Bekendtgørelse om uddannelsen til Master of Language Administration (MLA)

Formålet med uddannelsen er at give studerende med praktisk erhvervserfaring i sprog og kommunikation og en forudgående humanistisk uddannelsesbaggrund en videregående uddannelse inden for informations- og kommunikationsteknologi og projektledelse for derved at kvalificere de studerende til at varetage koordinerende opgaver i forbindelse med standardisering og kvalitetsstyring af en- eller flersproglige kommunikationsprojekter.

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte de studerende i stand til at

1. forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling, vurdering og anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi specielt med henblik på dokumentproduktion,

1. forstå de teorier og arbejdsmetoder, der knyttet sig til projektledelse og kvalitetsstyringsprojekter i virksomheder,

1. kunne analysere, evaluere og kritisk vurdere en virksomheds sprogstrategi,

1. kunne analysere, evaluere og kritisk vurdere sprogteknologiske systemer, dels de tekniske aspekter, dels med henblik på deres egnethed til at optimere en virksomheds kommunikative potentiale og

1. kunne udnytte sprogteknologiske værktøjer optimalt i forbindelse med planægning og gennemførelse af dokumentationsprojekter.

Uddannelsen er en videregående erhvervsrettet deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning inden for en tidsramme på et år, jf. lov om åben uddannelse § 2, stk. 5.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen udbydes af Syddansk Universitet og Handelshøjskolen i København. Uddannelsen kan tillige udbydes af de to institutioner i fællesskab. Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen eller en del af uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master of Language Administration (MLA).

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har en uddannelse på bachelorniveau inden for sprog eller kommunikation under en af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om de erhvervssproglige uddannelser, bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne, bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter, bekendtgørelse om journalistuddannelserne og bekendtgørelse om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet. Af den adgangsgivende uddannelse skal sprog- eller kommunikationsdelen udgøre mindst 1 årsværk. Ansøgeren skal besidde sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer ansøgeren til at følge et engelsksproget undervisningsforløb.

Ansøgeren skal udover at opfylde forudsætningerne i stk. 1 have mindst 3 års relevant erhvervserfaring erhvervet efter den adgangsgivende eksamen.

Institutionerne kan på grundlag af en individuel vurdering give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 4, men som på andet grundlag skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring kan dog ikke fraviges.

Uddannelsen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem undervisning i relevante fagområder, workshops og projektarbejde, der skal integrere teorier og metoder fra fagområderne og forankre dem i praksis. I uddannelsen kan indgå gæsteforelæsninger og studieture, herunder virksomhedsbesøg.

Institutionen fastsætter i en studieordning, jf. § 10, indholdet og omfanget i ECTS-point af de fagområder, der indgår i uddannelsen.

Uddannelsen omfatter informations- og kommunikationsteknologiske samt organisatoriske fagområder. Sprogteknologiske kurser i tekstproduktion og -publicering, i terminologi og databaser og i maskinoversættelse af et omfang svarende til hver mindst 4 ECTS-point, samt et kursus om kvalitetsstyring i virksomhedens dokumentproduktion svarende til mindst 8 ECTS- point indgår som kerneområder i uddannelsen.

Uddannelsen afsluttes med en masterafhandling af et omfang svarende til mindst 9 ECTS-point.

I undervisningen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (Censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 8 i Universitetsloven.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4, orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

1. Adgangskrav, jf. § 4.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fagområder samt fagområdernes placering i studieforløbet.

1. Omfanget af fagområder fastsat i ECTS-point, jf. § 2, stk. 1.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer, herunder hvor mange ECTS-point der anvendes på skriftlige opgaver.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- og eksamensfordringer, herunder eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Meritoverførsel.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Ved udstedelse af nye studieordninger og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Studieordninger og ændringer heraf sendes til de andre institutioner, jf. § 2, stk. 4, censorerne og Undervisningsministeriet til orientering.

Beståede uddannelseselementer ved en af de institutioner, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer, jf. § 7, ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den pågældende uddannelse.

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 5, første punktum, § 10, stk. 3, og §11, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til Undervisningsministeriet.

Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Undervisningsministeriet, den 16. december 1999, den 16. december 1999

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Karen Plessing/