TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet

BEK nr 1041 af 16/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Adoptionsnævnet består af en formand, der skal være jurist, og af ni andre medlemmer, heraf fire medlemmer med lægelig sagkundskab (pædiatri, intern medicin, psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri), en psykolog, en socialrådgiver, to læge medlemmer samt en jurist fra Civilretsdirektoratet.

Stk. 2

Medlemmerne og stedfortrædere for disse beskikkes af justitsministeren for indtil fire år ad gangen.

Stk. 3

Det juridiske medlem af nævnet er næstformand for nævnet. Næstformanden træder i formandens sted, hvis formanden er forhindret.

§ 2

Adoptionsnævnets væsentligste opgaver er:

  1. at behandle klager over:

a) afgørelser, der er truffet af adoptionssamrådene, jf. kapitel 4,

b) den virksomhed, der i udlandet udøves af de organisationer, som af justitsministeren har fået tilladelse til at yde adoptionshjælp i medfør af adoptionslovens § 30, stk. 1 (de formidlende organisationer), jf. kapitel 4,

c) de formidlende organisationers behandling af sager, hvor der gennem organisationen bringes et konkret barn i forslag til danske adoptionsansøgere (matchingforslag), jf. kapitel 4,

  1. at føre tilsyn med:

a) de amtskommunale adoptionssamråd, jf. kapitel 5,

b) de formidlende organisationers virksomhed i udlandet, jf. kapitel 6,

c) de formidlende organisationers behandling af matchingforslaget, jf. kapitel 6,

  1. samt:

a) blandt de ansøgere, der er godkendt til anonym adoption af et dansk barn, at udvælge den ansøger, der skønnes bedst egnet til at adoptere et bestemt barn, der ønskes bortadopteret, jf. kapitel 7,

b) at udnævne et antal særligt sagkyndige børnelæger, der kan vejlede adoptionsansøgere i forbindelse med matchingforslag,

c) at indsamle, bearbejde og formidle viden om adoption,

d) at udgive en årsberetning.

§ 3

Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde med bistand fra sekretariatet, jf. kapitel 2, og leder nævnets møder.

§ 4

Formanden, eller den formanden bemyndiger hertil, repræsenterer nævnet.

§ 5

Civilretsdirektoratet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Stk. 2

Til sekretariatet kan knyttes sagkyndige som konsulenter.

Stk. 3

Nævnet kan endvidere navnlig ved varetagelse af den under § 2, nr. 3, litra c, nævnte opgave gøre brug af eksterne konsulenter.

§ 6

Sekretariatet yder nævnet bistand til nævnsarbejdet og forestår herunder den løbende ajourføring og supplering af nævnets viden om adoption.

§ 7

Nævnet kan både udøve sin virksomhed i møder, hvortil alle medlemmer indkaldes (plenummøder), og uden for møder.

Stk. 2

Nævnet kan bemyndige et eller flere medlemmer til at træffe beslutning om visse nærmere angivne forhold.

Stk. 3

Nævnet kan bemyndige et eller flere medlemmer eller sekretariatet til at udføre nævnets beslutninger.

§ 8

Nævnet er i anliggender, der behandles på plenummøder, beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer, herunder formanden, deltager.

Stk. 2

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme udslagsgivende.

§ 9

Nævnets møder er ikke offentlige.

Stk. 2

Nævnet kan, bortset fra ved behandlingen af klagesager, indkalde personer, der må antages at have særlig indsigt eller interesse heri, til at deltage under nævnets behandling af et dagsordenspunkt.

Stk. 3

Sekretariatets medarbejdere kan efter formandens bestemmelse deltage i nævnets møder.

§ 10

Et medlem skal så vidt muligt give meddelelse om helt eller delvist fravær.

Stk. 2

Ved et medlems fravær indkaldes om muligt stedfortræderen.

§ 11

Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis medlemmet er inhabilt efter forvaltningslovens kapitel 2.

§ 12

Nævnet afholder møder på vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte som formanden finder behov herfor. Formanden skal indkalde til møde, når to medlemmer anmoder herom. Formanden bestemmer varslet.

§ 13

Dagsordenen fastsættes af formanden.

Stk. 2

Ethvert medlem kan forlange at få sat et punkt på dagsordenen.

Stk. 3

Dagsordenen skal så vidt muligt være vedlagt det materiale, som er nødvendigt for nævnets behandling af dagsordenspunkterne.

Stk. 4

Akterne i konkrete klagesager til behandling skal være til rådighed for medlemmerne i god tid inden mødet. I helt særlige tilfælde er det tilstrækkeligt, at akterne foreligger senest på mødet.

§ 14

Sekretariatet udarbejder referat af hvert nævnsmøde.

Stk. 2

Udkast til referat udsendes snarest muligt og senest i forbindelse med indkaldelse til næste møde.

Stk. 3

Indsigelser mod et referat fremsættes senest på førstkommende nævnsmøde.

§ 15

Nævnets medlemmer er undergivet tavshedspligt i overensstemmelse med reglerne i straffelovens § 152.

Stk. 2

Nævnets medlemmer drager omsorg for, at materiale, der er modtaget i forbindelse med arbejdet i nævnet, ikke kommer udenforstående i hænde. Medlemmet skal ved fratræden tilbagegive fortroligt materiale, som den pågældende er i besiddelse af.

§ 16

Når en klage er indgivet til nævnet, påhviler det sekretariatet at forberede sagen til nævnsbehandling. Sekretariatet skal herunder påse, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

§ 17

Sekretariatet berammer det antal sager til det enkelte nævnsmøde, som det under hensyntagen til sagernes beskaffenhed og forsvarlige behandling er tidsmæssigt muligt at medtage.

