Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

1. realkreditinstitutter,

1. filialer af realkreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union (EU), bortset fra lande, som Unionen har indgået aftale med,

1. finansielle holdingselskaber, jf. realkreditlovens § 77, stk. 5.

De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.

Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på koncerner, hvor moderselskabet i koncernen er en af de i stk. 1, nævnte virksomheder.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. kapitalandele: andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter) samt andele i andre virksomheders egenkapital.

1. kreditinstitutter: virksomheder, som fra offentligheden eller en videre kreds kan modtage indlån eller andre midler, der kan tilbagebetales.

1. realkreditinstitutter: kreditinstitutter i Danmark, der driver realkreditvirksomhed efter realkreditlovens § 1, stk. 2.

1. finansieringsinstitutter: virksomheder, der ikke er kreditinstitutter, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i lov om banker og sparekasser bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

1. moderselskaber: selskaber som defineret i § 77, stk. 2, i realkreditloven.

1. dattervirksomheder: virksomheder med tilknytning til et moderselskab, som defineret i § 77, stk. 3, i realkreditloven.

1. koncernvirksomheder: et moderselskab og dets dattervirksomheder.

1. konsoliderede virksomheder: instituttet, jf. § 1, stk. 2, og de dattervirksomheder, hvis regnskaber indgår ved konsolidering i koncernregnskabet.

1. associerede virksomheder: virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder hver for sig eller samlet besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. Et institut formodes at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i virksomheden.

1. tilknyttede virksomheder: et instituts dattervirksomheder, dets moderselskaber og moderselskabernes øvrige dattervirksomheder.

1. kapitalinteresser: en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

1. minoritetsinteresser: kapitalandele i de konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.

1. finansielle anlægsaktiver:

1. finansielle omsætningsaktiver: værdipapirer, som ikke er finansielle anlægsaktiver.

1. noterede værdipapirer: værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

1. anfordringsgæld: gæld, der kan kræves tilbagebetalt af kreditor uden opsigelsesvarsel. Modtagne "dag-til-dag indskud" anses dog ikke for at være anfordringsgæld.

1. offentlige myndigheder: den danske stat, danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og tilsvarende myndigheder i andre lande.

1. fast forrentede mellemværender: mellemværender, hvor renten ikke kan reguleres inden for løbetiden.

1. salgs- og tilbagekøbsforretning: en forretning, hvor indehaveren af aktiver, f.eks. udlån eller værdipapirer, overdrager disse til en fysisk eller juridisk person (erhververen), idet der samtidig træffes aftale om tilbagelevering af disse aktiver til en bestemt pris på et senere tidspunkt.

Et realkreditinstitut, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, skal udarbejde årsregnskab, jf. § 4, halvårsregnskab, jf. § 5 og årlige serieregnskaber, hvis instituttet udsteder sine obligationer i serier med seriereservefonde, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 872 af 20. november 1995 om serieregnskaber i realkreditinstitutter.

Et finansielt holdingselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, skal udarbejde årsregnskab, jf. § 4 samt halvårsregnskab, jf. § 5.

De i § 1, stk. 3, nævnte koncerner skal udarbejde koncernregnskab, jf. § 4 og § 5. Årsregnskab

Det i § 88 i realkreditloven nævnte årsregnskab skal bestå af resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance, ikke-balanceførte poster, noter, herunder 5-års oversigt for nøgletal, 5-års oversigt for væsentlige poster samt årsberetning og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Årsregnskabet skal indeholde de på skema RI1-22 henholdsvis RK1-21 anførte oplysninger samt sammenligningstal for det foregående år.

Et institut skal opstille resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne RI1-2.

En koncern, jf. § 1, stk. 3, skal opstille resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne RK1-2.

Årsregnskabet skal udarbejdes i danske kroner eller i euro.

Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i instituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

1. betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

1. instituttets forventede udvikling og

1. væsentlige udviklingsaktiviteter.

I institutter, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs skal årsberetningen desuden indeholde omtale af årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som instituttet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil.

Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af realkreditinstituttets overskud eller dækning af tab.

Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen i som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 5 og 6. Halvårsregnskab

Halvårsregnskabet skal bestå af resultatopgørelse, balance, ikke-balanceførte poster og noter, herunder nøgletal, og udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 1-9. Halvårsregnskabet skal indeholde de på skema RE1-6 henholdsvis RF1-6 anførte oplysninger vedrørende perioden (beløb år til dato) samt sammenligningstal for 1. halvår det foregående år.

Et institut henholdsvis en koncern, jf. § 1, stk. 3, skal opstille resultatopgørelse, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med skemaerne RE1-2 henholdsvis RF1-2.

Halvårsregnskabet skal udarbejdes i danske kroner eller i euro.

Tab og nedskrivninger på fordringer må ikke have form af en periodisering af årets nedskrivninger. Nedskrivningerne på opgørelsestidspunktet må heller ikke opgøres som de forventede nedskrivninger på årsbasis.

Instituttets resultat før skat føres i balancen under passivpost 7 a. Resultat år til dato.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

Alle forretninger medtages i balancen fra og med afviklingsdagen, jf. dog stk. 2.

Uanset stk. 1 medtages urealiserede gevinster eller tab på spotforretninger og afledte finansielle instrumenter dog fra og med tidspunktet for aftalens indgåelse.

Modregning mellem aktiv- og passivposter og udgifts- og indtægtsposter er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

Pos Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper: a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, b) at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,

1. instituttet formodes at fortsætte sin virksomhed,

1. værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,

1. værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

1. der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,

1. aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og

1. åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opføres til markedsværdien.

De almindelige principper i stk.1, kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på instituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, skal aktiverne forblive i instituttets balance. De modtagne beløb for aktiverne opføres som gæld til erhververen. Er instituttet erhverver i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, føres det erlagte beløb som en fordring på overdrageren.

Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, udgår aktiverne af balancen. Hvis aktiver erhverves i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, indgår aktiverne i balancen.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den regnskabsmæssige behandling af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Aktivpost 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Kassebeholdningen omfatter lovlige betalingsmidler, herunder udenlandske sedler og mønter.

Posten omfatter endvidere anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor instituttet er etableret.

Aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker Posten omfatter værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor instituttet er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift.

Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Posten omfatter alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og alle tilgodehavender hos centralbanker, bortset fra de i § 11, stk. 2, nævnte og bortset fra obligationer og andre massegældsbreve, jf. § 15.

Aktivpost 4. Udlån Posten omfatter alle typer udlån, herunder realkreditudlån. Posten omfatter endvidere leasingkontrakter, tilgodehavender, forfaldne terminsydelser og udlæg på ikke overtagne ejendomme, reservefondslån samt margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger indgået med fondsmæglerselskaber, finansieringsinstitutter og andre, der ikke er kreditinstitutter.

I de tilfælde, hvor et institut yder lån til en kurs under pari uden opgjort markedsværdi, skal den ikke-indtægtsførte underkurs, jf. § 40, stk. 1, nr. 3, være fratrukket udlånet. Dette gælder ikke for lån ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer m.v.

Kontantlån bogføres efter Finanstilsynets retningslinier.

Aktivpost 5. Obligationer Posten omfatter obligationer, herunder egne obligationer, og andre værdipapirer, der er massegældsbreve, jf. § 4, stk. 2, 1. led i lov om gældsbreve, jf. dog § 12.

