Bekendtgørelse om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser
BEK nr 1155 af 29/12/1999
§ 1
Adgang til kompetencegivende uddannelse, ordinære og særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb, individuel kompetenceafklaring, samt virksomhedstilpasset uddannelse har
Ved laboranter forstås laboranter, der er omfattet af bekendtgørelse om laborantuddannelsen, jf. lov om erhvervsskoler.
Ved videregående teknikere forstås personer med en videregående teknikeruddannelse efter lov om videregående teknikeruddannelse m.v. eller personer med en uddannelse efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakadamiuddannelser), hvor uddannelsen efter arbejdsministerens bestemmelse kan sidestilles med de videregående teknikeres.
Ved arbejdsledere forstås personer, der fungerer som foresatte for ufaglærte eller faglærte med en erhvervsuddannelse. Det er en forudsætning, at arbejdslederen har et uddannelsesniveau, der ikke overstiger erhvervsuddannelserne samt, at arbejdslederfunktionen er den pågældendes hovedbeskæftigelsesfunktion.
- personer, der er ufaglærte,
- personer der har en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
- personer med en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau ikke overstiger erhvervsuddannelsen eller et niveau, der kan sidestilles hermed,
- laboranter, merkonomer, teknonomer, datanomer og videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelse efter arbejdsministerens bestemmelse,
- arbejdsledere,
- selvstændige erhvervsdrivende, hvis uddannelsesbaggrund kan sidestilles med ufaglærtes, erhvervsuddannedes, merkonomers, teknonomers, datanomers eller videregående teknikeres, og
- personer med en anden og højere uddannelse end nævnt under nr. 1-6, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau og længde maksimalt svarer til niveauet og længden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangkrav til uddannelsen, der forudsætter bestået gymnasie-, HF- eller HH/HTX-uddannelse.
Personer med en uddannelse, der er afløst af ny tilsvarende uddannelse, har adgang, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
§ 2
En ledig, der er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52a, stk. 1 og § 55, stk. 1, har efter eget valg adgang til arbejdsmarkedsuddannelser i op til 6 uger. Deltagelse i uddannelse som ledig efter lov om orlov § 2, stk. 4 fratrækkes 6 ugers perioden, jf. § 43.
En ledig, der har opbrugt adgangen efter stk. 1, opnår adgang til deltagelse i en ny 6 ugers periode, hvis den ledige starter på en ny dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er en betingelse for at få adgang efter stk. 1 - 2 , at den ledige opfylder de generelle adgangskrav og aldersbetingelserne i dette kapitel og ikke har opbrugt 6 ugers perioden efter § 43.
Deltagelse efter stk. 1 - 2 kan ikke ske som led i en individuel handlingsplan efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 3
En ledig, der er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52a, stk. 1 og § 55, stk. 1, har adgang til kompetencegivende uddannelse, ordinære og særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb efter lovens § 3, nr. 1 og 2, der er rettet mod flaskehalsområder eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder, jf. dog stk. 3.
Den ledige skal i øvrigt opfylde de generelle adgangskrav og aldersbetingelserne i dette kapitel.
Det er en betingelse for at få adgang efter stk. 1, at uddannelsesinstitutionen og Arbejdsmarkedsrådet har indgået en aftale, jf. § 19 a og § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Deltagelse efter stk. 1 kan ikke ske som led i en individuel handlingsplan i henhold til reglerne i lov en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 4
En ledig, som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har adgang, når den ledige har accepteret et tilbud om uddannelse, der er afgivet som led i en individuel handlingsplan i henhold til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Den ledige skal i øvrigt opfylde de generelle adgangskrav og aldersbetingelserne i dette kapitel.
§ 5
Ledige, som er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen for at få adgang.
§ 6
En ledig kontanthjælpsmodtager eller en ledig, som er under aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik har adgang, når der foreligger en aftale med den pågældendes kommune om deltagelse.
Den ledige skal i øvrigt opfylde de generelle adgangskrav og aldersbetingelserne i dette kapitel.
§ 7
En person, som ikke er dagpengeberettiget og ikke oppebærer kontanthjælp, har adgang, når vedkommende opfylder de generelle adgangskrav og aldersbetingelserne i dette kapitel.
§ 8
Deltageren skal være fyldt 20 år ved uddannelsens begyndelse, jf. dog stk. 2.
Personer under 20 år har adgang, når de
- har gennemført en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, eller
- er omfattet af en jobrotation, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller
- på grund af krav i anden lovgivning skal have en uddannelse, som ikke kan opnås på anden måde eller
- i henhold til en uddannelseskontrakt, der er indgået med en virksomhed, skal deltage i arbejdsmarkedsuddannelser.
