TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne

BEK nr 1051 af 16/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Kystinspektoratet udøver de beføjelser, som ved følgende bestemmelser i lov om kystbeskyttelse er tillagt trafikministeren:

Stk. 2

Afgørelser truffet af Kystinspektoratet i henhold til stk. 1, nr. 2, 3 og 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Kystinspektoratets afgørelse i henhold til stk. 1, nr. 1, kan påklages af den, som har fået afslag på en ansøgning om en tilladelse, eller som har fået en tilladelse, men ønsker de for denne fastsatte vilkår efterprøvet. Afgørelsen kan endvidere påklages af en offentlig myndighed eller en privat, der under sagens behandling over for Kystinspektoratet har fremsat indsigelser eller forslag om vilkår, som Kystinspektoratet ikke har taget hensyn til.

Stk. 4

Klage i henhold til stk. 3, 2. pkt., skal være Trafikministeriet i hænde senest 4 uger efter afgørelsens eller offentliggørelsens dato.

  1. § 16, stk. 1, om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger og at grave, bore, pumpe, suge og foretage terrænændringer på strandbredder og andre kyststrækninger.
  1. § 17, stk. 4 og 5, om fjernelse af vrag og andre genstande, der er til fare for kysten eller et kystbeskyttelsesanlæg.
  1. § 17, stk. 6, om fastsættelse af vilkår for sejlads med hurtigfærger.
  1. § 18 om klager over et amtsråds afgørelser for så vidt angår kystbeskyttelseslovens § 11, stk. 2, hvor Kystinspektoratet ikke har udtalt sig under amtsrådets behandling af sagen.
  1. § 22 om at regler i love om bestemte digeanlæg afløses af regler i denne lov.
Stk. 5

En afgørelse, der kan påklages i henhold til stk. 3, 2. pkt., får først gyldighed, når klagefristen er udløbet og påklage ikke er sket. Ved rettidig klage får afgørelsen først virkning, når klagen er afgjort, medmindre Trafikministeriet bestemmer andet.

§ 2

Kystinspektoratet udøver de beføjelser, der er tillagt trafikministeren ved de i bilag 1 nævnte love om bestemte digeanlæg og ved vedtægter for de af lovene omfattede digeanlæg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Trafikministeren afgør sager vedrørende tilsyn i tilfælde af uenighed mellem digelaget og Kystinspektoratet.

§ 3

Kystinspektoratet varetager de godkendelser og tilsyn, der ifølge visse vedtægter for digelag, kystsikringslag eller pumpelag er tillagt trafikministeren eller Vandbygningsvæsenet.

§ 4

Kystinspektoratet udøver trafikministerens beføjelser med hensyn til administration af statens højhedsret over søterritoriet for så vidt angår afgørelse om følgende foranstaltninger m.v., i det omfang foranstaltningerne ikke er omfattet af særskilt lovgivning:

Stk. 2

Kystinspektoratet udøver de i bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer nævnte beføjelser for Trafikministeriet.

  1. Inddæmning og opfyldning.
  1. Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande.
  1. Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads.
  1. Uddybning eller gravning.
  1. Anbringelse af kabler og rørledninger.

§ 5

Kystinspektoratet udøver de beføjelser, som ved følgende bestemmelser i lov om havne er tillagt trafikministeren:

  1. § 2, stk. 1, for så vidt angår udvidelse af bestående havne.
  1. § 3 om udgiftsfordeling mellem flere havne ved samme fjord eller sejlløb.
  1. § 4 om istandsættelse eller fjernelse af en havns værker m.v.
  1. § 15 om fastsættelse af ordensregler for havne.

§ 6

Kystinspektoratet afgør i forbindelse med behandling af ansøgninger i henhold til § 4, stk. 1, om der skal gennemføres en vurdering af virkning på miljøet, jf. bekendtgørelse nr. 128 af 11. marts 1999 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM), træffer afgørelse om den nærmere gennemførelse heraf og iværksætter fornøden offentliggørelse. Det samme gælder for anlæg og foranstaltninger i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov om havne.

§ 7

I medfør af anordning nr. 931 af 14. december 1999 indføres ordensreglementer for havne, jf. § 15 i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne, ikke i Lovtidende.

Stk. 2

I »Efterretninger for Søfarende« optages meddelelse om fastsættelse af ordensreglementer. Oplysning om indholdet af ordensreglementet kan fås ved henvendelse til vedkommende havnemyndighed.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets beføjelser ophæves.

§ 9

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Trafikministeriet, den 16. december 1999, den 16. december 1999

/Sonja Mikkelsen Niels Remmer/

Bilag 1

Love om bestemte digeanlæg, jf. § 2.

  1. Lov nr. 69 af 23. maj 1873 om digearbejder på Lolland og Falster som ændret ved lov nr. 74 af 30. marts 1906, § 4. Vedtægt for Det falsterske Digelag og vedtægt for Det Lollandske Digelag.
  1. Lov nr. 88 af 22. april 1904 om Det lollandske Digelag med senere ændringer, senest lov nr. 295 af 9. juni 1971, § 2, stk. 4. Vedtægt for Det lollandske digelags Reservefond.
  1. Lov nr. 92 af 30. april 1909 om anlæg af et havdige fra Vester Vedsted til Store Darum i Ribe Amt, § 6. Vedtægter for Digelaget for marsken ved Ribe.
  1. Lov nr. 196 af 10. maj 1922 om anlæg af et havdige fra Vester Vedsted i Ribe Amt til Søndernæs i Tønder Amt, § 2 og § 6. Vedtægt for Digelaget Kong Christian den Tiendes Kog.
  1. Lov nr. 77 af 29. marts 1924 om forhøjelse af diget på Mandø og af diget fra Vester Vedsted til Store Darum samt anlæg af havdiger på Rømø og fra Store Darum til Tjæreborg Bakker, § 8. Vedtægt for Digelaget vedrørende Rømø Havnebydige, Vedtægt for Digelaget vedrørende Manø Bydige i Ribe Amt, Vedtægt for Digelaget for Havdiget omkring Gl. Mandø. Vedtægt for Darum-Tjæreborg Digelag og Vedtægt for Digelaget vedrørende Rømø Juvredige.
  1. Lov nr. 319 af 10. juni 1976 om forstærkning af Ribe dige, herunder bebyggelsesregulerende foranstaltninger, og anlæg af veje langs nogle diger, § 10, § 12 og § 15.
  1. Lov nr. 271 af 8. juni 1977 om fremskudt dige for Tønder Marsk, herunder bebyggelsesregulerende foranstaltninger, § 9.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999