Aktivpost 6. Aktier m.v. Posten omfatter aktier, tegningsrettigheder og warrants, anparter, beviser for garantikapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, jf. dog §§ 17 og 18.

Aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. Posten omfatter kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 9 og nr. 13, litra c.

Aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Posten omfatter kapitalandele i tilknyttede virksomheder, jf. § 2, nr. 10.

Aktivpost 9. Immaterielle aktiver Posten omfatter aktiveret goodwill, aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver.

Etableringsomkostninger må ikke aktiveres.

Aktivpost 10. Materielle aktiver Posten omfatter ejendomme og driftsmidler samt afholdte forbedringer herpå, herunder ejendomme og driftsmidler, som instituttet midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement, eller ved leasingkontrakters udløb eller ophør i øvrigt, medmindre disse afhændes i umiddelbar forlængelse af låneforholdets ophør.

Aktivpost 11. Egne kapitalandele Posten omfatter kapitalandele udstedt af instituttet.

Aktivpost 12. Andre aktiver Posten omfatter øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

Posten omfatter en positiv markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter, tilgodehavende udbytte, tilgodehavende skat, godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat og tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger.

Hvis der forekommer et skattemæssigt aktiv, som med en overvejende sandsynlighed må forventes udnyttet i fremtiden, kan det opføres i regnskabet under denne post.

Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter Posten omfatter udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte renter.

Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Posten omfatter gæld til kreditinstitutter og centralbanker, jf. dog § 26.

Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af gæld til kreditinstitutter, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Posten omfatter prioritetsgæld.

Passivpost 2. Indlån Posten omfatter alle indlån, herunder ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.

Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af indlån, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Passivpost 3. Udstedte obligationer Posten omfatter obligationer, herunder realkreditobligationer, samt andre gældsforpligtelser, for hvilke instituttet har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder commercial paper notes, bortset fra efterstillede kapitalindskud, jf. § 30.

Passivpost 4. Andre passiver Posten omfatter andre passiver end de i §§ 24-26 og 28-37 nævnte, herunder den til nedskrivningen svarende forpligtelse på ikke-balanceførte poster, jf. § 50.

Posten omfatter endvidere leasingforpligtelser, der modsvares af et tilsvarende leasingaktiv, jf. § 14. Endvidere føres prioritetsgæld, der ikke er omfattet af § 24, stk. 3, her.

Posten omfatter en negativ markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Posten omfatter skyldig skat, bestående af beregnet skat af årets indkomst, fratrukket betalt acontoskat.

Posten omfatter de under regnskabsåret henhørende udgifter, som først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, herunder skyldige renter, tillæg, der skal erlægges til statskassen, som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat, gage, feriepenge samt indeholdt, men ikke afregnet kildeskat for medarbejdere.

Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter Posten omfatter de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision.

Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser Posten omfatter beløb, som har til formål at dække konkrete tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse. Bortset fra beløb, som instituttet på balancetidspunktet har forpligtet sig til at afholde, må der alene forekomme hensættelser til udgifter i forbindelse med afvikling af aktiviteter eller andre restruktureringsudgifter, der ikke har sammenhæng med det fremtidige indtjeningsgrundlag.

Hensættelser til forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

Posten omfatter en aktuarmæssigt beregnet kapitaliseret værdi af uafdækkede pensionstilsagn, akkumuleret udskudt skat samt negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf. § 121, stk. 4, 3. pkt.

Posten omfatter hensættelser til reserver, som udbetales til låntagerne i forbindelse med udamortisering af lån.

Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud Posten omfatter gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav.

Posten omfatter løbende kurstillæg på efterstillede kapitalindskud, såfremt de i tilfælde af instituttets likvidation eller konkurs er stillet på samme måde som de i stk. 1 angivne gældsforpligtelser.

Egenkapital Egenkapitalen skal fremtræde efter, at der er foretaget overskudsfordeling.

Passivpost 8.1. Aktiekapital Posten omfatter indbetalt aktiekapital samt tilsvarende kapitalindskud, som efter instituttets retlige form betragtes som andele i egenkapitalen.

Passivpost 8.2. Overkurs ved emission Posten omfatter beløb, der efter fradrag af omkostninger ved stiftelse eller kapitalforhøjelse er indbetalt som overkurs i forbindelse med tegning af aktier.

Passivpost 8.3. Reserver Posten omfatter reserver, som er knyttet til de enkelte serier med tilbagebetalingspligt, reserver i serier uden tilbagebetalingspligt, reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode, jf. § 83, stk. 4, reserve for egne aktier såfremt egne aktier optages som aktiv i balancen med en værdi, jf. § 66, reserve, der i henhold til lovgivning eller instituttets vedtægter skal henlægges til en særlig reserve samt andre reserver.

Passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser Posten omfatter henlæggelser, der fremkommer ved anvendelse af reglerne i §§ 61 og 63, stk. 2.

Passivpost 8.5. Overført fra tidligere år Posten omfatter den del af de tidligere års overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til udbytte.

Passivpost 8.6. Overført af årets resultat Posten omfatter den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til udbytte.

Underskud må ikke aktiveres.

Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v. Posten omfatter samtlige afgivne garantier og indeståelser, herunder garantier for egen regning, importremburser og bekræftede eksportremburser, finansgarantier, det vil sige garantier for lån, der optages af en af det garanterende instituts kunder i et andet institut samt arbejds- og tilbudsgarantier, garantier for toldkreditter, indeståelser og kautioner.

Posten omfatter endvidere "letters of intent" og lignende erklæringer, såfremt deres indhold indebærer en juridisk forpligtelse for instituttet og endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler og afgivelse af vekselaccepter samt forpligtelser, hvor tredjemand har regresret over for instituttet.

Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser Posten omfatter et beløb svarende til den aftalte tilbagekøbspris for overdragne aktiver i forbindelse med uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, jf. §10, stk. 2.

Posten omfatter endvidere alle uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit eller stille garanti, emissionsgarantier, herunder note issuance facilities (NIF's ), revolving underwriting facilities (RUF's) og lignende forpligtelser samt alle andre forpligtelser, der ikke er ført i balancen.

Poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter Denne post omfatter:

1. renteindtægter, jf. stk. 2-6,

1. modtagen rentelignende provision, herunder stiftelsesprovision samt bidrag, beregnet på grundlag af forretningens løbetid eller størrelse,

1. indtægtsført henholdsvis udgiftsført forskel mellem købspris og indfrielsespris for uopsigelige pantebreve, udlån og andre aktiver, der ikke kan opføres til markedsværdi, jf. § 68, stk. 5 og 6, samt § 70, stk. 2,

1. indekstillæg på aktiver,

1. terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger og

1. godtgørelse fra statskassen som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tillæg, der ydes af statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Posten omfatter renteindtægter af tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker og kursreguleringer af indskudsbeviser udstedt af centralbanker.

Posten omfatter renteindtægter hidrørende fra udlån, herunder kontantlån samt indtægter af leasingaktiver efter fradrag af ordinære afdrag.

Posten omfatter renteindtægter af obligationer, herunder renteindtægter m.v. fra gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, jf. § 12, og obligationer, jf. § 15, herunder såvel den direkte rente som et eventuelt indekstillæg på de pågældende værdipapirer samt kursreguleringer af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer.

