TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)

BEK nr 128 af 11/03/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Herved gennemføres for så vidt angår anlæg og foranstaltninger på søterritoriet Rådets direktiv nr. 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) med de ændringer, der følger af direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997. Direktivet er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.2)

§ 2

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved anlæg og udvidelse af havne og anløbsbroer, uddybning og opfyldning på søterritoriet samt etablering af faste indretninger i øvrigt på søterritoriet. Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov.

§ 3

Redegørelse for et projekts indvirkning på miljøet (VVM-redegørelse) skal udarbejdes

  1. ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag I nævnte anlæg og foranstaltninger, og
  1. ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag II nævnte anlæg og foranstaltninger, såfremt det ansøgte kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 4

Trafikministeriet afgør, om der skal gennemføres en miljømæssig vurdering i forbindelse med de i § 3, nr. 2, nævnte ansøgninger. Beslutningen træffes under hensyn til de i direktivetsbilag IIIangivne kriterier og indhentede udtalelser om projektet fra berørte myndigheder m.v.

§ 5

Når der efter reglerne i §§ 3 og 4 kræves en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, skal ansøgeren foranledige en redegørelse udarbejdet (VVM-redegørelse) til brug herfor. Redegørelsen skal som minimum indeholde de i direktivetsbilag IVnævnte oplysninger.

Stk. 2

Trafikministeriet kan bestemme, at yderligere materiale til vurdering af indvirkninger på miljøet skal tilvejebringes.

§ 6

Oplysning om ansøgning og den i § 3 nævnte redegørelse bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i et eller flere stedlige blade. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om:

Stk. 2

Ansøgning og VVM-redegørelse sendes til høring hos berørte myndigheder og organisationer.

Stk. 3

Frist for fremsættelse af bemærkninger fra offentligheden, myndigheder og organisationer fastsættes af Trafikministeriet og udgør mindst 8 uger.

  1. karakteren af mulige afgørelser,
  1. hvor ansøgning og redegørelse kan rekvireres,
  1. offentlighedsperiodens længde og til hvem bemærkninger skal indgives, og hvortil spørgsmål i offentlighedsperioden kan rettes, og
  1. hvor eventuelle rapporter, baggrundsnotater m.v., der er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen, ligger til gennemsyn for offentligheden.

§ 7

Oplysning om sagens afgørelse bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i de blade, hvor bekendtgørelsen i henhold til § 6, stk. 1, har fundet sted. Det oplyses i den forbindelse, hvor redegørelsen med eventuelle vilkår, de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for redegørelsen og om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå, begrænse og om muligt afbøde væsentlige negative virkninger, vil kunne rekvireres.

§ 8

Afgørelse efter § 4 om, at anlægget eller foranstaltningerne på søterritoriet ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i et eller flere stedlige blade.

§ 9

Bekendtgørelse for offentligheden efter §§ 6 og 7 sker for ansøgerens regning.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 1999.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 379 af 1. juli 1988 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet.

Stk. 3

Ansøgninger om tilladelse omfattet af § 3, der er modtaget inden 14. marts 1999, behandles efter de hidtil gældende regler.

§ 11

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag III UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK.

3 1. Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til: - projektets dimensioner - kumulation med andre

projekter - anvendelsen af

naturressourcer - affaldsproduktion - forurening og gener - risikoen for ulykker, navnlig

under hensyn til de anvendte materialer og teknologier. 2. Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske

områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i

betragtning, navnlig: - nuværende

arealanvendelse - naturressourcernes relative

rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området - det naturlige miljøs

bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende

områder: a) vådområder b) kystområder c) bjerg- og skovområder d) reservater og naturparker e) områder, der er registreret eller fredet ved national

lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i

henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte

miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet g) tætbefolkede områder h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller

arkæologisk synspunkt. 3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i

relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og

navnlig under hensyn til: - påvirkningens omfang

(geografisk område og antallet af personer, der berøres) - påvirkningens

grænseoverskridende karakter - påvirkningsgrad og

-kompleksitet - påvirkningens

sandsynlighed - påvirkningens varighed,

hyppighed og reversibilitet.

