 ugers beskæftigelsestimer. Hvis beskæftigelsen i 4 ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, anvendes i stedet beskæftigelsen inden for de sidste 13 uger.

For medlemmer, der er månedslønnede, og som holder ferie med feriegodtgørelse i stedet for løn, medregnes ferieperioden ved opgørelsen af timetallet i den måned, hvori den afholdes. Det samme gælder for medlemmer, der er timelønnede, og som får lønnen udbetalt månedsvis, såfremt bidraget beregnes på baggrund af bidraget for månedslønnede. Ved beskæftigelse af svingende omfang beregnes ferieperiodens timetal efter reglerne i stk. 2, 2. og 3. punktum. Ferieperioder, der afholdes med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, indgår ikke i beregningen.

For medlemmer, for hvem bidraget beregnes efter reglerne for 14-dages lønnede eller ugelønnede, medregnes ferieperioden ikke ved opgørelsen af lønperiodens timetal.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen efter § 1 for et kalenderår ad gangen ved division af lønperiodens indtægt hos samme arbejdsgiver med en gennemsnitlig timeløn, som i 1998 udgør 113,62 kr. for mænd og 102,60 kr. for kvinder.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Bidragene efter § 1 gælder fra begyndelsen af første lønningsuge efter 1. januar 1996. For månedslønnede dog fra 1. januar 1996.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 963 af 15. december 1997.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Med beskæftigelse sidestilles visse

perioder, hvori der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, samt de i

lovens § 2, stk. 1, litra b) og c), anførte

perioder: 1) Arbejdsfri timer/perioder under ansættelsesforholdets

beståen, for hvilke der i henhold til retsforskrifter, overenskomst

eller aftale skal betales egentlig løn, herunder: a) Afspadseringsperioder, fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid

samt fraværsperioder på grund af sygdom, skoleophold og

genindkaldelse til værnepligtsaftjening. b) Barselfravær, idet medlemmets sædvanlige

beskæftigelsestimer medregnes fuldt ud, uanset der ikke betales fuld

løn. 2) Perioder, hvori medlemmets forpligtelse består i lønnet

rådighedsvagt eller lignende. 3) Perioder, hvor medlemmet oppebærer rådighedsløn

eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten m.v. 4) Perioder, hvori arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets

arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen. Opgørelse af lønperiodernes timetal

Arbejdsministeriet, den 16. december 1998, den 16. december 1998

/Ove Hygum Lise Fangel/