TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord

BEK nr 1067 af 17/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Amtsrådet skal underrette ejeren af en ejendom, der har anmodet om oprydning efter værditabsordningen, om

  1. afgørelsen af om ejendommen er omfattet af værditabsordningen,
  1. ejendommens status efter den offentlige kortlægning, jf. lovens kapitel 2,
  1. ejendommens status efter den offentlige indsatsoversigt, jf. lovens kapitel 3,
  1. at iværksættelsen af eventuelle undersøgelser henholdsvis eventuel oprydning først sker, når der er bevillingsmæssig dækning og Finansstyrelsen har meddelt, at beløbet til dækning af udgiften er disponeret, jf. § 14, stk. 5, og
  1. om det forventede videre forløb og afslutning på sagen.

§ 2

Amtsrådet skal fremsende anmodning om disponering af bevilling til konkrete undersøgelses- eller oprydningsprojekter til Finansstyrelsen.

§ 3

Amtsrådet skal videresende anmodninger om lån til egenbetaling og om garanti for ejers lån til egenbetaling til Finansstyrelsen i forbindelse med, at der anmodes om disponering af beløb til det oprydningsprojekt, som lånet vedrører. I det omfang amtet har modtaget dokumentation, jf. § 18 og lovens § 33, skal amtet medsende denne til Finansstyrelsen.

§ 4

Amtsrådet skal sende kopi af anmodning fra amtsrådet til ejerenom indbetaling af egenbetaling, jf. lovens § 30, stk. 3, til Finansstyrelsen.

§ 5

Amtsrådet skal sende endelig afregning for et projekt til Finansstyrelsen senest 2 måneder efter projektets afslutning.

§ 6

Iværksættelse af undersøgelsesprojekter kan først ske, når amtsrådet har modtaget bekræftelse fra Finansstyrelsen på, at beløbet til dækning af udgifterne er disponeret, jf. § 14, stk. 5.

Stk. 2

Iværksættelse af oprydningsprojekter, herunder drift af andre foranstaltninger, samt overtagelse af ejendomme kan først ske, når amtsrådet har modtaget bekræftelse fra Finansstyrelsen på, at beløbet til dækning af udgifterne er disponeret, jf. § 14, stk. 5, og at egenbetaling er indbetalt.

Stk. 3

Iværksættelse af et projekt som nævnt i stk. 1 og 2 kan amtsrådet inden for en periode på højst 6 måneder lade afvente en samlet iværksættelse med nedennævnte tilsvarende projekter, såfremt:

  1. projektet vedrører en ejendom inden for et forurenet areal, hvor der på andre ejendomme inden for samme areal kan forventes at blive iværksat et projekt efter værditabsordningen eller på andet offentligt initiativ efter lovens bestemmelser, og
  1. hvis amtsrådet vurderer, at en samtidig fælles indsats i væsentlig grad vil medføre den bedste tekniske og samfundsøkonomiske løsning.

§ 7

Amtsrådet kan uanset bestemmelsen i § 6 afholde udgifter til at færdiggøre et projekt, selvom udgifterne derved overstiger det beløb, der er disponeret, idet amtsrådet efterfølgende kan anmode om at få disponeret udgiften til refusion af dette udgiftsbeløb. Merudgiften skal være forårsaget af forhold, som ikke efter sædvanlig praksis skulle være taget i betragtning ved amtsrådets anmodning om disponering til projektet.

§ 8

Amtsrådets tilsagn om oprydning til ejeren, jf. lovens § 30, stk. 1, skal indeholde oplysning om,

  1. at oprydninger kun gennemføres i det omfang, der er afsat bevilling hertil, og
  1. at den forventede oprydnings art og omfang vil svare til en offentlig oprydning efter lovens kapitel 3 af hensyn til den faktiske boliganvendelse.

§ 9

Tilsagn til ejeren om lån til egenbetaling eller garanti for ejers lån til egenbetaling i henhold til lovens § 33, stk. 2 og 5, meddeles af amtsrådet efter Finansstyrelsens disponering af beløb dertil, jf. § 14, stk. 2 og 5.