Bilag IV OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK. 1 1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig - en beskrivelse af hele

projektets fysiske karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under

bygnings- og driftsfaserne - en beskrivelse af de

væsentligste karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og

mængde af de anvendte materialer - et skøn efter type og

mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand, luft- og

jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling,

osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. 2. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren

har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under

hensyn til virkningerne på miljøet. 3. En beskrivelse af det miljø, som i væsentlig grad kan

blive berørt af det foreslåede projekt, herunder navnlig

befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle

goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskab

og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer. 4. En beskrivelse 1) af, hvilke betydelige virkninger

på miljøet det foreslåede projekt vil kunne få som

følge af - tilstedeværelsen af

projektet som helhed - anvendelsen af naturlige

ressourcer - emissionen af forurenende

stoffer, opståelsen af gener og bortskaffelsen af affald samt

bygherrens angivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen

af virkningerne på miljøet. 5. En beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes med

henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere

betydelige skadelige virkninger på miljøet. 6. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af

ovennævnte punkter fremsendte oplysninger. 7. En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller

manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med

indsamlingen af de fornødne oplysninger. 1) Denne beskrivelse bør anføre projektets

direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære,

kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive

eller negative virkninger.


Trafikministeriet, den 11. marts 1999, den 11. marts 1999

/Sonja Mikkelsen Inge Guldborg Henriksen/

Bilag

Rådets direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (85/337), som ændret ved Rdir 97/11

Rådet for De Europæiske Fællesskaber har - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 og 235,

  • under henvisning til forslag fra Kommissionen,
  • under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
  • under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

og

  • ud fra følgende betragtninger:

Det understreges i handlingsprogrammerne af 1973 og 1977 for De europæiske Fællesskaber på miljøområdet samt i handlingsprogrammet af 1983, hvis generelle retningslinjer er blevet godkendt af Rådet for De europæiske Fællesskaber og repræsentanterne for medlemsstaterne, at den bedste miljøpolitik består i at undgå dannelsen af forurening eller gener fra starten, frem for senere at forsøge at modvirke deres virkninger; der peges på, at virkningerne på miljøet skal tages i betragtning på et så tidligt stadium som muligt i alle tekniske planlægnings- og beslutningsprocesser; der skal med henblik herpå iværksættes procedure til vurdering af sådanne virkninger;

afvigelser i gældende lovgivning i de forskellige medlemsstater vedrørende vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet kan skabe ulige konkurrencevilkår og således direkte påvirke det fælles markeds funktion; der bør derfor ske en tilnærmelse af lovgivningerne, som fastsat i artikel 100 i traktaten;

det forekommer nødvendigt at virkeliggøre en af Fællesskabets målsætninger inden for miljøbeskyttelse og livskvalitet;

da traktaten ikke indeholder den fornødne særlige hjemmel hertil, bør traktatens artikel 235 anvendes;

der bør vedtages generelle principper for vurdering af indvirkningerne på miljøet med henblik på at udbygge og samordne procedurerne for tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få stor indvirkning på miljøet;

tilladelse til offentlige og private projekter, som kan forventes at få betydelige indvirkninger på miljøet, bør først gives efter forudgående vurdering af de betydelige virkninger, disse projekter kan forventes at få på miljøet; denne vurdering bør foretages på grundlag af relevante oplysninger fra bygherren og eventuelt også fra de myndigheder og den offentlighed, der vil kunne berøres af projektet;

principperne for vurdering af indvirkningerne på miljøet bør harmoniseres navnlig med hensyn til, hvilke projekter der bør underkastes vurdering, bygherrens hovedforpligtelser samt indholdet af vurderingen;

projekter inden for visse kategorier har betydelige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør principielt underkastes en systematisk vurdering;

projekter inden for andre kategorier har ikke nødvendigvis i alle tilfælde betydelige indvirkninger på miljøet, og sådanne projekter bør underkastes en vurdering, når medlemsstaterne finder, at deres karakteristika gør det nødvendigt;

for de projekter, der underkastes en vurdering, bør der gives visse mindsteoplysninger vedrørende projektet og dets indvirkninger;

et projekts indvirkninger på miljøet bør vurderes under hensyn til ønsket om at beskytte menneskets sundhed, at bidrage til højere livskvalitet ved forbedring af miljøet, at sørge for de forskellige arters fortsatte beståen og at bevare økosystemets reproduktionsevne, som er selve grundlaget for livets fornyelse;

der er ikke grund til at anvende dette direktiv på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen;

det kan i undtagelsestilfælde være hensigtsmæssigt at fritage et konkret projekt for de vurderingsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv på betingelse af, at Kommissionen underrettes på passende måde -

udstedt følgende direktiv:

Artikel 1

  1. Dette direktiv vedrører vurderingen af indvirkningen på miljøet af offentlige og private projekter, der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt.
  1. I dette direktiv forstås ved:

Projekt:

Bygherre:

Enten den person, der ansøger om godkendelse af et privat projekt, eller den offentlige myndighed, som tager initiativ til et projekt.

Tilladelse:

Afgørelse fra den eller de kompetente myndighed(er), som giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

  1. Den eller de kompetente myndighed(er) er den(dem), som medlemsstaterne udpeger til at udføre de opgaver, der følger af dette direktiv.
  1. Dette direktiv vedrører ikke projekter, der tager sigte på det nationale forsvar.
  1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig national lov, idet de mål, der forfølges ved dette direktiv, herunder at stille oplysninger til rådighed, nås gennem lovgivningsprocessen.

Artikel 2

  1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.
  1. Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlemsstaternes gældende procedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de procedurer, der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs målsætninger.

2 a. Medlemsstaterne kan vedtage en fælles procedure for at opfylde kravene i dette direktiv og i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og kontrol af forurening.1)

  1. Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde fritage et konkret projekt helt eller delvist fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, jf. dog artikel 7.

Medlemsstaterne skal i så fald

a) undersøge, om der kan foretages en anden form for vurdering, og om der er grund til at stille de gennem en sådan vurdering indhentede oplysninger til rådighed for offentligheden;

b) stille oplysninger vedrørende en sådan undtagelse og grundene til, at den er blevet indrømmet, til rådighed for de berørte dele af offentligheden;

c) forud for tilladelsen underrette Kommissionen om begrundelsen for den indrømmede undtagelse samt give den de oplysninger, som de i givet fald stiller til rådighed for deres egne statsborgere.

Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de øvrige medlemsstater.

Kommissionen underretter hvert år Rådet om anvendelsen af dette stykke.

Artikel 3

Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

Artikel 4

  1. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal projekter, der er opført i bilag I, vurderes i henhold til artikel 5 til 10.
  1. Med forbehold af artikel 2, stk. 3, skal medlemsstaterne for projekter, der er opført i bilag II, ved hjælp af

a) en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, eller

b) grænseværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten

afgøre, om projektet skal vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.

  1. Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af grænseværdier eller kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag III.
  1. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheders afgørelser efter stk. 2 stilles til rådighed for offentligheden.

Artikel 5

  1. For så vidt angår projekter, hvis indvirkning på miljøet i henhold til artikel 4 skal vurderes i overensstemmelse med artikel 5 til 10, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygherren på passende vis giver de i bilag IV omhandlede oplysninger, når

a) medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante på et givet stadium i tilladelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika, der gør sig gældende for et bestemt projekt eller en bestemt projekttype og for det miljø, som måtte blive berørt, og

b) medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuværende viden og de kendte vurderingsmetoder med rimelighed kan forlanges, at bygherren indsamler disse oplysninger.

  1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den kompetente myndighed, hvis bygherren forlanger det, før han indgiver en ansøgning om tilladelse, udtaler sig om, hvilke oplysninger bygherren skal fremlægge i henhold til stk. 1. Den kompetente myndighed skal rådføre sig med bygherren og de i artikel 6, stk. 1, nævnte myndigheder, før den afgiver sin udtalelse. Den omstændighed, at myndigheden har afgivet en udtalelse i henhold til dette stykke, forhindrer den ikke i senere at kræve yderligere oplysninger af bygherren.

Medlemsstaterne kan kræve, at de kompetente myndigheder afgiver en sådan udtalelse, uanset om bygherren anmoder derom.