Posten omfatter renteindtægter fra efterstillede kapitalindskud, herunder ansvarlig ind-

Posten omfatter øvrige renteindtægter, herunder renter fra swapforretninger opgjort netto samt nettoterminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger, jf. § 2, nr. 26 og 27, opgjort på indgåelsestidspunktet. Nettoterminspræmie beregnes af såvel afviklede som uafviklede fonds- og valutaterminsforretninger. Terminspræmierne periodiseres over forretningernes løbetid.

Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter Posten omfatter :

1. renteudgifter, jf. stk. 2 og 3,

1. afgiven rentelignende provision beregnet på grundlag af forretningens løbetid eller størrelse,

1. opskrivning over løbetiden af passiver, hvor indgåelseskursen er lavere end indfrielseskursen,

1. indekstillæg på passiver og

1. tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt tillæg, der skal erlægges til statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Renteudgifter omfatter alle renteudgifter vedrørende passivposter, herunder renteudgifter m.v. vedrørende gæld til kreditinstitutter og centralbanker, jf. § 24, bortset fra prioritetsrenter vedrørende instituttets egne ejendomme.

Renteudgifter omfatter renteudgifter m.v. vedrørende indlån, jf. § 25, renteudgifter m.v. vedrørende udstedte obligationer, jf. § 26, renteudgifter m.v. vedrørende efterstillede kapitalindskud, jf. § 30, samt leasingudgifter efter fradrag af ordinære afdrag.

Resultatopgørelsens post 3. Udbytte af kapitalandele Posten omfatter udbytte og lignende indtægter af aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra investeringsforeninger, samt udbytte og lignende indtægter af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele, der ikke er værdiansat efter indre værdis metode, jf. § 83, stk. 3-4.

Udbytte af aktier kan først indtægtsføres, når udbyttet er forfaldent.

Uanset stk. 2 kan instituttet indtægtsføre udbytte vedrørende samme regnskabsår for dattervirksomheder, hvor indre værdis metode ikke anvendes, hvis dattervirksomhedens regnskabsår er afsluttet, og instituttet har flertallet af stemmerettighederne i dattervirksomhedens bestyrelse.

Resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter Posten omfatter indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, jf. dog § 40, stk. 1, nr. 2, provisioner vedrørende garantidebitorer, herunder rembursprovision samt gebyrer og kurtage ved handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter, modtagne formidlingsprovisioner i forbindelse med formidling af lån for andre långiveres regning og formidling af udlandslån.

Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Posten omfatter afgivne eller videregivne provisioner, gebyrer og kurtager, jf. dog § 41, stk. 1, nr. 2.

Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer Posten omfatter såvel realiseret som urealiseret kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer, jf. dog § 40, stk. 4.

Posten omfatter de i § 70 angivne kursreguleringer af fast forrentede tilgodehavender bortset fra indtægtsført henholdsvis udgiftsført forskel mellem købspris og indfrielsespris, jf. § 40, stk. 1, nr. 3.

Posten omfatter alle kursavancer eller kurstab på handel med fremmed valuta samt valutakursreguleringer af aktiver og passiver, ikke-balanceførte poster samt afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta, herunder valutakursregulering af nedskrivninger af engagementer i fremmed valuta, kapitalandele i udenlandske associerede og tilknyttede virksomheder samt valutakursregulering af øvrige betydende kapitalandele i udenlandske virksomheder.

Posten omfatter kursreguleringer af terminsforretninger hidrørende fra renteændringer efter terminsforretningens indgåelse, spotforretninger samt andre afledte finansielle instrumenter m.v.

Posten omfatter kursregulering som følge af indfrielse af prioritetsgæld til kreditinstitutter.

Posten korrigeres for den del af de posterede kursreguleringer, inkl. valutakursreguleringer, der vedrører værdipapirer og afledte finansielle instrumenter m.v., som indgår i puljepensionsordninger.

Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter Posten omfatter blandt andet fortjeneste ved salg af tilknyttede og associerede virksomheder og fortjeneste ved salg af materielle og immaterielle aktiver, nettoresultat af drift af fast ejendom samt indtægtsførsel af opskrivningshenlæggelser vedrørende materielle aktiver, jf. § 61, stk. 3, såfremt disse udgør en realiseret fortjeneste.

Nettoresultat af drift af fast ejendom omfatter husleje fratrukket omkostninger og prioritetsrenter. Der skal beregnes husleje af lokaler i egne ejendomme, jf. § 47.

Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration Posten omfatter lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler inklusiv beregnet husleje af lokaler i egne ejendomme, honorarer til de valgte revisorer, bidrag til Garantifonden for indskydere og investorer samt afgifter til organisationer og Finanstilsynet.

Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Posten omfatter af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver, jf. § 19-20, herunder goodwill og aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler.

Posten omfatter udgiftsførsel af immaterielle aktiver straks i anskaffelsesåret, jf. § 59, stk. 1.

Posten omfatter korrektioner til af- og nedskrivninger efter stk. 1, jf. § 60, stk. 2.

Resultatopgørelsens post 10. Andre ordinære udgifter Posten omfatter blandt andet tab ved salg af tilknyttede og associerede virksomheder og tab ved salg af materielle og immaterielle aktiver i tilfælde, hvor instituttet ikke ophører i forbindelse med salget.

Resultatopgørelsens post 11. Tab og nedskrivninger på fordringer Posten omfatter tab og nedskrivninger på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, og øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko, jf. § 69. Endvidere omfatter posten tab og nedskrivninger på garantidebitorer og øvrige forretninger, der ikke er opført i balancen samt indtægter på tilgodehavender, hvorpå der tidligere har været nedskrevet.

Resultatopgørelsens post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Posten omfatter resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, jf. §§ 17 og 18, bortset fra udbytte af kapitalandele i virksomheder, hvor indre værdis metode ikke anvendes.

Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter Posten omfatter indtægter, der er helt usædvanligt forekommende, klart adskilt fra instituttets ordinære drift og helt usædvanlige for instituttets aktiviteter. Alene væsentlige beløb er omfattet af 1. punktum.

Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter. Posten omfatter udgifter, der er helt usædvanligt forekommende, klart adskilt fra instituttets ordinære drift og helt usædvanlige for instituttets aktiviteter. Alene væsentlige beløb er omfattet af 1. punktum.

Resultatopgørelsens post 15. Skat Posten omfatter skat af årets resultat (aktuel skat) beregnet af den forventede skattepligtige indkomst på grundlag af gældende skattesatser samt reguleringer af tidligere afsat skat.

Posten omfatter ændringer i udskudt skat, bortset fra udskudt skat omfattet af stk. 3. Udskudt skat afsættes med udgangspunkt i gældende skattesatser og passiveres under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser.

Den del af instituttets udskudte skat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen, skal ikke indgå i resultatopgørelsen, men skal passiveres under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser. Beløbet angives i en note i forbindelse med passivpost 6. Overskudsfordeling

Under overskudsfordeling post 3. Overførsler fra tidligere år foretages overførsler fra egenkapitalposterne 8.2. Overkurs ved emission, 8.3. Reserver og 8.5. Overført fra tidligere år.

Underskud, der ikke kan dækkes af overførsler, overføres til passivpost 8.5. Overført fra tidligere år.

Værdiansættelse

Værdiansættelse

Nedskrivninger (hensættelser til tab) på aktivposter fratrækkes de pågældende aktivposter. Værdiansættelse af anlægsaktiver

Værdiansættelsen af aktivpost 9. Immaterielle aktiver og 10. Materielle aktiver tager udgangspunkt i anskaffelsesprisen eller for egenfremstillede aktiver i kostprisen.

Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.