§ 10

Anmodning fra amtsrådettil grundejeren om indbetaling af egenbetaling skal indeholde oplysning om retsvirkningerne af indbetalingen, herunder om at egenbetalingen skal være indbetalt før oprydningen kan iværksættes, samt retsvirkningerne af for sen indbetaling, og om at indbetalingen skal ske gennem en konto i et pengeinstitut til Finansstyrelsen.

§ 11

Amtsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses krav om udgiftsdækning eller erstatning m.v. efter lovens § 30, stk. 2, § 73 og § 74, stk. 1, samt påser, om der ved en fejl eller som følge af afgivelse af urigtige oplysninger er udbetalt et for stort beløb efter værditabsordningen. Såfremt dette er tilfældet underrettes Finansstyrelsen herom.

§ 12

Amtsrådet skal efter anmodning fra Miljøstyrelsen fremsende oplysninger om sager efter værditabsordningen til Miljøstyrelsen til brug for statistik og evaluering.

  • Finansstyrelsens behandling af sager efter værditabsordningen
  1. Disponering af beløb fra det rådighedsbeløb, der kan afsættes af bevillingen til projekter efter lovens § 36.
  1. Disponering af beløb fra det rådighedsbeløb, der kan afsættes af bevillingen til konkrete undersøgelsesprojekter henholdsvis konkrete oprydningsprojekter, herunder drift af eventuelle andre foranstaltninger samt til overtagelse af ejendomme og ydelse af lån til egenbetaling eller garanti for ejers lån til egenbetaling.
  1. Udbetaling af beløb i overensstemmelse med en disponering til dækning af amtsrådenes afholdte udgifter, eksklusiv myndighedernes administrationsudgifter.
  1. Sikring af, at disponering og udbetaling sker inden for de på finansloven afsatte bevillinger samt bilagskontrol.
  1. Statistik.

§ 13

Finansstyrelsen er ansvarlig for den økonomiske administration af den årlige bevilling på finanslovenog provenu fra egenbetalinger efter loven og varetager følgende opgaver:

§ 14

Disponering til konkrete undersøgelses- eller oprydningsprojekter, herunder til drift af eventuelle andre foranstaltninger eller overtagelse af ejendomme, sker uden hensyntagen til provenuet fra egenbetalingen.

Stk. 2

Disponering af beløb til ydelse af lån eller garanti for lån, jf. § 3, skal ske samtidig med disponering af beløb til det projekt, lånet vedrører.

Stk. 3

Såfremt bevillingen for det pågældende år er fuldt disponeret, skal disponeringsanmodningen optages på en venteliste i den rækkefølge anmodningerne modtages. Der kan etableres en venteliste for henholdsvis undersøgelsesprojekter og oprydningsprojekter.

Stk. 4

Disponeringen skal foretages, når der er bevillingsmæssig dækning herfor.

Stk. 5

Finansstyrelsen skal meddele amtsrådet om den foretagne disponering. Kan en disponering ikke foretages umiddelbart, skal Finansstyrelsen oplyse om, hvornår en disponering kan forventes foretaget, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 6

En disponering bortfalder, såfremt Finansstyrelsen ikke senest 18 måneder efter meddelelsen om den foretagne disponering har modtaget en anmodning om udbetaling fraamtsrådet. En disponering bortfalder dog ikke, såfremt amtsrådet forinden har meddelt Finansstyrelsen, at disponeringen skal opretholdes med henblik på udbetaling på et nærmere angivet senere tidspunkt.

§ 15

Udbetaling til dækning af amtsrådets afholdte udgifter til undersøgelser skal ske, når undersøgelserne er afsluttet.

Stk. 2

Udbetaling til dækning af amtsrådets afholdte udgifter til oprydninger og skadeserstatninger samt overtagelse af ejendomme skal ske i forbindelse med afslutningen af det samlede projekt.

Stk. 3

Såfremt amtsrådet skønner, at oprydningsarbejdet strækker sig over mere end 3 måneder, skal der dog ske udbetaling ved udgangen af hvert kvartal for de indtil da afholdte udgifter. Der kan maksimalt udbetales 70 pct. af det disponerede beløb til oprydning, førend oprydningsprojektet er afsluttet.