  1. De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk. 1, skal mindst omfatte
  1. Medlemsstaterne sørger om nødvendigt for, at myndigheder, som måtte være i besiddelse af relevante oplysninger, jf. navnlig artikel 3, stiller disse til rådighed for bygherren.

Artikel 6

  1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at myndigheder, som på grund af deres særlige ansvar på miljøområdet kan blive berørt af projektet, får mulighed for at afgive udtalelsen om de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og om ansøgningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette øjemed de myndigheder, der skal høres, enten generelt eller i hvert enkelt tilfælde. Disse myndigheder underrettes om de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. De nærmere regler for denne høring fastsættes af medlemsstaterne.
  1. Medlemsstaterne sørger for, at enhver anmodning om tilladelse såvel som de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5, stilles til rådighed for offentligheden så betids, at de berørte dele af offentligheden får lejlighed til at udtale sig, inden der gives tilladelse til projektet.
  1. De nærmere enkeltheder ved denne underretning og denne høring fastlægges af medlemsstaterne, som afhængigt af de pågældende projekters eller steders særlige karakter navnlig kan:

Artikel 7

  1. Er en medlemsstat klar over, at et projekt vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat, eller anmoder en medlemsstat, der vil kunne blive berørt i betydelig grad, derom, fremsender den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, snarest muligt og senest på det tidspunkt, hvor den oplyser sine egne borgere derom, bl.a. følgende oplysninger til den berørte medlemsstat:

a) en beskrivelse af projektet tillige med alle foreliggende oplysninger om dets eventuelle grænseoverskridende virkninger

b) oplysninger om, hvilken afgørelse der vil kunne træffes

og giver den anden medlemsstat en rimelig frist til at angive, om den ønsker at deltage i proceduren for vurderingen af virkningerne på miljøet, og kan tilføje de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.

  1. Hvis en medlemsstat, som modtager oplysninger i medfør af stk. 1, angiver, at den agter at deltage i proceduren for vurdering af virkningerne på miljøet, skal den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført, hvis den ikke allerede har gjort det, sende den berørte medlemsstat de i henhold til artikel 5 indhentede oplysninger samt relevante oplysninger vedrørende nævnte procedure, herunder ansøgningen om tilladelse.
  1. De enkelte medlemsstater skal også, i den udstrækning de er berørt:

a) sørge for, at de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger inden for en rimelig frist bliver tilgængelige for de myndigheder, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, samt for den berørte offentlighed i det område af medlemsstaten, der vil kunne blive udsat for en væsentlig påvirkning, og

b) sikre, at disse myndigheder og den berørte offentlighed, inden der gives tilladelse til projektet, inden for en rimelig frist får mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der er fremlagt for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område projektet påtænkes udført.

  1. De berørte medlemsstater skal foretage høringer om bl.a. projektets eventuelle grænseoverskridende virkninger og de foranstaltninger, der er påtænkt for at begrænse eller undgå sådanne virkninger, og skal fastsætte en rimelig frist for varigheden af høringsperioden.
  1. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af bestemmelserne i denne artikel kan fastlægges af de berørte medlemsstater.

Artikel 8

Der skal tages hensyn til de i henhold til artikel 5, 6 og 7 foretagne høringer og indhentede oplysninger i forbindelse med tilladelsesproceduren.

Artikel 9

  1. Når der er truffet afgørelse om at give eller nægte tilladelse, informerer den eller de kompetente myndigheder offentligheden herom efter nærmere fastsatte retningslinjer og gør følgende oplysninger tilgængelige for offentligheden:
  1. Den eller de kompetente myndigheder underretter enhver medlemsstat, der er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 7, og sender den de oplysninger, der henvises til i stk. 1.

Artikel 10

Dette direktiv berører ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde de begrænsninger, som i de enkelte medlemsstaters retsforskrifter og administrative bestemmelser samt gældende sædvane eller praksis er indført af hensyn til industrielle hemmeligheder og forretningshemmeligheder, herunder intellektuel ejendomsret, samt af hensyn til almenvellet.

Når artikel 7 finder anvendelse, er tilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begrænsninger, der gælder i den medlemsstat, hvor projektet foreslås gennemført.

