Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. kapitalandele: andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter) samt andele i andre virksomheders egenkapital.

1. kreditinstitutter: virksomheder, som fra offentligheden eller en videre kreds kan modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales.

1. finansieringsinstitutter: virksomheder, der ikke er kreditinstitutter, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i lov om banker og sparekasser bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

1. moderselskaber: selskaber som defineret i ' 37 a, stk. 1 og 4, i lov om banker og sparekasser.

1. dattervirksomheder: virksomheder med tilknytning til et moderselskab, som defineret i ' 37 a, stk. 2, i lov om banker og sparekasser.

1. koncernvirksomheder: et moderselskab og dets dattervirksomheder.

1. konsoliderede virksomheder: instituttet, jf. ' 1, stk. 2, og de dattervirksomheder, hvis regnskaber indgår ved konsolidering i koncernregnskabet.

1. associerede virksomheder: virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder hver for sig eller samlet besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. Et institut formodes at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i virksomheden.

1. tilknyttede virksomheder: et instituts dattervirksomheder, dets moderselskaber og moderselskabernes øvrige dattervirksomheder.

1. kapitalinteresser: en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, jf. ' 37 a, stk. 5, i lov om banker og sparekasser.

1. minoritetsinteresser: kapitalandele i de konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.

1. finansielle anlægsaktiver:

a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder

b) kapitalandele i associerede virksomheder

c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede.

d) kapitalandele i virksomheder, der ejes i fællesskab af institutter omfattet af denne bekendtgørelse og

e) kapitalandele, der er erhvervet i forbindelse med formaliserede samarbejdsaftaler med andre finansielle virksomheder.

1. finansielle omsætningsaktiver: værdipapirer, som ikke er finansielle anlægsaktiver.

1. noterede værdipapirer: værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

1. anfordringsgæld: gæld, der kan kræves tilbagebetalt af kreditor uden opsigelsesvarsel. Modtagne "dag-til-dag indskud" anses dog ikke for at være anfordringsgæld.

1. anfordringstilgodehavender: tilgodehavender, som instituttet kan kræve tilbagebetalt uden opsigelsesvarsel, bortset fra "dag-til-dag indskud".

skal udarbejde det i'29 i lov om banker og sparekasser m.v. nævnte årsregnskab, jf.'4, et foreløbigt årsregnskab, jf.'6, et halvårsregnskab, jf.'5, regnskaber for 1. og 3. kvartal, jf.'8 og månedlige balancer m.v., jf.'9, jf. dog stk. 2.

Et institut, der havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr. ved sidste regnskabsårs udløb, skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1, ikke udarbejde månedlige balancer m.v.

En sparevirksomhed, jf.'1, nr. 4, samt en andelskasse, der indgår i en sammenslutning af andelskasser omfattet af kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v., skal, uanset bestemmelsen i stk. 1, alene udarbejde det i'29 i lov om banker og sparekasser nævnte årsregnskab, jf.'4.

Et finansielt holdingselskab, jf.'1, nr. 5, og en dattervirksomhed, der ikke selv er et kreditinstitut, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 alene udarbejde det i'29 i lov om banker og sparekasser m.v. nævnte årsregnskab, jf.'4.

En koncern, jf.'1, stk. 3, skal udarbejde det i'29 i lov om banker og sparekasser m.v. nævnte årsregnskab på konsolideret basis, jf.'4, et foreløbigt årsregnskab på konsolideret basis, jf.'6, et halvårsregnskab på konsolideret basis, jf.'5, regnskaber for 1. og 3. kvartal på konsolideret basis, jf.'8 samt månedlige balancer m.v. på konsolideret basis, jf.'9, jf. dog stk. 6.

En koncern, jf.'1, stk. 3, hvor hverken moderselskabet eller et datterkreditinstitut havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, skal uanset bestemmelsen i stk. 5, ikke udarbejde månedlige balancer.

Det i'29 i lov om banker og sparekasser m.v. nævnte årsregnskab skal bestå af resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance, ikke-balanceførte poster, noter, 5-års oversigt for væsentlige poster og årsberetning og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Årsregnskabet skal indeholde de på skema FB1-25 henholdsvis KB1-22 anførte oplysninger samt sammenligningstal fra det foregående år.

Et institut skal opstille resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne FB1-2.

En koncern, jf.'1, stk. 3, skal opstille resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne KB1-2.

En sparevirksomhed samt en andelskasse, der indgår i en sammenslutning af andelskasser omfattet af kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. kan uanset bestemmelsen i stk. 1 undlade at udarbejde de noter, der er anført i kapitel 8.

Årsregnskabet skal udarbejdes i danske kroner eller i EURO.

Det i'37, stk. 5, i lov om banker og sparekasser nævnte regnskab for 1. halvår skal bestå af resultatopgørelse, balance, ikke-balanceførte poster og noter og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 11. Regnskabet for 1. halvår skal indeholde de på skema FE1-5 henholdsvis KE1-5 anførte oplysninger samt sammenligningstal fra 1. halvår det foregående år.

Et institut henholdsvis en koncern, jf.'1, stk. 3, skal opstille resultatopgørelse, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne FE1-2 henholdsvis KE1-2.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde regnskab for 1. halvår.

Regnskabet for 1. halvår skal udarbejdes i danske kroner eller i EURO.

Det foreløbige årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse og indberettes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 12.

Et institut skal opstille det foreløbige årsregnskab i overensstemmelse med FB-skemaerne. Et institut, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal alene benytte skemasiderne FB1-35 samt FB49.

En koncern, jf.'1, stk. 3, skal opstille det foreløbige årsregnskab i overensstemmelse med KB-skemaerne. En koncern, hvor hverken moderselskabet eller et datterkreditinstitut havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, skal alene benytte skemasiderne KB1-28 samt KB32.

Det foreløbige årsregnskab skal indeholde de noter, der i henhold til''887-113, for koncerner tillige''125-128, skal indgå i årsregnskabet samt eventuelle yderligere noter, som instituttet (koncernen) måtte ønske at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde foreløbigt årsregnskab.

Det foreløbige årsregnskab skal udarbejdes i danske kroner.

Et institut henholdsvis en koncern, jf.'1, stk. 3, skal indberette regnskab for 1. halvår til Finanstilsynet i overensstemmelse med denne bekendtgørelses FE-skemasæt henholdsvis KE-skemasæt bilagt supplerende noter.

Et institut, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal ved indberetning til Finanstilsynet alene benytte skemasiderne FE1-11.

En koncern, hvor hverken moderselskabet eller et datterkreditinstitut havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, skal alene benytte skema-siderne KE1-11.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke indberette regnskab for 1. halvår til tilsynet.

Regnskab for 1. halvår til Finanstilsynet skal udarbejdes i danske kroner.

Kvartalsregnskaber

Et institut skal opstille kvartalsregnskaberne for 1. og 3. kvartal i overensstemmelse med FE-skemaerne. Et institut, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal ved indberetning til Finanstilsynet alene benytte skemasiderne FE1-11.

En koncern, jf.'1, stk. 3, skal opstille kvartalsregnskaberne for 1. og 3. kvartal i overensstemmelse med KE-skemaerne. En koncern, hvor hverken moderselskabet eller et datterkreditinstitut havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, skal alene benytte skemasiderne KE1-11.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutningaf andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde kvartalsregnskaber.

Kvartalsregnskabet for 1. og 3. kvartal skal udarbejdes i danske kroner.

Månedlige balancer m.v.

Et institut skal opstille de månedlige balancer m.v. i overensstemmelse med FA-skemaerne.

En koncern, jf.'1, stk. 3, skal opstille de månedlige balancer i overensstemmelse med KA-skemaerne.

Sparevirksomheder, de enkelte deltagende andelskasser, der indgår i en sammenslutningaf andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde månedlige balancer m.v.

De månedlige balancer m.v. skal udarbejdes i danske kroner.

Alle forretninger medtages i balancen fra og med afviklingsdagen, jf. dog stk. 2.

Uanset 1 medtages urealiserede gevinster eller tab på spotforretninger samt på afledte finansielle instrumenter dog fra og med tidspunktet for aftalens indgåelse.

Modregning mellem aktiv- og passivposter og udgifts- og indtægtsposter er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

I forbindelse med konsortiallån skal hvert af de deltagende institutter i balancen kun opføre sin del af det samlede lån.

Såfremt et institut i forbindelse med et konsortiallån har stillet en garanti, der er højere end det ydede lån, skal instituttet opføre den overskydende garantidel under ikke-balanceførte poster post 1. Garantier.

Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, skal aktiverne forblive i instituttets balance. De modtagne beløb for aktiverne opføres som gæld til erhververen. Er instituttet erhverver i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, føres det erlagte beløb som en fordring på overdrageren.

Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, udgår aktiverne af balancen. Hvis aktiver erhverves i forbindelse med en uægte salgs-og tilbagekøbsforretning, indgår aktiverne i balancen.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den regnskabsmæssige behandling af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Aktivpost 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Posten omfatter endvidere anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statsligpostgiro i de lande, hvor instituttet er etableret.

Aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker

• Posten omfatter værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere icentralbanker i de lande, hvor instituttet er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsati henhold til lovgivning eller administrativ forskrift.

Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

• Posten omfatter alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og alle tilgodehavender hos centralbanker, bortset fra de i'14, stk. 2, nævnte og bortset fra obligationer og andre massegældsbreve, jf.'18.

Aktivpost 4. Udlån

I de tilfælde, hvor et kreditinstitut yder lån til en kurs under pari, skal den ikke-indtægtsførte underkurs, jf.'43, stk. 1, nr. 3, være fratrukket udlånet.

Posten omfatter tilgodehavender hos udenlandsk statslig postgiro, bortset fra anfordringstilgodehavender i lande, hvor instituttet er etableret, jf.'14, stk. 2.

Aktivpost 5. Obligationer

• Posten omfatter obligationer og andre værdipapirer, der er massegældsbreve, jf.'4, stk. 2, 1. ledi lov om gældsbreve, jf. dog'15.

Aktivpost 6. Aktier m.v.

• Posten omfatter aktier, tegningsrettigheder og warrants, anparter, beviser for garantikapital isparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, jf. dog''20 og 21.

Aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v.

• Posten omfatter kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, jf.'2, nr. 8 og nr. 12, litra c.

Aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

• Posten omfatter kapitalandele i tilknyttede virksomheder, jf.'2, nr. 9.

Aktivpost 9. Immaterielle aktiver

Etableringsomkostninger må ikke aktiveres.

Aktivpost 10. Materielle aktiver

• Posten omfatter ejendomme og driftsmidler samt afholdte forbedringer herpå, herunder ejendomme og driftsmidler, som instituttet midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement, eller ved leasingkontrakters udløb eller ophør i øvrigt, medmindre disse afhændes i umiddelbar forlængelse af låneforholdets ophør.

Aktivpost 11. Egne kapitalandele

Aktivpost 12. Andre aktiver

Posten omfatter en positiv markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter, tilgodehavende udbytte, tilgodehavende skat, godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat og tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf selskabsskattelovens afsnit V.

Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter

• Posten omfatter udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte renter.

Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af gæld til kreditinstitutter, posteres heri takt med udgiftsføringen af tillægget.

Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut.

Posten omfatter prioritetsgæld, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

Passivpost 2. Indlån

Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af indlån, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden er et finansieringsinstitut.

Passivpost 3. Udstedte obligationer

Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af udstedte obligationer, posteres heri takt med udgiftsføringen af tillægget.

Passivpost 4. Andre passiver

Posten omfatter endvidere leasingforpligtelser, der modsvares af et tilsvarende leasingaktiv, jf.'17.

Posten omfatter accept af lange remburser.

Posten omfatter en negativ markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter og spotforretninger.

Posten omfatter skyldig skat, bestående af beregnet skat af årets indkomst, fratrukket betalt acontoskat.

Posten omfatter de under regnskabsåret henhørende udgifter, som først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, herunder skyldige renter, tillæg, der skal erlægges til statskassen, som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat, tillæg der skal erlægges til statskassen, som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, gage, feriepenge samt indeholdt, men ikke afregnet kildeskat for medarbejdere.

Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter

• Posten omfatter de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører under en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision.

Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser

Hensættelser til forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

omfatter en aktuarmæssigt beregnet kapitaliseret værdi af uafdækkede, pensionstilsagn, akkumuleret udskudt skat samt negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf.'123, stk. 4, 3. pkt.

Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud

Posten omfatter løbende kurstillæg på efterstillede kapitalindskud, såfremt de i tilfælde af instituttets likvidation eller konkurs er stillet på samme måde som de i stk. 1 angivne gældsforpligtelser.

Egenkapital

• Egenkapitalen skal fremtræde efter, at der er foretaget overskudsfordeling.

Passivpost 8.1. Aktiekapital/andelskapital/garantikapital

• Posten omfatter indbetalt aktie-, garanti- og andelskapital samt tilsvarende kapitalindskud, som efter instituttets retlige form betragtes som andele i egenkapitalen.

Passivpost 8.2. Overkurs ved emission

• Posten omfatter beløb, der efter fradrag af omkostninger ved stiftelse eller kapitalforhøjelse er indbetalt som overkurs i forbindelse med tegning af aktier.

Passivpost 8.3. Reserver

• Posten omfatter den i lov om banker og sparekasser'52h omhandlede bundne reserve (bunden sparekassereserve), reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode, jf.'86, stk. 4, samt andre reserver, der i henhold til lovgivning eller instituttets vedtægter skal henlægges til en særlig reserve, herunder den i'39, stk. 2, i lov om banker og sparekasser omhandlede gavefond.

Passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser

• Posten omfatter henlæggelser, der fremkommer ved anvendelse af reglerne i''65 og 67, stk. 2.

Passivpost 8.5. Overført fra tidligere år

• Posten omfatter den del af de tidligere års overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til udbytte.

Posten omfatter den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til udbytte.

Underskud må ikke aktiveres.

Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v.

Posten omfatter endvidere "letters of intent" og lignende erklæringer, såfremt deres indhold indebærer en juridisk forpligtelse for instituttet og endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler og afgivelse af vekselaccepter samt forpligtelser, hvor tredjemand har regresret over for instituttet.

Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser

Posten omfatter endvidere alle uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit eller stille garanti, emissionsgarantier, herunder note issurance facilitys (NIF's ), revolving underwriting facilitys (RUF's) og lignende forpligtelser samt alle andre forpligtelser, der ikke er ført i balancen.

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter

Posten omfatter renteindtægter af tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbankerog kursreguleringer af indskudsbeviser udstedt af centralbanker.

Posten omfatter renteindtægter hidrørende fra udlån, herunder indtægter af leasingaktiver efter fradrag af ordinære afdrag.

Posten omfatter renteindtægter af obligationer, herunder renteindtægter m.v. fra gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, jf.'15, og obligationer, jf.'18, herunder såvel den direkte rente som et eventuelt indekstillæg på de pågældende værdipapirer samt kursreguleringer af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer.

1. renteindtægter, jf. stk. 2-6 og stk. 7, 3. pkt.,

1. modtagen rentelignende provision, herunder stiftelsesprovision, beregnet på grundlag af forretningens løbetid eller størrelse,

1. indtægtsført henholdsvis udgiftsført forskel mellem købspris og indfrielsespris for uopsigelige pantebreve, udlån og andre aktiver, der ikke kan opføres til markedsværdi, jf. ' 71, stk. 5 og 6, samt ' 73, stk. 2,

1. indekstillæg på aktiver,

1. terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger og

1. godtgørelse fra statskassen som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tillæg, der ydes af statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

1. ved debitors betalingsstandsning,

1. hvis debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling,

1. hvis debitor har indgivet begæring om gældssanering,

1. engagementet er overgivet til inkasso,

1. hvis der er indledt akkordforhandlinger om engagementet,

1. hvis det må anses for at være overvejende sandsynligt, at en rentetilskrivning kun vil medføre tilsvarende større tab og

1. hvis en rentetilskrivning vil medføre yderligere hensættelse også af rentebeløbet.

Posten omfatter renteindtægter fra efterstillede kapitalindskud, herunder ansvarlig indskudskapital.

Posten omfatter øvrige renteindtægter, herunder renter fra swapforretninger opgjort netto samt nettoterminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger, jf.'2, nr. 31 og 32, opgjort på indgåelsestidspunktet. Nettoterminspræmie beregnes af såvel afviklede som uafviklede fonds- og valutaterminsforretninger. Terminspræmierne periodiseres over forretningernes løbetid.

Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted. Indtægtsførsel af renter skal ophøre, såfremt renten er uerholdelig, jf. stk. 8. Indgår renten alligevel på et senere tidspunkt, skal den indtægtsføres under renteindtægtsposten.

Rente betragtes som uerholdelig i følgende tilfælde:

Uanset stk. 8, betragtes renten ikke som uerholdelig i tilfælde, hvor stillede sikkerheder kan dække såvel hovedstol som tilskrevne renter.

Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter

Renteudgifter omfatter alle renteudgifter vedrørende passivposter, herunder renteudgifter m.v. vedrørende gæld til kreditinstitutter og centralbanker, jf.'27, bortset fra prioritetsrenter vedrørende instituttets egne ejendomme.

Renteudgifter omfatter renteudgifter m.v. vedrørende indlån, jf.'28, herunder gevinster udloddet til indehaverne af gevinstopsparingskonti, renteudgifter m.v. vedrørende udstedte obligationer, jf.'29, renteudgifter m.v. vedrørende efterstillede kapitalindskud, jf.'33, renteudgifter til sparekassers garantikapital samt leasingudgifter efter fradrag af ordinære afdrag.

1. renteudgifter, jf. stk. 2 og 3,

1. afgiven rentelignende provision beregnet på grundlag af forretningens løbetid eller størrelse,

1. opskrivning over løbetiden af passiver, hvor indgåelseskursen er lavere end indfrielseskursen,

1. indekstillæg på passiver og

1. tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt tillæg, der skal erlægges til statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Resultatopgørelsens post 3. Udbytte af kapitalandele

Udbytte af aktier kan først indtægtsføres, når udbyttet er forfaldent.

Uanset stk. 2 kan instituttet indtægtsføre udbytte vedrørende samme regnskabsår for dattervirksomheder, hvor indre værdis metode ikke anvendes, hvis dattervirksomhedens regnskabsår er afsluttet, og instituttet har flertallet af stemmerettighederne i dattervirksomhedens bestyrelse.

Resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter

• Posten omfatter indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, jf. dog § 43, stk. 1, nr. 2, provisioner vedrørende garantidebitorer, herunder rembursprovision samt gebyrer og kurtage ved handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter, modtagne formidlingsprovisioner i forbindelse med formidling af lån for andre långiveres regning og formidling af udlandslån, inkassoprovisioner, kontogebyrer, boksleje og depot- og forvaltningsgebyrer.

Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

• Posten omfatter afgivne eller videregivne provisioner, gebyrer og kurtager, jf. dog'44, stk. 1, nr. 2.

Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer

Posten omfatter de i'73 angivne kursreguleringer af fast forrentede tilgodehavender bortset fra indtægtsført henholdsvis udgiftsført forskel mellem købspris og indfrielsespris, jf.'43, stk. 1, nr. 3.

Posten omfatter alle kursavancer eller kurstab på handel med fremmed valuta samt valutakursreguleringer af aktiver og passiver, ikke-balanceførte poster samt afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta, herunder valutakursregulering af hensættelser på engagementer (nedskrivninger) i fremmed valuta, kapitalandele i udenlandske associerede og tilknyttede virksomheder samt valutakursregulering af øvrige betydende kapitalandele i udenlandske virksomheder.

Posten omfatter kursreguleringer af terminsforretninger hidrørende fra renteændringerefter terminsforretningens indgåelse, spotforretninger samt andre afledte finansielle instrumenter m.v.

Posten omfatter kursregulering som følge af indfrielse af prioritetsgæld til kreditinstitutter.

Posten korrigeres for den del af de posterede kursreguleringer, inkl. valutakursreguleringer, der vedrører værdipapirer og afledte finansielle instrumenter m.v., som indgår i pulje-pensionsordninger.

Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter

Nettoresultat af drift af fast ejendom omfatter husleje fratrukket omkostninger og prioritetsrenter. Der skal beregnes husleje af lokaler i egne ejendomme, jf.'50.

Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration

• Posten omfatter lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler inklusive beregnet husleje af lokaler i egne ejendomme, honorarer til de valgte revisorer, bidrag til indskydergarantifonden samt afgifter til organisationer og Finanstilsynet.

Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

Posten omfatter udgiftsførsel af immaterielle aktiver straks i anskaffelsesåret, jf.'63, stk. 1.

Posten omfatter korrektioner til af- og nedskrivninger efter stk. 1, jf.'64, stk. 2.

Resultatopgørelsens post 10. Andre ordinære udgifter

Posten omfatter beløb, der af sparekasser eller andelskasser anvendes til almennyttigeeller velgørende formål.

Resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser på debitorer

• Posten omfatter tab og hensættelser (nedskrivninger) på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, og øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko, jf.'72. Endvidere omfatter posten tab og hensættelser (nedskrivninger) på garantidebitorer og øvrige forretninger, der ikke er opført i balancen samt indtægter på tilgodehavender, hvorpå der tidligere har været hensat eller afskrevet.

Resultatopgørelsens post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

• Posten omfatter resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder og øvrigebetydende kapitalandele, jf.''20 og 21, bortset fra udbytte af kapitalandele i virksomheder, hvor indre værdis metode ikke anvendes.

Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter

• Posten omfatter indtægter, der er helt usædvanligt forekommende, klart adskilt fra instituttets ordinære drift og helt usædvanlige for instituttets aktiviteter. Alene væsentlige beløb er omfattet af 1. punktum.

Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter.

• Posten omfatter udgifter, der er helt usædvanligt forekommende, klart adskilt fra instituttets ordinære drift og helt usædvanlige for instituttets aktiviteter. Alene væsentlige beløb er omfattet af1. punktum.

Resultatopgørelsens post 15. Skat

Posten omfatter ændringer i udskudt skat, bortset fra udskudt skat omfattet af stk. 3. Udskudt skat afsættes med udgangspunkt i gældende skattesatser og passiveres under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser.

Den del af instituttets udskudte skat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen, eller som vedrører opskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder samt associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, skal ikke passiveres under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser. Beløbet angives i en note i forbindelse med passivpost 6, jf.'105. Udskudt skat vedrørende opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen men er ført direkte på egenkapitalen, skal ligeledes føres på egenkapitalen.

Under overskudsfordeling post 2. Overførsler fra tidligere år foretages de overførsler fra egenkapitalposterne 8.2. Overkurs ved emission, 8.3. Reserver og 8.5. Overført fra tidligere år, som instituttet ønsker at foretage, eller som er nødvendiggjort af, at instituttet har underskud i regnskabsåret eller har underskud fra tidligere år.

Underskud, der ikke kan dækkes af overførsler, overføres til passivpost 8.5. Overført fra tidligere år.

For sparekasser og andelskasser føres beløb, der anvendes til almennyttige eller velgørende formål, og som der ikke disponeres over straks, under overskudsfordelingspost 5. Henlagt til egenkapital og henlægges til en gavefond under passivpost 8.3. Reserver. Overførslen fra gavefonden posteres under overskudsfordelingspost 2. Overført fra tidligere år.

Hensættelser til tab (nedskrivninger) på aktivposter fratrækkes de pågældende aktivposter.

Værdiansættelsen af aktivpost 9. Immaterielle aktiver og 10. Materielle aktiver tager udgangspunkt i anskaffelsesprisen eller for egenfremstillede aktiver i kostprisen.

Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranledigetaf anskaffelsen, indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.

Kostprisen udgøres af de omkostninger, der kan henføres til det pågældende aktiv.

Anskaffelsesprisen for materielle aktiver med en begrænset brugstid skal formindskes medafskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, kan straksafskrives.

Imaterielle aktiver skal afskrives over en periode på højst fem år, hvis de ikke udgiftsføres straks i anskaffelsesåret.

Goodwill kan på anskaffelsestidspunktet fratrækkes straks i egenkapitalposten 8.5. Overført fra tidligere år.

Er værdien af immaterielle aktiver og materielle aktiver lavere end den værdi, hvortil de opgøres efter''61-63 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Ansættelse til den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. De foretagne nedskrivninger skal da tilbageføres, således at aktivet værdiansættes til højeste anskaffelsespris reduceret med ordinære afskrivninger.

Grunde og ejendomme, hvis værdi i handel og vandel er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan uanset'61 opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Afskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår.

Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.

Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opløsningen skal ske direkte som en regulering af passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Opskrivningshenlæggelsen eller dele heraf kan kun føres til indtægt i resultatopgørelsen, i det omfang den udgør en realiseret fortjeneste.

Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan i institutter, der er aktieselskaber, til enhver tid overføres til selskabets aktiekapital under passivpost 8.1. Aktiekapital/ andelskapital/garantikapital, jf. dog'31, stk. 1, i lov om aktieselskaber.

Ejendomme, som instituttet midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement, værdiansættes til ejendommens forsigtigt skønnede handelsværdi.

Værdipapirer, der er finansielle anlægsaktiver, jf.'2, nr. 12, kan højst opføres til købsprisen, jf. dog'68 og 69.

Finansielle anlægsaktiver kan uanset stk. 1 opskrives efter de i'65 angivne regler.

Hvis værdien af finansielle anlægsaktiver af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, er lavere end den værdi, hvortil de er opført i medfør af stk. 1, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Uanset'67 kan øvrige betydende kapitalandele værdiansættes til den ejede andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi ifølge virksomhedens seneste årsregnskab, jf. kapitel 7.

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes til den ejede andel af disses regnskabsmæssige indre værdi, ifølge virksomhedens seneste årsregnskab, jf. kapitel 7.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for andele i virksomheder omfattet af lov om banker og sparekasser m.v.'1 a, nr. 1.

Noterede værdipapirer, jf.'2, nr. 14, værdiansættes til de officielt noterede kurser ultimo regnskabsåret.

Udtrukne obligationer tilbagediskonteres fra forfaldstidspunktet til opgørelsestidspunktet med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente pr. 31. december. Udtrukne obligationer med forfald 2. januar værdiansættes dog til pari på statusbalancen ultimo det foregående år.

Unoterede værdipapirer værdiansættes til købsprisen.

Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel på balancetidspunktet erlavere end den i stk. 1 angivne værdi, skal der foretages en regulering af værdien ned til værdien i handel og vandel. For fast forrentede værdipapirer finder'73, stk. 1, anvendelse.

Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel stiger, efter at der er foretaget nedskrivning i henhold til stk. 2, kan instituttet indtægtsføre et beløb svarende til værdi-stigningen. Værdipapiret må dog højst optages til købsprisen, jf. stk. 1.

Købsprisen kan for ensartede unoterede værdipapirer beregnes enten på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller først ind - først ud-metoden (FIFO).

a) Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab.

b) Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud.

1. engagementer, hvor debitor har standset sine betalinger,

1. engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling,

1. engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering,

1. engagementer, der er overgivet til inkasso,

1. engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger og

1. øvrige engagementer, hvor debitors betalingsevne/-vilje er bortfaldet.

1. straks efter slutning af konkursbo eller anden bobehandling,

1. straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen,

1. straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord,

1. straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel eller universalforfølgning af debitor,

1. straks efter gældssaneringskendelse samt

1. i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf, jf. stk. 11) inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne dækkes.

