TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri

BEK nr 985 af 17/12/1998

DanmarkBekendtgørelse1998

§ 1

For byggerier, hvortil kommunalbestyrelsen giver tilsagn (skema A) i 1999, jf. § 100 og § 115 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., skal By- og Boligministeriets godkendelse foreligge, før byggeriet kan påbegyndes.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal i tilsagnet til bygherren tage forbehold for By- og Boligministeriets godkendelse.

§ 2

By- og Boligministeriet beslutter på baggrund af udviklingen i byggeaktiviteten, dog under hensyntagen til byggeriets karakter, om kommunalbestyrelsens tilsagn kan godkendes.

§ 3

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage indberetning til By- og Boligministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF umiddelbart efter kommunalbestyrelsen har truffet endelig og ubetinget beslutning om at meddele de i § 1, stk. 1, nævnte tilsagn.

Stk. 2

På baggrund af den i stk. 1 nævnte indberetning meddeler By- og Boligministeriet godkendelse eller afslag via BOSSINF.

Stk. 3

Afslår By- og Boligministeriet at godkende kommunalbestyrelsens tilsagn, bortfalder tilsagnet, med mindre By- og Boligministeriet beslutter andet.

Stk. 4

Bortfalder tilsagnet kan byggeriet ikke påbegyndes og det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at tilsagnet bortfalder i BOSSINF.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.


By- og Boligministeriet, den 17. december 1998, den 17. december 1998

/PmvebVibeke Køie Charlotte Aastrup Poole/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1998
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1998
Bekendtgørelse om styring af bygge- og anlægsaktiviteten i støttet boligbyggeri | TheLawyer.sh