TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne

BEK nr 1006 af 15/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter virksomheder, som er autoriseret, godkendt eller registreret i henhold til lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler eller lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) og som tilvirker:

  1. ikke animalske fødevarer med henblik på engrossalg, eller
  1. fødevarer med henblik på detailsalg.

§ 2

Ved tilvirkning af fødevarer skal gennemføres en uddannelse med certifikat i fødevarehygiejne etableret efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Ved tilvirkning af et begrænset varesortiment, hvor råvarerne og behandlingen er af en sådan karakter, at den sundhedsmæssige risiko ved tilvirkning og servering er begrænset, kan der i stedet for den i stk. 1 anførte uddannelse gennemføres en af Fødevaredirektoratet fastsat basisuddannelse i fødevarehygiejne.

§ 3

Krav om uddannelse som anført i § 2 gælder for personer, som opfylder følgende betingelser:

  1. Er fyldt 18 år.
  1. Er beskæftiget med tilvirkning af fødevarer. Dog ikke tilvirkning såsom udskæring af brød, kager, frugt og grøntsager, ost i mindre omfang, formaling af kaffebønner og lignende, hvis tilvirkningen ikke er forbundet med hygiejniske problemer, håndtering af emballerede fødevarer, pasning af lukkede procesanlæg eller lignende tilvirkning, som normalt ikke er forbundet med hygiejniske problemer.

§ 4

Den i § 2 nævnte uddannelse i fødevarehygiejne skal være påbegyndt senest 3 måneder efter ansættelses- eller etableringsstart.

Stk. 2

Fødevareregionen kan i særlige tilfælde tillade, at uddannelsen ikke er påbegyndt inden for den i stk. 1 anførte 3 måneders frist.

§ 5

Fødevaredirektoratet kan godkende uddannelser i fødevarehygiejne, etableret af virksomheder, organisationer og andre, som erstatning for de i § 2 anførte uddannelser. Uddannelserne skal være på mindst samme niveau som de i § 2 anførte uddannelser.

§ 6

Personer, som har gennemført en uddannelse inden for fødevareområdet eller har deltaget i kursus i fødevarehygiejne på mindst samme niveau, som anført i § 2, stk. 1, er ikke omfattet af krav om uddannelse i henhold til § 2.

Stk. 2

Personer, som udelukkende foretager den i § 2, stk. 2, anførte tilvirkning og som ved deltagelse i kursus eller ved beskæftigelse med tilvirkning i en fødevarevirksomhed har erhvervet viden om fødevarehygiejne, er ikke omfattet af krav om uddannelse i fødevarehygiejne.

§ 7

Fødevaredirektoratet kan træffe bestemmelse om at visse faggrupper, som gennem deres uddannelse har erhvervet sig særlig viden om hygiejne, som gør dem i stand til på hygiejnisk forsvarlig måde at tilvirke fødevarer, ikke er omfattet af krav om uddannelse med certifikat i fødevarehygiejne eller basisuddannelse i fødevarehygiejne.

§ 8

Fødevaredirektoratet kan meddele dispensation fra det i § 2 anførte krav om uddannelse.

§ 9

Med bøde straffes den, der

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder § 2, stk. 1, eller § 4, stk. 1,
  1. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 4, stk. 2, § 5 eller § 8, eller
  1. undlader at efterkomme påbud efter bekendtgørelsen
  1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
  1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 796 af 21. oktober 1999 om uddannelse i fødevarehygiejne

§ 11

Personer, som er ansat i eller har etableret fødevarevirksomhed før 1. januar 1997 er ikke omfattet af bekendtgørelsens krav om uddannelse, såfremt der ikke efterfølgende sker ansættelse i eller etableres anden fødevarevirksomhed.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om uddannelse i fødevarehygiejne | TheLawyer.sh