Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

Formålet med den aktive arbejdsmarkedsindsats er at give arbejdsgivere, beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende tilbud, der kan bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, herunder at give ledige mulighed for på et tidligt tidspunkt at dygtiggøre sig og dermed forbedre deres mulighed på arbejdsmarkedet.

Arbejdsformidlingen har som et neutralt og landsdækkende system formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, og skal yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan aftale, at formidlingen for en eller flere persongrupper overtages af (amts)kommunen, jf. dog § 15, stk. 1. Overtager (amts)kommunen formidlingen af arbejde, finder reglerne om formidling i § 32 og § 36 tilsvarende anvendelse.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud i henhold til kapitel 5-9, 11-12 og afsnit III til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Kommunerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbud efter kapitel 5-8 og 11 til ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om aktiv socialpolitik.

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik, til førtidspensionister, til personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social service.Reglerne om formidling i bekendtgørelsens § 32 og § 36 finder anvendelse.

(Amts)kommunen skal orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den ønsker at formidle arbejde til den i stk. 1 nævnte gruppe, og såfremt den ikke længere ønsker at varetage denne opgave.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af Arbejdsformidlingen, der vedrører Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen indenfor rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de af Arbejdsministeren fastsatte regler ved:

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 2, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

1. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

1. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

1. Samordning af Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.

1. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

1. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen af arbejdsmarkedet i regionen.

1. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Arbejdsmarkedsrådet kan beslutte at indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om erhvervsrettede uddannelsesforløb, som ledige i dagpengeperioden kan deltage i med uddannelsesgodtgørelse uden udarbejdelse af individuel handlingsplan. Aftalerne kan indgås inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er eller kan forventes gode beskæftigelsesmuligheder.

Arbejdsmarkedsrådet skal ud fra en vurdering af, hvem der har en særlig risiko for langvarig ledighed, fastsætte retningslinier for, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der kan tilbydes en tidlig fleksibel indsats. Arbejdsformidlingen afgør ud fra individuelle kriterier, hvilke ledige, herunder ledige der ikke er omfattet af Arbejdsmarkedsrådets retningslinier, der skal tilbydes en tidlig fleksibel indsats. I den individuelle vurdering kan detindgå, at ledige har haft et langt opsigelsesvarsel forud for ledigheden.

Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at arbejdsløshedskasserne underrettes om, hvilke ledige, der er omfattet af Arbejdsmarkedsrådets retningslinier efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne kan henlede Arbejdsformidlingens opmærksomhed på ledige medlemmer, som af Arbejdsløshedskassen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan efter aftale lade andre gennemføre tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, herunder rekvirere kurser og uddannelser m.v. mod betaling.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelsen af tilbuddene.

Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. §§ 62, 63 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 32 og § 36 tilsvarende anvendelse.

Ansvaret for indberetninger til brug for statistiske opgørelser vedrørende personer, der modtager tilbud i henhold til denne bekendtgørelse, påhviler den myndighed, som afgiver tilbudet.

Ansvaret for statistiske indberetninger af dagpengemodtagere til CRAM påhviler arbejdsløshedskasserne. Ansvaret for statistiske indberetninger af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen kan dog aftale med en kommune, at kommunen overtager ansvaret for indberetning af ledige kontanthjælpsmodtagere til CRAM.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde følgende:

(Amts)kommunen kan tilbyde ledige kontanthjælpsmodtagere følgende:

Tilbud til ledige gives på grundlag af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger om arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 5.

Tilbud til ledige skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, jf. dog § 44, stk. 2 og 3.

1. formidling af arbejde, jf. kapitel 4,

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. arbejdspraktik, jf. kapitel 9,

1. jobrotation, jf. kapitel 10,

1. uddannelse, jf. kapitel 11 og

1. andre aktiviteter, jf. kapitel 12.

1. information og vejledning, jf. kapitel 5,

1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,

1. jobtræning, jf. kapitel 7,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 8,

1. jobrotation, jf. kapitel 10,

1. uddannelse, jf. kapitel 11.

Tilbuddene kan gives enkeltvis eller i en kombination af flere tilbud, hvis det er mere hensigtsmæssigt for at opnå beskæftigelse.

Tilbud efter kapitel 5, for så vidt angår vejledningsforløb, samt efter kapitel 6-9 og 11 kan af Arbejdsformidlingen gives til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. dog § 8.

Det er en betingelse for afgivelse af tilbud i henhold til kapitel 5, for så vidt angår vejledningsforløb, samt efter kapitel 6-9 og 11, at kravet om ledighed er opfyldt på tidspunktet for tilbuddets afgivelse, jf. dog § 110, stk. 5, og at medlemmet er dagpengeberettiget ogstår til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltagelse i tilbud samt deltagelse i uddannelse efter § 135sidestilles med ledighed.

Tilbud kan gives i dagpengeperioden og aktivperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aktivperioden er den periode, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud kan endvidere gives til ledige, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilbud, der er afgivet i dagpengeperioden, kan række ind i aktivperioden. Tilbuddet kan dog ikke række ud over den dato, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 52 a, stk. 1 og stk. 2, eller § 55, stk. 1 og stk. 2, eller berettiget til en ydelse efter § 55, stk. 4, ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forud for afgivelse af tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse efter kapitel 5, og 7-11 og 12, udarbejdes en individuel handlingsplan, jf. kapitel 6. Dette gælder dog ikke ved generel information og vejledning, og ved vejledningsforløb forud for udarbejdelse af en handlingsplan.

I forbindelse med opkvalificerende kurser, herunder omskoling og efteruddannelse, som umiddelbart vil kunne forbedre den lediges mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse, kan Arbejdsformidlingen give et tilbud om uddannelse, jf. kapitel 11, uden at udarbejde en handlingsplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres.

Alle arbejdssøgende kan stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, uanset hvor i landet de måtte ønske det.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region hvor de bor, medmindre andet er aftalt regionerne imellem.

Kommunen sørger for, at ledige kontanthjælpsmodtagere, som modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes Arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde. Dette gælder uanset, om kommunen tillige formidler arbejde til denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

Ledige kontanthjælpsmodtagere, der tilmeldes Arbejdsformidlingen, jf. stk. 1, skal ved tilmelding have udleveret et fremmødekort med en kontaktdato.

Hvis en ledig kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af stk. 1, afslår et formidlet arbejde, udebliver fra en formidlingssamtale eller ikke kontakter Arbejdsformidlingen på kontaktdagen, skal Arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, jf. § 23, stk. 3, og § 32, stk. 5, med henblik på en rådighedsvurdering.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpengeeller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal straks ved ledighedens indtræden give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen.

Hvis Arbejdsformidlingen er lukket på den første ledighedsdag, udsættes tilmeldingen til første dag, Arbejdsformidlingen har åbent.

Hvis det ledige medlem i særlige tilfælde af Arbejdsformidlingen har fået tilladelse til at udsætte tilmeldingen, skal den ledige møde på den dag, der fastsættes af Arbejdsformidlingen.

Hvis det ledige medlem er forhindret i at tilmelde sig Arbejdsformidlingen, fordi den ledige arbejder på deltid eller søger et bestemt arbejde i Arbejdsformidlingens åbningstid, skal den ledige tilmelde sig personligt på den første dag, det er muligt.

Hvis det ledige medlem er forhindret i at give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen på den første ledighedsdag, fordi medlemmet deltager i en uddannelse, der gennemføres i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og den ledige i henhold til denne lov skal stå til rådighed for formidlet arbejde, skal den ledige tilmelde sig telefonisk på Arbejdsformidlingen på den første ledighedsdag. Ved den telefoniske tilmelding meddeler Arbejdsformidlingen den ledige, hvornår vedkommende skal give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt den ledige udebliver fra det personlige fremmøde.

Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver ledig som følge af en virksomheds julelukning, fritages for pligten til at give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen, jf. stk. 1, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet senest på førstkommende hverdag efter julelukningen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om visse gruppers fritagelse eller fritagelse af særlige årsager for tilmelding på Arbejdsformidlingen, samt om at tilmelding sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Et medlem, der indgår i en arbejdsfordeling efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om supplerende dagpenge, skal ikke tilmelde sig personligt på Arbejdsformidlingen.

Et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som bliver ledig på en søgnehelligdag, skal ikke tilmelde sig Arbejdsformidlingen, såfremt medlemmet genoptager arbejdet umiddelbart efter søgnehelligdagen.

