TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler

BEK nr 977 af 16/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler eller dele heraf, som er beliggende på eller i forbindelse med statens jernbanenet.

§ 2

Kombiterminaler, der ejes eller forvaltes af DSB stilles til rådighed for andre operatører på lige og ikke diskriminerende vilkår efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsens regler finder tilsvarende anvendelse for andre jernbanevirksomhedsejede kombiterminaler beliggende i umiddelbar tilknytning til statens jernbanenet.

§ 3

Ved andre operatører forstås jernbanevirksomheder, der opfylder de i § 3 i lov om jernbanevirksomhed m.v. fastsatte betingelser for at drive jernbanevirksomhed i Danmark, og som af Banestyrelsen har fået tildelt kanal på et givet baneafsnit. Forpligtelsen efter § 2 til at modtage andre operatører gælder alene på kombiterminaler som ligger i umiddelbar tilknytning til baneafsnit, hvor den pågældende operatør har fået tildelt kanal.

§ 4

Vognmænd, der er samarbejdspartnere med andre operatører, der benytter en kombiterminal, har adgang til denne på lige og ikke-diskriminerende vilkår.

§ 5

DSB er forpligtet til at stille kombiterminalens spor, betjent løftekapacitet, adgangsveje og midlertidig henstillingsplads til rådighed for andre operatører.

Stk. 2

DSB er ikke forpligtet til at foretage indgangseftersyn, optage protokol, foretage toldregistrering, behandle fragtbreve, rangere tog mellem togvejspor og kombiterminal, oprangere og klargøre på kombiterminalområdet, el. lign. for andre operatører.

Stk. 3

Andre operatører betaler løftegebyr henholdsvis leje til DSB for brug af kombiterminalen, herunder de i stk. 1, nævnte faciliteter og betjening.

§ 6

DSB stiller, i det omfang det er muligt, de af DSB ejede spor og klargøringsfaciliteter, som er beliggende i udendørs terræn, i tilknytning til kombiterminaler til rådighed for andre operatører. DSB udarbejder hvert år en oversigt over de spor og klargøringsfaciliteter DSB stiller til rådighed og indsender den til Banestyrelsen.

§ 7

Betingelserne for andre operatørers adgang til de af DSB ejede og forvaltede kombiterminaler fastsættes i en aftale mellem DSB og de pågældende operatører.

Stk. 2

Den i stk. 1 nævnte aftale skal indeholde bestemmelser om følgende:

Stk. 3

De i stk. 1 nævnte aftaler skal udfærdiges på dansk og underlægges dansk ret.

  1. Betaling, jf. bilag 1.
  1. Passende sikkerhedsstillelse for andre operatørers forpligtelse til at betale løftegebyr, leje m.v., samt dækning af DSB s eventuelle tab ved andre operatørers betalingsstandsning, konkurs el. lign. Sikkerhedsstillelse skal ske i form af en bankgaranti udstedt af en af DSB godkendt bank eller på anden af DSB godkendt måde og med en af DSB godkendt ordlyd.
  1. Overholdelse af sikkerhedsbestemmelser fastsat af Jernbanetilsynet, Banestyrelsen og DSB.
  1. Voldgift.

§ 8

Klage over afgørelse truffet i medfør af denne bekendtgørelse kan indgives til Jernbaneklagenævnet efter reglerne i § 24 i lov om jernbanevirksomhed m.v.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.


Trafikministeriet, den 16. december 1998, den 16. december 1998

/Sonja Mikkelsen Lene B. Rasmussen/

Bilag 1

Bekendtgørelse om modtagepligt på kombiterminaler

Jernbanevirksomheder, der har indgået en aftale med DSB om benyttelse af de i bekendtgørelsen nævnte kombiterminaler, betaler indtil videre en lejeafgift på 0 kr.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998