Teknisk forskrift om udlejningsfartøjer m. v.

Forskriften gælder for danske, grønlandske og færøske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads.

For øvrige danske, grønlandske og færøske fritidsfartøjer er forskriften en anbefaling.

Forskriften gælder tillige for udenlandske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads, såfremt udlejningsforretningen eller sejlerskolen har følgende tilknytning til Danmark, Grønland eller Færøerne:

1. Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i Danmark, Grønland eller Færøerne.

1. Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i udlandet, men fritidsfartøjet ligger regelmæssigt i dansk, grønlandsk eller færøsk havn, og lejerne eller eleverne begynder sejladsen der.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 eller 3 gælder forskriften ikke for følgende fritidsfartøjer:

1. Fartøjer, der udlejes med fører, idet de anses for erhvervsfartøjer.

1. Fritidsfartøjer med en skroglængde større end eller lig med 24 m.

1. Fritidsfartøjer med en skroglængde mindre end 3,5 m, vandcykler, windsurfere, motordrevne surfbrætter, vandscootere, jetski og andre lignende motordrevne »personlige« fartøjer.

1. Fritidsfartøjer, som alene anvendes i beskyttede lavvandede søer i forbindelse med forlystelsesparker og lignende.

Følgende definitioner finder anvendelse i denne forskrift:

1. Fritidsfartøj. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for et fritidsfartøj.

1. Udlejning. Overdragelse af brugsretten til et fartøj mod vederlag. Fartøjer, der af en udlejer stilles til rådighed for lejere af sommerhuse, campingpladser eller lignende, anses også for udlejede. Såfremt samtlige lejere og passagerer om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om udlejning.

1. Udlejning med fører. Udlejning, hvor en eller flere personer om bord mod vederlag er dets fører eller besætning. En udlejers eventuelle prøvesejlads med en lejer for at instruere om fartøjet anses dog ikke for udlejning med fører.

1. Udlejning uden fører. Udlejning, der ikke er udlejning med fører.

1. Professionel oplæring i lystsejlads. Sejlads, hvor en eller flere personer om bord på et fritidsfartøj mod vederlag underviser andre personer (elever) med henblik på, at de består en af Søfartsstyrelsen anerkendt duelighedsprøve. Såfremt samtlige elever om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om professionel oplæring i lystsejlads.

1. Nye fartøjer. Fritidsfartøjer, der er omfattet af denne forskrift, og som er markedsført 16. juni 1998 eller senere.

1. Eksisterende fartøjer. Fritidsfartøjer, der er omfattet af denne forskrift, og som ikke er nye fartøjer.

1. Direktivet. Europaparlamentet og Rådets direktiv nr. 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, EF-Tidende 1994 L 164 s. 15. Direktivet er gennemført ved Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 11 af 15. december 1995.

1. Skroglængde . Længde over alt målt i henhold til direktivet efter den relevante harmoniserede standard. Skrog og fenderliste måles med, men eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd og lignende måles ikke med.

1. Lille fartsområde. Havne, søer, åer, kanaler, samt inden for 1500 m fra andre kyster end den jyske vestkyst og Færøernes kyster.

1. Mellemstort fartsområde. Uden for lille fartsområde, men inden for området øst for linjerne Lindesnæs-Helgoland-Cuxhaven samt i Østersøen og mellemliggende farvande. Desuden omkring Færøerne inden for 3 sømil fra basislinien (grundlinien), som defineret i færøsk lov om fiskeriterritoriet ved Færøerne.

1. Stort fartsområde. Uden for mellemstort fartsområde.

Nye fartøjer, der er omfattet af direktivet, skal som dokumentation for, at de opfylder direktivets væsentlige sikkerhedskrav, være forsynet med en fabrikantplade med CE mærke. Den maksimale last og det maksimale antal personer, som fremgår af fabrikantpladen, må ikke overskrides under sejlads.

Nye fartøjer, der ikke er omfattet af direktivet, og eksisterende fartøjer kan alternativt være bygget i henhold til reglerne i Nordisk Bådstandard og typegodkendt enten af Søfartsstyrelsen, eller af søfartsmyndighederne i et af de øvrige nordiske lande eller af et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab.

Fartøjerne kan dog også være bygget og godkendt i henhold til et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskabs konstruktionsregler.

Fartøjerne skal være forsynet med et skilt, der oplyser om, hvilke regler fartøjet er bygget og godkendt efter, den godkendende myndighed samt den maksimale last og det maksimale antal personer, som må medtages. De nævnte grænser må ikke overskrides under sejlads.