Ved tilmelding modtager ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et dagpengekort med Arbejdsformidlingens påstempling, der er dokumentation for, at vedkommende er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Ved tilmeldingen giver Arbejdsformidlingen den arbejdssøgende information om Arbejdsformidlingens servicetilbud, kontakten med Arbejdsformidlingen samt om forpligtelser i forhold til Arbejdsformidlingen, herunder om afmelding.

Arbejdsformidlingen skal senest 4 uger efter tilmeldingen registrere oplysninger om den arbejdssøgende af arbejds- og uddannelsesmæssig karakter, som er af betydningfor at foretage formidling. Inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal Arbejdsformidlingen foretage registreringen inden 2 uger.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere er forpligtet til at møde til aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis Arbejdsformidlingen indkaldervedkommende skriftligt og personligt.

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige udebliver fra aktiviteter på Arbejdsformidlingen, hvortil vedkommende er indkaldt personligt og skriftligt. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Arbejdssøgende, som ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, har pligttil at give Arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Den ledige skriver under på en erklæring om, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er fyldestgørende og korrekte.

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige ikke vil give oplysninger efter stk. 1 eller ikke vil underskrive en erklæring efter stk. 2. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Står den arbejdssøgende ikke til rådighed for formidling på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, skal der straks gives Arbejdsformidlingen besked herom. Arbejdssøgende, der ønsker at afholde ferie, skal senest 14 dage før feriens afholdelse give Arbejdsformidlingen besked herom.

Arbejdsformidlingen skal afholde samtale med ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse1)senest efter 3 måneders ledighed med henblik på en vurdering af, om den ledige umiddelbart kan formidles arbejde, eller om den ledige skal have andre tilbud, herunder om der skal tilbydes en tidlig fleksibel indsats efter § 7.

Såfremt den ledige benytter sig af adgangen til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om orlov, eller adgangen til arbejdsmarkedsuddannelse i op til 6 uger, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelse, kan Arbejdsformidlingen afholde samtalen senere end efter 3 måneders ledighed. Det samme gælder, hvis den ledige benytter sig af retten til at søge optagelse på et erhvervsrettet uddannelsesforløb efter § 135. Samtalen skal dogafholdes umiddelbart efter den lediges ophør i uddannelsen.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere skal have tilbagevendende kontakt med Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter generelle retningslinier for, hvorledes kontakten med den ledige vedligeholdes, hvis vedkommende ikke har haft registreret kontakt med Arbejdsformidlingen i en af Arbejdsmarkedsrådet fastsat periode.

Såfremt Arbejdsformidlingen ikke modtager tilbagemelding fra den ledige på kontakten, jf. stk. 1, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Ledige, der af Arbejdsformidlingen har fået udleveret et fremmødekort med en kontaktdato, afmeldes af Arbejdsformidlingen, hvis de ikke kontakter Arbejdsformidlingen på kontaktdagen. Arbejdsformidlingen underretter den ledige om afmeldingen. Ved afmelding af ledige kontanthjælpsmodtagere underrettes endvidere kommunen, jf. § 15, stk. 3. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Påbegynder den ledige fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed eller bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed eller af andre årsager ikke ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen underretter vedkommendes arbejdsløshedskasse/kommune om afmeldingen.

Arbejdsløshedskassen skal afmelde et medlem, når vedkommende har anmodet arbejdsløshedskassen herom. Det samme gælder, såfremt medlemmet modtager efterløn, jf. § 75a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forudgående drøftelse med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at kasserne skal afmelde ledige, som ikke har modtaget dagpenge de sidste 14 dage i den seneste dagpengeperiode. Kassen skal forinden underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt Arbejdsformidlingen, medmindre vedkommende tilkendegiver fortsat at ville stå tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassernes afmelding, jf. stk. 2 og 3, skal ske ved hjælp af elektronisk dataoverførsel.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter efter drøftelse med direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen hvilke arbejdsløshedskasser, der skal foretage den elektroniske afmelding on-line og datoen for overgang til on-line afmelding.

Arbejdsformidlingen sender kvittering til arbejdsløshedskassen ved afmeldinger efter stk. 2-5.

Ved afmelding efter stk. 1 underretter Arbejdsformidlingen vedkommende om afmeldingen og om eventuel gentilmelding, jf. § 27.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig i forbindelse med gennemført formidling til ordinær fuldtidsbeskæftigelse, ved formidling af deltidsforsikrede til deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, såfremt beskæftigelsesperioden er af mindst 14 dages varighed, samt ved den lediges overgang til børnepasningsorlov.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig, der har været registreret som sygemeldt i mindst 14 dage, medmindre den ledige er registreret som personligt tilmeldt. Arbejdsformidlingen skal forinden underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt Arbejdsformidlingen, medmindre vedkommende tilkendegiver ikke længere at være sygemeldt.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig, hvis Arbejdsformidlingen ikke kan få pågældendes adresse oplyst, og en henvendelse til arbejdsløshedskassen ikke har løst problemet.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig, hvis Arbejdsformidlingen ikke kan få oplysninger til brug for formidlingefter § 21, stk. 1, og den ledige ikke reagerer på Arbejdsformidlingens kontakt herom. Arbejdsformidlingen skal forinden underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig ved iværksættelse af tilbud, når den ledige i henhold til § 130 ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde. Det samme gælder ved deltagelse i tilbud om uddannelse i udlandet i tilfælde, hvor den ledige ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde i henhold til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om rådighed.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig ved overgangen til uddannelsesorlov, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om, at den ledige skal stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperioden, jf. lov om orlov.Arbejdsformidlingen afmelder endvidere en ledig, som påbegynder et kursus med kursusgodtgørelse, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om, at den ledige skal stå til rådighed for formidlet arbejde under kurset, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Efter retningslinier, der fastlægges af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter aftale med direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, kan Arbejdsformidlingen afmelde ledige i tilfælde, hvor der opstår tvivl om den lediges tilhørsforhold til en arbejdsløshedskasse, og hvor den ledige ikke reagerer på Arbejdsformidlingens henvendelse herom.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig kontanthjælpsmodtager, når kommunen underretter Arbejdsformidlingen om, at den ledige ikke længere skal være tilmeldt. Arbejdsformidlingen underretter vedkommende om afmeldingen.

Arbejdsformidlingen underretter vedkommende og dennes arbejdsløshedskasse om afmelding efter stk. 1-7, samt om eventuel gentilmelding, jf. § 27. Ved afmelding af kontanthjælpsmodtagere efter stk. 1 og 4 underrettes endvidere kommunen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter aftale med direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffe beslutning om, at der som led i et forsøg skal gælde særlige afmelderegler i enkelte regioner og med deltagelse af udvalgte arbejdsløshedskasser. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Er den ledige blevet afmeldt på Arbejdsformidlingen, jf. §§ 24 og 25, skal vedkommende straks ved fornyet ledighed eller sygdomsophør med efterfølgende ledighed gentilmelde sig på Arbejdsformidlingen efter reglerne i § 16. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse er gentilmelding en betingelse for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen.

Arbejdsformidlingen formidler kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende, jf. § 2.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde virksomheder og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved forskellige typer af formidling.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde jobformidling, hvor der formidles arbejdssøgende til konkrete job. Der skal ved udvælgelsen af egnede arbejdssøgende være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen.

Arbejdsformidlingen skal endvidere tilbyde åben formidling, hvor Arbejdsformidlingen medvirker til at bringe arbejdssøgende og arbejdsgivere i kontakt med hinanden, uden at der er tale om henvisning, jf. § 32. Ved kontakten mellem den arbejdssøgende og virksomheden har Arbejdsformidlingen mulighed for at yde service og vejledning.

Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de ajourførte oplysninger, Arbejdsformidlingen har registreret om de arbejdssøgendes kvalifikationer, jobønsker og den personlige kontakt med den arbejdssøgende.

Formidling af arbejde skal ske ved henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.

Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig, og der holdes en formidlingssamtale med den arbejdssøgende, forinden der formidles. Hvis formidlingssamtalen sker telefonisk, skal den ledige gøres bekendt med, at samtalen sker med henblik på en formidling.

Bestemmelserne i stk. 2 kan fraviges i særlige situationer, f.eks. i forbindelse med korttidsformidling, herunder kan henvisningen ske telefonisk. Den ledige skal gøres bekendt med, at samtalen sker med henblik på en formidling.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er henvist til arbejde.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen/kommunen i de tilfælde, hvor den ledige ikke er mødt op til samtale hos Arbejdsformidlingen, ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underettes.

Ved formidling efter § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, underretter (amts)kommunen Arbejdsformidlingen i de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde.