§ 9
Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at en person under 20 år har adgang til uddannelsen,
- når personen forud for uddannelsens start foreviser en erklæring fra en arbejdsgiver, der ønsker den pågældendes deltagelse i uddannelsen, eller
- når særlige grunde taler herfor og/eller den unge har afbrudt eller ikke ønsker en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser.
§ 10
Der er ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse for en person,
Personer under uddannelse har adgang, når de i henhold til en uddannelseskontrakt, der er indgået med en virksomhed, skal deltage i arbejdsmarkedsuddannelser.
- som er sygemeldt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde på normale løn- og arbejdsvilkår eller særlige vilkår efter gældende regler herom for revalidenter og andre,
- som er under uddannelse på en af de uddannelser, der er nævnt i § 1, jf. dog stk. 2, eller på en højere- eller videregående uddannelse,
- som aftjener værnepligt, eller
- som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Dog kan frihedsberøvede, efter nærmere aftale med kriminalforsorgen, få adgang, når uddannelsen indgår i den afsluttende del af resocialiseringsprocessen og er et led i en udslusningsplan.
§ 11
Adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne har personer, der opfylder adgangskravene og aldersbetingelserne i kapitel 1 og 2 , når de
Færinger og grønlændere har dog adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, når de opfylder adgangskravene og aldersbetingelserne i kapitel 1 og 2.
- har fast bopæl i Danmark eller
- beskæftigelse i Danmark.
§ 12
Adgang til en uddannelse kan afslås, hvis en ansøger har deltaget i flere uddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager.
§ 13
Adgang til uddannelserne kan ikke betinges af organisationstilhør eller medlemsskab af en arbejdsløshedskasse.
§ 14
Ansøgere med dansk som andetsprog skal have opnået danskkundskaber svarende til et niveau fastlagt efter retningslinier fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
§ 15
Deltagere i kompetencegivende uddannelse skal ud over de generelle adgangskrav og aldersbetingelser i kapitel 1 opfylde de specielle adgangskrav i den enkelte uddannelsesplan.
Deltagere i sammenhængende uddannelsesforløb skal ud over de generelle adgangskrav og aldersbetingelser i kapitel 1 opfylde de specielle adgangskrav i uddannelsesplanen for det sammenhængende forløb og de specielle adgangskrav efter stk. 1 for de kompetencegivende uddannelser, der indgår i forløbet.
§ 16
Adgang til særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge har personer, der opfylder de generelle adgangskrav og aldersbetingelser i kapitel 1, og
Adgang til særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for indvandrere har personer, som er to-sprogede og har dansk som andetsprog, samt opfylder de generelle adgangskrav og aldersbetingelser i kapitel 1.
Deltagere i særligt tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb skal ud over de i stk. 1 nævnte betingelser opfylde de specielle adgangskrav i uddannelsesplanen for uddannelsesforløbet og de specielle adgangskrav for de kompetencegivende uddannelser, der indgår i forløbet, jf. § 15, stk. 2.
- har opnået asyl i Danmark, eller
- har opnået humanitær opholdstilladelse i Danmark, eller
- har opnået opholdstilladelse som familiesammenførte til flygtninge i Danmark.
§ 17
Adgang til særligt udviklet og tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for unge ledige har personer, der er over 18 år og under 25 år ved uddannelsens start, og omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Deltagere skal udover stk. 1 opfylde de specielle adgangkrav i uddannelsesplanen for uddannelsesforløbet.
Ved deltagelse i kompetencegivende uddannelse under særligt udviklet og tilrettelagt sammenhængende uddannelsesforløb for unge ledige skal de specielle adgangsbetingelser i den enkelte uddannelsesplan være opfyldte, jf. § 15, stk. 1.
§ 18
Deltagere i individuel kompetenceafklaring skal udover de generelle adgangskrav og aldersbetingelser i kapitel 1 opfyldede specielle adgangskrav i styrings- og indholdsbeskrivelsen og i den enkelte særlige indholdsbeskrivelse.
§ 19
Ansøgningsskema om adgang til arbejdsmarkedsuddannelseskal med arbejdsløshedskassens attestation efter stk. 2 afleveres af ansøgeren til uddannelsesstedet inden uddannelsens start.
For ledige, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, skal arbejdsløshedskassen attestere:
Arbejdsløshedskassen kan tidligst afgive sin attestation 2 måneder inden uddannelsens start.
Hvis et ansøgningsskema med arbejdsløshedskassens attestation ikke er afleveret inden uddannelsens start bortfalder adgangen.
- om den ledige befinder sig i dagpengeperioden eller i aktivperioden ved uddannelsens start, og om datoen for overgang til aktivperioden, jf. reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
- om den ledige helt eller delvist har forbrugt af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, jf. § 43.
