Bekendtgørelse om forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn

Forældrebetaling for ophold i dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10 fastsættes således, at den svarer til 30 pct. af udgifterne enten i det enkelte dagtilbud eller af de gennemsnitlige udgifter i dagtilbud af samme type i kommunen.

Betalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at den varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende pågældende aldersgruppe.

Kommunen kan yde tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen for ophold i dagtilbud efter lov om social service §§ 9 og 10, hvorved der tilstræbes en betalingsmæssig udligning mellem tilbudene i kommunen.

For ophold i dagtilbud efter §§ 9 og 10 i lov om social service fastsættes betalingen af kommunen for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter. Kommunen kan dog allerede ved fastlæggelsen af dagtilbudsbetalingen for et nyt regnskabsår beslutte betalingsændringer i løbet af året. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift.

Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

For ophold i puljeordninger efter lov om social service § 11 kan betalingen ikke overstige 30 pct. af udgifterne i den enkelte ordning fastsat på grundlag af ordningens budget, jf. dog § 24. Udgifterne opgøres inkl. merværdiafgift. Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder for befordringsudgifter til udflytterbørnehaver.

Når et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, fastsættes forældrebetalingen til halvdelen af betalingen efter kapitel 1 og 2. Optagelse i en halvtidsplads eller derunder er vederlagsfri.

Kommuner som har en pasningsgaranti efter bestemmelserne i § 7 kan fastsætte en særlig forhøjet forældrebetaling ud over den forældrebetaling, kommunen fastsætter efter kapitel 1.

Den forhøjede forældrebetaling beregnes på samme grundlag som forældrebetalingen efter kapitel 1 og kan af de budgetterede udgifter højst udgøre 1 pct. i år 2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende år.

Kommunen afgør, om den forhøjede forældrebetaling skal omfatte alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper, jf. §§ 1 og 4. Den forhøjede forældrebetaling kan alene opkræves indtil barnets skolestart.

Der kan ikke opkræves forhøjet forældrebetaling af forældre, der efter kapitel 5 har fået bevilget hel eller delvis friplads.

Særlig forhøjet forældrebetaling kan opkræves af kommuner, som giver garanti for optagelse i et dagtilbud efter §§ 9-11 i lov om social service af alle børn i alderen over 26 uger svarende til udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode og indtil barnet begynder i børnehaveklasse eller første klasse, hvis barnet ikke optages i børnehaveklasse.

Kommunen fastsætter en ansøgningsfrist for forældre, som søger et barn optaget i dagtilbud i direkte forlængelse af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode på 26 uger. For at opfylde pasningsgarantien for forældre, der søger om plads inden for den fastsatte frist, skal kommunen tilbyde en plads senest 4 uger efter udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode.

Hvis forældrene overskrider ansøgningsfristen efter stk. 2, kan kommunen forlænge perioden inden for hvilken kommunen skal tilbyde en plads med en periode svarende til overskridelsen. Barnet skal dog være sikret en plads senest 3 måneder efter udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode. For tilflyttere, der søger om plads efter udløb af ansøgningsfristen efter stk. 2, skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter udløb af den maksimale barsels- og fædreorlovsperiode.

I andre situationer end efter stk. 2 og 3 skal barnet være sikret en plads senest 3 måneder efter ansøgningstidspunktet.

Kommunen giver forældrene skriftlig meddelelse om, hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i dagtilbud efter stk. 2-4 (garantidatoen).

Pasningsgarantien er ikke opfyldt, hvis kommunen mod forældrenes ønske anviser plads i et åbent pædagogisk tilbud, en legestue eller andet, som ikke udgør et egentligt dagtilbud.

Kommunen har pligt til at ophøre med eller undlade at iværksætte opkrævning af den særligt forhøjede forældrebetaling, hvis pasningsgarantien ikke kan opfyldes. Pasningsgarantien er brudt, hvis et barn ikke kan anvises plads fra garantidatoen, jf. § 7, stk. 5.

Opkrævningen af den særligt forhøjede forældrebetaling skal ophøre med virkning fra den 1. i måneden efter brud på pasningsgarantien. Hvis kommunen herefter fortsat opkræver den særligt forhøjede forældrebetaling, skal kommunen tilbagebetale denne for den periode, der uretmæssigt er foretaget opkrævning for.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan kommunen i helt ekstraordinære og enkeltstående tilfælde trods brud på pasningsgarantien fortsat opkræve særlig forhøjet forældrebetaling. Kommunen skal dog inden for én måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise plads til det eller de børn, der ikke fik tilbud om plads fra garantidatoen.