Kostprisen udgøres af de omkostninger, der kan henføres til det pågældende aktiv.

Anskaffelsesprisen for materielle aktiver med en begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, kan straksafskrives.

Immaterielle aktiver skal afskrives over en periode på højst fem år, hvis de ikke udgiftsføres straks i anskaffelsesåret.

Goodwill kan på anskaffelsestidspunktet fratrækkes straks i egenkapitalen.

Er værdien af immaterielle aktiver og materielle aktiver lavere end den værdi, hvortil de opgøres efter §§ 57-59 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Ansættelse til den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. De foretagne nedskrivninger skal da tilbageføres, således at aktivet værdiansættes til højest anskaffelsespris reduceret med ordinære afskrivninger.

Grunde og ejendomme, hvis værdi i handel og vandel er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan uanset § 57 opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Afskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår.

Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.

Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opløsningen skal ske direkte som en regulering af passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Opskrivningshenlæggelsen eller dele heraf kan kun føres til indtægt i resultatopgørelsen, i det omfang den udgør en realiseret fortjeneste.

Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan i institutter, der er aktieselskaber, til enhver tid overføres til selskabets aktiekapital under passivpost 8.1. Aktiekapital, jf. dog § 29, stk. 1, i lov om aktieselskaber.

Ejendomme, som instituttet midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement, værdiansættes til ejendommens forsigtigt skønnede handelsværdi.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et "sale and lease back" arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Værdipapirer, der er finansielle anlægsaktiver, jf. § 2, nr. 13, kan højst opføres til købsprisen, jf. dog § 64 og 65.

Finansielle anlægsaktiver kan uanset stk. 1 opskrives efter de i § 61 angivne regler.

Hvis værdien af finansielle anlægsaktiver af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, er lavere end den værdi, hvortil de er opført i medfør af stk. 1, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Uanset § 63 kan øvrige betydende kapitalandele værdiansættes til den ejede andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi ifølge virksomhedens seneste årsregnskab, jf. kapitel 7.

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder værdiansættes til den ejede andel af disses regnskabsmæssige indre værdi, ifølge virksomhedens seneste årsregnskab, jf. kapitel 7.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for andele i virksomheder som er overtaget med henblik på afvikling af forud indgåede engagementer.

Hvis anvendelsen af indre værdis metode ved værdiansættelsen af kapitalandele i associerede virksomheder er åbenbart misvisende, skal kapitalandelene værdiansættes i overensstemmelse med reglerne i § 63.

Hvis der er indtruffet begivenheder efter udarbejdelsen af det anvendte regnskab, men før statustidspunktet for instituttets årsregnskab, der indebærer en væsentlig ændring, skal der ved opgørelsen af den indre værdi tages hensyn hertil.

Hvis egne kapitalandele optages i balancen som aktiv i balancen med en værdi, skal et tilsvarende beløb opføres under reserver i passiverne. Værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver

Noterede værdipapirer, jf. § 2, nr. 15, værdiansættes til de officielt noterede kurser ultimo regnskabsåret.

Udtrukne obligationer tilbagediskonteres fra forfaldstidspunktet til opgørelsestidspunktet med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente pr. 31. december. Udtrukne obligationer med forfald 2. januar værdiansættes dog til pari på statusbalancen ultimo det foregående år.

Noterede aktier i virksomheder, hvor instituttet har hensat på et engagement med virksomheden, skal uanset stk. 1 værdiansættes til 0, medmindre der er tale om uvæsentlige beløb.

Unoterede værdipapirer værdiansættes til købsprisen.

Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end den i stk. 1 angivne værdi, skal der foretages en regulering af værdien ned til værdien i handel og vandel. For fast forrentede værdipapirer finder § 70, stk. 1, anvendelse.

Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel stiger, efter at der er foretaget nedskrivning i henhold til stk. 2, kan instituttet indtægtsføre et beløb svarende til værdistigningen. Værdipapiret må dog højst optages til købsprisen, jf. stk. 1.

Købsprisen kan for ensartede unoterede værdipapirer beregnes enten på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller først ind - først ud-metoden (FIFO).

I tilfælde, hvor unoterede værdipapirer er erhvervet til en værdi, der er højere end indfrielseskursen, skal forskellen udgiftsføres forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid.

Når et unoteret værdipapir er erhvervet til en kurs, der ligger under indfrielseskursen, kan forskellen indtægtsføres forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid. Forskellen tillægges den i stk. 1 nævnte købspris.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 6 kan unoterede aktier, der handles på et marked eller i et markedslignende system, hvor der fastsættes en pris, opføres til markedsværdi, dog ikke højere end den regnskabsmæssige indre værdi. Værdiansættelse af debitorer m.v.

Der skal foretages en individuel bedømmelse af den risiko for tab, som hviler på de enkelte engagementer. Herefter opgøres tab og nedskrivninger således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er nødvendige og tilstrækkelige til at dække samtlige sandsynliggjorte tab.

Uanset reglerne i stk. 1 kan der foretages nedskrivninger på grupper af ensartede mindre lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne nedskrivninger opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til imødegåelse af sandsynliggjorte tab.

Ved vurderingen af nedskrivningsbehovet på misligholdte lån skal pantets værdi ikke ansættes til højere værdi end en værdiansættelse til realisationsværdien. Ved vurderingen af nedskrivningsbehovet skal der ligeledes indgå regulering for alle omkostninger, der kan forudses, herunder salgs- og liggetidsomkostninger.

Ud over nedskrivningerne efter stk. 1-2 skal der foretages nedskrivninger på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande til dækning af landerisikoen (transfereringsrisiko m.v.), således at de samlede nedskrivninger på disse fordringer er tilstrækkelige til at dække kreditrisikoen og landerisikoen.

I det omfang, der er tale om en nedskrivning og ikke et endeligt afskrevet tab, skal instituttet bogføre beløbet på en nedskrivningskonto. Denne konto fratrækkes den aktivpost, hvor nedskrivningen er foretaget, således at aktiverne fremtræder med deres virkelige værdi.

Beløb skal fjernes fra nedskrivningskonto senest efter endelig konstatering af tab, jf. stk. 7.

Et tab betragtes som endeligt konstateret i følgende tilfælde:

1. straks efter slutning af konkursbo eller anden bobehandling,

1. straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen,

1. straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord,

1. straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel eller universalforfølgning af debitor,

1. straks efter gældssaneringskendelse samt

1. i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det på nedskrivningskontoen stående beløb (eller en del heraf), jf. stk. 6, inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne dækkes.

Nedskrivninger skal tilbageføres, når begrundelsen for den foretagne nedskrivning ikke længere består.

Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, skal nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

Reglerne i § 68, stk. 3, 4, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve.

Uanset stk. 1 og 2, skal pantebreve udstedt på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, jf. realkreditlovens § 2, stk. 1, ikke nedskrives, jf. dog § 69. Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Aktiver og passiver, ikke balanceførte poster samt afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta, bortset fra uafviklede valutaterminsforretninger og uafviklede valutafutures, skal opgøres til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutaspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutaterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede valutafutures opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Uafviklede fondsfutures værdiansættes til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

Rente- og valutaswapkontrakter værdiansættes til nutidsværdien af swapkontraktens fremtidige betalinger.

Optioner opgøres til optionspræmien på opgørelsestidspunktet.