Arbejdsgiveren har pligt til straks at give Arbejdsformidlingen meddelelse om resultatet af formidlingen, herunder hvis den ledige ikke er blevet ansat, eller hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter overtagelsen.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for særlige formidlingsaktiviteter i regionen. Særlige formidlingsaktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Arbejdsformidlingen skal kræve betaling for formidling af arbejdssøgende til private, der på forretningsmæssig basis driver virksomhed som udlejer af arbejdskraft eller som formidlere af arbejdskraft (vikarbureauer). Betaling skal kræves, når den arbejdssøgende formidles til bureauet/formidleren med henblik på udlejning/videreformidling til en arbejdsgiver.

Betaling efter stk. 1, beregnes efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. Finansministeriets Budgetvejledning.

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen modtager skriftlige og fyldestgørende oplysninger fra en faglig organisation om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fra iværksættelsen af strejken, lockouten eller blokaden, ophøre med al formidling til den pågældende arbejdsgiver.

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Såfremt strejken, lockouten eller blokaden, hæves, kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, skal formidlingen genoptages.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt vejledning om valg af erhverv og uddannelse, jf. lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft og uddannelsesforhold.

Arbejdsformidlingen skal informere om mulighederne for orlov, jf. lov om orlov.

Arbejdsformidlingen skal informere ledige, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige virksomheder om mulighederne og rettighederne efter denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingen skal så tidligt som muligt informere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse om muligheden for at modtage vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om muligheden for at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vejledning.

Vejledningens indhold, form og varighed skal tilpasses den lediges forudsætninger og behov.

Den ledige kan på begæring få vejledning som en individuel samtale. Vejledning kan endvidere tilbydes som kortere eller længerevarende vejledningsforløb.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om et længerevarende vejledningsforløb, hvori der indgår undervisning, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 11.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde uddannelsesrådgivning med henblik på formulering og afhjælpning af virksomhedens uddannelsesbehov, samt videreformidling af uddannelsesbehovet til relevante uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde information og vejledning om uddannelse og omskoling ved virksomhedsindskrænkning eller lukning m.v.

Arbejdsformidlingen kan derudover tilbyde andre serviceydelser, herunder bistand til etablering af jobrotationsordninger, personale- og uddannelsesplanlægning m.v.

(Amts)kommunen kan tilbyde information og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere.

Kommunen tilbyder rådgivning og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige i dagpengeperioden, der skal tilbydes en tidlig fleksibel indsats efter § 7, at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen har på begæring fra ledige i dagpengeperioden, der opfylder betingelserne i § 134, pligt til at udarbejde en individuel handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse.

Arbejdsformidlingen kan altid tage initiativ til at udarbejde en individuel handlingsplan i samarbejde med en ledig i dagpengeperioden, selv om den ledige ikke er omfattet af stk. 1 eller stk. 2.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige i aktivperioden og ledige, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om de ledige medlemmer, der er omfattet af en gruppe, der skal have udarbejdet en handlingsplan, jf. § 7, stk. 1.

Arbejdsformidlingen og en arbejdsløshedskasse kan aftale, at udarbejdelse af handlingsplanen først påbegyndes efter udløb af en frist på højest 4 uger fra underretning af arbejdsløshedskassen, inden for hvilken arbejdsløshedskassen kan aftale en samtale med den ledige med henblik på at forberede den ledige på udarbejdelsen af handlingsplanen.

Den aftalte frist kan fraviges, hvis den ledige skal påbegynde et tilbud inden fristens udløb.

Såfremt der er indgået en aftale efter stk. 2 skal Arbejdsformidlingen underrette den ledige herom samt om muligheden for at få en samtale med sin arbejdsløshedskasse forud for udarbejdelse af handlingsplanen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med Arbejdsformidlingen i forbindelse med forberedelse af handlingsplaner.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen udarbejder den individuelle handlingsplan sammen med den ledige. Handlingsplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og underskrives af begge parter.

Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

I aktivperioden kan Arbejdsformidlingen endvidere fastsætte de arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter under hensyn til den lediges kvalifikationer og muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Handlingsplanen for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal indeholde oplysninger om:

1. den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter,

1. eventuelt aftalte tilbud,

1. ansvaret for tilmelding til tilbud,

1. tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

1. opfølgningskontakt.

Tilbud om uddannelse, hvor forsørgelsesgrundlaget er uddannelsesgodtgørelse og tilbud om arbejdspraktik, hvor forsørgelsesgrundlaget er praktikydelse, gives med forbehold for, at betingelserne for at modtage den omhandlede ydelse i øvrigt er opfyldte.

Handlingsplanen for en kontanthjælpsmodtager indeholder oplysninger om den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter samt eventuelt aftalte tilbud.

Når der er udarbejdet eller revideret en handlingsplan for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi heraf.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom.

Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal have et tilbud, der ikke er indeholdt i den individuelle handlingsplan, skal planen revideres, jf. § 13, stk. 3.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode om at få revideret sin handlingsplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, f.eks. ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om handlingsplanen skal revideres.

Hvis handlingsplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om jobtræning.

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes i kombination med uddannelse, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Jobtræning kan efter aftale med arbejdsgiveren kombineres med uddannelse, jf. § 61.

Tilbud om jobtræning kan gives hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det påhviler Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

Ved ansættelse hos private arbejdsgivere skal ansættelsesaftalen være aftalt til sammenlagt mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 53, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder.

I aktivperioden kan der maksimalt udbetales løntilskud i 6 måneder til den samme private arbejdsgiver.

Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere har ledige, som har været ansat i samme jobtræningsstilling i mere end 1 år, ret og pligt til vejledning om mulighederne for, hvorledes ordinær beskæftigelse kan opnås. Vejledningen skal herefter gives hvert halve år.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

Hvis der kan opnås enighed herom, kan Arbejdsmarkedsrådet i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.

1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,

1. statsinstitutioner og

1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 81 kr. (januar 1994) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime ydes kun:

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige løn.

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Eventuel over- og merarbejdsbetaling beregnes på grundlag af den i stk. 2 fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning.

Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver i aktivperioden ydes der befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178.

Når en person i jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal personen på den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give arbejdsløshedskassen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af personens eventuelle tidligere sygemeldinger.

Arbejdsløshedskassen underretter Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen vurderer, om kommunen skal inddrages med henblik på en fælles opfølgning på personens eventuelle sociale eller arbejdsmæssige problemer.

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give den ledige genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for, hvilke krav der kan stilles til en jobtræningsplads, for at den kan leve op til kravet om genoptræning af den ledige. Ved fastsættelsen af retningslinierne skal der tages udgangspunkt i, at regionen både skal kunne imødekomme de lediges rettigheder til aktivering og sikre muligheden for en tidlig målrettet indsats inden for de økonomiske rammer.

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og den lediges kvalifikationer.

Ved ansættelse i jobtræning med løntilskud hos private arbejdsgivere i mere end sammenlagt 6 måneder er arbejdsgiveren forpligtet til at tilbyde den ledige enten uddannelse eller ordinær ansættelse uden løntilskud. Perioden på sammenlagt 6 måneder opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales løntilskud, der omregnes til måneder.

Vælger arbejdsgiveren at tilbyde den ledige uddannelse, er det en betingelse for virksomheder med mere end 10 ansatte, at den ledige alene er beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion. Uddannelsesperiodens længde skal svare til mindst 1/12 af den samlede jobtræningsperiode. Uddannelsen skal afholdes indenfor den aftalte jobtræningsperiode.

Arbejdsgiverens uddannelsesforpligtelse efter stk. 1, kan ikke opfyldes via den almindelige genoptræning af den ledige, jf. § 56, eller via tilbud om uddannelse efter kapitel 11, jf. § 61, stk. 2 og § 81, stk. 2.

Ved tilbud om ordinær ansættelse uden løntilskud skal den efterfølgende ansættelsesperiode svare til tilskudsperiodens længde.

I forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning hos private arbejdsgivere, indgås en skriftlig aftale mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og arbejdsgiveren.

Aftalen skal indeholde oplysninger om:

Fastsættes tilskudsperiodens længde til mere end sammenlagt 6 måneder, skal aftalen tillige indeholde oplysninger om arbejdsgiverens forpligtelser efter § 58.

1. indholdet i jobtræningen,

1. den tilstræbte genoptræning og

1. tilskudsperiodens længde.

Tilbud om jobtræning til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan gives i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige,

1. der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et jobtræningsforløb. I undervisningsperioden skal der udbetales løn som i den øvrige del af jobtræningen. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen.

