TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om krav til elektromagnetisk kompatibilitet for visse mindre køretøjer m.v.

BEK nr 1002 af 15/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Bekendtgørelsen gælder for visse mindre køretøjer og udstyr dertil, når køretøjet eller udstyret kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, eller dettes funktion kan blive påvirket af sådanne forstyrrelser.

§ 2

Ved mindre køretøjer forstås i denne bekendtgørelse to- og trehjulede motordrevne køretøjer (knallerter og motorcykler), også med tvillingehjul, samt 4-hjulede motordrevne mindre køretøjer (quadricykler), som er beregnet til brug på vej, samt udstyr hertil.

Stk. 2

Ved udstyr forstås i denne bekendtgørelse komponenter og separate tekniske enheder, der er bestemt til at være en del af et køretøj som defineret i stk. 1.

Stk. 3

Undtaget fra bekendtgørelsen er følgende:

  1. Køretøjer som allerede er i brug ved denne bekendtgørelses ikrafttræden.
  1. Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 6 km/t.
  1. Køretøjer der er beregnet til at blive styret af en gående person.
  1. Køretøjer til brug for fysisk handicappede.
  1. Køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller udenfor vej.
  1. Traktorer, landbrugsmaskiner og lignende.
  1. Køretøjer, der hovedsagelig er beregnet til terrængående brug og fritidsbrug med tre symmetrisk anbragte hjul, hvor et er anbragt fortil og to bagtil, samt for deres komponenter og tekniske enheder, forudsat at disse ikke er bestemt til installation i køretøjer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 3

Mindre køretøjer samt udstyr dertil må kun sælges eller tages i brug, hvis

Stk. 2

Mindre køretøjstyper og udstyrstyper hertil, der er lovligt solgt eller ibrugtaget før denne bekendtgørelses ikrafttrædelsesdato, må fortsat sælges eller ibrugtages.

  1. der er udstedt en EØF-typegodkendelse af det mindre køretøj i henhold til direktiv 92/61/EØF, eller
  1. udstyret overholder de gældende krav til elektromagnetisk kompatibilitet i bekendtgørelse nr. 796 af 5. december 1991 om markedsføring m.v. af elektriske apparater og om elektromagnetiske forstyrrelser med senere ændringer.

§ 4

EØF-typegodkendelser foretages i Danmark af Færdselsstyrelsen i henhold til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse af køretøjers indretning og udstyr mv.

Stk. 2

Det er en betingelse for designering af laboratorier, at disse er akkrediteret efter standarder i EN 45000 serien til at certificere virksomheders kvalitetsstyringssystemer.

§ 5

Udstyr, der svarer til en EØF-godkendt type, skal være forsynet med et EØF-typegodkendelsesmærke.

Stk. 2

Uanset stk. 1 kræves der ikke EØF-typegodkendelsesmærkning, hvis udstyret indgår som en del af et køretøj, der er EØF-typegodkendt, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 3

Udstyr, der overholder kravene i bekendtgørelse nr. 796 af 5. december 1991 om markedsføring m.v. af elektriske apparater og om elektromagnetiske forstyrrelser med senere ændringer, skal mærkes i overensstemmelse hermed, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

§ 6

Tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse om salg og ibrugtagning af mindre køretøjer samt udstyr dertil, foretages af Telestyrelsen.

Stk. 2

Telestyrelsen kan nedlægge forbud mod salg og ibrugtagning af mindre køretøjer og udstyr dertil, hvis det konstateres, at de ikke overholder kravene.

Stk. 3

Hvis der er nedlagt forbud i medfør af stk. 2, kan Telestyrelsen forlange at forhandleren skal tilbagetage og tilbagekalde køretøjer og udstyr, der er omfattet af forbudet.

§ 7

Telestyrelsen skal, hvis Telestyrelsen skønner det nødvendigt, gives mulighed for, hos de virksomheder, der markedsfører mindre køretøjer eller udstyr dertil, at foretage undersøgelser ved de omhandlede køretøjer eller udstyr, eller til at udtage eksemplarer af disse køretøjer eller udstyr dertil, for at kontrollere, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse er overholdt.

§ 8

Telestyrelsens kontrollanter kan forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for administration af bekendtgørelsen. Oplysninger skal omgående gives til Telestyrelsen.

