TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (Kontrolbekendtgørelsen)

BEK nr 1175 af 17/12/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Bekendtgørelsen gælder for:

Stk. 2

Ved import af fisk forstås i denne bekendtgørelse køb af fisk, der ikke er landet direkte i Danmark, og som importeres fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

  1. Personer, producentorganisationer og virksomheder, der losser, modtager, transporterer, forarbejder, opbevarer, udbyder til salg, sælger, køber eller importerer fisk eller får foretaget vejning af fisk.
  1. Fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugerne eller lander direkte i udlandet, samhandler, eksporterer, herunder transiterer, egen fangst, eventuelt gennem en udenlandsk opkøber her i landet, eller forarbejder egen fangst.

§ 2

Fiskeauktioner, samlecentraler, andelsfiskesalgsforeninger, pakhuse, kølehuse og andre, som modtager fisk til formidling af salg, opbevaring, sortering, kassesætning eller lignende behandling, før fisken sælges i første omsætningsled, skal

  1. dagligt notere modtagne partier af fisk og
  1. senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter modtagelsen sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

§ 3

Personer og virksomheder, der som led i deres erhverv køber fisk direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, til eksport, herunder transitering, til konservering eller til forarbejdning for senere salg, skal

Stk. 2

Personer og virksomheder, som modtager fisk direkte fra fiskere, hvor salg har fundet sted før landing af fisken, skal notere og sende oplysninger i overensstemmelse med § 2.

  1. dagligt notere købte partier af fisk og
  1. senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter købet sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

§ 4

Fiskere, som opbevarer eller forarbejder egen fangst, afsætter egen fangst direkte til forbrugerne, eller lander i udlandet, samhandler, eksporterer, herunder transiterer egen fangst, skal

Stk. 2

Fiskere, der lander i udlandet, og som ikke kan indsende oplysning om salgspris inden udløbet af den i stk. 1, nr. 3, fastsatte frist, skal senest 48 timer efter landing sende de øvrige i bilag 1 nævnte oplysninger til Fiskeridirektoratet. Oplysning om salgspris skal senest 2 uger efter landing sendes til Fiskeridirektoratet.

  1. dagligt notere enhver sådan anvendelse af egen fangst, og
  1. senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter landingen sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet eller
  1. snarest muligt og senest 48 timer efter landing i udlandet sende de oplysninger, som er anført i bilag 1, til Fiskeridirektoratet.

§ 5

Fiskeridirektoratet kan meddele personer og virksomheder, som ved import eller samhandel køber fisk eller fiskeprodukter, omfattet af § 86, stk.1, nr. 6, jf. § 86, stk. 4, i fiskeriloven, påbud om

Stk. 2

Fiskeridirektoratet kan meddele personer og virksomheder, der modtager, køber eller sælger fisk, men som ikke er omfattet af §§ 2- 4, påbud om efter anvisning at notere og sende oplysninger efter reglerne i §§ 2- 4, jf. §§ 6-10.

  1. dagligt at notere sådanne partier af de i påbuddet anførte arter af fisk samt de i påbuddet anførte koder og
  1. at sende de oplysninger, som er anført i nr. 1, til Fiskeridirektoratet senest ved udløbet af det følgende døgn (kl. 24.00) efter køb ved import eller samhandel.

§ 6

De i §§ 2-5 anførte frister forlænges til kl. 24.00 den følgende hverdag, hvis de udløber på en lørdag, søndag eller helligdag.

Stk. 2

Hvis fisken ikke afsættes senest 48 timer efter landing, men opbevares af fiskeren selv eller af andre, regnes fristen for afsendelse af oplysninger, jf. § 2, nr. 2, og § 4, stk. 1, nr. 2, fra ankomst til havn efter endt fangstrejse.

§ 7

Enhver, som skal sende oplysninger til Fiskeridirektoratet efter §§ 2-5, og som har en årlig omsætning på 3 mill. kr. eller derover, skal efter Fiskeridirektoratets anvisning sende oplysninger i edb-læsbar form.

Stk. 2

Fiskeridirektoratet kan meddele undtagelse fra stk. 1 til personer og virksomheder, der i løbet af året kun sender oplysninger forholdsvis få gange.