Uddannelsesstedet træffer endelig administrativ afgørelse i tvivlsspørgsmål om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 4, er afleveret rettidigt.
§ 20
Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 2, som deltager i uddannelse efter lovens § 3, nr. 1-3 eller § 4, hvortil der ydes tilskud og som afholdes efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og som opfylder adgangskravene og aldersbetingelserne i kapitel 1-2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.
For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, med ret til godtgørelse efter stk. 1, anses arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende som indtægt.
§ 21
For deltagere på virksomhedstilpasset uddannelse med nedsatte statstilskud (VTP-uddannelse), der forud for og/eller under deltagelsen er ansat på virksomheden, udgør godtgørelsen halvdelen af det højeste ugentlige dagpengebeløb, der er nævnt i § 24, stk. 1.
For en ledig dagpengeberettiget deltager med ret til indtil 6 ugers selvvalgt uddannelse, som har ret til godtgørelse efter § 20, beregnes godtgørelsen efter §§ 24-25, når vedkommende efter uddannelsen er sikret beskæftigelse på virksomheden
§ 22
Deltagere på uddannelse, der afholdes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed (IDV-uddannelse), har ikke ret til godtgørelse, jf. § 20, stk. 1.
§ 23
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at personer, som deltager i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet, kan få godtgørelse, når uddannelsen ikke kan gennemføres her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge uddannelsen til udlandet.
§ 24
For deltagere i heltidsundervisning beregnes godtgørelsen pr. undervisningsuge til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.
For deltagere i deltidsundervisning nedsættes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningslektioner.
§ 25
For personer, som udfører deres beskæftigelse delvist under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det antal timer i hvilke beskæftigelsen udføres.
§ 26
Godtgørelse kan kun udbetales for den tid, som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-4.
En deltager, der har ret til godtgørelse efter § 20, har ret til godtgørelse, hvis uddannelsen afbrydes på grund af uforudsete forhold på uddannelsesstedet. Godtgørelse skal udbetales for den 1. dag , undervisningen har været indstillet.
I sammenhængende forløb efter lovens § 3, nr. 2, kan der indgå uddannelsespraktik og ferie.
Godtgørelse efter stk. 1 fratrækkes hævet feriegodtgørelse.
Holder uddannelsesstedet lukket for undervisning den 1. maj, Grundlovsdag eller fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, har dagpengeberettigede ledige deltagere, der har ret til godtgørelse efter § 20, ret til godtgørelse for disse dage.
Til en ledig dagpengeberettiget deltager, der har ret til godtgørelse efter § 20og som på grund af deltagelsen mister indtægt for søgnehelligdage i uddannelsesperioden, udbetales der godtgørelse for sådanne dage.
En deltager, der har ret til godtgørelse efter § 20, har ret til godtgørelse, hvis deltageren ikke har deltaget i undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale eller lægeundersøgelse eller indkaldelse til session. Godtgørelse udbetales for den dag samtalen, lægeundersøgelsen eller sessionen har fundet sted.
§ 27
Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 4, 5 og 6. Refusionen, kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.
Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.
Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.
§ 28
Ved deltagelse i uddannelse efter lovens § 3, nr. 1-4 og § 4 har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, ret til befordringstilskud, hvis deres daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.
Tilskuddet for deltagere, der er i beskæftigelse under uddannelsen, er 0,72 kr. pr. kilometer (5. juli 1999) regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. For andre deltagere er tilskuddet 1,34 kr. pr. kilometer. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.
Tilskuddet pr. dag kan højst udbetales for 120 km, efter at der er fratrukket et beløb for de første 24 km, jf. stk. 1.
§ 29
Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og som under deltagelse i uddannelse efter lovens § 3, nr. 1-4 og § 4 er indkvarteret uden for udddannelsesstedet, har ret til daglig befordringstilskud svarende til tilskuddet for andre end beskæftigede efter § 28. Indkvarteringsstedet regnes for bopæl.
§ 30
Ved deltagelse i uddannelse efter lovens § 3, nr. 1-4 og § 4 har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og som under uddannelsen er indkvarterede, ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:
Befordringstilskuddet udbetales efter taksterne i § 28, stk. 2.
- ved uddannelsens start og afslutning,
- ved søgnehelligdage og
- hver weekend.
§ 31
Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til befordringstilskud.
§ 32
Deltagere på uddannelse, som afholdes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed (IDV-uddannelse), har ikke ret til befordringstilskud.
§ 33
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet, kan få befordringstilskud, når uddannelsen ikke kan gennemføres her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge uddannelsen til udlandet.