I tilfælde, hvor unoterede værdipapirer er erhvervet til en værdi, der er højere end indfrielseskursen, skal forskellen afskrives forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid.

Når et unoteret værdipapir er erhvervet til en kurs, der ligger under indfrielseskursen, kan forskellen indtægtsføres forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid. Forskellen tillæggesden i stk. 1 nævnte købspris.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 6 kan unoterede aktier, der handles på et marked eller i et markedslignende system, hvor der fastsættes en pris, opføres til markedsværdi, dog ikke højere end den regnskabsmæssige indre værdi.

Der skal foretages en nøje gennemgang af samtlige udestående fordringer og en individuel bedømmelse af den risiko, som de enkelte engagementer måtte rumme. Herefter foretages sådanne tabsafskrivninger eller hensættelser til tab på disse fordringer, som instituttets ledelse skønner nødvendig.

Uanset reglerne i stk. 1 kan der foretages hensættelser på grupper af ensartede mindre lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne hensættelser opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.

Afskrivninger og hensættelser skal ikke alene ske for så vidt angår konstaterede, men også for sandsynliggjorte tab.

Ud over hensættelserne efter stk. 1-3 skal der foretages hensættelser på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande til dækning af landerisikoen (transfereringsrisiko m.v.), således at de samlede hensættelser på disse fordringer er tilstrækkelige til at dække kreditrisikoen og landerisikoen.

I det omfang, der er tale om en hensættelse og ikke et endeligt afskrevet tab, skal instituttet bogføre beløbet på en hensættelseskonto. Denne konto fratrækkes den aktivpost, hvor hensættelsen er foretaget, således at aktiverne fremtræder med deres virkelige værdi.

Hensættelseskontoen opdeles i to dele:

a) Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab.

b) Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud.

Hensættelserne samt rubriceringen af disse skal foretages efter en vurdering af fradragfor eventuelle stillede sikkerheder.

En hensættelse skal markeres som en b-hensættelse, når der er tale om:

Statistisk beregnede hensættelser, jf. stk. 2, skal opdeles i a- og b-hensættelser efter følgende retningslinier:

Hensættelser til landerisiko, jf. stk. 4, opdeles i henholdsvis a- og b-hensættelser efter en konkret vurdering af det enkelte lands økonomiske og politiske situation.

Beløb skal fjernes fra hensættelseskonto, såvel a- som b-hensættelser, senest efter endelig konstatering af tab, jf. stk. 12.

Et tab betragtes som endeligt konstateret i følgende tilfælde:

For engagementer med større hensættelser skal der foretages delafskrivninger. Hvilke grænser, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår en hensættelse må anses for at være større, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. På engagementer, hvor afviklingen løber over flere regnskabsår, skal instituttet som minimum hvert halve år vurdere - samt efter behov foretage - delafskrivninger.

I forbindelse med engagementsgennemgange med henblik på en vurdering af behovet for hensættelse skal instituttet gennemgå samtlige hensættelser for at vurdere, om markeringen a-eller b-hensættelse er korrekt eller bør ændres.

Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, skal nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

Reglerne i'71, stk. 3, 4, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve.

• Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Aktiver og passiver, ikke balanceførte poster samt afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta, bortset fra uafviklede valutaterminsforretninger og uafviklede valutafutures, skal opgøres til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutaspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutaterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutafutures opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsfutures værdiansættes til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

Rente- og valutaswapkontrakter værdiansættes til nutidsværdien af swapkontraktens fremtidige betalinger.

Optioner opgøres til optionspræmien på opgørelsestidspunktet.

Forward Rate Agreements (FRA's) og rentefutures værdiansættes til markedsværdien beregnetpå grundlag af renten på opgørelsestidspunktet på et deposit for samme periode.

Ikke-balanceførte garantier og indeståelser, jf.'41, stk. 1, værdiansættes til det fulde pålydende beløb, indtil garantien henholdsvis indeståelsen er udgået.

En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtagetgarantien/ indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen. Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Alle forpligtelser, der skal posteres under post 2 under ikke-balanceførte poster, skal opføres med det fulde beløb, indtil forpligtelsen er udgået.

Den beregnede husleje af lokaler i egne ejendomme, jf.'50, fastsættes ud fra markedslejen for tilsvarende lokaler af samme kvalitet og med samme beliggenhed.

Uanset'70,'71 og'73 kan værdiregulering af fast forrentede aktiver, undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver afdækker renterisikoen på et fast forrentet passiv således, at instituttets gældsforpligtelse i en realisationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved en realisation af de modsvarende aktiver. Ved undladelse af værdiregulering skal instituttet fremsende en skriftlig redegørelse herom til Finanstilsynet. Værdiregulering af fast forrentede aktiver kan ligeledes mod fremsendelse af en redegørelse til Finanstilsynet undlades i de tilfælde, hvor instituttet anvender fast forrentede passiver til afdækning af de pågældende fast forrentede aktiver.

Uanset''74-78 skal værdiregulering af afledte finansielle instrumenter undlades, hvis forretningerne anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver, jf.'84. Det forudsættes, at de pågældende passiver ikke tillige er anvendt til afdækning af renterisikoen på fast forrentede aktiver, således at instituttet har undladt værdiregulering i henhold til reglerne i stk. 1.

Uanset'71 og'73 samt''74-78 skal værdiregulering af fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve), fast forrentede unoterede værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter undlades i de tilfælde, hvor de afledte finansielle instrumenter anvendes til afdækning af renterisikoen på de fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve) og fast forrentede unoterede værdipapirer, jf.'84. Det forudsættes, at de pågældende aktiver og afledte finansielle instrumenter ikke samtidig anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver eller renterisikomæssigt er afdækket af fast forrentede passiver.

Ved undladelse af værdiregulering forstås, at forretningen optages til den værdi, hvortil den var opført på det tidspunkt, hvor afdækningen startede.

For at der kan være tale om afdækning som anført i'82, stk. 2 og 3, skal følgende betingelser være opfyldt:

• • Afdækningsforretningen skal dække eller eliminere en væsentlig del af renterisikoen på den afdækkede position. Det vil sige, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at ændringer i markedsværdien af afdækningsforretningen/-forretningerne og modsatrettede ændringer i markedsværdien af den/de afdækkede forretninger har en meget stor korrelation, således at afdækningen kan siges at være effektiv.

• • Den afdækkede og den afdækkende forretning (eventuelt delforretning) skal kunne opgøres individuelt (en til en afdækning) eller gruppevis.

• • Der skal være en klar skelnen mellem afdækningsforretninger og forretninger, der ikke anvendes til afdækning. Dette indebærer blandt andet, at en afdækningsforretning (eventuelt en specificeret delforretning) skal være fastsat som værende til afdækning, og at der skal være forretningsgange for, hvornår en forretning går ind eller ud af gruppen af afdækningsforretninger.

Instituttet skal i årsregnskabet beskrive de metoder, man anvender til risikostyring, herunder hvorledes man sikrer opfyldelsen af de i'84 anførte kriterier.

Ved værdiansættelsen af et instituts kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf.'69, skal stk. 2-5 nedenfor anvendes.

Opgørelsen af den regnskabsmæssige indre værdi foretages i overensstemmelse medmoderselskabets regnskabspraksis, jf.'121, stk. 4, 5 og 6,'122 og'1123. Udarbejder virksomheden koncernregnskab, anvendes dette som grundlag.

Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele opskrives eller nedskrives med de i stk. 3 nævnte beløb, samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis instituttet fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Den samlede nettoopskrivning efter stk. 4 henlægges til reserven for nettoopskrivningefter indre værdis metode under passivpost 8.3. Reserver. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Såfremt øvrige betydende kapitalandele værdiansættes efter indre værdis metode finder stk. 2-5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt de nødvendige oplysninger er kendte. I givet fald oplyses forholdet under afsnittet om anvendt regnskabspraksis.

Noterne til årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af FB-skemaerne 3-25 henholdsvis KB-skemaerne 3-22 og''88-113, jf. dog stk. 3. Noterne til regnskabet for 1. og 3. kvartal samt noterne til regnskabet for 1. halvår udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af FE-skemaerne 3-5 henholdsvis KE-skemaerne 3-5 og''88, 92-104, 109-113, jf. dog stk. 3.

I årsregnskabet kan rækkefølgen af indholdet i FB-skemaerne 3-25 henholdsvis KB-skemaerne 3-22 fraviges. I et trykt regnskab for 1. halvår kan rækkefølgen af indholdet i FE/KE-skemaerne 3-5 fraviges.

Regnskabets poster specificeres yderligere i noterne, såfremt en sådan specifikation

I noter, hvor der stilles krav om anvendelse af købsprisen, kan denne beregnes på grundlag afvejede gennemsnitspriser eller "først ind - først ud-metoden" (FIFO).

Manglende sammenlignelighed mellem poster i årsregnskabet og poster i sidste års regnskab og en i givet fald foretagen tilpasning, skal angives i noterne og behørigt begrundes.

Der skal gives fyldestgørende oplysninger om såvel de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, herunder den valgte værdiansættelsesmetode for øvrige betydende kapitalandele, som de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Oplysninger kan gives under en samlet beskrivelse af de anvendte regnskabsprincipper.