Artikel 11

  1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler oplysninger om erfaringerne med hensyn til anvendelsen af dette direktiv.
  1. Medlemsstaterne meddeler navnlig Kommissionen de kriterier og/eller grænseværdier, der vedtages med henblik på udvælgelse af de pågældende projekter i henhold til artikel 4, stk. 2.

Artikel 12

  1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden tre år fra dets meddelelse.
  1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

(Udgået)

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

  1. EFT nr. L 257 af 10.10.1996, s. 26.

Bilag I

Projekter omhandlet i artikel 4, stk. 1

  1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.
    • Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt
  • kernekraftværker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekraftværker eller reaktorer ) (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger l kW vedvarende termisk ydelse).
  1. a) Anlæg til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel

b) Anlæg, der er bestemt:

    • Integrerede jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.
  • Anlæg til udvinding af non-ferro råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolytiske processer.
  1. Anlæg til udvinding af asbest og til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest for så vidt angår produkter i asbestcement, med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter, for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, for så vidt angår anden anvendelse af asbest, med et årligt forbrug heraf på over 200 tons.
  1. Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg til fremstilling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funktionelt hører sammen, og som er

i) til fremstilling af organiske grundkemikalier

ii) til fremstilling af uorganiske grundkemikalier

iii) til fremstilling af phosphat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning)

iv) til fremstilling af basisplantebeskyttelsesmidler og biocider

v) til fremstilling af farmaceutiske basisprodukter ved hjælp af en kemisk eller biologisk proces

vi) til fremstilling af sprængstoffer

  1. a) Nyanlæg til jernbanefjerntrafik samt lufthavne1) med en start- og landingsbane på mindst 2.100 m.

b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje2).

c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisterende vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udrettet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længde på mindst 10 km.

  1. a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons.

b) Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons.

  1. Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF3), afsnit D9) eller deponering i jorden (dvs. affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF4).
  1. Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag.
  1. Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år.
  1. a) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde overstiger 100 mio. m3 /år.

b) I alle andre tilfælde anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år overstiger 2.000 mio. m3/år, og den overførte vandmængde overstiger 5% af denne mængde.

Overførsel af drikkevand via rørledninger er ikke omfattet.

  1. Anlæg til behandling af spildevand med en kapacitet på over 150.000 personækvivalenter (som defineret i direktiv 91/271/EØF5), artikel 2, nr. 6).
  1. Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500.000 m3 naturgas/dag i kommercielt øjemed.
  1. Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde overstiger 10 mio. m3.
  1. Rørledninger til transport af gas, olie eller kemikalier med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km.
  1. Anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end:

a) 85.000 slagtekyllinger, 60.000 høner

b) 3.000 slagtesvin (over 30 kg) eller

c) 900 søer.

  1. Industrianlæg til

a) fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer

b) fremstilling af papir og pap med en produktionskapacitet på mere end 200 tons/dag.

  1. Stenbrud og minedrift i åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar.
  1. Anlæg af stærkstrømsluftledninger med en spænding på mindst 220 kV og en længde på over 15 km.
  1. Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på 200.000 tons eller derover.

) Kernekraftværker og andre kernereaktorer ophører med at betragtes som sådanne, når alt nukleart brændsel og andre radioaktivt kontaminerede elementer er blevet permanent fjernet fra anlæggets område.

  1. I dette direktiv forstås ved »lufthavne« lufthavne, som svarer til definitionen i Chicago-overenskomsten af 1944 om oprettelse af Organisationen for International Civil Luftfart (bilag 14).
  1. I dette direktiv forstås ved »motortrafikveje« veje, der svarer til definitionen i ECE-aftalen af 15. november 1975 om internationale hovedtrafikårer.
  1. EFT nr. L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 94/3/EF (EFT nr. L 5 af 7.1.1994, s. 15).
  1. EFT nr. L 377 af 31.12.1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT nr. L 168 af 2.7.1994, s. 28)
  1. EFT nr. L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

Bilag II

PROJEKTER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 2

  1. Landbrug, skovbrug og akvakultur

a) Projekter vedrørende sammenlægninger.

b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsvirksomhed.

c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter.

d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse.

e) Anlæg til intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

f) Intensivt fiskeopdræt.

g) Landindvinding fra havet.

