TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om støtte til voksenuddannelse

BEK nr 1170 af 29/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Voksenuddannelsesstøtte har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne med kortvarig uddannelse kan deltage i almendannende og erhvervsrettet uddannelse i arbejdstiden.

§ 2

Voksenuddannelsesstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen).

Stk. 2

Styrelsen kan indhente de oplysninger, der er nævnt i lovens § 12, stk. 5, 1. pkt. Styrelsen kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

Stk. 3

Uddannelsesstedet skal bistå styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten.

Stk. 4

Foregår uddannelsen ved flere uddannelsessteder, jf. § 7, stk. 2, aftaler disse, hvilket uddannelsessted der varetager opgaverne i henhold til § 20, stk. 1, § 21, § 22, stk. 2, § 25, § 26 og § 28, stk. 2.

§ 3

Den uddannelsessøgende må have højst

Stk. 2

Ved beregningen af længden af skolegang og erhvervsrettet uddannelse ses der bort fra

Stk. 3

Ved beregningen af længden af erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, indgår praktikperioder.

Stk. 4

Som forældet erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, nr. 3, betragtes erhvervsrettet uddannelse, som den uddannelsessøgende

  1. 7-8 års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller uddannelse svarende hertil,
  1. 9 års skolegang suppleret med 2 års erhvervsrettet uddannelse,
  1. 9 års skolegang suppleret med en forældet erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 4,
  1. 10 års skolegang uden erhvervsrettet uddannelse.
  1. uddannelse, der ikke er afsluttet,
  1. enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en uddannelse, og
  1. enkeltstående kurser.
  1. ikke har anvendt i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet,
  1. ikke anvender og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at anvende igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse, eller
  1. anvender på ansøgningstidspunktet og kan dokumentere, at vedkommende som følge af ændrede regler vil blive udelukket fra fortsat at anvende uddannelsen.

§ 4

Den uddannelsessøgende skal

Stk. 2

Er den uddannelsessøgende lønmodtager, skal vedkommende have truffet aftale med sin nuværende arbejdsgiver om orlov til deltagelse i uddannelsen. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår, der sikrer den uddannelsessøgendes tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovsperiodens udløb eller afbrydelse.

Stk. 3

Er den uddannelsessøgende sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar, kan de 26 uger hos samme arbejdsgiver, jf. stk. 1, nr. 3, optjenes over en periode på 2 år. Den seneste periode skal være umiddelbart forud for orlovsperioden.

  1. være dansk statsborger, ligestillet med danske statsborgere i henhold til EU-retten eller EØS-traktaten, fremmed statsborger tilmeldt folkeregistret i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig,
  1. være fyldt 25, men ikke 61 år, når uddannelsen begynder, og
  1. i mindst 26 uger, umiddelbart før uddannelsen begynder, have været i beskæftigelse uden offentligt tilskud på den nuværende arbejdsplads i Danmark som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Som beskæftigelse betrag- tes perioder med voksenuddannelsesstøtte og orlov i henhold til lov om orlov.

§ 5

Bliver den uddannelsessøgende afskediget under uddannelsen, kan den færdiggøres med voksenuddannelsesstøtte. Udbetales støtten til arbejdsgiveren, jf. § 27, stk. 2 og 3, giver denne meddelelse herom til styrelsen med henblik på spørgsmålet om ændret udbetaling.

Stk. 2

Stk. 1 gælder tilsvarende, hvis den uddannelsessøgende får ny arbejdsgiver under uddannelsen. Dog er det en betingelse, at der med den ny arbejdsgiver indgås aftale i overensstemmelse med § 4, stk. 2.

§ 6

Uddannelsessøgende kan ikke få voksenuddannelsesstøtte samtidig med statens uddannelsestøtte, orlovsydelse eller anden lignende offentlig ydelse, der tilsigter at dække leveomkostninger, løn under sygdom eller barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller ydelser, der skal dække udgifter til aflønning af medhjælp.

Stk. 2

Uddannelsessøgende kan ikke få voksenuddannelsesstøtte i perioder, hvor de har ret til at modtage arbejdsmarkedsuddannelsernes uddannelsesgodtgørelse eller løn fra et praktiksteds side.

§ 7

Den uddannelsessøgende tilrettelægger selv sit uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt uddannelse tilrettelagt for voksne, der er omfattet af § 8, undtagen videregående uddannelser, jf. dog § 8, nr. 2.