Eventuelle fravigelser fra de almindelige principper i'32, stk. 1, i lov om banker og sparekasser, jf.'32, stk. 3, 1. pkt., i lov om banker og sparekasser, skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, på instituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og på resultatet skal angives.

Fraviges'32, stk. 1, nr. 2, i lov om banker og sparekasser, jf.'32, stk. 3, 1. pkt., i lov om banker og sparekasser, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på instituttets aktiver og passiver, på dets økonomiske stilling og på resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og udskudt skat.

Ved en fravigelse i henhold til stk. 3 skal de pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

Der skal i noterne oplyses om ansatte direktører og dermed ligestillede samt filialbestyreres af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i et pengeinstituts helt eller delvist ejede datterselskaber eller søsterselskaber, der driver virksomhed som pengeinstituttet kan drive gennem et datterselskab, jf.'19 d i lov om banker og sparekasser m.v. Der skal oplyses både pågældendes navn og titel samt navn og hjemsted på selskaber, hvori bestyrelseshverv bestrides.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et forsikringsselskab, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en modervirksomhed, der er et finansielt holdingselskab, når de pågældende virksomheder ikke indgår i koncernen, men pengeinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 %, jf.'19 ei lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i de i'7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf.'19 f i lov om bankerog sparekasser m.v.

Noten vedrørende tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, jf.'16, specificeres i tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker, der omfatter instituttets ansvarlige lånekapitalog marginkonti i Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt tilgodehavender hoskreditinstitutter, der omfatter checks trukket på kreditinstitutter samt checks trukket på centralbanker, jf. skema FB16.

Den regnskabsmæssige værdi af aktier eller andre kapitalandele erhvervet som led i medvirken ved omstruktureringer af erhvervsvirksomheder, jf.'1 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser, skal angives.

Hvis et institut i regnskabsåret har foretaget opskrivninger af anlægsaktiver, jf.'65 og 67, skal begrundelsen angives.

Institutter, der har undladt værdiregulering af fast forrentede aktiver i henhold til bestemmelsen i'82, stk. 1, skal, for hver enkelt aktivpost, anføre den regnskabsmæssige værdi, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der er værdiansat i henhold til'82, stk. 1. Endvidere skal arten og den nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de til disse aktiver knyttede passiver anføres ud for hver enkelt aktivpost. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

Instituttet skal, for hver enkelt aktivpost, anføre det regnskabsmæssige beløb, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der renterisikomæssigt er afdækket med afledte finansielle instrumenter, jf.'82, stk. 3. Ud for hver enkelt aktivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af aktivposten. Sidstnævnte opgørelse specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

Hvis instituttet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist til ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod udstedelse af obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til renter, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som instituttets kapitalandele afkaster eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

Instituttet skal for hver enkelt passivpost, anføre det regnskabsmæssige beløb, den nominelle værdi samt markedsværdien for de passiver, der renterisikomæssigt er afdækket med afledte finansielle instrumenter, jf.'82, stk. 2. Ud for hver enkelt passivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af passivposten. Sidstnævnte opgørelse specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

I specifikationen af indlån, jf. skema FB20 føres gæld, der er defineret som anfordringsgæld i'2, nr. 15, cirkulerende beløb på forudbetalte betalingskort samt kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut under specifikationen "indlån på anfordring".

Indlån uden fast løbetid, men ved oprettelsen aftalte opsigelsesvarsler, konti oprettet i forbindelse med forhåndslån og lignende føres under specifikationen "indlån med opsigelsesvarsel".

Indskud med en ved etableringen aftalt fast løbetid og rente, "dag-til-dag indskud" samt indskud, hvor indskyder har mulighed for at vælge forskellige løbetider, føres under specifikationen "Tidsindskud", med mindre indskyderen er et kreditinstitut, jf.'27.

Indlånskonti, som er oprettet i medfør af særlig lovgivning, herunder kontoformer, hvortil der er knyttet statslige tilskud eller skattebegunstigelse og indestående på gevinstopsparingskonti føres under specifikationen "Særlige indlånsformer".

I tilknytning til noten vedrørende passivpost 6 "Hensættelser til forpligtelser", jf. skema FB20, specificeres "øvrige hensættelser til forpligtelser i de vigtigste enkeltposter, herunder forpligtelser relateret til verserende retssager og negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf.'123, stk. 4, 3. pkt., såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

Til passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud skal følgende anføres:

For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af instituttets samlede efterstillede kapitalindskud, skal instituttet angive:

For andre efterstillede kapitalindskud angives de nærmere betingelser i summarisk form.

1. En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse af og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret og

1. en angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.

1. Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, eller hvorvidt det er uamortisabelt,

1. hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling, og

1. andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Aktiekapitalens opdeling i aktiestykstørrelser og antal samt størrelsen af instituttets supplerende kapital skal oplyses.

Instituttet skal til de enkelte passivposter og ikke-balanceførte poster redegøre for arten og størrelsen af de aktiver, der måtte være stillet som sikkerhed for instituttets forpligtelser.

Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige tilknyttede virksomheder angives særskilt.

Har instituttet påtaget sig leje- eller leasingforpligtelser af væsentlig betydning for instituttets drift, skal forpligtelsen i henhold til kontrakterne særskilt angives, med mindre leasingforpligtelsen er passiveret, jf.'30, stk. 2.

Den del af instituttets udskudte skat, der ikke er hensat i balancen, skal opgøres og angives i en note, jf.'57, stk. 3.

Inden for et givet løbetidsbånd, jf. skema FB5-7, placeres henholdsvis nominel værdi og netto markedsværdi af kontrakter med en restløbetid, der falder inden for det tidsrum, det pågældende løbetidsbånd dækker.

Gennemsnitlige markedsværdier skal beregnes på baggrund af de hyppigste beholdningsopgørelser, instituttet foretager, dog mindst på baggrund af kvartalsvise opgørelser.

Beregningen af gennemsnitlige markedsværdier skal beskrives i årsregnskabet.

En komplet fordeling af udlån og garantidebitorer på samtlige oplistede sektorer og brancher, jf. skema FB10 kan undlades, såfremt specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling. I stedet foretages en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres.

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter, jf'43, specificeres i noterne som angivet på skema FB13.

Udgifter til personale og administration, jf.'50, specificeres i noterne som angivet på skema FB15.

I ikke-børsnoterede institutter, hvor direktionen udgøres af en enkelt person, eller hvor kun det offentligt udpegede bestyrelsesmedlem modtager vederlag, kan løn og vederlag vises samlet for to kategorier af ledelsesmedlemmer. Såfremt kun en kategori ledelsesmedlemmer modtager vederlag, eller i tilfælde hvor to kategorier modtager sådanne beløb, men beløbet for den ene kategori er af en så beskeden størrelse, at beløbet for en enkelt person alligevel tilnærmelsesvis vil fremgå selv ved en sammenlægning af beløbet for to kategorier, kan specifikation undlades.

Ekstraordinære indtægter og udgifter, jf.''55 og 56, skal specificeres i en note.

Den skattemæssige virkning af ekstraordinære indtægter henholdsvis ekstraordinære udgifter, jf.''55 og 56, skal anføres i en note.

Fordelt på de lande, hvori instituttet har filial, dattervirksomhed, associeret virksomhed, en øvrig betydende kapitalandel eller er involveret i joint ventures, angives udenlandske enheders samlede bidrag til følgende resultatopgørelsesposter: Renteindtægter, jf.'43, Udbytte af kapitalandele, jf.'45, Gebyrer og provisionsindtægter, jf.'46, Kursreguleringer, jf.'48, og Andre ordinære indtægter, jf.'49.

Uvæsentlige poster samles i een landegruppe, jf. dog stk. 4.

Afgørende for, fra hvilket land en indtægt anses at hidrøre, er bogføringsstedet for den pågældende transaktion.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades specificeret på enkeltlande, hvis den pågældende specifikation kan volde betydelig skade for de i stk. 1 nævnte udenlandske enheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes i noterne.

Moderselskaber skal udarbejde et koncernregnskab og en koncernberetning.

Koncernregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

Årsberetningen for et moderselskab skal tillige indeholde oplysninger om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i'33 i lov om banker og sparekasser.

Et institut der er moderselskab, og som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat inden for den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undlade at udarbejde koncernregnskab og koncernberetning, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a) det i nr. 2 nævnte koncernregnskab og

b) summen af beløbene for følgende indtægtsposter for den koncern, der friholdes for udarbejdelse af koncernregnskab efter denne paragraf:

Dattervirksomheder omfattet af'1a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser, samt dattervirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, indgår kun i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse.

Andre dattervirksomheder end de i stk. 1 nævnte kan udeholdes af koncernregnskabet, hvis Finanstilsynet i medfør af'37 a, stk. 14, jf.'37 a, stk. 8, i lov om banker og sparekasser, har meddelt tilladelse hertil.

Hvis årsregnskaberne eller koncernregnskaberne for dattervirksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet, ikke offentliggøres i Danmark, skal disse regnskaber i dansk oversættelse vedlægges moderselskabets koncernregnskab.

Koncernregnskabet omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab.

Koncernregnskabet udarbejdes under iagttagelse af reglerne i kapitlerne 2-8 med de tilpasninger som følger af bestemmelser i dette kapitel og med de fornødne tilpasninger somfølge af de særlige forhold, som gør sig gældende for koncernregnskaber.

