Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskab

Bekendtgørelsen finder anvendelse på selvangivelsespligtige efter skattekontrollovens § 1, jf. § 2, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, jf. lov nr. 1006 af 23. december 1998, eller der er erhvervsdrivende interessenter, komplementarer, kommanditister eller partredere som nævnt i § 19.

§ 33 og § 34 finder alene anvendelse på de i bestemmelserne nævnte fysiske personer.

Told- og Skattestyrelsen kan for enkelte eller grupper af selvangivelsespligtige helt eller delvis dispensere fra denne bekendtgørelse.

Det årsregnskab, der efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, skal indgives til skattemyndighederne, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer.

Årsregnskabet kan afgives elektronisk efter Told- og Skattestyrelsens nærmere anvisning.

Oplysninger i årsregnskabet mv. som nævnt i § 3 og oplysninger i selvangivelsen skal tillige afgives inden selvangivelsesfristens udløb på et virksomhedsskema, der efter indstilling fra Ligningsrådet er godkendt af skatteministeren. De oplysninger, der kræves efter virksomhedsskemaet, kan alternativt afgives elektronisk efter Told- og Skattestyrelsens nærmere anvisning.

Følgende grupper er fritaget for formkravet efter stk. 1:

1. Fysiske eller juridiske personer, der for det pågældende indkomstår eller det forudgående indkomstår har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under 500.000 kr. I nettoomsætningen indgår ikke omsætning fra virksomheder og andele i virksomheder som nævnt under nr. 2 og 3.

1. Fysiske eller juridiske personer, der i indkomståret er påbegyndt eller ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

1. Fysiske personer, der har andel i en erhvervsmæssig virksomhed med flere ejere. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende tillige driver anden virksomhed, men i så fald omfatter pligten efter stk. 1 kun denne anden virksomhed.

1. Erhvervsdrivende dødsboer.

1. Børsnoterede selskaber og hermed sambeskattede selskaber.

1. Pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber og lignende finansielle institutter.

1. Andelsboligforeninger, hvor antallet af lejemål med ikke-medlemmer er mindre end halvdelen af foreningens samlede lejemål. Fritagelsen er betinget af, at andelsboligforeningen ikke har andre erhvervsmæssige aktiviteter end drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.

1. Andelsselskaber og brugsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 3 a.

1. Investeringsforeninger.

1. Fysiske og juridiske personer, der indsender årsregnskabet elektronisk efter § 3, stk. 2.

Årsregnskabet, der skal omfatte en balance, en resultatopgørelse og en specifikation af bevægelser i virksomhedens egenkapital, skal aflægges på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol.

Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Skattemæssige korrektioner til årsregnskabet skal udarbejdes på en sådan måde, at det er muligt at konstatere sammenhængen til det foregående års skattemæssige opgørelser.

Følgende specifikationer skal opbevares i virksomheden, hvis de ikke er indarbejdet i bogføringen:

Der skal ved regnskabsårets udløb udarbejdes en særskilt opgørelse over igangværende arbejder for fremmed regning fordelt på hver enkelt ordre med specificeret redegørelse for, hvorledes værdiansættelsen er foretaget.

1. Tilgodehavender og gæld vedrørende vare- og tjenesteydelser ved regnskabsårets udløb med angivelse af navn og adresse på hver enkelt debitor og kreditor.

1. Indskud i pengeinstitut eller lignende med angivelse af anbringelsessted og kontonummer.

1. Værdipapirer, hvor kursgevinst eller kurstab er skattepligtige efter kursgevinstloven, med angivelse af anskaffelsessum, nominel værdi og kursværdi. Opbevares værdipapiret i depot, angives tillige depotet. For rentebærende værdipapirer, hvor hovedstolen eller restgælden reguleres i danske kroner, skal den pålydende rente på udstedelsestidspunktet angives.

1. Andre tilgodehavender med angivelse af debitors navn og adresse.

1. Gæld som nævnt i § 16, nr. 3, med angivelse af kreditors navn og adresse samt eventuelt kontonummer.

Nettoomsætningen skal opgøres under hensyntagen til tilgodehavender for vare- og tjenesteydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Nettoomsætningen skal oplyses særskilt. Reguleres værdien af igangværende arbejder for fremmed regning i nettoomsætningen, skal reguleringen anføres særskilt.

