Lov om produktionsskoler
Børne- og Undervisningsministeriet
LOV nr 1124 af 29/12/1999 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 5)
§ 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbudet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Stk. 4. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 5. Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
(Stk. 8)
§ 2. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde. Stk. 2. I tilbudet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 3. Tilbudet skal fortrinsvis have relation til fagområder inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Stk. 4. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
- Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.
- Ekskursioner og udvekslingsophold.
- Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Stk. 5. I tilbudet kan endvidere indgå: Stk. 6. Indtil1/3af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. Stk. 7. Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, jf. § 6, stk. 4. Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbud efter stk. 1-5, samt om kravene til lokaler og udstyr efter stk. 7.
§ 3. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence.
(Stk. 8)
§ 4. Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vedtægternes indhold. Stk. 4. Ved godkendelse af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påse, at skolen råder over egnede lokaler, jf. § 2, stk. 7, og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag. Stk. 5. Godkendelse af en produktionsskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive produktionsskolevirksomhed, eller hvis skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel. Stk. 6. Godkendelsen af en produktionsskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter. Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene til det økonomiske grundlag ved etablering af skoler.
(Stk. 2)
§ 5. En produktionsskoles midler må alene komme skolens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode. Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
- Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
- I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
- I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
- I værdipapirer, bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
(Stk. 10)
§ 6. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst 5. De lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret, og der kan endvidere være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. For varetagelse af hvervet som formand og næstformand kan der af skolens midler ydes et vederlag efter de gældende regler om særskilt vederlag. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler herom. Bestemmelse om ydelse af vederlag optages i skolens vedtægter. Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed. Virksomhedsplanen skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen. Stk. 6. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab. Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder. Stk. 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil. Stk. 9. Bestyrelsen skal straks give Undervisningsministeriet og grundtilskudsydende kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse, hvis skolen ophører, standser sine betalinger, begæres erklæret konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles. Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og funktion.
§ 7. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
(Stk. 4)
§ 8. Undervisningsministeren fører tilsyn med produktionsskolerne. Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne, skolens drift og regnskab samt andre oplysninger, der er nødvendige for Undervisningsministeriets tilsyn. Stk. 3. Produktionsskolerne skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2. Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
(Stk. 7)
§ 9. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1999 udgør 345.000 kr. Tilskuddet reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. Stk. 2. Hvis grundtilskud ydes af to eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, kan den enkelte andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end1/3af det fulde grundtilskud. Ydes grundtilskud af flere end tre kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, forhøjes grundtilskuddet, så det for hver kommunalbestyrelse eller hvert amtsråd udgør1/3af det i stk. 1 fastsatte grundtilskud. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end1/3af det fulde grundtilskud. Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter. Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelse af vedtægterne tilbagekaldes i henhold til § 4, stk. 5. Opsigelsen kan ske uden varsel. Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til produktionsskoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1. Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en produktionsskole.
(Stk. 5)
§ 10. Staten yder driftstilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren fravige dette krav. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af minimumsgrænsen og dennes konsekvenser for statstilskuddet. Stk. 3. Ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolens vedtægter er i overensstemmelse med § 4, stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 4, stk. 3. Stk. 4. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter. Stk. 5. Staten refunderer udgiften til skoleydelse, jf. § 17.
(Stk. 5)
§ 11. Tilskud i henhold til § 10, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af årselever indgår deltagere inden for produktionsskolernes målgruppe, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Ved beregningen af årselever kan der for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. Inden for en kvote, der udgør 5 pct. af produktionsskolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. For skoler, der ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal. Ved beregningen heraf indgår såvel det aktuelle produktionsskoleophold som eventuelle tidligere ophold på samme eller andre produktionsskoler, herunder eventuelle forløb som led i en fri ungdomsuddannelse. Forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse samt forløb som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indgår ikke i beregningen. Stk. 3. Ved beregningen af årselever indgår ikke elever fra folkeskolen, der deltager i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om beregning af 1-års-reglen i stk. 2, og om meddelelse af tilladelse til ophold af længere varighed samt om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 6, ikke indgår i årselevberegningen.
(Stk. 5)
§ 12. Tilskud i henhold til §§ 9 og 10 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 9 og 10, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud. Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
- skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov,
- skolen i øvrigt ikke overholder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør heraf,
- skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 8, eller
- skolen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles. Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til skolen.
(Stk. 3)
§ 13. For hver deltager på en produktionsskole betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret. Størrelsen af bidragene pr. årselev fastsættes afhængigt af den samlede aktivitet på produktionsskolerne i finansåret. Bidragssatserne fastsættes på de årlige finanslove. For deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, betales ikke bidrag. Stk. 2. Til kommuner, der yder grundtilskud til en produktionsskole, gives et fradrag ved beregningen af kommunens bidrag efter stk. 1 svarende til det beløb, kommunen yder i grundtilskud. For hver kommune kan højst ske fradrag for ét fuldt grundtilskud. For nyoprettede skoler foretages intet fradrag i det finansår, hvor skolen er begyndt på sin virksomhed. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opgørelse og opkrævning af bidrag.
§ 14. For ledere og lærere ved produktionsskoler skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
(Stk. 4)
§ 15. Skolens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. Årsregnskaber for produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer. Stk. 3. Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 10 og 11. Stk. 4. Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 16. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan produktionsskoler udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed.
(Stk. 2)
§ 17. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne, jf. dog stk. 2. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Skoleydelsen udbetales til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 18. Til produktionsskolernes deltagere ydes tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskuddet ydes af amtsrådet efter regler fastsat af undervisningsministeren.
(Stk. 2)
§ 19. Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til erstatning m.v. efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne til erstatning m.v. afholdes af staten. Stk. 2. Erstatningsordningen efter stk. 1 omfatter deltagere, der udløser statstilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen.
§ 20. Produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
(Stk. 3)
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.
(Stk. 6)
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Deltagere, der er optaget før den 1. januar 1999 på et produktionsskoletilbud, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, indgår i årselevberegningen, indtil de udskrives af skolen, dog længst indtil den 1. april 2000. Stk. 3. Elever på den fri ungdomsuddannelse og på erhvervsgrunduddannelserne, der før den 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, kan optages i overensstemmelse med tilsagnet og kan indgå i årselevberegningen. Stk. 4. En skoles likvide midler, der før den 1. januar 2000 er anbragt på anden måde end anført i § 5, stk. 2, skal senest den 31. december 2000 være anbragt som anført i bestemmelsen. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. januar 2000. Stk. 6. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har først virkning fra den 1. april 2000.
§ 23. I lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999, foretages følgende ændringer:
- I lovenstitel, i§ 6, stk. 1, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, 6og7, § 15, § 16, stk. 2, § 18og§ 20udgår »og produktionsskoler«.
- §§ 3, 4, 5ogoverskriftenhertil,§ 8, stk. 2, sidste pkt., § 12, stk. 3, § 13, stk. 3og4, § 19, § 19 aog19 § bophæves.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 29. december 1999, den 29. december 1999 Margrethe R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. oktober 2006