Koncernregnskabet og beretningen offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i'35, stk. 5, jf.'37 a, stk. 10, i lov om banker og sparekasser og bestemmelserne i denne bekendtgørelses kapitel 12.

Er sammensætningen af de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet, ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal koncernregnskabet indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning med koncernregnskabet for sidste år.

De af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhedi balancen i koncernregnskabet.

De af koncernregnskabet omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse. For virksomheder overtaget i løbet af kalenderåret medtages kun indtægter og udgifter fra overtagelsestidspunktet.

• Konsolidering

De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandele i konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort i overensstemmelse med'122 og'123, stk. 1.

Kapitalandele i moderselskabet, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne kapitalandele.

De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat skal fremgå af koncernregnskabet, som om de konsoliderede virksomheder var en enkelt virksomhed.

Gæld og tilgodehavender, bortset fra massegældsbreve udstedt af en af de konsoliderede virksomheder, herunder realkreditobligationer, elimineres i koncernregnskabet.

Indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres i koncernregnskabet.

Overskud og underskud ved transaktioner, som foretages mellem de konsoliderede virksomheder, og som indgår i aktivernes regnskabsmæssige værdi, elimineres i koncernregnskabet.

1. transaktionen er sket på normale markedsvilkår og

1. elimineringen af overskud eller underskud vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Ved overdragelse af valuta og noterede værdipapirer mellem de konsoliderede virksomheder finder stk. 4 ikke anvendelse, hvis transaktionerne er sket til de officielt noteredekurser.

Stk. 4 kan endvidere fraviges, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt ikke-balanceførte poster værdiansættes efter reglerne i kapitel 6.

Anvender konsoliderede dattervirksomheder i deres regnskab værdiansættelsesmetoder, der afviger fra de i kapitel 6 foreskrevne, skal der til brug for koncernregnskabet foretages en fornyet værdiansættelse i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder, medmindre indvirkningen kun er af uvæsentlig betydning set i forhold til det i'31, stk. 2, ilov om banker og sparekasser, nævnte formål.

Udligningen af den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.

Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles på de aktiver og passiver i dattervirksomheder, hvis værdi er højere henholdsvis lavere end det beløb, hvortil de er optaget i regnskabet på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.

En resterende positiv del af forskelsbeløbet

En resterende negativ del af forskelsbeløbet henlægges under passivpost 6., jf.'32, stk. 3. Dette forskelsbeløb skal opløses efter de for opskrivningshenlæggelser gældende regler, jf.'65, stk. 3, og kan overføres til aktiekapitalen efter de i'65, stk. 4, anførte regler. Svarer beløbet til en på anskaffelsestidspunktet forventet udgift eller ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opføres beløbet særskilt i noten, der specificerer passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser, jf.'32 og'100. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i resultatopgørelsen i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling realiseres.

1. behandles som goodwill i overensstemmelse med '' 63-64 og opføres under aktivpost 9. Immaterielle aktiver, jf. ' 22 eller

1. fratrækkes passivpost 8.5. Overført fra tidligere år, jf. ' 39.

1. a) navn og hjemsted for de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet,

b) andelen af kapitalen i de i litra a anførte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. Oplysningspligten gælder dog ikke for kapitalandele i moderselskabet,

c) de bestemmelser i ' 37 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som begrunder inddragelsen af de enkelte dattervirksomheder i konsolideringen. Denne oplysning er dog ikke nødvendig, hvis konsolideringen foretages med hjemmel i ' 37 a, stk. 1, nr. 1 i lov om banker og sparekasser, og andelen af dattervirksomhedens kapital og stemmerettigheder er den samme og

d) for virksomheder, der er fuldt konsoliderede i medfør af ' 37 a, stk. 11, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser, oplysninger om de forhold, der ligger til grund for den fælles drift.

1. De samme oplysninger, som kræves under nr. 1, for de dattervirksomheder der jf. § 116 ikke indgår i koncernregnskabet. Tillige anføres for hver enkelt virksomhed begrundelsen for udeholdelsen fra koncernregnskabet. endvidere anføres for hver enkelt dattervirksomhed:

a) de konsoliderede virksomheders samlede tilgodehavender i virksomheden,

b) de konsoliderede virksomheders samlede gæld til virksomheden,

c) de konsoliderede virksomheders forpligtelser over for virksomheden ført under ikke-balanceførte poster,

d) størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandel og

e) virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab,

Ved pro-rata-konsolidering i henhold til'37 a, stk. 11, 1. pkt., i lov om banker og sparekasser, finder''117-118,''120-123 og''125-128 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noterne til det konsoliderede regnskab udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af KB-skemaerne 3-22 og''88-113, jf. dog stk. 3. Noterne til det konsoliderede regnskab for 1. og 3. kvartal samt noterne til regnskabet for 1. halvår udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af KE-skemaerne 3-5 og'88, 92-104, samt 109-113, jf. dog stk. 3.

I det konsoliderede regnskab kan rækkefølgen af indholdet i KB-skemaerne 3-22 fraviges. I et trykt konsolideret regnskab for 1. halvår kan rækkefølgen af indholdet i KE-skemaerne 3-5 fraviges.

Det konsoliderede regnskabs poster specificeres yderligere i noterne, såfremt en sådan specifikation har betydning for vurderingen af årsregnskabet, idet noterne dog skal indeholde:

b) andelen af kapitalen i de i litra a anførte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. Oplysningspligten gælder dog ikke for kapitalandele i moderselskabet,

c) de bestemmelser i ' 37 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som begrunder inddragelsen af de enkelte dattervirksomheder i konsolideringen. Denne oplysning er dog ikke nødvendig, hvis konsolideringen foretages med hjemmel i ' 37 a, stk. 1, nr. 1 i lov om banker og sparekasser, og andelen af dattervirksomhedens kapital og stemmerettigheder er den samme og

d) for virksomheder, der er fuldt konsoliderede i medfør af ' 37 a, stk. 11, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser, oplysninger om de forhold, der ligger til grund for den fælles drift.

a) de konsoliderede virksomheders samlede tilgodehavender i virksomheden,

b) de konsoliderede virksomheders samlede gæld til virksomheden,

c) de konsoliderede virksomheders forpligtelser over for virksomheden ført under ikke-balanceførte poster,

d) størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandel og

e) virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab,

1. a) Navn og hjemsted for de associerede virksomheder samt for de virksomheder, hvori koncernen har øvrige betydende kapitalandele og

b) de konsoliderede virksomheders andel af kapitalen i de i litra a anførte associerede virksomheder m.v. og den samlede gæld til og de samlede tilgodehavender i disse virksomheder.

c) for hver enkelt af de i litra a anførte associerede virksomheder m.v. virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab.

1. a) Navn og hjemsted for de virksomheder, hvor der foretages pro rata-konsolidering, jf. ' 124,

b) de forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse og

c) andelen af kapital i hver enkelt af de under litra a nævnte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder.

1. a) Navn og hjemsted for de virksomheder, bortset fra de under 1-4 nævnte virksomheder, i hvilke koncernvirksomhederne besidder mindst 10 % af den samlede kapital og

b) for hver enkelt af de under litra a angivne virksomheder størrelsen af koncern

• virksomhedernes kapitalandel.

c) for hver enkelt af de i litra a anførte virksomheder virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab

Følgende bestemmelser i kapitel 8 finder anvendelse på koncernregnskabet:''90, 95-96, 98, 101, 103, 111-113.

I noterne angives antallet og den pålydende værdi af alle kapitalandele i moderselskabet, som besiddes af koncernvirksomhederne.

Hvis de metoder, der anvendes ved konsolideringen, eller de principper for værdiansættelse, der opregnes i'32, stk. 1, i lov om banker og sparekasser, er fraveget i koncernregnskabet i forhold til koncernregnskabet for sidste regnskabsår, skal disse ændringer behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på koncernens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

Ved udarbejdelsen af månedsbalancer m.v. finder bestemmelserne i kapitel 1,'2, kapitel 2, kapitel 4 samt kapitel 6 anvendelse, medmindre andet fremgår af bestemmelser i dette kapitel eller af de i'9 nævnte skemaer.

Aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster opdeles i mellemværender med valutaindlændinge og mellemværender med valutaudlændinge.

Disse mellemværender opdeles endvidere i mellemværender i danske kroner og mellemværender i fremmed valuta.

Aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster i danske kroner, opgøres i månedsbalancen til deres værdier i det seneste årsregnskab. Månedsindberetningerne for januar og februar måned baseres dog på værdierne i det foreløbige årsregnskab, jf. dog'140, stk. 3.

Transaktioner, som er foretaget efter udløbet af sidste regnskabsår, indgår med transaktionsværdierne.

Aktiver, passiver, og ikke-balanceførte poster i fremmed valuta, opgøres efter samme principper som beskrevet i stk. 1 og 2, idet de dog optages til de pr. ultimo måneden af Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurser. For valutaer, for hvilke Nationalbanken ikke offentliggør en kurs, anvendes en skønnet kurs.

