TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Finanstilsynets tilsyn med Dansk Landbrugs Realkreditfond

BEK nr 1134 af 17/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Beføjelser, som efter lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999, og som efter kongelig resolution af 20. december 1999 er tillagt økonomiministeren, bortset fra § 17, stk. 6, udøves af Finanstilsynet.

§ 2

Finanstilsynet påser, at instituttet overholder lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2

Såfremt instituttet efter Finanstilsynets skøn ikke overholder lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond eller regler udstedt i medfør heraf, kan Finanstilsynet forlange forholdene berigtiget.

Stk. 3

Finanstilsynet kan foretage stikprøvevis, herunder uanmeldt, kontrol med instituttets udlånsvirksomhed ved gennemgang af et passende antal af instituttets lånesager.

Stk. 4

Finanstilsynet godkender instruks for instituttets regnskabs-aflæggelse og instruks for revisionsvirksomheden i instituttet. Vælger instituttet ny revisor, skal bestyrelsen og den hidtidige revision snarest muligt indsende hver sin redegørelse herfor til Finanstilsynet.

Stk. 5

Finanstilsynet kan inden for rammerne af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond og regler udstedt i medfør heraf give anvisninger og pålæg til instituttet om dets virksomhed.

Stk. 6

Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynsvirksomheden til økonomiministeren.

§ 3

I forbindelse med årsregnskabsaflæggelse indberetter instituttet oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af opfyldelsen af kravene i §§ 9-11, §§ 13-14 og §§ 16-17 i bekendtgørelse om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Stk. 2

Finanstilsynet kan træffe bestemmelse om, at instituttet skal foretage yderligere indberetninger.

Stk. 3

Indberetningerne skal være godkendt af instituttets direktion. Indberetningerne efter stk. 1, skal tillige være påtegnet af instituttets revisorer.

Stk. 4

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere retningslinier for indberetningerne, herunder om frister for indberetning og om indberetningernes form.

§ 4

Instituttet afholder samtlige udgifter i forbindelse med tilsynet.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.


Økonomiministeriet, den 17. december 1999, den 17. december 1999

/Marianne Jelved Torben Weiss Garne/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om Finanstilsynets tilsyn med Dansk Landbrugs Realkreditfond | TheLawyer.sh