Forward Rate Agreements (FRA's) og rentefutures værdiansættes til markedsværdien beregnet på grundlag af renten på opgørelsestidspunktet på et deposit for samme periode. Værdiansættelse af ikke-balanceførte poster

Ikke-balanceførte garantier og indeståelser, jf. § 38, stk. 1, værdiansættes til det fulde pålydende beløb, indtil garantien henholdsvis indeståelsen er udgået.

En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/ indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen. Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Alle forpligtelser, der skal posteres under post 2 under ikke-balanceførte poster, skal opføres med det fulde beløb, indtil forpligtelsen er udgået. Værdiansættelse af komponenter i resultatopgørelsen

Den beregnede husleje af lokaler i egne ejendomme, jf. § 47, fastsættes ud fra markedslejen for tilsvarende lokaler af samme kvalitet og med samme eller tilsvarende beliggenhed. Undladelse af værdiregulering af visse typer af renterisikomæssigt afdækkede forretninger

Uanset § 67, § 68 og § 70 kan værdiregulering af fast forrentede aktiver, undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver afdækker renterisikoen på et fast forrentet passiv således, at instituttets gældsforpligtelse i en realisationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved en realisation af de modsvarende aktiver. Ved undladelse af værdiregulering skal instituttet fremsende en skriftlig redegørelse herom til Finanstilsynet. Værdiregulering af fast forrentede aktiver kan ligeledes mod fremsendelse af en redegørelse til Finanstilsynet undlades i de tilfælde, hvor instituttet anvender fast forrentede passiver til afdækning af de pågældende fast forrentede aktiver.

Uanset §§ 71-75 skal værdiregulering af afledte finansielle instrumenter undlades, hvis forretningerne anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver, jf. § 81. Det forudsættes, at de pågældende passiver ikke tillige er anvendt til afdækning af renterisikoen på fast forrentede aktiver, således at instituttet har undladt værdiregulering i henhold til reglerne i stk. 1 eller § 70, stk. 3.

Uanset § 68 og § 70 samt §§ 71-75 skal værdiregulering af fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve), fast forrentede unoterede værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter undlades i de tilfælde, hvor de afledte finansielle instrumenter anvendes til afdækning af renterisikoen på de fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve) og fast forrentede unoterede værdipapirer, jf. § 81. Det forudsættes, at de pågældende aktiver og afledte finansielle instrumenter ikke samtidig anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver eller renterisikomæssigt er afdækket af fast forrentede passiver.

Ved undladelse af værdiregulering forstås, at forretningen optages til den værdi, hvortil den var opført på det tidspunkt, hvor afdækningen startede.

For at der kan være tale om afdækning som anført i § 79, stk. 2 og 3, skal følgende betingelser være opfyldt: - Afdækningsforretningen skal dække eller eliminere en væsentlig del af renterisikoen på den afdækkede position. Det vil sige, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at ændringer i markedsværdien af afdækningsforretningen/-forretningerne og modsatrettede ændringer i markedsværdien af den/de afdækkede forretninger har en meget stor korrelation, således at afdækningen kan siges at være effektiv. - Den afdækkede og den afdækkende forretning (eventuelt delforretning) skal kunne opgøres individuelt (en til en afdækning) eller gruppevis. - Der skal være en klar skelnen mellem afdækningsforretninger og forretninger, der ikke anvendes til afdækning. Dette indebærer blandt andet, at en afdækningsforretning (eventuelt en specificeret delforretning) skal være fastsat som værende til afdækning, og at der skal være forretningsgange for, hvornår en forretning går ind eller ud af gruppen af afdækningsforretninger.

Instituttet skal i årsregnskabet beskrive de metoder, man anvender til risikostyring, herunder hvorledes man sikrer opfyldelsen af de i § 81 anførte kriterier.

Den indre værdis metode

Den indre værdis metode

Ved værdiansættelsen af et instituts kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 65, skal stk. 2-5, nedenfor anvendes.

Opgørelsen af den regnskabsmæssige indre værdi foretages i overensstemmelse med moderselskabets regnskabspraksis, jf. § 119, stk. 4, 5 og 6, § 120 og § 121. Udarbejder virksomheden koncernregnskab, anvendes dette som grundlag.

Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele opskrives eller nedskrives med de i stk. 3 nævnte beløb, samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis instituttet fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Den samlede nettoopskrivning efter stk. 4 henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 8.3. Reserver. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Såfremt øvrige betydende kapitalandele værdiansættes efter indre værdis metode finder stk. 2-5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt de nødvendige oplysninger er kendte. I givet fald oplyses forholdet under afsnittet om anvendt regnskabspraksis.

Indholdet af noterne

Indholdet af noterne

Noterne til årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af RI-skemaerne 3-22 henholdsvis RK-skemaerne 3-21 og §§ 85-111, jf. dog stk. 3. Noterne til regnskabet for 1. halvår udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af RE-skemaerne 3-6 henholdsvis RF-skemaerne 3-6 og §§ 85, 89-103, 107-111, jf. dog stk. 3.

I årsregnskabet kan rækkefølgen af indholdet i RI-skemaerne 3-22 henholdsvis RK-skemaerne 3-21 fraviges. I halvårsregnskabet kan rækkefølgen af indholdet i RE/RF-skemaerne 3-6 fraviges.

Regnskabets poster specificeres yderligere i noterne, såfremt en sådan specifikation har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

I noter, hvor der stilles krav om anvendelse af købsprisen, kan denne beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller "først ind - først ud-metoden" (FIFO).

Manglende sammenlignelighed mellem poster i årsregnskabet og poster i sidste års regnskab og en i givet fald foretagen tilpasning, skal angives i noterne og behørigt begrundes.

Årsregnskabet skal indeholde oplysning om koncerninterne transaktioner af større betydning eller af usædvanlig art for instituttet, som har fundet sted mellem instituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med instituttet, jf. definitionerne i § 2, stk. nr. 1-3, i bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner.

Der skal gives fyldestgørende oplysninger om såvel de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, herunder den valgte værdiansættelsesmetode for øvrige betydende kapitalandele, som de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Oplysningerne kan gives under en samlet beskrivelse af de anvendte regnskabsprincipper.

Der skal i noterne oplyses om ansatte direktørers og dermed ligestilledes af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i et instituts helt eller delvist ejede datterselskaber eller søsterselskaber, der driver virksomhed som instituttet kan drive gennem et datterselskab, jf. § 18 e i realkreditloven. Der skal oplyses både pågældendes navn og titel samt navn og hjemsted på selskaber, hvori bestyrelseshverv bestrides.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en modervirksomhed, der er et finansielt holdingselskab, når de pågældende virksomheder ikke indgår i koncernen, men instituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct., jf. § 18 f i realkreditloven.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af bestyrelsen godkendte hverv som bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. § 18 g i realkreditloven. Femårsoversigt over nøgletal

Femårsoversigten skal for institutter og koncerner indeholde nøgletal svarende til indholdet i skemaerne RI22 henholdsvis RK21 for årsregnskabet samt RE6 henholdsvis RF6 for halvårsregnskabet.

Nøgletallene opgøres efter reglerne i bilag 1.

Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Femårsoversigten eller dele heraf kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades eller dække en kortere periode i særlige tilfælde. Noter til aktivposter

Noten vedrørende tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, jf. § 13, specificeres i tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker, der omfatter instituttets ansvarlige lånekapital og marginkonti i Garantifonden for Danske Optioner og Futures, samt tilgodehavender hos kreditinstitutter, der omfatter checks trukket på kreditinstitutter samt checks trukket på centralbanker, jf. skema RI15.