Omkostninger, herunder vareforbrug, lønninger og andre personaleomkostninger skal oplyses særskilt efter art. Er en omkostning anvendt til anlægsformål eller privat formål, skal overførslen hertil oplyses særskilt.

Omkostningerne skal opgøres under hensyntagen til værdien af igangværende arbejder for fremmed regning ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Forbrug af vare- og tjenesteydelser skal opgøres under hensyntagen til gæld vedrørende disse ydelser ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end den ordinære drift, skal vises som ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter og specificeres efter art, medmindre de er af uvæsentlig betydning.

Følgende skal anføres særskilt:

1. Repræsentationsudgifter, der er omfattet af den begrænsede fradragsret efter ligningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt.

1. Repræsentationsudgifter, der er fuldt fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 4, 2. pkt.

1. Udbetalinger af skattefri godtgørelse for rejse og befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, § 9 A, stk. 9, § 9 B, stk. 4, og § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.

Foretages periodisering af renteindtægter og renteudgifter, skal summen af de i regnskabsåret forfaldne renteindtægter og renteudgifter samt periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning oplyses særskilt.

Tilgodehavender for vare- og tjenesteydelser og for erhvervsmæssig udlåns- eller finansieringsaktivitet skal anføres uden nedskrivning.

Nedskrivninger for konstaterede eller forventede tab på debitorer skal anføres særskilt.

Beholdning af værdipapirer, herunder finansielle kontrakter, skal specificeres efter art med angivelse af nominel værdi og kursværdi. Har den skattepligtige handel med værdipapirer som sin næringsvej, er det tilstrækkeligt, at specifikation fremgår af bogføringen. Det samme gælder for juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Et varelager skal oplyses særskilt.

Ved regnskabsårets udløb skal der foretages en fysisk optælling af varelageret, hvis størrelse skal kunne dokumenteres ved en optællingsliste, hvori de enkelte varer er anført og identificeret i nødvendigt omfang. Såfremt lagerbeholdningen til enhver tid kan opgøres på grundlag af et betryggende ført lagerregnskab eller lignende, kan den fysiske optælling ske på andre tidspunkter end ved regnskabsårets udløb.

Er der ved opgørelsen af varelagerets værdi beregnet nedslag for ukurans, eller ved opgørelsen af værdien af igangværende arbejder for fremmed regning indregnet en andel af indirekte produktionsomkostninger eller acontoavance, skal de pågældende beløb oplyses særskilt.

Aktiver, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger, skal specificeres således, at der gives de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregning. For så vidt angår skattemæssige afskrivninger på aktiver, der ikke afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2, skal tillige angives anskaffelsestidspunktet for aktivet.

Kravet til specifikation efter stk. 1, gælder tilsvarende for forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens kapitel 4. Specifikationen skal omfatte:

1. De aktiver, der er omfattet af forskudsafskrivningen, med angivelse af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag.

1. Det angivne bestillings- eller planlægningsår og leverings- eller fuldførelsestidspunkt.

1. Den foretagne forskudsafskrivning.

1. Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, som skal indgå på afskrivningssaldoen.

1. Opgørelse af resterende grundbeløb og forskudsafskrivningsgrundlag ved anskaffelse af et af flere aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår.

Værdi og nedskrivning af landbrugeres husdyrbesætninger ved regnskabsårets begyndelse og udløb skal oplyses særskilt. Værdiansættelsen skal anføres med angivelse af antallet af husdyr fordelt på de enkelte husdyrgrupper.

Landbrugere, der har valgt at føre fuldstændigt regnskab over beholdninger, skal særskilt anføre værdien af sådanne beholdninger ved regnskabsårets begyndelse og udløb.

Gæld skal i det mindste specificeres således:

1. Leverandører af vare- og tjenesteydelser.

1. Gæld sikret ved pant i fast ejendom, hvorom der foretages indberetning efter skattekontrollovens § 8 P eller § 8 Q.

1. Anden gæld.

Ved opgørelse af egenkapitalen skal privat vareforbrug og privat andel af omkostninger mv. vises særskilt.