Ledige i jobtræning kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen få tilbud om uddannelse efter kapitel 11. I undervisningsperioden har den ledige orlov uden løn fra jobtræningspladsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan godkende, at jobtræning hos offentlige arbejdsgivere indgår som en del af en uddannelse. Det skal i den forbindelse sikres, at en godkendelse ikke berører andre myndigheders forpligtelser til at finansiere uddannelsen i medfør af anden lovgivning.

Jobtræning kan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige i jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse i henhold til § 69 - have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Hvis tilskudsperioden ved aftalen om oprettelse af en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 59, fastsættes til sammenlagt 6 måneder eller mindre, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen påse, at der ikke inden for de seneste 12 måneder har været ansat mere end én person med løntilskud eller tilskud i jobtræning, særligt tilrettelagt jobtræningsforløb/individuel jobtræning eller i tilbudefter §16 ilov om aktiv socialpolitik til varetagelse af den samme arbejdsfunktion. Arbejdsgiveren underskriver i den forbindelse på tro og love, at betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt.

Perioden på sammenlagt 6 måneder eller mindre efter stk. 1 opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales tilskud, der omregnes til måneder.

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,

1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

Antallet af ansatte med løntilskud i henhold tillov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 16 i lov om aktiv socialpolitik i private virksomheder må maksimalt udgøre

Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i tilfælde, hvor en ledig ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 10.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover

1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud eller tilskud og den tilsvarende periode året forud.

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med tilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud.

Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan etablere individuel jobtræning til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, f.eks. på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund. Arbejde i individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, jf. § 85.

Individuel jobtræning kan også etableres til ledige, der af andre grunde end nævnt i stk. 1 kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

I aktivperioden har ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 150, stk. 1.

Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Ved definitionen af offentlig arbejdsgiver finder § 50 tilsvarende anvendelse.

Ved individuel jobtræning hos private arbejdsgivere efter stk. 1 skal ansættelsen være aftalt til sammenlagtmindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 53, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder. Bestemmelserne i §§ 58, 59 og 64 finder i øvrigt anvendelse. Den i § 59 omhandlede aftale skal tillige indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse. Ved udbetaling af tilskud i form af et éngangsbeløb opgøres tilskudsperioder på sammenlagt 6 måneder som antal arbejdstimer, der omregnes til måneder.

Individuel jobtræning kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Den ledige kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

Individuel jobtræning kan etableres som projekter for flere ledige.

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen har etableret individuel jobtræning, skal udførelsen af forløbet så vidt muligt overlades til private.

Individuel jobtræning kan udbydes ved annoncering, eller ved at Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer.

Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse med projektydelse.

Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Projektydelsen pr. time aftales mellem de organisationer, der har forhandlingsretten på det pågældende område.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af arbejdsministeren.

Arbejdstiden i individuel jobtræning aftales individuelt mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den pågældende arbejdsgiver.

Arbejdstiden skal dog tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet, pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuel befordringsgodtgørelse, jf. § 83, ikke overstiger dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. For ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i samme lov, skal arbejdstiden tilrettelægges således, at den samlede ydelse, jf. 1. pkt., ikke overstiger 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Arbejdsvilkårene i individuel jobtræning i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Personer i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. For kontanthjælpsmodtagere gælder reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Individuel jobtræning for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan etableres i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en dansk arbejdsgiver/ organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i individuel jobtræning. I undervisningsperioden skal der udbetales projektydelse som i den øvrige del af den individuelle jobtræning. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen.

Ledige i individuel jobtræning kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen få tilbud om uddannelse efter kapitel 11. I undervisningsperioden har den ledige orlov uden løn fra jobtræningspladsen.

Individuel jobtræning kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af den lediges ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer.

Ved ansættelse i individuel jobtræning ydes der befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178.

Når en person i individuel jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal personenpå den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give arbejdsløshedskassen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af personens eventuelle tidligere sygemeldinger.

Arbejdsløshedskassen underretter Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen vurderer, om kommunen skal inddrages med henblik på en fælles opfølgning på personens eventuelle sociale eller arbejdsmæssige problemer.

Arbejde i offentlig eller privat individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af, om betingelsen efter stk. 1 er opfyldt.

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter § 167, stk. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om arbejdspraktik i en privat virksomhed med henblik på en vurdering af, om der kan ske ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden.

Tilbud om arbejdspraktik kan gives med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov for arbejdskraft og skal afdække, om den ledige umiddelbart kan ansættes i virksomheden, jf. stk. 1, eller om den ledige eventuelt skal have andre tilbud.

Tilbud om arbejdspraktik gives for mindst 2 og højest 4 sammenhængende uger, jf. dog § 96, stk. 3.

Deltagelse i arbejdspraktik skal svare til normal, fuld arbejdstid pr. uge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Arbejdspraktikken skal ligge i virksomhedens normale arbejdstid.

En ledig kan alene få ét tilbud om arbejdspraktik i den samme virksomhed, med mindre Arbejdsformidlingen vurderer, at et nyt praktikophold, henset til virksomhedens størrelse, kan være relevant for at afdække, om den ledige kan ansættes andetsteds i virksomheden.

Arbejdsformidlingen vurderer, om en virksomhed kan få ledige i arbejdspraktik.

I Arbejdsformidlingens vurdering efter stk. 1 kan det blandt andet indgå, om virksomheden i forvejen har ledige i arbejdspraktik, og om virksomheden tidligere har haft ledige i arbejdspraktik, uden at dette har ført til ansættelse.

Tilbud om arbejdspraktik kan ikke gives i en virksomhed, hvis Arbejdsformidlingen vurderer, at arbejdspraktikken etableres med henblik på udførelse af kortvarige, sæsonprægede arbejdsopgaver.

Arbejdsformidlingen og virksomheden aftaler indholdet i og varigheden af praktikopholdet.

Ophører praktikopholdet før det aftalte tidspunkt, jf. stk. 1, skal virksomheden give Arbejdsformidlingen meddelelse herom samt om årsagen hertil.

Ved afgivelse af tilbud om arbejdspraktik bevilger Arbejdsformidlingen en praktikydelse til den ledige med forbehold for, at den lediges arbejdsløshedskasse attesterer på bevillingen, at den ledige er dagpengeberettiget under hele praktikopholdet, jf. §§ 52 a og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen sender bevillingen til den lediges arbejdsløshedskasse til påtegning forud for påbegyndelse af arbejdspraktikken. Arbejdsløshedskassen sender den attesterede bevilling retur til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassen udbetaler praktikydelsen til den ledige. Praktikydelsen svarer til de dagpenge, som den ledige ellers ville være berettiget til. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge for.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale praktikydelse efter § 93, når

1. arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige har erklæret at have været i arbejdspraktik og

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt.

Praktikydelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden i henhold til § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Under sygdom, der opstår under praktikopholdet, kan den ledige ikke modtage praktikydelse.

Perioder med praktikydelse kan forlænges med de i stk. 1 og 2 nævnte perioder.

Ved deltagelse i tilbud om arbejdspraktik ydes der befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178.

Ved udløb af praktikopholdet skal virksomheden give Arbejdsformidlingen tilbagemelding om, hvorvidt

Arbejdsformidlingens vurdering af, om der på baggrund af virksomhedens tilbagemelding, jf. stk. 1, skal gives andre tilbud, tager udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Ved afgivelse af tilbud om jobtræning, jf. stk. 1, finder bestemmelserne i kapitel 7 anvendelse.

1. den ledige er ansat i ordinær beskæftigelse,

1. virksomheden ønsker at ansætte den ledige i ordinær beskæftigelse eller i jobtræning under forudsætning af, at den ledige forinden får tilbud, der kan opkvalificere den ledige,

1. virksomheden ønsker at ansætte den ledige i jobtræning eller

1. den ledige ikke er ansat, eventuelt med angivelse af behovet for andre tilbud til den ledige.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om orlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen og videreuddannelsesaktiviteter samt til at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem en arbejdsgiver og en eller flere beskæftigede.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser, der umiddelbart forud for ansættelsen er registreret som ledig. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

En ledig, der afløser en beskæftiget på orlov, kan ansættes i jobtræning med løntilskud efter kapitel 19.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 11, herunder deltage i uddannelsespraktik i virksomheden, jf. § 120, stk. 3.

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med rotationsordninger yde støtte til den beskæftigedes uddannelse eller til uddannelsesaktiviteter for det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser den beskæftigede.

Der kan iværksættes regionale aktiviteter i form af køb af kurser rettet mod beskæftigede med uddannelsesbehov, som ikke kan løses med de redskaber Arbejdsmarkedsrådet i øvrigt har til sin rådighed.

Arbejdsformidlingen kan yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft. Arbejdsformidlingen kan endvidere yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger, der er iværksat for at imødegå strukturelle problemer på det regionale arbejdsmarked.