Stk. 2

Uddannelseselementer omfattet af § 8 kan kombineres i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

§ 8

Støtteberettigende er

  1. studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er nævnt i bilag 1,
  1. pædagoguddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring,
  1. specialundervisning for voksne, kurser for voksne, der savner grundlæggende kendskab til matematik og regning, og kurser for læsesvage, når uddannelsen er oprettet ved eller i henhold til lov,
  1. undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl., når uddannelsen er oprettet ved eller i henhold til lov,
  1. uddannelsesforløb på Danmarks Forvaltningshøjskole, Den Kommunale Højskole og Dansk Kommunalkursus og
  1. uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmel se med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Socialfond.

§ 9

Voksenuddannelsesstøtte ydes tidligst fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen.

Stk. 2

Er ansøgningen ikke modtaget i styrelsen senest den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, ydes støtte fra udgangen af den kalenderuge, hvori ansøgningen er modtaget i styrelsen.

Stk. 3

Uanset stk. 2 kan støtte ydes fra den dag, hvor den uddannelsessøgende begynder på uddannelsen, hvis den part, der skal have støtten udbetalt, kan godtgøre, at forsinkelsen ikke skyldes vedkommendes forhold.

§ 10

Til heltidsuddannelse ydes voksenuddannelsesstøtte ud fra en ugesats svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. lov arbejdsløshedsforsikring, og en beregnet gennemsnitlig ugentlig uddannelsestid, jf. § 12, stk. 1. Ved deltidsuddannelse, jf. § 12, stk. 2, nedsættes støtten forholdsmæssigt, jf. stk. 2.

Stk. 2

Til deltidsuddannelse, hvor arbejdsindsatsen er normeret i henhold til ministerielt fastsatte regler, ydes voksenuddannelsesstøtte i forhold til arbejdsindsatsen. Til deltidsuddannelse i øvrigt ydes voksenuddannelsesstøtte pr. undervisningstime med 1/37 af ugesatsen til heltidsuddannelse.

Stk. 3

En undervisningstime er en lektion af mindst 45 minutters varighed.

Stk. 4

Voksenuddannelsesstøtte ydes ikke til uddannelse, der i alt berettiger til mindre end ugesatsen for heltidsuddannelse (1 klip), jf. § 15, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 5

Voksenuddannelsesstøtte ydes ikke til uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden, jf. § 14.

§ 11

Der ydes støtte til studieture mv., der indgår i uddannelsen.

Stk. 2

Ved deltagelse i uddannelse, som ifølge lov eller regler fastsat i medfør af lov omfatter prøve, ydes fortsat støtte til prøveforberedelse og til deltagelse i prøve. Støtte til prøveforberedelse og deltagelse i prøve beregnes på samme grundlag som den støtte, der blev ydet umiddelbart inden undervisningens ophør. For uddannelse omfattet af § 8, nr. 2, beregnes støtten på grundlag af det timetal, der fremgår af studieordningen.

Stk. 3

Ved deltagelse i uddannelse i øvrigt, der omfatter prøve, ydes støtte til deltagelse i prøve, hvis betingelsen i § 12, stk. 2, er opfyldt. Støtte til deltagelse i prøve kan beregnes særskilt. Støtte ydes ikke i perioder imellem undervisningens ophør og afholdelse af prøve.

§ 12

Heltidsuddannelse er undervisning

Stk. 2

Ved deltidsuddannelse skal den ugentlige uddannelsestid være på mindst 6 timer i den enkelte uge.

  1. normeret som heltidsundervisning i henhold til ministerielt fastsatte regler,
  1. godkendt som heltidsundervisning med henblik på tildeling af statens uddannelsessstøtte eller
  1. som omfatter mindst 30 undervisningstimer i gennemsnit om ugen.

§ 13

Styrelsen kan se bort fra afbrydelser i undervisningen i forbindelse med kortere ordinære ferieperioder og andre kortere afbrydelser, der skyldes uddannelsesstedets forhold, hvis den uddannelsessøgende ikke genoptager sit arbejde under afbrydelsen.

§ 14

Nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid kan ikke overstige den uddannelsessøgendes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste 2 måneder forud for ansøgningen om voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2

For at der kan ydes voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse, skal den ugentlige arbejdstid være nedsat med mindst 37 timer eller med et timetal, der svarer til fuldtid for den pågældende branche.

Stk. 3

For at der kan ydes voksenuddannelsesstøtte til deltidsuddannelse, skal den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden være på mindst 6 timer i den enkelte uge.