Hvis der er sket modregning mellem udgifts- og indtægtsposter eller mellem aktiver og passiver, skal bruttotallene vises.

Interessenter, komplementarer, kommanditister og partredere (deltagere), der ikke er omfattet af ligningslovens § 29, kan vælge at lade bestemmelserne i §§ 5-18 opfylde af det pågældende interessentskab, kommanditselskab eller partrederi, som herefter udleverer årsregnskabet med tilhørende korrektioner og specifikationer til deltagerne til brug ved disses indkomstopgørelser.

Deltagerne skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst specificere deres indkomst fra deltagelse i interessentskabet, kommanditselskabet eller partrederiet.

Anvender deltagerne skattemæssige periodiserings- eller værdiansættelsesmetoder eller foretager skattemæssige af- eller nedskrivninger, der afviger fra årsregnskabet som nævnt i stk. 1, skal alle korrektioner anføres særskilt.

Virksomhedens bogføring skal tilrettelægges således, at virksomhedens økonomi og den erhvervsdrivendes private økonomi er regnskabsmæssigt adskilt.

Følgende skal registreres særskilt:

1. Overførsel af værdier fra den erhvervsdrivende til virksomheden (indskud) og fra virksomheden til den erhvervsdrivende (hævninger).

1. Bevægelser på en mellemregningskonto mellem virksomheden og den erhvervsdrivende.

Følgende skal oplyses særskilt:

Såfremt indskud eller hævninger består af andre værdier end kontanter, skal det oplyses, hvilke værdier det drejer sig om, og det skal på begæring kunne oplyses, hvorledes værdiansættelsen er foretaget.

1. Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger.

1. Værdier, der overføres til den erhvervsdrivende med virkning for indkomståret, men som er hensat til senere hævning i virksomhedens regnskab ved regnskabsårets udløb.

1. Mellemregningskontoens udvisen ved regnskabsårets udløb.

Indskudskontoen ved indkomstårets udløb skal oplyses. De reguleringer, der skal foretages efter virksomhedsskatteloven § 3, stk. 6, skal oplyses særskilt. For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningen, skal indskudskontoen specificeres ved indtræden.

Konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb skal oplyses særskilt.

Kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse skal specificeres særskilt. For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter virksomhedsordningen, skal kapitalafkastgrundlaget specificeres ved indtræden.

Hvis der vedlægges en specifikation af de nødvendige korrektioner til egenkapitalen, kan kapitalafkastgrundlaget efter udgangen af det år, hvor virksomheden overgår til beskatning efter virksomhedsordningen, opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital ved indkomstårets begyndelse.

Beregningen og størrelsen af kapitalafkastet skal oplyses særskilt.

Beregningen og størrelsen af rentekorrektioner efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 1-3, skal oplyses særskilt.

Driver den skattepligtige flere virksomheder, skal bestemmelserne i kapitel 5 opfyldes samlet for alle disse virksomheder.

Kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse skal specificeres særskilt. For det indkomstår, hvor en virksomhed overgår til beskatning efter kapitalafkastordningen, skal kapitalafkastgrundlaget specificeres ved indtræden.

Hvis der vedlægges en specifikation af de nødvendige korrektioner til egenkapitalen, kan kapitalafkastgrundlaget efter udgangen af det år, hvor virksomheden overgår til beskatning efter kapitalafkastordningen, opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital ved indkomstårets begyndelse.

Beregningen og størrelsen af kapitalafkastet skal oplyses særskilt.

Beregningsgrundlaget for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, skal oplyses med angivelse af samtlige de i indkomståret foretagne uddelinger og med angivelse af samtlige de i indkomståret uddelte beløb af tidligere indkomstårs hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Den anvendte procent til beregning af konsolideringshensættelsen skal anføres.

Det anvendte reguleringstal for beregning af konsolideringshensættelser efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, skal oplyses.

Registrerede afgiftspligtige efter lov om merværdiafgift (momsloven), bortset fra finansielle institutter som nævnt i § 4, stk. 2, nr. 6, skal oplyse størrelsen af udgående og indgående merværdiafgift i regnskabsperioden.