Nye fartøjer, der ikke er omfattet af direktivet, og eksisterende fartøjer skal opfylde følgende krav:

1. Benzin og gas må ikke anvendes som brændstof i motorer. Benzin må dog anvendes i påhængsmotorer.

1. Alle kogeinstallationer samt alle gasinstallationer til andre formål skal være udført i henhold til Søfartsstyrelsens seneste forskrift 2) herom.

1. Såfremt der er installeret fast brandslukningsanlæg i motorrum og eventuelt for brændstoftanke, skal det være et anlæg, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

Fartøjer, der anvendes i lille fartsområde, skal være udrustet i henhold til tillæg 1, punkt 1-10.

Fartøjer, der anvendes i mellemstort fartsområde, skal være udrustet i henhold til tillæg 1, punkt 1-25.

Fartøjer, der anvendes i stort fartsområde, skal være udrustet i henhold til tillæg 1, punkt 1-35.

Fartøjets ejer er ansvarlig for, at fartøjet ved begyndelsen af hvert lejemål eller hver undervisningssejlads opfylder denne forskrift.

Udlejes fartøjet gennem et dansk, grønlandsk eller færøsk udlejningsbureau, kan ejerens ansvar ved skriftlig aftale overføres til bureauet.

Danske, grønlandske og færøske fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover er synspligtige. 3) Øvrige fritidsfartøjer synes kun lejlighedsvis af Søfartsstyrelsen.

Denne forskrifts bestemmelser skal ikke forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger, apparater m.v. eller gennemfører andre foranstaltninger, som repræsenterer mindst den samme grad af sikkkerhed som efter denne forskrift.

Søfartsstyrelsen anerkender tekniske krav, kontrolforanstaltninger og certifikater fra andre EU- eller EØS-stater, der kan yde samme niveau af beskyttelse af brugerne.

Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed,

1. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

1. at der tidligere er afgivet påbud efter § 15 i lov om skibes sikkerhed m.v. for samme eller tilsvarende forhold, eller

1. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Forskriften træder i kraft den 1. januar 1999.

Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter nr. 29 af 13. december 1988 for udlejningsfartøjer og nr. 1 af 7. januar 1994 om anvendelsen af Nordisk Båd standard samt Søfartsstyrelsens vejledninger nr. 3 af 2. juli 1990 og nr. 1 af 7. februar 1991 om typegodkendelse af lystfartøjer til udlejning ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 19. november 1998, den 19. november 1998

/Christian Breinholt Arne Mikkelsen/

Bilag 1

Tillæg 1

Udrustning i fartøjer, der anvendes i lille fartsområde

1. 1 sæt årer og de fornødne åregafler eller tolde samt reserveåre. Fartøjer, som med rimelighed kan anses for at kunne fremdrives med årer f. eks. lette motorbåde, skal ligeledes være forsynet med reserveårer.

1. 1 øsekar eller pøs.

1. 1 redningsvest, der er typegodkendt 4) efter anerkendte normer, for hver ombordværende voksen eller barn. Vestene skal være beregnet til de ombordværendes aktuelle personvægt.

1. Lydgivere som foreskrevet i de internationale søvejsregler.

1. Lanterner, der er typegodkendt efter anerkendt normer, jvf. dog de internationale søvejsregler 1972/81, regel 23, litra c, og regel 25, litra d.

1. 1 vandtæt elektrisk lygte indrettet til signalering.

1. Fartøjer med en skroglængde større end 6 m samt alle motorfartøjer, der kan plane (speedbåde), skal være udstyret med 1 redningskrans med line, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

1. Enhver redningsvest, -krans og -flåde skal være forsynet med lysreflekterende materiale, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

Tabel 1. Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m

1. Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m skal udrustes med ankerudrustning og fortøjninger som angivet i tabel 1. Dog kan ankerudrustningen udelades, såfremt fartøjet kun sejler på søer, åer, kanaler eller andre farvande, hvor der ikke er risiko for at drive til havs. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 1, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 1. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller en lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%.

Fartøjet skal endvidere udrustes med mindst 1 kædeforfang af en længde og dimension som angivet i linie 5-7 i tabel 1, samt mindst 1 ankertov med en længde og dimension som angivet i linie 3-4 i tabel 1.

Fartøjet skal desuden udrustes med tilstrækkelige fortøjninger, hvilket som vejledning omfatter 2 fortøjninger hver med en længde og brudstyrke som angivet i linie 8 og 9 i tabel 1.

Tabel 2. Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m

1. Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m skal udrustes med ankerudrustning, fortøjninger og slæbetrosse som angivet i tabel 2. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 2, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af 2 eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%. Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys eller i tilsvarende arrangement.