TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Præstø Fjord Vildtreservat

BEK nr 10302 af 31/05/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Præstø Fjord som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2

Præstø Fjord Vildtreservat i Storstrøms Amt omfatter, som angivet på kortbilag:

Stk. 2

Mod land afgrænses de i stk. 1, nr. 2, nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie.

Stk. 3

De anvendte koordinater i stk. 1 og § 4, stk. 1, er geografiske positioner i henhold til projektion WGS-84.

  1. Landarealer ved Præstø Fjord:

a) Den del af matr. nr. 2ae Strandegård Hovedgård, Roholte sogn (Maden), som er beliggende syd for kanalen på den sydlige del af Feddet,

b) matr. nr. 68 Skibinge By, Skibinge. En ca. 100 meter bred kystzone af matr. nr. 1b, 1c, 1d og 4a Øen Skovhuse By, Skibinge, mod øst afgrænset af en linie til det sydvestligste hjørne af fredskoven på Egehoved i en afstand af 725 meter fra matrikelskellet mellem matr. nr.1c og 4a Øen Skovhuse By, Skibinge. De dele af matr. nr. 19a og 19b Ambæk By, Jungshoved, som er beliggende vest, nord og øst for fredskoven på Egehoved. Den del af matr. nr. 6a Roneklint By, Jungshoved, som er beliggende nord for en ret linie fra det sydøstligste skelhjørne af matr. nr. 19a Ambæk By, Jungshoved, til det nordvestligste skelhjørne af matr. nr. 6b Ambæk By, Jungshoved. Den del af matr. nr. 7a Ambæk By, Jungshoved, som er beliggende vest for Batterivej og nord for en ret linie fra det nordøstligste skelhjørne af matr. nr. 6b Ambæk By, Jungshoved stik øst til Batterivej. Den del af matr. nr. 7c og 7e Roneklint By, Jungshoved, som er beliggende vest for Batterivej og vest for skansen på Roneklint,

c) matr. nr. 30 Roneklint By, Jungshoved (Maderne),

d) matr. nr. 55 Holmegrund, Præstø Markjorder (Lilleholm), og

e) den del af Fedhagen ud for matr. nr. 2ae Strandegård Hovedgård, Roholte sogn, som er beliggende syd for en linie fra position 55° 08,56 N. 12° 06,71 E og stik vest.

  1. Den sydlige del af Præstø Fjord afgrænset:

a) Mod øst af en ret linie fra fyret på Roneklint til et punkt på østsiden af Fedhage, position 55° 08,56 N. 12° 06,71 E, og

b) mod nord af en ret linie fra det sydøstligste hjørne af Hollænderskov til det nordvestligste punkt på Lilleholm, og herfra af en linie i en afstand af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinie på Lilleholm nord om Lilleholm til det sydøstligste punkt på Lilleholm og en ret linie videre herfra til det sydvestligste punkt på Storeholm samt af en ret linie fra det sydøstligste punkt på Storeholm til et punkt på diget på den sydvestlige del af Feddet, position 55° 08,13 N. 12° 04,82 E 700 meter syd for matrikelskellet på kysten ved Præstø Fjord mellem matr. nr. 2ba og 2æ Strandegaard Hovedgaard, Roholte sogn.

§ 3

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle på den i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte del af søterritoriet. Undtaget herfra er dog 50 meter zonen nord om Lilleholm mellem det nordvestligste og sydøstligste punkt på Lilleholm.

Stk. 2

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle på de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte landområder.

Stk. 3

Færdsel med ladt skydevåben er forbudt på den i stk. 1 nævnte del af Præstø Fjord.

§ 4

Sejlads med motordrevet fartøj med højere hastighed end 6 knob er forbudt på den del af reservatets vandområde, som er beliggende øst for en ret linie fra et punkt på diget på Feddet position 55°08,13 N. 12°04,82 E til et punkt på kysten ved Skibinge Hovedskov, position 55°07,82 N. 12°04,80 E.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for sejlads i sejlrenden mellem Maderne og Feddet.

Stk. 3

Brætsejlads er forbudt i det i stk. 1 afgrænsede område.

§ 5

Færdsel er forbudt fra 1. april til 15. juli på de i § 2, stk. 1, nr. 1, litra c (Maderne) og litra d (Lilleholm) nævnte områder samt på søterritoriet omkring øerne indenfor en afstand af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinie.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for:

  1. Ejere og brugere samt disses husstand og personale.
  1. Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri.
  1. Sejlads i renden mellem Maderne og Skibinge Hovedskov, mellem Maderne og Egehoved samt mellem Maderne og Roneklint. Det er dog ikke tilladt at opankre.

§ 6

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-5.

Stk. 2

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Uanset bestemmelserne i § 4 og § 5 kan Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige afmærkning m.v.

§ 7

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

§ 8

Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-5 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 6 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.


Miljø- og Energiministeriet, den 31. maj 1999, den 31. maj 1999

/Svend Auken Jens Peter Simonsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999