Forskellen mellem den i stk. 3 beregnede værdi af aktiver og passiver i fremmed valuta og værdien af de samme aktiver og passiver opgjort alene efter de principper, der er beskrevet i stk. 1 og 2, opføres som valutaagio, under kreditpost 5.1. Valutaagioen opgøres særskilt for mellemværender med henholdsvis valutaindlændinge og valutaudlændinge. Valutaagio, der opgøres i forbindelse med afvikling af ikke-balanceførte mellemværender, fordeles på agio under udenlandske henholdsvis indenlandske mellemværender i henhold til den valutariske status for modparten i forretningen. Valutakursregulering af uafviklede ikke-balanceførte poster må ikke påvirke kreditpost 5.1.

Kursreguleringer, bortset fra valutakursreguleringer, samt afskrivninger og hensættelser foretaget i forbindelse med instituttets (koncernens) opgørelse af kvartals-/halvårsregnskab, jf. kapitel 11, må ikke indvirke på posterne i månedsbalancen.

Debetpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. samt debetpost 4. Udlån skal opgøres efter fradrag af eventuelle hensættelser i årsregnskabet.

I den 13.månedsindberetning, jf.'150, værdiansættes posterne på samme måde som i det foreløbige årsregnskab, jf. dog'140, stk. 3.

For filialer i udlandet posteres årets nettoresultat under kreditpost 1.2Gæld til egne filialer i udlandet/den øvrige del af institutteteller debetpost 3.2Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet.

For pengeinstituttet eksklusiv udenlandske filialer medtages de udenlandske filialers nettoresultat under tilgodehavender/gæld til egne filialer i udlandet.

Debetpost 3.2. Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet

I indberetninger fra filialer i udlandet posteres her tilgodehavender hos instituttet, ekskl. udenlandske filialer, som et mellemværende med valutaindlændinge, mens tilgodehavender hos instituttets øvrige filialer i udlandet posteres som et mellemværende med valutaudlændinge.

Debetpost 3.6. Checks m.v.

• Her posteres alle checks, inkl. checks trukket på centralbanker.

Debetpost 5. Obligationer m.v.

• Værdipapirer, hvor udstederen er hjemmehørende i Danmark, posteres under mellemværender med valutaindlændinge, medens værdipapirer, hvor udstederen er hjemmehørende i udlandet, posteres under mellemværender med valutaudlændinge.

Debetpost 5.1. Obligationer m.v. udstedt af stater

• Ved skatkammerbeviser under denne debetpost forstås ikke-rentebærende statspapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år. Ved gældsbeviser under denne debetpost forstås øvrige statspapirer med en oprindelig løbetid på til og med 2 år.

Debetpost 5.4. Egne obligationer m.v.

• Certifikater, obligationer og beviser for efterstillede kapitalindskud, som er posteret under kreditpost 3. Udstedte obligationer m.v. henholdsvis kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud som mellemværender med valutaudlændinge, jf.'139, posteres, hvis de overgår til egen beholdning, også under debetpost 5.4. som mellemværender med valutaudlændinge.

Kreditpost 1.2. Gæld til egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet

I indberetninger fra filialer i udlandet posteres her gæld til instituttet, ekskl. udenlandske filialer, som et mellemværende med valutaindlændinge, mens gæld til instituttets øvrige filialer i udlandet posteres som et mellemværende med valutaudlændinge.

Kreditpost 3. Udstedte obligationer m.v. og kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud

• Certifikater, obligationer og beviser for efterstillede kapitalindskud, som er udstedt med henblik på salg i udlandet, posteres som mellemværender med valutaudlændinge.

Kreditpost 5. Diverse driftsposter

Under kreditpost 5.2. Andet føres alle betalinger (indbetalinger minus udbetalinger), som vedrører resultatopgørelsens post 1-5, 7, 8, 10, 13 og 14, jf. det i denne bekendtgørelses kapitel 5 anførte, under mellemværender med valutaindlændinge i danske kroner.

Årets nettoresultat posteres under kreditpost 5.2. Andet i tiden, indtil regnskabets godkendelse på generalforsamlingen/repræsentanskabsmødet. Reserverne skal således stå uændrede, indtil overskudsfordelingen er foretaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet.

Under kreditpost 5.2. Andet posteres endvidere eventuelle periodeafgrænsningsposter netto, idet debetposten indgår med negativt fortegn og kreditposten med positivt fortegn.

Kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud og kreditpost 8. Egenkapital

Supplerende oplysninger, post 5. Køb og salg af fonds på termin m.v.

• Fondsterminsforretninger (inklusive futures) optages i månedsbalancer m.v. til de aftalte terminskurser. Fondsterminsforretninger i fremmed valuta opgøres på samme måde, idet de dog optages til de pr. ultimo måneden af Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurser. Hvis udstederen af det underliggende værdipapir er valutaudlænding, posteres forretningen som et mellemværende med valutaudlændinge, mens den posteres som et mellemværende med valutaindlændinge, hvis udstederen af det underliggende værdipapir er valutaindlænding.

Supplerende oplysninger, post 7. Afgivne garantier

• Hvis garantien er stillet over for en valutaindlænding, posteres garantien som et mellemværende med valutaindlændinge. Hvis garantien er stillet over for en valutaudlænding, posteres den som et mellemværende med valutaudlændinge.

Ved udarbejdelsen af kvartals- og halvårsregnskaberne finder bestemmelserne i kapitlerne 1- 9 anvendelse, medmindre andet fremgår af bestemmelser i dette kapitel eller af FE-/KE-skemasættet.

Tab og hensættelser på debitorer må ikke have form af en periodisering af årets hensættelser. Hensættelserne på opgørelsestidspunktet må heller ikke opgøres som de forventede hensættelser på årsbasis.

Instituttets resultat før skat føres i balancen under passivpost 7 a. Resultat år til dato.

Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger, jf.'24, stk. 9, i lov om banker og sparekasser opgøres på skemaerne FE 7-9, henholdsvis KE 7-9 i overensstemmelse med de i bilag 2 anførte retningslinier.

Instituttets/koncernens renterisiko opgøres på skemaerne FE18-19 henholdsvis KE12-13 (FE11/KE11 for institutter i gruppe-4) i overensstemmelse med de i bilag 3 (bilag 1) anførte retningslinier.

Månedsbalancer m.v.

For en koncern, jf.'1, stk. 3, hvor moderselskabet eller et datterselskab havde en arbejdende kapital på mindst 250 mio. kr. ved sidste regnskabsårs udløb, indberettes månedsbalancer m.v. på skemaerne KA1-2 for hver måned på maskinlæsbart medium til Danmarks Nationalbank, således at de er Nationalbanken i hænde senest 15 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måned.

Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Nationalbanken.

Den 13. månedsindberetning

• Institutter (koncerner), der i henhold til'3 skal udarbejde månedsbalancer m.v., indberetter på maskinlæsbart medium til Danmarks Nationalbank en 13. månedsbalance m.v., således at denne er Nationalbanken i hænde senest 8 (15) arbejdsdage efter udløbet af januar måned i det følgende år. Denne indberetning omfatter samme skemaer som de øvrige månedsindberetninger. Posterne i denne indberetning skal være værdiansat på samme måde som i det foreløbige årsregnskab.'149, stk. 3, gælder også for den 13. månedsindberetning.

Halvårsregnskabet og regnskaber for 1. og 3. kvartal

Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal indberetningerne for koncerner dog først være Finanstilsynet i hænde senest 20 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet.

Ved offentliggørelsen i dagspressen af regnskabet for 1. halvår kan alle tal afrundes til hele mio. kr.

Instituttets (koncernens) regnskab for 1. halvår, jf.'5, indsendes til Finanstilsynet senest samtidigt med offentliggørelsen af halvårsregnskabet i dagspressen.

Foreløbige årsregnskaber

Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal et institut, der ved udgangen af sidste regnskabsår havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr. samt en koncern, hvor hverken moderselskabet eller et datterkreditinstitut havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb dog indberette foreløbigt årsregnskab til Finanstilsynet, således at det er Finanstilsynet i hænde inden udgangen af februar måned.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal koncerner end de i stk. 2 nævnte indberette foreløbigt årsregnskab på maskinlæsbart medium til Finanstilsynet, således at det er Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar måned.

Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede foreløbige materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet.

Årsregnskab

• Samtidigt med indsendelsen af det af direktion og bestyrelse underskrevne årsregnskab til Finanstilsynet, jf.'36 i lov om banker og sparekasser, indsendes en af direktionen underskrevet erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab, eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for, hvilke ændringer i resultatopgørelse, balance, ikke-balanceførte poster henholdsvis noterne, der er foretaget.

Ved offentliggørelse i dagspressen, jf.'37, stk. 5, i lov om banker og sparekasser kan man for instituttet undlade årsberetningen, de noter, der er angivet på FB-skemaerne 3-25 samt noter, der ikke er af væsentlig betydning. For koncernen kan de noter, der er angivet på KB-skemaerne 3-22 samt noter, der ikke er af væsentlig betydning undlades. Der kan foretages afrunding af regnskabets beløb.

Ønsker et institut, efter at have opfyldt kravet i lov om banker og sparekasser om offentliggørelse af årsregnskabet i dagspressen, herudover at give regnskabsoplysninger i forkortet form, er dette tilladt under forudsætning af, at det af såvel overskriften som offentliggørelsens helhedsindtryk klart fremgår, at der er tale om et sammendrag af regnskabstal. Endvidere angives, hvor offentligheden vederlagsfrit kan få det fuldstændige årsregnskab udleveret.