Stk. 3

Fiskeridirektoratet kan meddele påbud om, at personer og virksomheder med en årlig omsætning under 3 mill. kr. skal sende oplysninger i edb-læsbar form.

§ 8

Pligten til at notere og sende oplysninger efter §§ 2-4 og i henhold til påbud efter § 5 gælder uanset, om andre personer eller virksomheder er indberetningspligtige vedrørende samme parti fisk.

§ 9

Alle oplysninger om vægt, som skal indsendes efter denne bekendtgørelse, skal være baseret på vejning, foretaget på en kalibreret vægt eller hos en akkrediteret inspektionsvirksomhed, jf. dog stk. 2, § 11, stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 2 og 4, og § 12.

Stk. 2

For fisk, der oplosses i standardkasser, kan Fiskeridirektoratet tillade, at vejning sker på stikprøvebasis på betingelse af, at dette sker efter en procedure, som er godkendt af Fiskeridirektoratet.

Stk. 3

Den, der skal notere eller sende oplysninger til Fiskeridirektoratet efter denne bekendtgørelse, skal efter anmodning fra Fiskeridirektoratet indsende dokumentation for de noterede eller indsendte oplysninger, herunder fx vejesedler, til Fiskeridirektoratet, jf. bilag 2. For vejning, der sker på stikprøvebasis efter en af Fiskeridirektoratet godkendt procedure, jf. stk. 2, fremgår krav til dokumentation for vejningen af Fiskeridirektoratets godkendelse.

§ 10

Oplysninger, som efter §§ 2- 9 skal sendes til Fiskeridirektoratet, kan af Fiskeridirektoratet videregives til producentorganisationen, såfremt oplysningerne vedrører et medlem, og såfremt det fremgår af betingelserne for medlemskabet af producentorganisationen, at oplysningen kan videregives, og at medlemmet ved sin optagelse skriftligt har accepteret dette.

§ 11

Personer og virksomheder, som direkte efter losning modtager sild, fanget i Skagerrak, Nordsøen eller farvande nord og vest herfor, eller som modtager makrel direkte efter losning, skal

Stk. 2

Fiskeauktioner er ikke omfattet af pligt til forudanmeldelse, jf. stk. 1, nr. 1. Sild, der oplosses i standardkasser, er ikke omfattet af kravet om vejning i stk. 1, nr. 2, hvis vejning sker på stikprøvebasis efter § 9, stk. 2.

Stk. 3

Fiskeridirektoratet kan efter en vurdering af kontrolmæssige hensyn samt hensyn til virksomhedens drift tillade, at forudanmeldelse kan ske uden for direktoratets normale åbningstid.

Stk. 4

Når særlige forhold taler for det, kan Fiskeridirektoratet tillade, at kravet i stk. 1, nr. 2, jf. nr. 3, fraviges på betingelse af, at vejning, transport o.lign. sker efter en procedure, der er godkendt af Fiskeridirektoratet.

  1. forudanmelde modtagelse af den nævnte fisk til den afdeling af Fiskeridirektoratet, hvor losning skal foregå, inden for direktoratets normale åbningstid og i overensstemmelse med bilag 2,
  1. foretage vejning ved en akkrediteret inspektionsvirksomhed ved losning af den nævnte fisk, og
  1. efter anmodning fra Fiskeridirektoratet indsende vejeseddel, fremkommet ved vejning efter nr. 2, til Fiskeridirektoratet, jf. bilag 2.

§ 12

Personer og virksomheder, som direkte efter losning modtager sild fra andre farvande end de i § 11, stk. 1, nævnte, og som i det foregående kalenderår har modtaget mindst 1.000 tons sild fra andre farvande end de i § 11, stk. 1, nævnte, skal foretage vejning efter § 11, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 3.

Stk. 2

Når særlige forhold taler for det, kan Fiskeridirektoratet tillade, at kravet i stk. 1 fraviges på betingelse af, at vejning, transport o.lign. sker efter en procedure, der er godkendt af Fiskeridirektoratet.