§ 9

Telestyrelsen behandler henvendelser om forstyrrelser af og fra mindre køretøjer og udstyr dertil, når forstyrrelserne formodes at stamme fra elektromagnetisk påvirkning.

§ 10

Konstateres der elektromagnetiske forstyrrelser mellem mindre køretøjer og/eller udstyr dertil, hvoraf det ene eller flere ikke opfylder de gældende krav til elektromagnetisk kompatibilitet, kan Telestyrelsen forlange, at ejerne eller brugerne for egen regning bringer køretøjerne eller udstyret i overensstemmelse med de krav til disse køretøjer eller udstyr dertil, der var gældende på tidspunktet for ibrugtagningen.

§ 11

I forstyrrelsestilfælde, hvor såvel det forstyrrende mindre køretøj eller udstyr, som det forstyrrede køretøj eller udstyr overholder de gældende krav til elektromagnetisk kompatibilitet, kan Telestyrelsen påbyde følgende foranstaltninger mod forstyrrelser:

Stk. 2

Hvis forstyrrelser skyldes fejl ved det mindre køretøj eller dets udstyr, eller fejl ved foranstaltninger påbudt i medfør af stk. 1, kan Telestyrelsen pålægge ejeren eller brugeren snarest muligt at lade fejlen udbedre. Udgifterne hertil betales af ejeren eller brugeren af det pågældende køretøj eller udstyr.

  1. Hvis et forstyrret mindre køretøj eller udstyr dertil efter Telestyrelsens vurdering i EMC-mæssig henseende anvendes eller er monteret på en særlig uhensigtsmæssig måde, kan Telestyrelsen pålægge ejeren eller brugeren af det pågældende køretøj eller udstyret for egen regning at afhjælpe disse forhold, inden der kan kræves foranstaltninger overfor det forstyrrende mindre køretøj eller udstyr dertil.
  1. I andre tilfælde kan Telestyrelsen, efter en generel vurdering af hvilke tiltag, der bedst kan afhjælpe forstyrrelserne, pålægge ejeren eller brugeren af det forstyrrende køretøj eller udstyr dertil at gennemføre ekstra reduktion af støj derfra, medmindre det pågældende køretøj eller udstyrets nytteværdi derved, efter Telestyrelsens vurdering, forringes i væsentlig grad. Hvis Telestyrelsens vurdering viser, at den EMC-mæssigt mest hensigtsmæssige løsning vil være at gennemføre foranstaltninger ved det forstyrrede mindre køretøj eller dets udstyr, kan Telestyrelsen henvise ejeren eller brugeren til for egen regning at gennemføre denne løsning, såfremt forstyrrelsen ønskes afhjulpet.

§ 12

Med henblik på opklaring af aktuelle forstyrrelsestilfælde skal ejere og brugere af mindre køretøjer eller udstyr dertil, der kan være årsag til forstyrrelserne, give repræsentanter fra Telestyrelsen adgang til, hvis Telestyrelsen skønner det nødvendigt, at foretage undersøgelse af det pågældende køretøj eller udstyr.

§ 13

Bestemmelserne i §§9-12 finder tilsvarende anvendelse ved forstyrrelser mellem et mindre køretøj eller udstyr dertil og andre apparater eller installationer, hvortil der stilles krav om elektromagnetisk kompatibilitet.

§ 14

Forskningsministeren fastsætter et gebyr til dækning af Telestyrelsens udgifter til kontrol, jf. § 6, hvis det ved kontrollen konstateres, at kravene i § 3 ikke er overholdt. Telestyrelsen opkræver gebyret hos den, der har solgt eller ibrugtaget det mindre køretøj eller udstyr dertil, som ikke overholder kravene i § 3.

§ 15

Med bøde straffes den, der

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. Kapitel.

  1. overtræder § 3, stk. 1,
  1. uretmæssigt påfører mindre køretøjer eller udstyr dertil mærkning, jf. § 5,
  1. undlader at efterkomme påbud, der er givet i henhold til § 6, stk. 2, § 10 eller § 11,
  1. hindrer kontrol efter § 7 eller § 12, eller
  1. undlader at give de i § 8 omhandlede oplysninger.

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.


Forskningsministeriet, den 15. december 1999, den 15. december 1999

/Birte Weiss Jane Eis Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999