TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Holsteinborg Nor Vildtreservat

BEK nr 10303 af 28/06/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Holsteinborg Nor som raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2

Holsteinborg Nor Vildtreservat i Vestsjællands Amt omfatter Holsteinborg Nor og øerne Ormø og Fuglehøj, som angivet på kortbilag. Holsteinborg Nor afgrænses i løbet øst for Glænø Østerfed af en ret linie fra feddets sydøstligste punkt til det nordvestligste punkt på odden syd for Bisserup Havn og i løbet gennem Østerfed af en ret linie på tværs af løbet, hvor dette er smallest.

Stk. 2

Mod land afgrænses søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie.

§ 3

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle i Holsteinborg Nor (Holsteinborg Indernor) nordvest for en linie, som forløber fra det nordligste punkt på odden 400 m nordøst for Slagsgård på Glænø til det sydvestligste punkt på Ormøs sydkyst, langs kystlinien til Ormøs østligste punkt og herfra til det nærmeste punkt på Kalvenæs.

Stk. 2

Det er forbudt at medbringe skydevåben på den del af søterritoriet, hvor jagt er forbudt.

Stk. 3

Forbudet i stk. 2 gælder ikke ved sejlads til og fra Ormø og Fuglehøj for ejeren, dennes husstand og personale.

§ 4

Det er forbudt at udøve jagt på vandfugle med undtagelse af skarv på øerne Ormø og Fuglehøj.

§ 5

Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt.

§ 6

Motordrevet sejlads med højere hastighed end 5 knob er forbudt.

§ 7

Brætsejlads er forbudt.

§ 8

Adgang til Ormø og Fuglehøj er i medfør af Statsministeriets bekendtgørelse af 11. november 1936 om fredning af Holsteinborg Nor forbudt uden forud indhentet tilladelse fra ejeren.

§ 9

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-7.

Stk. 2

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver.

§ 10

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

§ 11

Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-7 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 9 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.


Miljø- og Energiministeriet, den 28. juni 1999, den 28. juni 1999

/Svend Auken Jens Peter Simonsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999