Stk. 4

Såfremt der som led i oprydningen er etableret et anlæg til brug for driftsmæssige afværgeforanstaltninger, der skal fortsætte over 3 måneder, eller såfremt en efter projektets afslutning senere udgiftskrævende foranstaltning vil skulle iværksættes, kan amtsrådet mod dokumentation fastsætte det samlede forventede udgiftsbeløb til den fortsatte drift af afværgeforanstaltningen eller til den senere foranstaltning til eet beløb, således at det samlede disponerede beløb kan udbetales som afslutning på projektet i bevillingsmæssig henseende.

Stk. 5

Såfremt et udgiftsbeløb viser sig at blive mindre, skal amtsrådet tilbageføre det resterende beløb til Finansstyrelsen. Såfremt udgiftsbeløbet viser sig at blive større, kan amtsrådet anmode om disponering af denne større udgift.

Stk. 6

Udbetaling til dækning af amtsrådets afholdte udgifter til drift af andre foranstaltninger kan ske ved udgangen af hvert kvartal for de indtil da afholdte udgifter.

§ 16

Finansstyrelsen forestår den økonomiske administration af egenbetalinger, herunder modtagelse af betalinger, frigivelser og tilbagebetalinger.

Stk. 2

Finansstyrelsen skal sende en erindring til grundejeren om indbetaling af egenbetaling ca. 4 uger før betalingsfristens udløb. Finansstyrelsen skal snarest underrette pågældende amtsråd om indbetalte egenbetalinger.

Stk. 3

Finansstyrelsen skal foretage frigivelse og tilbagebetaling af egenbetaling til grundejeren efter anmodning fra pågældende amtsråd, jf. lovens § 30, stk. 4 og 5, og § 35.

§ 17

Lån til betaling af egenbetaling, jf. lovens § 33, stk. 1, 2 og 3, og garanti for ejers lån til egenbetaling, jf. lovens § 33, stk. 4 og 5, administreres af Finansstyrelsen.

§ 18

Til brug for behandlingen af en anmodning om lån til egenbetalingen kan Finansstyrelsen anmode grundejeren om at fremsende fornøden dokumentation for, at betingelserne er opfyldte, samt tingbogsattest, prioritetsoversigt og kopi af seneste ejendomsvurdering til Finansstyrelsen.

Stk. 2

Til brug for behandlingen af en anmodning om garanti for ejers lån til egenbetalingen kan Finansstyrelsen anmode grundejeren om at fremsende fornøden dokumentation for, at betingelserne er opfyldte, samt tingbogsattest, prioritetsoversigt, kopi af seneste ejendomsvurdering samt tilbud om lån til egenbetalingen, der alene er betinget af en garanti efter lovens § 33, stk. 4, til Finansstyrelsen.

§ 19

Garanti for ejers lån i et realkreditinstitut på sædvanlige vilkår til egenbetalingen kan ydes, såfremt lånet ikke kan ligge indenfor de i henhold til realkreditloven til enhver tid gældende lånegrænser, og såfremt dette alene er årsag til, at lån ikke kan gives på sædvanlige vilkår. Garantien træder således i stedet for realkreditinstituttets pantesikkerhed i ejendommen indenfor de gældende lånegrænser.

Stk. 2

Garanti kan ydes fra lån er optaget og egenbetalingen er indbetalt, og indtil værditabsoprydningen er afsluttet i den forstand, at der sker tilbagebetaling af egenbetalingen, jf. lovens § 30, stk. 4 og 5, og § 35, eller hvis egenbetalingen ikke tilbagebetales indtil et år efter, at oprydningen er afsluttet, eller hvis lånet indfries før da indtil dette tidspunkt.

Stk. 3

Garantien dækker 100 pct. af tabet indenfor garantiperioden.

§ 20

Finansstyrelsen træffer afgørelse om at kræve beløb, der udbetales efter værditabsordningen tilbagebetalt, såfremt der ved en fejl eller som følge af afgivelse af urigtige oplysninger m.v. er udbetalt et for stort beløb, jf. lovens § 74, stk. 2.

§ 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 22

Den administrative behandling af sager, der er påbegyndt efter hidtil gældende regler, videreføres efter denne bekendtgørelses regler, jf. dog lovens § 95, stk. 1 og 3.


Miljø- og Energiministeriet, den 17. december 1999, den 17. december 1999

/Svend Auken Jesper Hermansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999