Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 1113 af 29/12/1999 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved lov nr. 393 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. § 16 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Genoptagelse af arbejdet efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder i resten af orlovsperioden. Genoptages arbejdet i mindre omfang efter de to første uger efter fødslen, bortfalder retten til dagpenge dog kun for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Faderen kan også i de to første uger efter fødslen genoptage arbejdet i mindre omfang med den virkning, at retten til dagpenge kun bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. 2. § 16 a, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således: »Stk. 3. For adoptionssøgende, der er berettiget til dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet efter modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis. Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål.« 3. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 1-3«.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Givet på Amalienborg, den 29. december 1999, den 29. december 1999 Margrethe R. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Karen Jespersen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 15. november 2004