Den regnskabsmæssige værdi af aktier eller andre kapitalandele erhvervet i forbindelse med en tabsbegrænsende foranstaltning eller som led i medvirken ved omstruktureringer af erhvervsvirksomheder, skal angives.

Hvis et institut i regnskabsåret har foretaget opskrivninger af anlægsaktiver, jf. § 61 og 63, skal begrundelsen angives.

Hvis et institut har anvendt undtagelsesbestemmelsen i § 65, stk. 3, skal der oplyses herom. Endvidere skal der redegøres for årsagen til, at indre værdi ikke er anvendt, samt for hvorledes den anvendte værdi er fastsat. Endelig skal den indre værdi oplyses. Redegørelsen kan dog udelades hvis en sådan redegørelse kan komme det pågældende selskab til skade.

Hvis et institut ved værdiansættelsen af kapitalandele i associerede virksomheder har taget hensyn til begivenheder indtruffet efter udarbejdelsen af det senest udarbejdede årsregnskab for den associerede virksomhed, jf. § 65, stk. 4, skal der oplyses om, at værdiansættelsen til indre værdi er korrigeret som følge af hændelser indtruffet efter det seneste årsregnskab. For ikke-børsnoterede virksomheder skal der tillige redegøres for disse begivenheder, med mindre en sådan redegørelse kan komme det pågældende selskab til skade.

Hvis et institut ved værdiansættelsen af noterede aktier har anvendt bestemmelsen i § 67, stk. 3, skal den samlede børsværdi for de pågældende aktier oplyses i en note.

Institutter, der har undladt værdiregulering af fast forrentede aktiver i henhold til bestemmelsen i § 79, stk. 1, skal, for hver enkelt aktivpost, anføre den regnskabsmæssige værdi, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der er værdiansat i henhold til § 79, stk. 1. Endvidere skal arten og den nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de til disse aktiver knyttede passiver anføres for hver enkelt aktivpost. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

Instituttet skal, for hver enkelt aktivpost, anføre det regnskabsmæssige beløb, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der renterisikomæssigt er afdækket med afledte finansielle instrumenter, jf. § 79, stk. 3. For hver enkelt aktivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af aktivposten. Sidstnævnte opgørelse specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

I specifikationen af aktivpost 12. Andre aktiver skal forudbetalte og tilgodehavende renter af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster, der er omfattet af balanceprincippet, jf. realkreditlovens § 49, stk. 1, fremgå særskilt. Noter til passivposter

Hvis instituttet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist til ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod udstedelse af ejerbeviser eller mod andre gældsbreve med ret til renter, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som instituttets kapitalandele afkaster eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

Instituttet skal for hver enkelt passivpost, anføre det regnskabsmæssige beløb, den nominelle værdi samt markedsværdien for de passiver, der renterisikomæssigt er afdækket med afledte finansielle instrumenter, jf. § 79, stk. 2. For hver enkelt passivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den regnskabsmæssige værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af passivposten. Sidstnævnte opgørelse specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Såfremt cash flowet på de afdækkende instrumenter er forskelligt fra cash flowet på de afdækkede aktivposter, skal der gives en redegørelse for, hvorledes afdækning opnås.

I specifikationen af passivpost 4. Andre passiver skal modtagne og skyldige renter af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster, der er omfattet af balanceprincippet, jf. realkreditlovens § 49, stk. 1, fremgå særskilt.

I tilknytning til noten vedrørende passivpost 6 "Hensættelser til forpligtelser", jf. skema RI19, specificeres "øvrige" hensættelser til forpligtelser i de vigtigste enkeltposter, herunder forpligtelser relateret til verserende retssager og negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf. § 121, stk. 4, 3. pkt., såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

Til passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud skal følgende anføres:

1. renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse af og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret og

1. en angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.

For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 pct. af instituttets samlede efterstillede kapitalindskud, skal instituttet angive:

1. Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, eller hvorvidt det er uamortisabelt,

1. hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling, og

1. andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

For andre efterstillede kapitalindskud angives de nærmere betingelser i summarisk form.

Aktiekapitalens opdeling i aktiestykstørrelser og antal samt størrelsen af instituttets supplerende kapital skal oplyses. Noter vedrørende ikke-balanceførte poster

Instituttet skal til de enkelte passivposter og ikke-balanceførte poster redegøre for arten og størrelsen af de aktiver, der måtte være stillet som sikkerhed for instituttets forpligtelser.

Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige tilknyttede virksomheder angives særskilt.

Har instituttet påtaget sig leje- eller leasingforpligtelser af væsentlig betydning for instituttets drift, skal forpligtelsen i henhold til kontrakterne særskilt angives, med mindre leasingforpligtelsen er passiveret, jf. § 27, stk. 2.

Den del af instituttets udskudte skat, der ikke er indregnet i balancen, skal opgøres og angives i en note. Noter vedrørende afledte finansielle instrumenter

Inden for et givet løbetidsbånd, jf. skema RI5-7, placeres henholdsvis nominel værdi og netto markedsværdi af kontrakter med en restløbetid, der falder inden for det tidsrum, det pågældende løbetidsbånd dækker.

Gennemsnitlige markedsværdier skal beregnes på baggrund af de hyppigste beholdningsopgørelser, instituttet foretager, dog mindst på baggrund af kvartalsvise opgørelser.

Beregningen af gennemsnitlige markedsværdier skal beskrives i årsregnskabet. Noter til resultatopgørelsen

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter, jf § 40, specificeres i noterne, jf. skema RI12.

Udgifter til personale og administration, jf. § 47, specificeres i noterne, jf. skema RI14.

Ekstraordinære indtægter og udgifter, jf. §§ 52 og 53, skal specificeres i en note.

Den skattemæssige virkning af ekstraordinære indtægter henholdsvis ekstraordinære udgifter, jf. §§ 52 og 53, skal anføres i en note.

Fordelt på de lande, hvori instituttet har filial, dattervirksomhed, associeret virksomhed, en øvrig betydende kapitalandel eller er involveret i joint ventures, angives udenlandske enheders samlede bidrag til følgende resultatopgørelsesposter: Renteindtægter, jf. § 40, Udbytte af kapitalandele, jf. § 42, Gebyrer og provisionsindtægter, jf. § 43, Kursreguleringer, jf. § 45, og Andre ordinære indtægter, jf. § 46.

Uvæsentlige poster samles i een landegruppe, jf. dog stk. 4.

Afgørende for, fra hvilket land en indtægt anses at hidrøre, er bogføringsstedet for den pågældende transaktion.

De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades specificeret på enkeltlande, hvis den pågældende specifikation kan volde betydelig skade for de i stk. 1 nævnte udenlandske enheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes i noterne.

Koncernregnskaber

Koncernregnskaber

Et moderselskab skal aflægge koncernregnskab og afgive en koncernberetning.

Koncernregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

Årsberetningen for et moderselskab skal tillige indeholde oplysninger om koncernen som helhed. Fritagelse for udarbejdelse af delkoncernregnskab

Et institut, der er moderselskab, og som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat inden for den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undlade at udarbejde delkoncernregnskab og delkoncernberetning, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) det i nr. 2 nævnte koncernregnskab og b) summen af beløbene for følgende indtægtsposter for den koncern, der friholdes for udarbejdelse af koncernregnskab efter denne paragraf: - post 1: Renteindtægter, jf. § 40, - post 3: Udbytte af kapitalandele, jf. § 42, - post 4: Gebyrer og provisionsindtægter, jf. § 43, - post 6: Kursreguleringer, jf. § 45, - post 7: Andre ordinære indtægter, jf. § 46, og

1. instituttet selv er en dattervirksomhed,

1. regnskaberne for instituttet og alle dets dattervirksomheder indgår i et koncernregnskab for et moderselskab, der henhører under lovgivningen i en stat, inden for Den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor koncernregnskabet udarbejdes og revideres efter lovgivningen i denne medlemsstat,

1. det i nr. 2 nævnte moderselskab er et kreditinstitut, jf. § 2, nr. 2,

1. instituttets bestyrelse ikke 6 måneder inden regnskabsårets udgang, fra virksomhedsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen, har modtaget krav om udarbejdelse af koncernregnskab,

1. instituttet sammen med sit årsregnskab offentliggør:

1. instituttet i noterne til årsregnskabet dels anfører navn og hjemsted for det moderselskab, der udarbejder det i nr. 2 nævnte koncernregnskab, og dels anfører, at denne paragraf er bragt i anvendelse.

Medmindre betingelserne i stk. 1 er opfyldt skal et institut, der samtidigt er datterselskab og moderselskab, udarbejde delkoncernregnskab og delkoncernberetning, jf. realkreditlovens § 77, stk. 13, jf. stk. 10. Udeholdelse af koncernregnskabet

Dattervirksomheder, som er erhvervet i forbindelse med en tabsbegrænsende foranstaltning eller som led i medvirken ved omstruktureringer af erhvervsvirksomheder samt dattervirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, indgår kun i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse.

Dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet. Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab.

Koncernregnskabet udarbejdes under iagttagelse af reglerne i kapitlerne 2-8 med de tilpasninger som følger af bestemmelser i dette kapitel og med de fornødne tilpasninger som følge af de særlige forhold, som gør sig gældende for koncernregnskaber.

Koncernregnskabet og beretningen offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i realkreditlovens § 92, stk. 4, og bestemmelserne i denne bekendtgørelses kapitel 10.

Er sammensætningen af de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet, ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal koncernregnskabet indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning med koncernregnskabet for sidste år.

De af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i balancen i koncernregnskabet.

De af koncernregnskabet omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse. For virksomheder overtaget i løbet af kalenderåret medtages kun indtægter og udgifter fra overtagelsestidspunktet. Konsolidering

De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandele i konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort i overensstemmelse med § 120 og § 121, stk. 1.

Kapitalandele i moderselskabet, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne kapitalandele.

De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat skal fremgå af koncernregnskabet, som om de konsoliderede virksomheder var en enkelt virksomhed.

Gæld og tilgodehavender, bortset fra massegældsbreve udstedt af en af de konsoliderede virksomheder, herunder realkreditobligationer, elimineres i koncernregnskabet.

Indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres i koncernregnskabet.

Overskud og underskud ved transaktioner, som foretages mellem de konsoliderede virksomheder, og som indgår i aktivernes regnskabsmæssige værdi, elimineres i koncernregnskabet.

Ved overdragelse af valuta og noterede værdipapirer mellem de konsoliderede virksomheder finder stk. 4 ikke anvendelse, hvis transaktionerne er sket til de officielt noterede kurser.

Stk. 4 kan endvidere fraviges, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Værdiansættelse

1. transaktionen er sket på normale markedsvilkår og

1. elimineringen af overskud eller underskud vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt ikke-balanceførte poster værdiansættes efter reglerne i kapitel 6.

Anvender konsoliderede dattervirksomheder i deres regnskab værdiansættelsesmetoder, der afviger fra de i kapitel 6 foreskrevne, skal der til brug for koncernregnskabet foretages en fornyet værdiansættelse i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder, medmindre indvirkningen kun er af uvæsentlig betydning set i forhold til det i realkreditlovens § 89, stk. 1, nævnte formål.

Udligningen af den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.

Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles på de aktiver og passiver i dattervirksomheder, hvis værdi er højere henholdsvis lavere end det beløb, hvortil de er optaget i regnskabet på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.

En resterende positiv del af forskelsbeløbet

1. behandles som goodwill i overensstemmelse med §§ 59-60 og opføres under aktivpost 9. Immaterielle aktiver, jf. § 19, eller

1. fratrækkes egenkapitalen.

En resterende negativ del af forskelsbeløbet henlægges under en særskilt post mellem opskrivningshenlæggelser og reserver. Dette forskelsbeløb kan opløses efter de for opskrivningshenlæggelser gældende regler, jf. § 61, stk. 3, og kan overføres til aktiekapitalen efter de i § 61, stk. 4, anførte regler. Svarer beløbet til en på anskaffelsestidspunktet forventet udgift eller ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opføres beløbet under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser, og opføres særskilt i noten, der specificerer passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser, jf. § 29 og § 99. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i resultatopgørelsen i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling realiseres. Pro rata-konsolidering

Når et institut, der indgår i koncernregnskabet, leder en anden virksomhed sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet skal denne anden virksomhed medtages pro rata i koncernregnskabet. Posterne i denne anden virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. Hvis instituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages fuld konsolidering.

Ved anvendelse af stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 115-116, §§ 118-121 og § 123-126 anvendelse med de fornødne tilpasninger. Noter

Noterne til det konsoliderede regnskab udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af RK-skemaerne 3-21 og §§ 85-111, jf. dog stk. 3. Noterne til det konsoliderede regnskab for 1. halvår udarbejdes i overensstemmelse med indholdet af RF-skemaerne 3-6 og §§ 85, 89-103 samt 107-111, jf. dog stk. 2.

Det konsoliderede regnskabs poster specificeres yderligere i noterne, såfremt en sådan specifikation har betydning for vurderingen af årsregnskabet, idet noterne dog skal indeholde:

Følgende bestemmelser i kapitel 8 finder anvendelse på koncernregnskabet: §§ 87, 93-94, 97, 100, 102, 109-111.

I noterne angives antallet og den pålydende værdi af alle kapitalandele i moderselskabet, som besiddes af koncernvirksomhederne.

Hvis de metoder, der anvendes ved konsolideringen, eller de anvendte principper for værdiansættelse, er fraveget i koncernregnskabet i forhold til koncernregnskabet for sidste regnskabsår, skal disse ændringer behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på koncernens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

Offentliggørelse

Offentliggørelse

Ved offentliggørelse i dagspressen, jf. § 92, stk. 4, i realkreditloven kan man for instituttet undlade årsberetningen, de noter, der er angivet på RI-skemaerne 3-22 samt noter, der ikke er af væsentlig betydning. For koncernen kan de noter, der er angivet på RK-skemaerne 3-21 samt noter, der ikke er af væsentlig betydning undlades. Der kan foretages afrunding af regnskabets beløb.

Ønsker et institut, efter at have opfyldt kravet i realkreditloven om offentliggørelse af årsregnskabet i dagspressen, herudover at give regnskabsoplysninger i forkortet form, er dette tilladt under forudsætning af, at det af såvel overskriften som offentliggørelsens helhedsindtryk klart fremgår, at der er tale om et sammendrag af regnskabstal. Endvidere angives, hvor offentligheden vederlagsfrit kan få det fuldstændige årsregnskab udleveret.

Offentliggørelse af filialregnskaber er tilladt under forudsætning af, at det klart fremgår, at der er tale om et filialregnskab, og at instituttets regnskab tillige er gengivet fuldt ud.