Offentliggørelse af filialregnskaber er tilladt under forudsætning af, at det klart fremgår, at der er tale om et filialregnskab, og at instituttets regnskab tillige er gengivet fuldt ud.

Institutterne skal offentliggøre årsregnskaberne og koncernregnskaberne i hver medlemsstat af Den Europæiske Union samt i hvert land, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvori de har en filial.

Overtrædelse af bestemmelserne i'3-9,''11-59,'61, stk. 1,'62, stk. 1,'63, stk. 1,'64,'65, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3,'66,'67, stk. 1 og 3,'70,'71, stk. 1, 2 og 5,'72, stk. 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9,''73-78,'82, stk. 2 og 3,'85,'86, stk. 1 og 6,'87.'89,'91,'114,'117,''118-126,''129-144 og''149-153, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. februar 1999 og finder anvendelse fra og med kvartalsregnskabet for 1. kvartal 1999.

Pengeinstitutter og visse kreditinstitutter samt koncerner, jf.'1, stk. 3, hvis arbejdende kapital ved udgangen af sidste regnskabsår var mindre end 250 mio. kr., er først omfattet af kravet om indberetning på maskinlæsbart medium i''149, 150, 151 og 152 med virkning fra 1. oktober 1999.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk kan uanset bestemmelsen i'73, stk. 1, undlade at kursregulere fast forrentede fordringer, der er dækket af tilsvarende fast forrentet gæld.

Opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 behandles efter reglerne i'65, dog således at beløbet tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.

Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 1. oktober 1998 ophæves.

Bilag 1

Udfyldelse af skema FE11/KE11/FB35/KB28 (renterisiko)

1. Beregningerne omfatter:

1. Samtlige kroneobligationer med en til indfrielsestidspunktet gældende fast rente, noteret på Københavns Fondsbørs bortset fra indeksobligationer, aktiekonvertible obligationer samt udtrukne obligationer.

1. Skatkammerbeviser samt andre ikke-rentebærende papirer, som Københavns Fondsbørs beregner kurskorrektionsfaktorer for.

1. Spot- og terminsforretninger samt optioner og futures baseret på de under nr. 1 og 2 nævnte værdipapirer.

1. Beregningen af kursrisikoen finder sted for hver fondskode ved anvendelse af den af Københavns Fondsbørs beregnede kurskorrektionsfaktor. De konkrete beregninger er anskueliggjort under punkt 4.

For hver fondskode baseres beregningen på instituttets bogførte beholdning til pålydende værdi ultimo måneden korrigeret for indgåede uafviklede spot-, termins-, futures- og optionsforretninger.

Resultatet efter korrigering ganges med 1 minus den af Finanstilsynet beregnede fradragsfaktor for konverterbare realkreditobligationer1). Ikke-konverterbare obligationer, herunder danske statsobligationer har pr. definition en fradragsfaktor på 0%, derfor ganges den korrigerede beholdning med 1 for ikke-konverterbare obligationer.

Resultatet efter fradrag divideres med den af Københavns Fondsbørs opgjorte kurskorrektionsfaktor for den pågældende fondskode multipliceret med 100, og dette resultat, summeret over samtlige fondskoder, indføjes i posterne 1.7 og 2.7. Instituttet kan efter skriftligt at have orienteret Finanstilsynet beregne posterne 1.7 og 2.7 ved brug af den opgørelsesmetode, som institutter med en arbejdende kapital på 250 mio. kr. og derover anvender, jf. bekendtgørelsens bilag 3.

1. Fradragsfaktorerne angiver, hvor meget renterisikoen på konverterbare realkreditobligationer skal reduceres, når man tager hensyn til konverteringsmuligheden ved disse.

Den matematiske beregningsformel er følgende:

hvor

• I betegner antallet af fondskoder i beholdningen eller i indgåede uafviklede forretninger.

§ 60

Værdiansættelse af anlægsaktiver

§§ 61-69

Værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver

§§ 70-71

Værdiansættelse af debitorer m.v.

§§ 72-73

Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og finansielle instrumenter m.v.

§§ 74-78

Værdiansættelse af ikke-balanceførte poster

§ 79-80

Værdiansættelse af komponenter i resultatopgørelsen

§ 81

Undladelse af værdiregulering af visse typer af renterisikomæssigt afdækkede forretninger

§§ 82-85

Kapitel 7.

Den indre værdis metode

§ 86

Kapitel 8.

Indholdet af noterne

Generelle bestemmelser

§§ 87-91

Noter til aktivposter

§§ 92-96

Noter til passivposter

§§ 97-102

Noter vedrørende ikke-balanceførte poster

§§ 103-105

Noter vedrørende afledte finansielle instrumenter

§§ 106-107

Noter vedrørende kreditrisici

§ 108

Noter til resultatopgørelsen

§§ 109-113

Kapitel 9.

Koncernregnskaber

§114

Fritagelse for udarbejdelse af koncernregnskab

§ 115

Udeholdelse af koncernregnskabet

§ 116

Koncernregnskab

§§ 117-119

Konsolidering

§§ 120-121

Værdiansættelse

§§ 122-123

Pro rata-konsolidering

§124

Noter

§§ 125-128

Kapitel 10.

Månedsbalancer m.v.

Generelt

§§ 129

Bestemmelser vedrørende balance og ikke-balanceførte poster og om værdiansættelse

§§ 130-143

Kapitel 11.

Kvartals- og halvårsregnskaber.

§§ 144-148

Kapitel 11.

Kvartals- og halvårsregnskaber.

§§ 144-148

Kapitel 12.

Indberetning og offentliggørelse

Månedsbalancer m.v.

§ 149

Den 13. månedsberetning

§ 150

Halvårsregnskaber og regnskaber for 1. og 3. kvartal

§ 151

Foreløbige årsregnskaber

§ 152

Årsregnskab

§§ 153-157

Kapitel 13.

Straffebestemmelser

§ 158

Kapitel 14.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 159

Månedsbalancer m.v. pr. ultimo

FA1

Instituttets navn

Registreringsnr.

Afdelingskode

DEBET

Mellemværender i alt 1.000 kr.

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker m.v.

Gældsbeviser, der kan refinansieres i central- banker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.

Udlån

Obligationer m.v.

Aktier m.v.

Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Immaterielle aktiver

Materielle aktiver

10

Egne kapitalandele

11

Andre debetposter

12

Månedsbalancer m.v. pr. ultimo

FA2

Instituttets navn

Registreringsnr.

Afdelingskode

KREDIT IKKE-BALANCEFØRTE POSTER

Mellemværender i alt 1.000 kr.

Kredit

Gæld til kreditinstitutter

Indlån

Udstedte obligationer

Andre kreditposter

Diverse driftsposter

Hensættelser til omkostninger

Efterstillede kapitalindskud

Egenkapital

Kredit i alt

Ikke-balanceførte poster

Garantier m.v.

10

Andre forpligtelser

11

Ikke-balanceførte poster i alt

12

Månedsbalancer m.v. pr. ultimo _______________________

FA3

Instituttets navn

Registreringsnr.

Afdelingskode

DEBET

Mellemværender med valutaind- lændinge i kro- ner 1.000 kr.

Mellemværender med valutaind- lændinge i va- luta 1.000 kr.

Mellemværender med valutaud- lændinge i kro- ner 1.000 kr.

Mellemværender med valutaud- lændinge i va- luta 1.000 kr.

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

1.1

Sedler og mønt

10

1.2

Anfordringstilgodehavender hos centralbanker

11

1.3

Indestående på postgirokonto

12

Kasebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker m.v. i alt

13

Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker

14

Månedsbalancer m.v. pr. ultimo_____________________

FA4

Instituttets navn

Registreringsnr.

Afdelingskode

DEBET

Mellemværender med valutaind- lændinge i kro- ner 1.000 kr.

Mellemværender med valutaind- lændinge i va- luta 1.000 kr.

Mellemværender med valutaud- lændinge i kro- ner 1.000 kr.

Mellemværender med valutaud- lændinge i va- luta 1.000 kr.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.

3.1.

Tilgodehavender hos centralbanker

3.1.1

Tidsindskud

31

46

3.1.2

Certifikater

47

3.1.3

Tilgodehavender i Garantifonden for Danske Optioner og Futures

17

3.2

Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet

18

32

48

3.3

Tilgodehavender hos datterbanker i udlandet

33

49

3.4

Tilgodehavender hos andre pengeinstitutter

3.4.1

Anfordring

19

34

50

3.4.2

Tidsindskud (fordelt efter restløbetid)

3.4.2.1

Dag-til-dag

20

35

51

3.4.2.2

Til og med 3 måneder

21

36

52

3.4.2.3

Over 3 måneder

22

37

53

3.4.3

Øvrige tilgodehavender

23

38

54

3.5

Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter

3.5.1

Anfordring

10

24

39

55

3.5.2

Tidsindskud (fordelt efter restløbetid)

3.5.2.1

Dag-tildag

11

25

40

56

3.5.2.2

Til og med 3 måneder

12

26

41

57

3.5.2.3

Over 3 måneder

13

27

42

58

3.5.3

Øvrige tilgodehavender

14

28

43

59

3.6

Checks m.v.

15

29

44

60

Tilgodehavender hos kreditinstitutter i alt

16

30

45

61