§ 15

Voksenuddannelsesstøtte ydes efter et begrænset støttesystem (klippekort til voksenuddannelse) for den maksimale periode på 80 uger, jf. stk. 2. Klippekortet består af 80 klip, der hver svarer til ugesatsen for heltidsuddannelse, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 2

Til den enkelte uddannelsessøgende ydes voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse i højst 80 uger eller deltidsuddannelse svarende hertil.

Stk. 3

Perioder med voksenuddannelsesstøtte, der er modtaget siden den 1. oktober 1989, fradrages i støtteperioden på 80 uger.

Stk. 4

Styrelsen kan dispensere fra støtteperioden, jf. stk. 2, ved fravær fra uddannelsen på grund af sygdom og lignende.

§ 16

Ved krav om tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget voksenuddannelsesstøtte tilbageføres tilsvarende klip til klippekortet.

§ 17

Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte til deltagelse i åben uddannelse, ydes tilskud til deltagerbetaling svarende til 25 pct. af statstilskuddet til den pågældende uddannelse.

§ 18

Til uddannelsessøgende, der modtager voksenuddannelsesstøtte til deltagelse i uddannelse efter lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne mv., ydes tilskud til deltagerbetaling svarende til den faktiske deltagerbetaling.

  • Bortfald af voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling

§ 19

Det er en forudsætning for voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling, at den uddannelsessøgende har deltaget i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter, medmindre den uddannelsessøgende har haft lovligt forfald.

Stk. 2

Hvis den uddannelsessøgende ikke begynder på uddannelsen, ophører med at deltage i uddannelsen eller ikke opfylder betingelserne i §§ 3-6, bortfalder støtten for den resterende del af uddannelsen med udgangen af den kalenderuge, hvori den uddannelsessøgende ophører, eller betingelserne ikke er opfyldt.

§ 20

Voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling ydes indtil udgangen af den anden kalenderuge efter udgangen af den kalenderuge, hvor fraværsperioden på grund af sygdom og lignende begynder. Den uddannelsessøgende skal meddele sygdom og lignende til uddannelsesstedet, og uddannelsesstedet kan kræve sygdom dokumenteret ved lægeerklæring, som betales af den uddannelsessøgende.

Stk. 2

Resterende tildelt støtte bortfalder, medmindre den uddannelsessøgende genoptager den afbrudte uddannelse inden 1 år fra det tidspunkt, hvor årsagen til fraværet ophørte. Genoptagelse forudsætter, at den uddannelsessøgende stadig er støtteberettiget, dog bortset fra betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, om alder og forudgående beskæftigelse.

§ 21

Uddannelsesstedet kontrollerer løbende, om den uddannelsessøgende opfylder betingelsen i § 19, stk. 1. Uddannelsesstedet skal straks meddele styrelsen, hvis betingelsen ikke opfyldes, og støtten derfor skal standses i overensstemmelse med § 19, stk. 2, og § 20, stk. 1.

  • Ansøgning om voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling

§ 22

Styrelsen tildeler voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling efter ansøgning. Ansøgning sker på et skema, der udarbejdes af styrelsen.

Stk. 2

Den uddannelsessøgende indgiver ansøgningen til uddannelsesstedet, som videresender den til styrelsen.

§ 23

Den uddannelsessøgende skal i ansøgningen oplyse personnummer samt give de oplysninger om sin person, som er nødvendige for tildeling og udbetaling af voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling.

§ 24

Den uddannelsessøgendes arbejdsgiver skal på ansøgningen bekræfte den uddannelsessøgendes oplysninger om beskæftigelsesforhold, herunder om orlovsaftalen. Arbejdsgiveren skal i øvrigt meddele de oplysninger, der er nødvendige for tildeling og udbetaling af voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling.

§ 25

Uddannelsesstedet skal på ansøgningen bekræfte, at den uddannelsessøgende er optaget eller har opnået tilsagn om optagelse på uddannelsen, samt give de oplysninger om uddannelsens varighed og omfang, deltagerbetaling mv., der er nødvendige for tildeling af voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling.

§ 26

Styrelsen udbetaler voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling, når uddannelsesstedet meddeler styrelsen, at den uddannelsessøgende er begyndt på uddannelsen, og når de nødvendige oplysninger til brug for udbetalingen er modtaget i styrelsen.

§ 27

Udbetaling, jf. § 26, sker hver 14. dag bagud til den uddannelsessøgendes konto i et pengeinstitut i Danmark efter fradrag af A-skat.