Ophold i et særligt dagtilbud er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget i tilbudet alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

Såfremt optagelsen i et særligt dagtilbud er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for ophold i dagtilbud efter § 7 i lov om social service. Forældrebetalingen kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige forældrebetaling i opholdskommunens tilbud for samme aldersgruppe.

Amtskommunen træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen, jf. § 12.

Der ydes søskenderabat til familier med mere end et barn i dagtilbud efter lov om social service og skolefritidsordninger, jf. lov om folkeskolen, excl. børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19. Der betales fuld pris for den dyreste plads, og søskenderabatten udgør 50 pct. af betalingen for øvrige pladser. Kommunen kan beslutte, at søskenderabatten skal være større end 50 pct.

Søskenderabatten beregnes af forældrebetalingen efter kapitel 1 og 2.

Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn med ophold i hjemmet. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat til børn og unge optaget i klubtilbud m.v. efter lov om social service § 19.

Kommunen træffer afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb:

Kommunen kan i enkelttilfælde, hvor betalingen ikke bortfalder eller nedsættes efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om nedsættelse af eller fritagelse for betaling, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbudet.

Den aktuelle indtægt består af

Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt, som beregnet efter stk. 1, træffer kommunen afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

1. Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb og

1. aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

Ved nyoptagelse får bortfald eller nedsættelse af betalingen virkning fra optagelse i dagtilbudet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter ligger inden for de beløb, der er nævnt i § 12.

Hvis forældrenes aktuelle indtægter ændrer sig efter, at barnet er optaget i dagtilbudet, får bortfald eller nedsættelse af betalingen virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen til kommunen herom.

Kommunen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag betalingen er bortfaldet eller nedsat, samt om reglerne i § 16.

Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i indtægten i årets løb eller andre forhold, der har betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen.

En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af betalingen. Ved en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for bortfald eller nedsættelse af betalingen. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i institutionen og efter anmodning udleveres til forældrene.

Betalingen for ophold i dagtilbud opkræves af opholdskommunen efter de i opholdskommunen gældende satser. Kommunen kan træffe aftale med dagtilbudet om, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.

Kommunen kan beslutte, at forældre skal betale et gebyr, når betalingen for barnets ophold i dagtilbudet først sker, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret.

Gebyret opkræves af kommunen, der kan træffe aftale med institutionen om, at denne kan modtage gebyret på kommunens vegne.

Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en ændring af forældrebetalingen. Forældrene skal endvidere have meddelelse om reglerne om betaling af gebyr ved ikke-rettidig indbetaling.

Betalingen for ophold i dagtilbud reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.

Den øvre og nedre indtægtsgrænse, der er nævnt i § 12, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomne øvre og nedre indtægtsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering foretages første gang pr. 1. januar 2001.

Differencen mellem den øvre og nedre indtægtsgrænse, der fremkommer efter reguleringen i stk. 1, deles med 95, og det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb. Forældrebetalingen fastsættes til 5 pct. ved den første indtægtsstigning, der svarer til dette beløb. Derefter forhøjes forældrebetalingen med 1 pct. for hver indtægtsstigning, der svarer til beløbet.

Størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser offentliggøres i cirkulæret om regulering af satser på det sociale område.

Kommunens afgørelser efter § 5 og §§ 12-17 inkl. samt afgørelser, som angår betingelserne for at modtage søskenderabat, jf. § 10, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Amtskommunens afgørelser efter § 9, stk. 3, kan indbringes for det sociale nævn. Det sociale nævns afgørelse er endelig. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning, jf. bestemmelserne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

For aftaler om tilskud til puljeordninger, jf. lov om social service § 11, indgået før den 24. december 1993 gælder det, at forældrebetalingen efter kapitel 1 ikke kan overstige 30 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud, jf. lov om social service § 144. Der kan endvidere opkræves særlig forhøjet forældrebetaling efter kapitel 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 5 af 7. januar 1998.

Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, kan kommunen i år 2000 fastsætte betalingen efter kapitel 1 og 2 indtil udgangen af februar måned 2000.

Socialministeriet, den 29. december 1999, den 29. december 1999

/Karen Jespersen Kirsten á Rogvi/