Stk. 3

Når det er nødvendigt for kontrollens udøvelse, kan Fiskeridirektoratet meddele påbud, herunder om at personer og virksomheder, som direkte efter losning modtager sild fra andre farvande end de i § 11, stk. 1, nævnte, og som ikke er omfattet af stk. 1, skal foretage vejning efter § 11, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 3, eller om, at der skal anvendes en procedure for vejning, transport o.lign., der er godkendt af Fiskeridirektoratet.

§ 13

Fiskeridirektoratet kan påbyde, at personer og virksomheder, der losser, modtager, sorterer eller transporterer fisk, eller får foretaget vejning af fisk, skal forudanmelde losningen, modtagelsen, sorteringen, transporten eller vejningen til Fiskeridirektoratet i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for udøvelse af kontrol.

Stk. 2

Forudanmeldelse skal finde sted inden for Fiskeridirektoratets almindelige åbningstid og altid senest 2 timer før losning, modtagelse, sortering, transport eller vejning indledes og i øvrigt i overensstemmelse med bilag 2, medmindre andet fremgår af påbuddet.

§ 14

Når det er nødvendigt for kontrollens udøvelse, kan Fiskeridirektoratet meddele påbud, herunder om

  1. at personer og virksomheder skal losse, modtage, sortere, transportere eller veje fisk inden for nærmere angivne tidspunkter,
  1. at personer og virksomheder, som modtager, sorterer eller transporterer fisk, skal foretage vejning af fisken, fordelt på arter og størrelser, og
  1. at personer og virksomheder ikke må losse, modtage, sortere og transportere fisk eller lade foretage vejning af fisk, før kontrol har fundet sted.

§ 15

Med bøde straffes den, der

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-4, § 7, stk. 1, § 9, stk. 1 og 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1,
  1. undlader eller forsøger at undlade at efterkomme påbud efter § 5, § 7, stk. 3, § 12, stk. 3, §§ 13 og 14, jf. § 130, stk. 1, nr. 3, i fiskeriloven,
  1. undlader eller forsøger at undlade at overholde vilkår fastsat i tilladelser efter § 9, stk. 2, § 11, stk. 4, eller § 12, stk. 2, jf. § 130, stk. 1, nr. 2, i fiskeriloven eller
  1. afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som skal afgives efter denne bekendtgørelse, jf. § 130, stk. 1, nr. 4, i fiskeriloven.

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres, ophæves.

Nærmere bestemmelser om afgivelse af oplysninger om fangst af fisk

Bilag 1

Oplysninger i henhold til §§ 2-4 skal være tydeligt adskilt pr. fangstrejse og må for hver delindberetning kun indeholde oplysninger vedrørende det fartøj, hvorfra landing er sket.

Hver indberetning skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Identifikationsoplysninger

a) Indberetterens navn, adresse og bevillingsnummer eller identifikationskode. Identifikationskoden fås ved henvendelse til Fiskeridirektoratet.

b) Fiskerfartøjets havnekendingsnummer og navn. Hvis fiskeriet er udført sammen med et makkerfartøj, skal makkerfartøjets havnekendingsnummer indberettes. Ved opbevaring for egen eller andres regning skal angives sælgerens navn, adresse og evt. CPR-nummer eller CVR-nummer.

c) Landingsdato, dvs. den dato, hvor fisken er bragt i land.

d) Den havn eller landingsplads, hvor fangsten er landet.

e) Hvis fiskeren er medlem af en producentorganisation, skal navnet på producentorganisationen og medlemsnummeret angives.

f) Dato og sted for købet.

g) Navnet på rederen for det fartøj, som har landet fisken.

Fiskeauktioner skal yderligere indberette samlet for alle partier, der er modtaget fra andre end enkelte fiskere, herunder fra importører eller samlecentraler den pågældende dag (sumindberetning). Sumindberetning skal indeholde:

a) Fiskeauktionens navn og adresse eller fiskeauktionens identifikationskode.

b) Samlecentralens navn, adresse og bevillingsnummer.

c) Modtagelsesdato.