Hvis den beskæftigede er berettiget til støtte efter andre regler, kan der ikke ydes støtte efter stk. 1.

Støtten til den beskæftigede udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Støtten beregnes pr. dag. Der kan maksimalt udbetales støtte pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Støtten kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger støtten. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan støtte ikke gives.

Den samlede støtteperiode kan højst udgøre 6 måneder.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administration af støtten.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan i forbindelse med jobrotationsordninger inden for områder, som nævnt i § 102, beslutte at udbetale et supplerende beløb til den beskæftigede. Det supplerende beløb kan tillige udbetales til beskæftigede, der modtager voksenuddannelsesstøtte, kursusgodtgørelse eller lignende.

Det supplerende beløb svarer til 20 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det supplerende beløb kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger den samlede støtte, arbejdsgiveren modtager for den beskæftigede. Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan støtte ikke gives.

Når der udbetales et supplerende beløb til den beskæftigede, jf. stk. 1, kan der ikke samtidig udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for erstatningsarbejdskraft, der ansættes i jobtræning.

Arbejdsformidlingen kan med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et tilbud om uddannelse. Uddannelsen skal udvikle den lediges kompetence i forhold til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Under tilbuddet kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse, jf. § 107.

I forbindelse med tilbud om uddannelse betaler Arbejdsformidlingen for køb af uddannelsen og kan betale udgifter til undervisningsmateriale samt udgifter i forbindelse med fjernstudier m.v.

Det er en betingelse for ydelse af tilskud til kost og logi i forbindelse med tilbud om uddannelse, at udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen. Dog kan Arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering yde tilskud til kost og logi, hvis den ledige samlet har mere end 4 timers daglig transporttid med offentlige transportmidler mellem bopæl og uddannelsessted og retur, eller det af andre grunde er nødvendigt, at pågældende er indkvarteret uden for sin bopæl. Tilskuddet udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser. Der kan ikke ydes tilskud til kost og logi i forbindelse med deltagelse i uddannelse i udlandet uanset, at uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Et uddannelsesprogram kan sammensættes af flere forløb.

Kommunen kan tilbyde kontanthjælpsmodtagere særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. lov om aktiv socialpolitik.

For ledige, der er optaget på et erhvervsrettet uddannelsesforløb, der er omfattet af en aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution, jf. § 6, skal Arbejdsformidlingen betale for køb af uddannelsen.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.

Der kan kun udbetales uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet til uddannelser i henhold til bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse og orlov til uddannelse, jf. dog § 135. Den ledige skal over for Arbejdsformidlingen dokumentere, at uddannelsen er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der er under 25 år på det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder en uddannelse, kan ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis den ledige har ret til eller den påbegyndte uddannelse berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte. En ledig, der påbegynder en uddannelse efter § 137, kan dog modtage uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder, såfremt retten til statens uddannelsesstøtte er opbrugt.

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse har accepteret tilbuddet om uddannelse, indgår den ledige og Arbejdsformidlingen en konkret aftale.

Aftalen skal indeholde oplysning om:

1. uddannelsens navn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet,

1. om der skal udbetales uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis den ledige i henhold til aftalen efter § 108 skal have uddannelsesgodtgørelse til uddannelsen, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet og

1. om uddannelsen er SU-berettiget.

Det ledige medlem indgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start - og inden uddannelsens afslutning - have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen.

En ledig, der har benyttet adgangen til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om orlov, eller adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser i op til 6 uger, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og som får tilbud om uddannelsesgodtgørelse efter § 134 til fortsættelse af uddannelsen, skal indgive ansøgning til arbejdsløshedskassen senest 1 måned efter udløbet af perioden med orlovsydelse eller kursusgodtgørelse og inden uddannelsens afslutning. Det samme gælder, hvis den ledige er påbegyndt en uddannelse med bevarelse af dagpengeretten efter § 62 a eller § 62 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og den ledige får tilbud om uddannelsesgodtgørelse til fortsættelse af uddannelsen.

1. hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen,

1. om den ledige er dagpengeberettiget og

1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. §§ 52 a og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse inden for 1 måned, jf. stk. 3, 4 og 6, betragtes ansøgeren som dagpengeberettigetledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan ud fra en konkret vurdering forlænge en bevilling af uddannelsesgodtgørelse, herunder uddannelsesgodtgørelse, der er bevilget efter § 135. Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra udløbet af den oprindelige bevilling uanset, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning efterfølgende. Ansøgning skal dog være indgivet senest 1 måned efter udløbet af den oprindelige bevillingsperiode og inden uddannelsens afslutning.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 109,

1. den ledige er dagpengeberettiget, og godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst, jf. § 110, stk. 1, nr. 2 og 3, og

1. ansøgningen er indgivet inden for fristerne i § 110.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, sender Arbejdsformidlingen en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato godtgørelsen skal udbetales.

Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra uddannelsens start. Uddannelsesgodtgørelse kan dog tidligst fås fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning.

Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra udløbet af perioden med orlovsydelse eller med kursusgodtgørelse uanset, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning efterfølgende, når en ledig, der har benyttet adgangen til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om orlov, eller adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser i op til 6 uger, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, får tilbud om uddannelsesgodtgørelse til fortsættelse af uddannelsen efter § 134. Det samme gælder, hvis den ledige er påbegyndt en uddannelse med bevarelse af dagpengeretten efter § 62 a eller § 62 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og den ledige får tilbud om uddannelsesgodtgørelse til fortsættelse af uddannelsen.

Arbejdsformidlingen kan, uanset stk. 2, godkende, at uddannelsesgodtgørelse kan fås fra uddannelsens start i tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet for sent, og forsinkelsen skyldes forhold i forbindelse med tilmeldingen til uddannelsen, som alene kan tilregnes Arbejdsformidlingen, jf. dog § 110, stk. 3, 4 og 6.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker uddannelsesgodtgørelse til et erhvervsrettet uddannelsesforløb, der er omfattet af en aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution, jf. § 6, skal udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse, samt om uddannelsen er omfattet af en aftale efter § 6. Betingelserne i § 109 skal i øvrigt være opfyldt.

Den ledige indgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen angiver dato for forventet overgang til aktivperiodenBetingelserne i § 110, stk. 1-3 og stk. 5 skal i øvrigt være opfyldt.

Arbejdsformidlingen skal ved modtagelse af ansøgningen angive, om uddannelsen er omfattet af en aftale efter § 6. Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse efter denne bestemmelse for den periode af uddannelsen, der ligger indenfor den lediges dagpengeperiode. Betingelserne i § 109, § 110, stk. 1, nr. 3 og § 110, stk. 3, skal i øvrigt være opfyldt.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, sender Arbejdsformidlingen en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato godtgørelsen skal udbetales. Betingelserne i § 112 finder i øvrigt anvendelse.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige over 25 år svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. dog stk. 6.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For ledige under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, udgør uddannelsesgodtgørelsen 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Hvis en ledig, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter stk. 2 fylder 25 år under uddannelsen, skal arbejdsløshedskassen udbetale uddannelsesgodtgørelse efter stk. 1.

Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesgodtgørelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen. Får den ledige uddannelsesgodtgørelse kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 137 og § 146 bortset fra uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den ledige ret til et beløb svarende til beløbene i stk. 2.

Indtægter fra arbejde og andre skattepligtige indtægter fradrages i uddannelsesgodtgørelsen efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om fradrag i dagpenge for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Arbejdsløshedskassen kan tidligst udbetale uddannelsesgodtgørelse, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen efter § 111.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesgodtgørelse efter § 115, når

1. arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 114, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan modtages under uddannelsesstedets ferielukning m.v. I perioder, hvor den ledige afholder egen ferie, kan der dog ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden i henhold til § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Under sygdom, der opstår under uddannelsen, kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelsen i § 119 er opfyldt. Den ledige kan ikke samtidig modtage sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Perioder med uddannelsesgodtgørelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesgodtgørelse kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse af perioden efter stk. 2 udover 2 år.

Det er en betingelse for at få uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, jf. § 107, stk. 2, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte godtgørelsen på.

Det er en betingelse for udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, at den ledige deltager aktivt i uddannelsen i henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v.

Uddannelsesgodtgørelse kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende, og perioden ikke overstiger 4 uger.

I særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer kan der indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed. Perioder med uddannelsespraktik kan, bortset fra praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb efter § 139, stk. 3, sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode højst have en varighed på 1 måned. Under uddannelsespraktik kan et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse få uddannelsesgodtgørelse, jf. § 114.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt2)en uddannelse efter reglerne om orlov til uddannelse for ledige, at gå direkte over på uddannelsesgodtgørelse efter dette kapitel. Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra udløbet af orlovsperioden uanset, at arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning efterfølgende. Ansøgning skal dog være indgivet senest 1 måned efter udløbet af orlovsperioden, jf. § 110, stk. 3.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som på grund af manglende danskkundskaber kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan af Arbejdsformidlingen få tilbud om en indledende sproglig vurdering og tilbud om sprogundervisning med en afsluttende sprogtest.

Arbejdsformidlingen skal ved afgivelse af tilbud om sprogundervisning tage udgangspunkt i, om tilbuddet vil kunne forbedre den lediges mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse eller eventueltdeltage i øvrige tilbud efter denne bekendtgørelse.

Til ledige med dansk som andetsprog skal Arbejdsformidlingens tilbud om uddannelse efter stk. 1 gives i henhold til lov om undervisning i dansk som andet sprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

Under tilbuddet kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse, jf. § 107.

Ved deltagelse i tilbud om uddannelse eller ved deltagelse i uddannelse efter § 135 ydes der befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178.

Ved ophør med uddannelsesgodtgørelse har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt.

Arbejdsformidlingen kan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter tilbyde andre aktiviteter end de i kapitel 4-11 nævnte.

I det omfang forsøgsaktiviteterne ligger uden for de i bekendtgørelsen fastsatte regler, skal aktiviteterne godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ved opgørelse af ledighed i relation til forsøgsaktiviteter efter § 125, stk. 2, medregnes kun ledighed i medlemsperioder. Den ledige skal tillige have fået udbetalt dagpenge, aktivitetsydelse eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved opgørelsen af ledighed medregnes endvidere perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov samt perioder, hvor ledige har været på orlov til uddannelse efter lov om orlov, har modtaget godtgørelse for tab af indtægt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager i uddannelse efter § 135 eller deltager i tilbud efter denne bekendtgørelse. Som tilbud anses kun aktiviteter i henhold til denne bekendtgørelse, hvortil Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk.

Perioder, som ikke medregnes i dagpenge- og aktivperioden i henhold til § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ikke ved opgørelsen af ledighed efter stk. 1.

Ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1, 2 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. medregnes ved opgørelsen af ledighed.

Ledighedsperioder efter § 126, stk. 1, opgøres i timer, der omregnes til måneder.

Ved afgivelse af tilbud efter kapitel 15, 16 og 17 finder bestemmelsen i § 12 tilsvarende anvendelse.

Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 15, 16, dog bortset fra tilbud om uddannelse efter § 137, jf. § 143, og kapitel 17skal den ledige have udarbejdet en handlingsplan, jf. kapitel 6.

Et ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som deltager i tilbud, eller som deltager i uddannelse efter § 135, står til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen. Dette gælder dog ikke ledige, der deltager i tilbud om uddannelse efter § 137.

Arbejdsformidlingen kan efter ansøgning fra den ledige træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde under deltagelse i tilbud eller under deltagelse i uddannelse efter § 135, hvis:

Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige.

1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde, eller

1. Arbejdsformidlingen skønner, at tilbuddet medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse.

Afslår den ledige et formidlet arbejde, underretter Arbejdsformidlingen den lediges arbejdsløshedskasse, jf. § 32, stk. 5. Afslag uden gyldig grund, betragtes som selvforskyldt ledighed efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Såfremt en ledig, der er ansat i jobtræning eller individuel jobtræning, afslår et formidlet arbejde uden gyldig grund, får sanktionen for selvforskyldt ledighed først virkning efter tilbuddets afslutning, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Såfremt en ledig, der deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller deltager i arbejdspraktik med arbejdspraktikydelse, afslår et formidlet arbejde uden gyldig grund, får sanktionen for selvforskyldt ledighed umiddelbar virkning.

Ved dagpengeperioden forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i dagpengeperioden på begæring ret til at få udarbejdet en handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse, når adgangen til orlov til uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om orlov, eller adgangen til arbejdsmarkedsuddannelse i op til 6 uger, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelse, er benyttet.

Arbejdsformidlingen skal med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger vurdere den lediges behov for uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for opkvalificering af arbejdskraft.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i dagpengeperioden ret til, uden at der er udarbejdet en handlingsplan, at søge optagelse på erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 6, såfremt der er indgået aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution. Den ledige kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsesforløbet, jf. kapitel 11.

Ved aktivperioden forstås den periode, hvor der kan modtages dagpenge efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

• Ret og pligt til tilbud for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år

Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperiodenret og pligt til et tilbud om uddannelse på fuld tid i sammenlagt 18 måneder.

Den ledige har tillige pligt til at modtage tilbud, som afgives i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden.

Tilbud skal påbegyndes senest 5 uger efter, at den ledige er overgået til aktivperioden.

Bestemmelserne i § 149, stk. 4, finder i øvrigt anvendelse.

Retten og pligten efter § 137 omfatter uddannelse, der enten

For ledige, der deltager i sprogundervisning efter § 122, er der ret og pligt til uddannelse, der har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 18 timer.

For ledige, der har særligt vanskeligt ved at læse og skrive, og som deltager i alfabetiseringsundervisning som led i sprogundervisning efter § 122, er der ret og pligt til uddannelse, der har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 12 timer.

Arbejdsformidlingen kan nedsætte timetallet efter stk. 2 og 3, hvis sprogundervisningen kombineres med andre tilbud efter denne bekendtgørelse.

1. har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer,

1. er normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte regler, eller

1. er godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med statens uddannelsesstøtte.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for alle ordinære ungdomsuddannelser, som særligt tilrettelagte uddannelsesforløb på 18 måneder, som sprogundervisning efter § 122 eller inden for andre offentligt støttede erhvervsrettede og vejledende forløb.

Indkomsten under uddannelsesforløbet afhænger af uddannelsesvalget. Ved tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse finder kapitel 11 anvendelse.

Et tilbud om uddannelse efter stk. 1 omfatter eventuelle vejledningsforløb og praktikperioder.

Perioder med deltagelse i ordinære ungdomsuddannelser, der ligger forud for retten og pligtens indtræden, jf. § 137, stk. 1, medregnes i perioden på 18 måneder, såfremt:

1. uddannelsen er påbegyndt den 4. oktober 1995 eller senere,

1. uddannelsen er påbegyndt på et tidspunkt, hvor den ledige er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. uddannelsen er afsluttet/afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode, og

1. den ledige har modtaget statens uddannelsesstøtte, elevløn eller skoleydelse under uddannelsen.

Ved beregning af perioden på 18 måneder ses der bort fra perioder med orlov til børnepasning samt perioder, hvor medlemmet på grund af barsel ikke har deltaget i undervisning. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Arbejdsformidlingen vejleder den unge om retten og pligten til uddannelse samt om mulighederne for beskæftigelse og valg af uddannelse, herunder særligt om muligheden for at påbegynde en ordinær uddannelse eller i en elevplads i en virksomhed.

Forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse, bortset fra deltagelse i en ordinær uddannelse, skal der udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Hvis der er udarbejdet en individuel uddannelsesplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal uddannelsesplanen revideres.

Arbejdsformidlingen udarbejder den individuelle uddannelsesplan sammen med den ledige. Uddannelsesplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og underskrives af begge parter.

Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om:

1. den lediges uddannelsesmål og eventuelt beskæftigelsesmål,

1. aftalte tilbud,

1. ansvaret for tilmelding til tilbud,

1. tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

1. opfølgningskontakt.

Når der er udarbejdet eller revideret en individuel uddannelsesplan for den ledige, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi heraf.

Ved deltagelse i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse ydes der befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178.

Hvis en ledig ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan, eller den ledige ikke overholder uddannelsesplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom. Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Tilledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af § 137, stk. 1, men som i medlemsperioden har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, deltidsforsikrede dog mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, kan der i stedet for uddannelse gives et tilbud på op til fuld tid for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede efter kapitlerne 5, 7-10 og 12. Bestemmelserne i §§ 149-161 finder i øvrigt anvendelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden ret og pligt til et tilbud på op til fuld tid for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede efter kapitlerne 5, 7-12. Bestemmelser i §§ 149-161 finder i øvrigt anvendelse.

Når ledige, der er omfattet af § 146, fylder 25 år, skal arbejdstiden ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere og individuel jobtræning tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset eventuel befordringsgodtgørelse, ikke overstiger dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Aldersbetingelsen i § 137 og § 146 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten og pligten til tilbud indtræder.