§ 34
Ved deltagelse i uddannelse efter lovens § 3, nr. 1-4 og § 4 har beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 2, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, og som er indkvarterede uden for deres bopæl, ret til tilskud til kost og logi, hvis de har mere end 120 km i transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur eller det af tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for deres bopæl, jf. dog stk. 3.
Tilskuddet til dokumenterede og udokumenterede udgifter til kost og logi udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser.
Tilskuddet til kost og/eller logi bortfalder, hvis uddannelsesstedet tilbyder kost og/eller logi.
§ 35
Hvis uddannelsen foregår på den virksomhed, hvor deltageren er ansat, bortfalder retten til tilskud til kost og logi.
§ 36
Deltagere på uddannelse, som afholdes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed (IDV-uddannelse), har ikke ret til tilskud til kost og logi.
§ 37
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser i udlandet, kan få tilskud til kost og logi, når uddannelsen ikke kan gennemføres her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge uddannelsen til udlandet.
§ 38
Godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af kassen. Arbejdsformidlingen administrerer og udbetaler godtgørelse og befordringstilskud til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
§ 39
Tilskud til kost og logi administreres og udbetales af uddannelsesstedet.
§ 40
Uddannelsesstedets ledelse udfærdiger en attest om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. Attesten skal afleveres til arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen inden der sker udbetaling af godtgørelse eller tilskud til befordring.
§ 41
Den, der administrerer godtgørelse eller tilskud, kan kræve dokumentation for deltagerens
- indtægt før tilmelding, jf. §§ 20 og 27,
- udgifter til logi, jf. § 34, stk. 2.
§ 42
Ansøgningsskemaer til godtgørelse og befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal af ansøgeren afleveres til den, der administrerer reglerne herom, jf. §§ 38-41.
Ansøgningsskemaet skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag, ellers bortfalder retten til den pågældende ydelse. Arbejdsgiveren vil også miste retten til eventuel refusion, jf. § 27.
Den, der administrerer reglerne om godtgørelse eller tilskud, jf. §§ 38-41 træffer endelig administrativ afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2 er afleveret rettidigt.
§ 43
For en ledig dagpengeberettiget, der har fået adgang efter § 2, fratrækkes perioder, der er anvendt til uddannelse som ledig efter lov om orlov i den 6 ugers periode, hvori der er mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse og modtage godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed.
Arbejdsløshedskassen skal opgøre hvor mange dage, der er udbetalt godtgørelse til den ledige efter stk.1, og orlovsydelse efter lov om orlov.
Godtgørelse efter § 20 medregnes kun ved opgørelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor godtgørelsen er udbetalt for mindst én hel dag, svarende til 6-8 undervisningslektioner.
§ 44
Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, være tilmeldt Arbejdsformidlingen og stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen, medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget denne betingelse, jf. stk. 2.
Arbejdsformidlingen kan efter ansøgning fra den ledige træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde i uddannelsesperioden og/eller praktikperioden, hvis
Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige.
- der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,
- Arbejdsformidlingen skønner, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov,
- uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, eller
- uddannelsen er kortvarig.
§ 45
Afslår den ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i uddannelses- og/eller praktikperioden et formidlet arbejde uden gyldig grund, betragtes den ledige som selvforskyldt ledig. Reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed og selvforskyldt ledighed finder tilsvarende anvendelse på udbetalingen af godtgørelse.
Hvis en ledig, der modtager godtgørelse, afslår et arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse.
§ 46
For ledige, som deltager i arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til § 2 medregnes perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter denne bekendtgørelse i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 47
Afgørelse om
Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klagen indgives skriftligt til den, der har truffet afgørelsen.
Den, der har truffet afgørelsen, afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes. Såfremt klagen ikke imødekommes, skal den med en udtalelse sendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når der er en særlig grund hertil.
- adgang til uddannelserne efter kapitlerne 1-2
- godtgørelse efter kapitlerne 4-6 og 12
- refusion efter kapitel 7
- befordringstilskud efter kapitel 8
- tilskud til kost og logi efter kapitel 9
- tilbagebetaling efter § 51
§ 48
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 49
En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn og arbejdstider i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.
For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer og uddannelsesstedets ledelse.
§ 50
Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsmarkedsstyrelsen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.
§ 51
Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
§ 52
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
Denne bekendtgørelse har virkning for ansøgninger om adgang til arbejdsmarkedsuddannelse, som starter den 1. januar 2000 eller senere.
§ 53
Bekendtgørelse nr. 944 af 16. december 1998 om adgang og deltagerstøtte ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser ophæves samtidig.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. december 1999, den 29. december 1999
/Inge Mærkedahl Kaj Ove Christiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999