Der skal endvidere udarbejdes en afstemning mellem de poster i årsregnskabet, der er beregnet afgift af, og købs- og salgsmomsen efter momsangivelserne.

Indberetningspligtige skal oplyse størrelsen af lønninger og honorarer m.v., der indgår i regnskabet, og vise en afstemning med de lønninger og honorarer mv., der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 7 og § 7 A, jf. Indberetningsbekendtgørelsen (senest bekendtgørelse nr. 1251 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1092 af 23. december 1998).

Fonde og foreninger, som er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, skal oplyse størrelsen af uddelinger som nævnt i fondsbeskatningslovens § 4 og vise en afstemning med de oplysninger, der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 7 B.

Renteindberetningspligtige skal oplyse størrelsen af renteindtægter og renteudgifter, der indgår i regnskabet, og vise en afstemning med de renter, der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens §§ 8 H, 8 P eller 8 Q.

Faglige foreninger, som nævnt i ligningslovens § 13, skal oplyse størrelsen af kontingentindbetalinger, der indgår i regnskabet, og vise afstemning med de kontingenter, der er indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 8 T.

Anvender indberetningspligtige som nævnt i §§ 28-31 et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, skal det vises, hvorledes de indberettede beløb fordeler sig på de dele af kalenderåret, der udgør regnskabsperioden.

Fysiske personer, der er selvangivelsespligtige efter § 1, jf. § 2, i skattekontrolloven, og som i indkomståret har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i et selskab eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et aktie- eller anpartsselskab (hovedaktionærer), skal tillige med en eventuel ægtefælle, som hovedaktionæren levede sammen med ved udgangen af indkomståret, selvangive:

Ved opgørelse af ejerforholdet, henholdsvis rådeforholdet, medregnes aktie- eller anparter, der som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, ejes af familiemedlemmer mv. I tilfælde, hvor selvangivelsespligten efter stk. 1 omfatter flere medlemmer af en husstand, kan selvangivelsespligten opfyldes under ét af disse medlemmer, for så vidt den pågældende er myndig.

Kapitalforklaringen skal som minimum oplyse:

Oplysning om de væsentligste økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet skal som minimum omfatte:

1. En kapitalforklaring for indkomståret.

1. De væsentligste økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren eller dennes ægtefælle og det af hovedaktionæren beherskede selskab.

1. Størrelsen af formuen primo indkomståret, og arten og størrelsen af hovedposterne i formuens sammensætning på dette tidspunkt.

1. Størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, angivet i hovedposter.

1. Størrelsen af formuen ultimo indkomståret, og arten og størrelsen af hovedposterne i formuens sammensætning på dette tidspunkt.

1. Tidspunktet for aftalens indgåelse.

1. Aftalens art.

1. Hovedindholdet af aftalen, herunder aftalens genstand og aftalens økonomiske omfang.

Selvangivelsespligtige personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet efter § 1 i kildeskatteloven, skal alene selvangive oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, og kun hvis den selvangivelsespligtige behersker et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og i givet fald skal oplysningerne kun gives vedrørende dette selskab. Det samme gælder fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbeskatningsaftale skal anses for hjemmehørende i en fremmed stat (dobbeltdomicil).

Fysiske personer, der er bogføringspligtige efter bogføringsloven, skal, selv om de ikke er hovedaktionærer som nævnt i § 33, tillige med en eventuel ægtefælle, som den bogføringspligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret, selvangive oplysninger som nævnt i § 33, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, omfattende såvel den private som den erhvervsmæssige del af økonomien.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 4.

Bekendtgørelsen finder anvendelse for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 88 af 9. februar 1999, ophæves for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. For de i bekendtgørelsens § 1, nr. 2-4, nævnte finder de hidtidige regler dog anvendelse for regnskabsår, der påbegyndes før den 1. januar 2001.

§ 4, stk. 2, og § 14, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1999.

§ 27 har for registrerede afgiftspligtige, der ikke er aktie- eller anpartsselskaber, først virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2003 eller senere.

Skatteministeriet, den 17. december 1999, den 17. december 1999

/Ole Stavad Hans Refslund/