• Ret og pligt til tilbud for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 65 år

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i hele aktivperioden ret og pligt til et tilbud på op til fuld tid for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede efter kapitlerne 5, 7-12.

Den ledige har tillige pligt til at modtage tilbud, som afgives i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden.

Tilbud skal afgives med henblik på, at den ledige kan påbegynde tilbuddet umiddelbart ved overgangen til aktivperioden, jf. stk. 2.

Arbejdsformidlingen skal påse, at den samlede aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden og tilrettelægge den videre aktivering under hensyn hertil, jf. stk. 1.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 8 finder tilsvarende anvendelse.

Ved tilbud om uddannelse til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse er der ret og pligt til uddannelse, der enten

1. har et ugentlig antal undervisningstimer på op til 37 timer - dog mindst 20 timer for fuldtidsforsikrede og 16 timer for deltidsforsikrede,

1. er normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte regler, eller

1. er godkendt som heltidsundervisning i forbindelse med statens uddannelsesstøtte.

For ledige, der har ordinært arbejde, vil retten og pligten til tilbud kunne opfyldes ved supplerende tilbud om uddannelse, der kan gives for maksimalt 1 år ad gangen.

Ved supplerende tilbud om uddannelse efter stk. 1 skal det gennemsnitlige ugentlige antal beregnede undervisningstimer, jf. stk. 4, sammenlagt med det gennemsnitlige ugentlige antal arbejdstimer være mellem 32 og 37 timer for fuldtidsforsikrede og mellem 25 og 30 timer for deltidsforsikrede.

Efter aftale mellem Arbejdsformidlingen og den ledige kan der gives supplerende tilbud om uddannelse, der sammenlagt med den ordinære ansættelse overstiger henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede.

Det ugentlige antal beregnede undervisningstimer, jf. stk. 2, fremkommer ved at gange de faktiske ugentlige undervisningstimer med 1,6.

For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som deltager i sprogundervisning efter § 122, er der ret og pligt til uddannelse, der har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 18 timer.

For ledige, der har særligt vanskeligt ved at læse og skrive, og som deltager i alfabetiseringsundervisning som led i sprogundervisning efter § 122, er der ret og pligt til uddannelse, der har et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 12 timer.

Arbejdsformidlingen kan nedsætte timetallet efter stk. 1 og 2, hvis sprogundervisningen kombineres med andre tilbud efter denne bekendtgørelse.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra jobtræning hos en privat arbejdsgiver, jf. kapitel 7, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i samme lov, må den samlede ydelse, jf. 1. pkt., ikke overstige 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Udover ydelsen efter stk. 1, kan der ydes befordringsgodtgørelse, jf. §§ 175-178.

Såfremt lønnen til den ledige ved ansættelse på fuld tid vil overstige dagpengenes højeste beløb eller 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 1, nedsættes den ugentlige arbejdstid under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v.

Såfremt arbejdstiden herved bliver mindre end 37 timer kan der gives supplerende tilbud op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. I disse tilfælde ydes der ingen godtgørelse til den ledige ved deltagelse i det supplerende tilbud, jf. stk. 1.

Bestemmelserne i kapitel 7og 8 finder i øvrigt anvendelse.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere og iindividuel jobtræning nedsættes den ugentlige arbejdstid, såfremt den ordinære beskæftigelse udgør mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættesden ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.

Den ledige skal oplyse Arbejdsformidlingen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Hvis den ledige har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere, bortfalder pligten til tilbud efter § 149, stk. 1.

Hvis den ledige har ordinær beskæftigelse af varierende omfang, bortfalder pligten til tilbud, når den ordinære beskæftigelse gennemsnitligt udgør mindst 20 timer ugentligt. Gennemsnittet beregnes over en måned.

Den ledige skal oplyse Arbejdsformidlingen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Tilbud om jobtræning og individuel jobtræning til en ledig kan ikke gives hos en arbejdsgiver, hvis den ledige samtidig har ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. Ved samme arbejdsgiver forstås, at det er samme (amts)kommune, statsinstitution eller virksomhed.

Den ledige skal give Arbejdsformidlingen oplysning om den ordinære beskæftigelse, hvorefter det påhviler Arbejdsformidlingen at give tilbud i overensstemmelse med stk. 1.

Opnår en ledig ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, som den ledige er ansat i jobtræning eller individuel jobtræning hos, må den ledige ophøre i tilbuddet.

Det påhviler Arbejdsformidlingen at tilvejebringe et nyt tilbud til den ledige.

Ansættelse i selvfunden individuel jobtræning er tillige omfattet af §§ 157 og 158.

Ved deltagelse i tilbud, bortset fra tilbud efter kapitel 9 og 11, har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbuddet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede efter reglerne i §§ 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i samme lov, udgør beløbet, jf. 1. pkt., 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.Befordringsgodtgørelse efter §§ 175-178 medregnes ikke i indtægten.

Ved kombination af tilbud inden for en uge er den ledige omfattet af retten til at modtage et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb eller 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 1, såfremt blot et af tilbuddene er omfattet heraf.

Ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på en vurdering af, om et andet tilbud vil være mere egnet til at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse. Hvis den ledige skal have et nyt tilbud, skal tilbuddet iværksættes senest 26 uger før ydelsesperiodens udløb, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud i op til fuld tid. Retten og pligten til tilbud gælder for hele perioden, indtil den ledige fylder 60 år.

Bestemmelserne i kapitel 16 om rettigheder og pligter i aktivperioden, bortset fra § 149, stk. 3, og § 161 finder tilsvarende anvendelse.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før overgang til aktivperiodenmodtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige under 25 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 52 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før overgang til aktivperioden modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før overgang til aktivperiodenmodtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette de ledige efter stk. 1, 2 og 3 ved de lediges faktiske overgang til aktivperioden. Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om forventet tidspunkt for ophør af dagpengeretten.

Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før udløb af aktivperioden modtage indberetning om ledige, der overgår til ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen tillige indberette de ledige ved de lediges faktiske overgang til ydelsen.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette ledige, der er omfattet af § 149, stk. 5.

Arbejdsformidlingen skal 39 uger før ydelsesperiodens udløb eller 39 uger før referenceperiodens udløb modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige i aktivperioden med henblik på Arbejdsformidlingens vurdering af, om den individuelle handlingsplan skal revideres, jf. § 161.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret.

Arbejdsformidlingen underretter umiddelbart efter grundregistreringen, jf. § 19, stk. 2, den lediges arbejdsløshedskasse om registrerede oplysninger til brug for formidling.

(Amts)kommunerne og staten kan afgive tilbud til Arbejdsformidlingen om jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning og individuel jobtræning.

Kommunerne er forpligtede til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning inden for eget forvaltningsområde eller anden offentlig arbejdsgiver, jf. § 50.

Kommunerne har pligt til at stille pladserne til rådighed for ledige i hele AF-regionen.

Kvoten fastsættes én gang årligt af arbejdsministeren efter forelæggelse for finansministeren og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Ansættelser i jobtræning eller individuel jobtræning ud over de fastsatte kvoter vil bero på en aftale mellem Arbejdsformidlingen og ansættelsesmyndigheden.

Kommunerne kan indbyrdes udveksle jobtræningspladser. Dette forudsætter en godkendelse fra den (eller de) respektive Arbejdsformidling(er).

(Amts)kommunen og staten videregiver sine tilbud om jobtræning og individuel jobtræning til Arbejdsformidlingen med nærmere angivelse af det faglige indhold.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at visitere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse til de tilbud, som (amts)kommunen og staten har afgivet.

(Amts)kommunen og staten har som arbejdsgiver mulighed for at afgøre, om den ledige skal ansættes i det pågældende tilbud. Kommunen er dog inden for kvoten generelt forpligtet til at ansætte de ledige, som Arbejdsformidlingen visiterer til ansættelse i kommunen.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om visitation og ansættelse af ledige i jobtræning og individuel jobtræning i (amts)kommunen og staten.

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere samt ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udbetales et løntilskud på 43 kr. pr. time (1. januar 1994). Løntilskuddet fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Reguleringen sker efter udviklingen i bruttolønnen, som indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Ved ansættelse i individuel jobtræning udbetales et økonomisk tilskud. Tilskuddets størrelse aftales med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udbetales et løntilskud på 81 kr. pr. time (1. januar 1994) tillagt feriepenge på 121/2pct. Løntilskuddet reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ved ansættelse i individuel jobtræning, jf. stk. 2, kan det økonomiske tilskud udbetales som et engangsbeløb.

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver påhviler ansættelsesstedet.