Institutterne skal offentliggøre årsregnskaberne og koncernregnskaberne i hver medlemsstat af Den Europæiske Union samt i hvert land, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvori de har en filial. Halvårsregnskab

Halvårsregnskabet offentliggøres på den i realkreditlovens § 92, stk. 4, angivne måde.

Ved offentliggørelsen i dagspressen af halvårsregnskabet kan der foretages afrunding af regnskabets beløb.

Indberetning

Indberetning

Årsregnskab Et realkreditinstitut, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og en realkreditkoncern, jf. § 1, stk. 3, skal indberette foreløbige oplysninger om årsregnskabet elektronisk til Finanstilsynet, jf. skema RI 1-29 henholdsvis RK1-24, således at de er Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned, for koncerner dog senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar måned.

Alle ændringer, der foretages i det foreløbigt indberettede materiale, indberettes elektronisk til Finanstilsynet.

Samtidig med indsendelsen af det af direktion og bestyrelse underskrevne årsregnskab til Finanstilsynet, jf. § 92 i realkreditloven, indsendes en af direktionen underskrevet erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med de indberettede regnskabsoplysninger, eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for, hvilke ændringer i resultatopgørelse, balance, ikke-balanceførte poster henholdsvis noterne, der er foretaget.

Et moderselskab skal senest samtidig med indsendelsen efter stk. 3 indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber.

Hvis årsregnskaberne eller koncernregnskaberne for dattervirksomheder ikke offentliggøres i Danmark, kan Finanstilsynet forlange regnskaberne indsendt i dansk oversættelse.

Kvartalsindberetning herunder indberetning af halvårsregnskabet Ved udarbejdelsen af kvartalsindberetningerne finder bestemmelserne i kapitlerne 1- 9 anvendelse, medmindre andet fremgår af bestemmelser i dette kapitel eller af RE/RF-skemasættet.

a) Et institut skal opstille kvartalsindberetninger for 1. og 3. kvartal samt indberetning af halvårsregnskabet i overensstemmelse med RE-skemaerne.

b) En koncern, jf. § 1, stk. 3, skal opstille kvartalsindberetninger for 1. og 3. kvartal samt indberetning af halvårsregnskabet i overensstemmelse med RF-skemaerne.

c) Kvartalsindberetningerne for 1. og 3. kvartal samt indberetning af halvårsregnskabet skal udarbejdes i danske kroner.

Uanset stk. 1, skal oplysninger vedrørende nøgletal i RE6 og RE8 henholdsvis RF6 og RF8 alene indberettes for halvåret.

Halvårsregnskabet og indberetninger for 1. og 3. kvartal, jf. RE/RF-skemaerne, skal indberettes elektronisk til Finanstilsynet således, at de er Finanstilsynet i hænde senest 30 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende halvår, henholdsvis kvartal, jf. dog stk. 5.

Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet.

Instituttets (koncernens) halvårsregnskab, jf. § 5 indsendes til Finanstilsynet senest samtidigt med offentliggørelsen af halvårsregnskabet i dagspressen, jf. § 92, stk. 4, i realkreditloven.

Månedsbalancer m.v. Månedsbalancer m.v. indberettes for realkreditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, for hver måned elektronisk til Danmarks Nationalbank, således at de er Nationalbanken i hænde senest 8 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måned, jf. retningslinier fastsat af Finanstilsynet. For januar er indberetningsfristen dog 18 arbejdsdage efter udløbet af måneden.

Såfremt realkreditinstituttet foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Nationalbanken.

De månedlige balancer m.v. skal udarbejdes i danske kroner.

Den 13. månedsindberetning Realkreditinstitutter, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, indberetter elektronisk til Danmarks Nationalbank en 13. månedsbalance m.v., således at denne er Nationalbanken i hænde senest 18 arbejdsdage efter udløbet af januar måned i det følgende år. Posterne i denne indberetning skal være værdiansat i overensstemmelse med retningslinier for udarbejdelse af månedsstatistik. §134, stk. 2, gælder også for den 13. månedsindberetning.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3-7, § 8, stk. 3, §§ 9-55, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1, § 59, stk. 1, § 60, § 61, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 62, § 63, stk. 1 og 3, § 67, § 68, stk. 1, 2 og 5, § 69, stk. 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9, §§ 70-75, § 79, stk. 2 og 3, § 82, § 83, stk. 1 og 6, § 84, § 86, § 88, § 112, §§ 115-124, §§ 127-135, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 1999 og finder anvendelse fra og med årsregnskabet for 1999.

Kravet om elektronisk indberetning i §§ 132 - 135 træder uanset stk. 1 i kraft fra og med årsregnskabet for 2000.

Opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 behandles efter reglerne i § 61, dog således at beløbet tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægs-aktiver.

Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. af 23. december 1994 samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. af 15. april 1996 ophæves. Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2 Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og serieregnskaber til offentligheden Kapitel 3 Generelle bestemmelser Kapitel 4 Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster Kapitel 5 Poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling Kapitel 6 Værdiansættelse Kapitel 7 Den indre værdis metode Kapitel 8 Indholdet af noterne Kapitel 9 Koncernregnskaber Kapitel 10 Offentliggørelse Kapitel 11 Indberetning Kapitel 12 Straffebestemmelser Kapitel 13 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Bilag 1 Beregning af nøgletal samt supplerende oplysninger Indberetningsskemaer: RI: Skemaer til brug for årsregnskabsindberetning for institutter. RK: Skemaer til brug for årsregnskabsindberetning for koncerner. RE: Skemaer til brug for halvårsregnskabs- og kvartalsindberetning for institutter. RF: Skemaer til brug for halvårsregnskabs- og kvartalsindberetning for koncerner.

Bilag 1

Beregning af nøgletal samt supplerende oplysninger (udfyldelse af RI22/RI27/RK21/RK23/RE06/RE08/RF06/RF08)

I. Beregning af nøgletal og supplerende oplysninger baseret på årsregnskabstal (ud~fyldelse af RI22, RI27, RK21 og RK23)

I.1 Beregning af nøgletal for institutter (RI22)

På RI22 anføres nøgletallene med 1 decimal bortset fra nøgletallet post 5 (Indtjening pr. omkost~ningskrone) og nøgletallet post 15 (Børskurs/indre værdi pr. aktie), som anføres med 2 decimaler samt nøgletallene post 12-13 (henholdsvis Indre værdi pr. aktie og Udbytte pr. aktie), der anføres uden decimaler.

1. Solvensprocent opgøres i henhold til Realkreditlovens ' 53, stk. 1. For solvensprocenten anven~des RI0407.

1. Kernekapitalprocent opgøres som kernekapitalen efter fradrag i procent af summen af de vægte~de poster. For kernekapitalprocenten anvendes RI0406.

1. Egenkapitalforrentning før skat opgøres efter følgende formel:

For resultat før skat anvendes RI0118 og den gennemsnitlige egenkapital beregnes efter følgende formel:

For egenkapital primo året anvendes RI0232 ÅRET FØR og for egenkapital ultimo året anvendes RI0232.

1. Egenkapitalforrentning efter skat opgøres efter følgende formel:

For resultat efter skat anvendes RI0120 og den gennemsnitlige egenkapital beregnes efter følgende formel:

For egenkapital primo året anvendes RI0232 ÅRET FØR og for egenkapital ultimo året anvendes RI0232.