§ 18

Nævnet træffer beslutning i klagesager ved mundtlig behandling på plenummøder, jf. dog stk. 2, og § 19.

Stk. 2

Når særlige forhold begrunder det, kan formanden bestemme, at en klagesag behandles uden for et møde. Et medlem kan dog kræve, at sagen behandles på et plenummøde.

§ 19

Formanden kan på egen hånd uden forelæggelse for nævnet træffe afgørelse om,

Stk. 2

Nævnets øvrige medlemmer orienteres efterfølgende om de afgørelser, der træffes efter stk. 1.

  1. afvisning af en klage fra en person, som ikke er part i en sag,
  1. afvisning af en klage, der efter sin beskaffenhed ikke kan behandles af nævnet,
  1. afvisning af en anmodning om genoptagelse af en sag, hvis der ikke er nye og væsentlige oplysninger.

§ 20

Den, som er part i en klagesag, er berettiget til mundtligt overfor nævnet at redegøre for klagesagen.

§ 21

For hvert nævnsmøde føres en protokol, hvori angives:

Stk. 2

Protokollen godkendes på mødet af de enkelte nævnsmedlemmer.

  1. nævnets beslutning vedrørende de enkelte klagesager med angivelse af stemmetallet,
  1. nævnets begrundelse for beslutningen tillige med en angivelse af de enkelte medlemmers standpunkter, hvis der har været uenighed.

§ 22

Nævnets afgørelser meddeles med angivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling, og stemmetallet.

Stk. 2

Sagens parter underrettes om den trufne afgørelse snarest muligt. Samtidig underrettes den myndighed eller formidlende organisation, hvis afgørelse er blevet påklaget.

Stk. 3

Nævnet offentliggør afgørelser af almen interesse eller principiel karakter i anonymiseret form.

§ 23

Nævnet kan indkalde sager fra de amtskommunale adoptionssamråd til gennemsyn i nævnet.

Stk. 2

Nævnet underretter adoptionssamrådet om resultatet af gennemgangen.

Stk. 3

Nævnet kan ikke som led i sin tilsynsvirksomhed omgøre adoptionssamrådenes afgørelser.

§ 24

Nævnet kan afholde møder med adoptionssamrådene. Nævnet kan endvidere afgive vejledende udtalelser og henstillinger til adoptionssamrådene.

§ 25

Nævnet underretter Civilretsdirektoratet om forhold, som giver anledning til administrative vanskeligheder.

§ 26

Nævnet fører tilsyn med de formidlende organisationers behandling af matchingforslag og med organisationernes virksomhed i udlandet, herunder samarbejdet med de udenlandske samarbejdspartnere.

Stk. 2

Nævnet kan som led i sin tilsynsvirksomhed efter stk. 1 indkalde sager fra såvel de formidlende organisationer som de amtskommunale samråd.

§ 27

Nævnet kan pålægge en formidlende organisation at give oplysning om organisationens forhold og om en udenlandsk formidlingsparts forhold.

Stk. 2

Nævnet kan anmode Civilretsdirektoratet om i medfør af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner at indhente oplysninger, som er nødvendige for nævnets tilsyn.

Stk. 3

Nævnet kan anmode de formidlende organisationer om at tilvejebringe materiale til belysning af giverlandenes lovgivning og praksis vedrørende adoption, ligesom nævnet kan anmode organisationerne om at udarbejde redegørelser om nuværende forhold samt fremtidsudsigter. Nævnet kan endvidere besøge udenlandske myndigheder og de formidlende organisationers udenlandske kontakter som led i sit tilsyn.

§ 28

Nævnet kan afholde møder med de formidlende organisationer. Nævnet kan endvidere afgive vejledende udtalelser og henstillinger til de formidlende organisationer.

§ 29

Nævnet underretter Civilretsdirektoratet om forhold, som tilsynet giver anledning til, herunder om forhold, der efter nævnets opfattelse kan give anledning til sanktioner overfor en formidlende organisation.

§ 30

Nævnet kan, efter anmodning fra Civilretsdirektoratet, afgive udtalelser om generelle eller konkrete forhold vedrørende de formidlende organisationer.

Stk. 2

Nævnet afgiver efter anmodning fra Civilretsdirektoratet indstilling om godkendelse af en formidlende organisations samarbejde med en udenlandsk formidlingspart.

§ 31

Når et adoptionssamråd indsender en sag, hvori en adoptionsansøger er godkendt til anonym adoption af et dansk barn, foretager tre medlemmer af nævnet en gennemgang af sagen og gør sig herunder bekendt med de oplysninger i sagen, der vil kunne få betydning i forbindelse med en eventuel udvælgelse af ansøgeren i henhold til § 32.

Stk. 2

Med henblik på at foretage den i stk. 1 nævnte gennemgang udpeges en eller flere voteringsgrupper i nævnet. Det medlem af nævnet, der er socialrådgiver, er fast medlem i alle voteringsgrupper.

§ 32

Når et dansk barn ønskes bortadopteret ved anonym adoption, foretager det pædiatriske medlem af nævnet en gennemgang af barnets sag. De i § 31, stk. 2, nævnte medlemmer udvælger herefter efter indstilling fra det faste medlem i voteringsgrupperne den af de godkendte ansøgere, der efter en konkret vurdering skønnes bedst egnet til at adoptere barnet.

Stk. 2

Nævnet orienteres efterfølgende om afgørelser truffet efter stk. 1.

§ 33

Behandlingen af de i dette kapitel omhandlede sager sker på skriftligt grundlag.

§ 34

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Dog træder § 2, nr. 1, litra c, og § 2, nr. 2, litra c, først i kraft den 1. april 2000.


Justitsministeriet, den 16. december 1999, den 16. december 1999

/Frank Jensen Anne Thalbitzer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet | TheLawyer.sh