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat arbejdsgiver påhviler ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2 og stk. 3, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 1 og stk. 2, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere i jobtræning eller individuel jobtræning udbetaler kommunen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 1 og stk. 2, til ansættelsesstedet.

Løntilskuddet eller tilskuddet ved ansættelse i jobtræning og individuel jobtræning udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren udbetaler løn eller andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v.

Løntilskuddet eller tilskuddet ved ansættelse i jobtræning eller individuel jobtræning beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til den ledige. Løntilskuddet eller tilskuddet kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden tilskud.

Ved ansættelse i jobtræning og individuel jobtræning, hvor den ledige tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, videregiver arbejdsgiveren til arbejdssjakket et beløb svarende til 65% af løntilskuddet eller tilskuddet.

Løntilskuds- eller tilskudsperiodens længde ved ansættelse i jobtræning og individuel jobtræning fastsættes ved aftale mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den enkelte arbejdsgiver, jf. dog § 49, stk. 3.

Løntilskud ved ansættelse i jobtræning kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

I individuel jobtræning etableret efter § 74 eller § 75, hvor Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen udsender den eller de ledige til beskæftigelse, indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. op til 25 kr. pr. time til Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen for det udførte arbejde.

Uanset bestemmelsen i § 167, stk. 2, kan Arbejdsformidlingen ved ansættelse i individuel jobtræning udbetale et tilskud til arbejdsgiveren, der overstiger ydelsen til den ledige dagpengemodtager, når der er tale om ansættelse i projekter uden for (amts)kommunalt regi, hvor projektet etableres som ikke-overskudsgivende af f.eks. privatpersoner, foreninger, organisationer o.lign.

Såfremt bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse, finansieres den del af tilskuddet, der overstiger ydelsen til den ledige, af en særlig bevilling.

Arbejdsgiveren underretter Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om ophør i jobtræning og individuel jobtræning før løntilskuds- eller tilskudsperiodens udløb.

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen til brug for administrationen af ordningerne.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat eller statslig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen tilskuddet bagud for én måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr., adresse på arbejdsstedet og telefonnummer, gironummer eller kontonummer i et pengeinstitut, den lediges navn og cpr. nummer, det antal timer for hvilke, der er udbetalt løn, m.v.

Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning i en (amts)kommune udbetaler Arbejdsformidlingen tilskud bagud for én måned ad gangen på baggrund af (amts)kommunens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om blandt andet (amts)kommunens navn og nummer, den lediges cpr. nummer, timelønssats, det faktiske forbrug af tilskud og antal timer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned. Det skal tillige oplyses, hvorvidt den ledige er ansat i jobtræning eller individuel jobtræning.

Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den følgende måned.

(Amts)kommunen indsender senest den 15. august i det følgende år en revisorpåtegnet årsopgørelse til Arbejdsformidlingen over forbruget af tilskud til jobtræning og individuel jobtræning.

Arbejdsgiveren henholdsvis (amts)kommunen underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ansættes i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver i aktivperioden, i individuel jobtræning, eller i arbejdspraktik, eller deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan, i uddannelse efter § 135 eller i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse i henhold til en uddannelsesplan, har ret til befordringsgodtgørelse. Ledige, der har ret til befordringstilskud ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse.

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopæl og ansættelsessted henholdsvis uddannelsessted og retur være mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan højest udbetales for 120 kilometer, efter at der er fratrukket et beløb for de første 24 kilometer.

Ved jobtræning hos offentlige arbejdsgivere og vedindividuel jobtræning godtgøres 0,62 kr. pr. kilometer (januar 1994) regnet fra den lediges bopæl til ansættelsesstedet.

Ved uddannelse og arbejdspraktikgodtgøres 1,35 kr. pr. kilometer (januar 1995) regnet fra deltagernes bopæl til uddannelsesstedet henholdsvis praktikstedet.

Ved befordring med færge ydes tilskud for færgebefordringen på grundlag af den dobbelte afstand.

Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.

Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal den ledige forevise en attest fra ansættelsesstedet, henholdsvis uddannelsesstedets ledelse, om i hvilket omfang den ledige har givet møde, henholdsvis fulgt uddannelsen. I tilfælde hvor en sådan attest ikke kan forevises, udbetales befordringsgodtgørelsen på grundlag af en tro og love erklæring.

Arbejdsløshedskassen kan ikke udbetale befordringsgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge.

Hvis en ledig, der deltager i tilbud om uddannelse eller uddannelse efter § 135, er indkvarteret uden for uddannelsesstedet, regnes indkvarteringsstedet for bopæl, og den ledige har ret til daglig befordringsgodtgørelse efter § 175. Det er en betingelse, at indkvartering sker på uddannelsesstedet eller i umiddelbar nærhed heraf.

Deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede, har ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:

Befordringsgodtgørelse efterstk. 2udbetales efter bestemmelserne i § 175, stk. 4 - 8.

1. ved uddannelsens start og afslutning,

1. ved søgnehelligdage og

1. hver weekend.

I forbindelse med deltagelse i uddannelse i udlandet kan der ikke ydes befordringsgodtgørelse til daglig transport, jf. § 175, eller tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted, jf. § 176, stk. 2. Dette gælder uanset, at uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til den ledige.

Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.

Den ledige skal indgive ansøgning om befordringsgodtgørelse senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning.

En modtager af løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan bestemme, at løntilskud og tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud eller for at bevare retten hertil, eller

1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingens henholdsvis (amts)kommunens afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 184.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelsehar pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelsen, kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen af ydelsen.

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller praktikydelse, hvis betingelserne for bevillingener bortfaldet.

Arbejdsformidlingen annullerer bevillingen, hvis betingelserne for bevillingen ikke var til stede, da bevillingen blev givet.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse eller befordringsgodtgørelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelserne.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse eller befordringsgodtgørelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder anvendelse på oplysninger om virksomheder, arbejdsgivere, arbejdssøgende og andre personer, der er registrerede hos Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingens og (amts)kommunens afgørelser efter §§ 71, 85, 86 og 87 om konkurrenceforvridning, samt afgørelser efter 179 og 180 kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på at afgive tilbud efter kapitel 5-12 og 15, samt Arbejdsformidlingens afslag på at afgive tilbud efter kapitel 16 og 17, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over Arbejdsformidlingens afgørelse efter § 130.

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 16 og 17, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov, kan inden 2 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser som nævnt i §§ 184 og 185, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov arbejdsløshedsforsikring mv.

Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2 og 3.

§ 114, stk. 2, 2. pkt. har virkning fra den 8. april 1999.

Arbejdspraktik, jf. kapitel 9, kan først påbegyndes, når arbejdsministeren har fastsat tidspunktet herfor.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 423 af 4. juni 1999 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ledige, som har indgivet ansøgning om etableringsydelse til arbejdsløshedskassen inden den 1. januar 1998, kan modtage etableringsydelse efter de dagældende regler. Tilbagekaldelse af bevilling af etableringsydelse sker ligeledes efter de før den 1. januar 1998 gældende regler.

§ 22 finder anvendelse på ledige, der påbegynder dagpengeperioden den 1. januar 1999 eller senere.

§ 72, stk. 3, § 134, stk. 1, § 135, § 149, stk. 1, og § 150 finder anvendelse på ledige under 60 år samt ledige, der efter den 30. juni 1999 fylder 60 år og påbegynder en dagpengeperiode.

Ledige, der inden den 1. januar 2000 er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob, kan gennemføre tilbudet efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. december 1999, den 29. december 1999

/Inge Mærkedahl Hans Flamand Christensen/

Bilag 1

Bilag til bekendtgørelse nr. xxx af om en aktiv arbejdsmarkedsindsatsOversigtsskema over tilskudsbegreber, tilskudssatser (1. januar 1994) m.v.

Ansættelsessted

Kommune

Amtskommune

Privat virksomhed

Statsinstitution

Jobtræning

• dagpengeberettigede

løntilskud, 81 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 167, stk. 3

løntilskud, 81 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 167, stk. 3

løntilskud, 43 kr. pr. time jf. § 167, stk. 1

løntilskud, 81 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 167, stk. 3

• kontanthjælpsmodtagere

løntilskud, 43 kr. pr. time, jf. § 167, stk. 1

løntilskud, 43 kr. pr. time, jf. § 167, stk. 1

løntilskud, 43 kr. pr. time, jf. § 167, stk. 1

løntilskud, 43 kr. pr. time, jf. § 167, stk. 1

Individuel jobtræning

• dagpengeberettigede

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

• kontanthjælpsmodtagere

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2

økonomisk tilskud, jf. § 167, stk. 2