Stk. 2

Uddannelsessøgende, der modtager løn under uddannelsen fra den arbejdsplads, hvorfra der er givet orlov, kan aftale med arbejdsgiveren, at voksenuddannelsesstøtten udbetales hver 14. dag bagud til arbejdsgiverens konto i et pengeinstitut i Danmark. Udbetalte beløb tilfalder arbejdsgiveren, når der er udbetalt løn til den uddannelsessøgende for samme periode. Indtil da skal beløbet holdes adskilt fra arbejdsgiverens øvrige formue.

Stk. 3

Stk. 2 gælder tilsvarende for udbetaling af tilskud til deltagerbetaling, hvor arbejdsgiveren afholder deltagerbetalingen.

§ 28

Styrelsen standser udbetaling af voksenuddannelsesstøtte og tilskud til deltagerbetaling i overensstemmelse med §§ 19-21 efter meddelelse fra uddannelsesstedet.

Stk. 2

Uddannelsesstedet giver meddelelse til styrelsen om, hvorvidt den uddannelsessøgende har gennemført uddannelsen senest en uge efter, at den planlagte uddannelse er afsluttet for den pågældende.

§ 29

Den modtagne voksenuddannelsesstøtte skal tilbagebetales, hvis betingelserne for støtte ikke er opfyldt, og den uddannelsessøgende vidste eller burde vide dette ved udbetalingen.

§ 30

Afgørelser truffet af styrelsen om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af voksenuddannelsesstøtte kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

§ 31

Undervisningsministeren nedsætter et voksenuddannelsesråd med deltagelse af de berørte organisationer og myndigheder, der skal rådgive ministeren i spørgsmål af betydning for lovens gennemførelse, herunder udtale sig om regler for uddannelser og uddannelsesforløb, der er støtteberettigende efter lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 8, stk. 2.

Stk. 2

Formanden og medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for en periode af 3 år. Undervisningsministeriet yder rådet sekretariatsbetjening.

§ 32

Amtsrådene, henholdsvis kommunalbestyrelserne i København og på Frederiksberg, kan sørge for, at der etableres et samarbejde mellem de lokale uddannelsesinstitutioner, øvrige uddannelsessteder og offentlige myndigheder med henblik på at sikre et bredt udbud af almene og erhvervsrettede uddannelsestilbud, der er relevante for de uddannelsessøgende.

§ 33

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 758 af 15. august 1996 om støtte til voksenuddannelse.

Stk. 3

De i stk. 2 nævnte regler finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, der er modtaget i styrelsen før den 1. januar 2000.

Stk. 4

De i stk. 2 nævnte regler finder endvidere anvendelse på ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, som modtages i styrelsen den 1. januar 2000 eller senere, og

  1. dette skyldes, at ansøgningen er blevet forsinket, uden at det skyldes forhold hos støttemodtager,
  1. ansøgningen vedrører et igangværende uddannelsesforløb, der er begyndt før den 1. januar 2000, eller
  1. ansøgningen vedrører et uddannelsesforløb, der er begyndt før den 1. januar 2000, hvis det genoptages inden for 1 år efter at have været afbrudt på grund af sygdom og lignende, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 5

Reglen i § 18 i denne bekendtgørelse finder dog også anvendelse i de i stk. 3 og 4 nævnte tilfælde.


Undervisningsministeriet, den 29. december 1999, den 29. december 1999

/Margrethe Vestager Susanne Gruno/

Bilag 1

Bekendtgørelse af .. om støtte til voksenuddannelse (VUS-bekendtgørelsen)

Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov:

  1. Uddannelse på folkeskoleniveau og ungdomsuddannelser, der giver ret til statens uddannelsesstøtte. For tiden drejer det sig om følgende: Almen voksenuddannelse (AVU). Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau. Gymnasium. Højere forberedelseseksamen (hf). Studenterkursus. Højere handelseksamen (hhx). Højere teknisk eksamen (htx). Erhvervsuddannelser. Fodterapeut. Grunduddannelsen til landmand. Maskinmesterskolernes maskintekniske værkstedsskoler. Skibsassistent. Kyst- og fiskeskipper af 3. grad. Social- og sundhedsuddannelser. Teknikerforkursus (TF-kursus). Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen.
  1. Uddannelser, dog ikke på videregående niveau, som udbydes som åben uddannelse, og som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse.
  1. Køkkenlederuddannelsen.
  1. Kordegneuddannelsen.
  1. Skovarbejderuddannelsen.
  1. Trafikministeriets godkendte kurser efter bekendtgørelsen om taxikørsel mv.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om støtte til voksenuddannelse | TheLawyer.sh