  1. Detailoplysninger

For de forskellige partier skal art, vægt og værdi samt - for laks i Østersøen og andre arter efter nærmere bestemmelse - antal angives med følgende specifikationer:

a) For arter, hvor der er fastsat krav om friskheds- og størrelsessortering, skal vægten og værdien af hver kategori anføres. Omkostninger må ikke indregnes i fakturaprisen, men skal angives særskilt.

b) For direkte landinger af fisk fra fiskerfartøjer fra tredjelande skal værdien angives med følgende specifikationer:

Fakturaprisen med særskilt angivelse af eventuelle omkostninger, som er lagt til fakturaen for omkostninger, der er påløbet før indførselsstedet i Danmark, samt særskilt angivelse af eventuelle omkostninger, der er fratrukket fakturaen for omkostninger, der er påløbet efter indførselsstedet i Danmark. De nævnte omkostninger, som anvendes til beregning af toldværdi, skal angives særskilt for hele partier og må ikke være indregnet i fakturaprisen for den enkelte art.

c) Et parti, der tages tilbage i henhold til den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, skal specificeres på arter, friskhed og størrelse med oplysning om, at det er fisk, der er taget tilbage i henhold til denne markedsordning. Partiet mærkes med koden P.

d) Et parti, der kasseres som uegnet til konsum og derefter afsættes til anden anvendelse eller destrueres, skal ligeledes specificeres på arter. Partiet mærkes med koden K.

e) For køb af fisk til anvendelse som fiske- eller dyrefoder eller forarbejdning i destruktionsanstalter, fiskemelsfabrikker eller lignende virksomheder angives som minimum den mest betydende art i partiet, der mærkes med koden I.

For litra a, b, c, d og e oplyses den behandlingsgrad, som fisken har været underkastet, herunder fx om fisken var levende, renset, urenset med hoved, uden hoved, fileteret, kogt eller frosset. Har der været anvendt forskellige behandlingsgrader, skal dette angives med oplysning om vægt og værdi af hver underkategori af fisken. Hvis en person eller virksomhed modtager fisk, uden at den pågældende køber fisk eller formidler betaling for fisk til fiskeren, kræves ikke oplysning om værdien af det pågældende parti fisk, men derimod oplysning om, hvem fisken er sendt videre til. Hvis den, der opbevarer fisken, er indberetningspligtig, fordi fisken ikke er afsat senest 48 timer efter landing, kræves ikke oplysning om værdien af fiskepartiet.

Forudanmeldelse af modtagelse af sild og makrel efter § 11, stk. 1.

Bilag 2

Anmeldelse til Fiskeridirektoratet af modtagelse af sild og makrel skal indeholde følgende oplysninger:

a) Navn og adresse på virksomheder eller personer, som skal modtage fisk.

b) Fartøjets havnekendingsnummer.

c) Fartøjets radiokaldesignal.

d) Art og mængde af fisk om bord.

e) Lossehavn, forventet ankomsttidspunkt i havn og forventet lossetidspunkt.

Virksomheden eller personen, som skal modtage fisken, er ansvarlig for rigtigheden af indholdet af anmeldelsen.

Anmeldelse skal senest 2 timer før losning gives til den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet. Anmeldelse skal gives mundtligt, telefonisk eller pr. telefax, hverdage kl. 08.00-16.00, medmindre der i henhold til § 11, stk. 3, er givet tilladelse til at forudanmelde uden for denne åbningstid.

Anmeldelse gives på følgende telefon- eller faxnumre:

Losning må først ske efter forudgående godkendelse fra Fiskeridirektoratet.

Såfremt losning ikke er sket senest 2 timer efter det anmeldte tidspunkt, skal ny anmeldelse indgives.

Losning kan ikke uden Fiskeridirektoratets godkendelse finde sted i tidsrummet kl. 24.00-07.00 eller på lørdage og søn- og helligdage.

Indsendelse af vejeseddel efter § 9, stk. 3

Ved indsendelse af vejeseddel skal der tillige gives de oplysninger om den vejede fisk, som fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse, herunder om art, friskheds- og størrelsessortering samt behandlingsgrad.

Fiskeridirektoratet, afdelingen i: Tlf.nr. Fax.nr.

Frederikshavn 9843 4255 9843 3290 Nykøbing Mors 9771 0100 9771 0161 Esbjerg 7512 2055 7512 4930 Fredericia 7594 4400 7594 4505 Randers 8644 8911 8644 8910 Roskilde 4675 4600 4675 4290 Nexø 5649 3033 5649 4249

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999