  1. Udvindingsindustrien

a) Stenbrud og minedrift i åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Minedrift i underjordiske brud.

c) Udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund.

d) Dybdeboringer, navnlig:

bortset fra boringer til undersøgelser af jordbundens fasthed.

e) Overfladeanlæg til udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifter.

  1. Energiindustrien

a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

c) Oplagringer af naturgas over jorden.

d) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere.

e) Oplagring af fossilt brændsel over jorden.

f) Industriel brikettering af sten- og brunkul.

g) Anlæg til oparbejdning og deponering af radioaktivt affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

h) Anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi.

i) Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker).

  1. Produktion og forarbejdning af metaller

a) Anlæg til produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning.

b) Anlæg til videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af

i) varmtvalsning

ii) smedning med hamre

iii) anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal

c) Smelteanlæg for jernmetaller.

d) Anlæg til smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder genindvindingsprodukter, (f.eks. forædling, støbning).

e) Anlæg til overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces.

f) Fremstilling og samling af motorkøretøjer samt fremstilling af motorer til sådanne.

g) Skibsværfter.

h) Anlæg til fremstilling og reparation af luftfartøjer

i) Fremstilling af jernbanemateriel.

j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning).

k) Anlæg til kalcinering og udfritning af malm.

  1. Mineralindustrien

a) Koksværker (tørdestillation af kul).

b) Anlæg til cementfremstilling.

c) Anlæg til udvinding af asbest og fremstilling af produkter af asbest (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Anlæg til fremstilling af glas, inklusive glasfibre.

e) Anlæg til smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineraluldsfibre.

f) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj eller porcelæn.

  1. Den kemiske industri (projekter, som ikke er omfattet af bilag I)

a) Behandling af mellemprodukter og fremstilling af kemiske produkter.

b) Fremstilling af pesticider og farmaceutiske produkter, af maling og lak, af elastomerer og peroxider.

c) Anlæg til oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter.

  1. Levnedsmiddelindustrien

a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer.

b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter.

c) Fremstilling af mejeriprodukter.

d) Brygning og maltning

e) Sukkervareindustrien

f) Slagterier.

g) Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter.

h) Fiskemels- og fiskeoliefabrikker.

i) Sukkerfabrikker.

  1. Tekstil-, læder-, træ- og papirindustrien

a) Industrianlæg til produktion af papir og pap (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

b) Anlæg til forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer.

c) Anlæg til garvning af huder og skind.

d) Anlæg til fremstilling og bearbejdning af cellulose.

  1. Gummiindustrien

Fremstilling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer.

  1. Infrastrukturprojekter

a) Anlægsarbejder i industrizoner.

b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser.

c) Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb.

g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring.

i) Anlæg af olie- og gasledninger (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

j) Anlæg af vandledninger over større afstande.

k) Kystanlæg til modvirkning af erosion og maritime vandbygningskonstruktioner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg.

l) Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunstig tilførsel af grundvand, som ikke er omfattet af bilag I.

m) Anlæg til overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfattet af bilag I.

  1. Andre projekter

a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer.

b) Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfattet af bilag I).

d) Områder til oplagring af slam fra rensningsanlæg.

e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler til ophugning.

f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer.

g) Anlæg til fremstilling af kemofibre.

h) Anlæg til indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer.

i) Destruktionsanstalter.

  1. Turisme og fritid

a) Skiløjper, skilifter, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde.

b) Lystbådehavne.

c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde.

d) Permanente campingpladser.

e) Forlystelsesparker, o.l.

    • Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I eller II, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet.
  • Projekter i bilag I, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes mere end to år.

Bilag III

UDVÆLGELSESKRITERIER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3

  1. Projekters karakteristika

Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:

  1. Projekters placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projekter, skal tages i betragtning, navnlig:

a) vådområder

b) kystområder

c) bjerg- og skovområder

d) reservater og naturparker

e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF

f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

g) tætbefolkede områder

h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt.

  1. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

Bilag IV

OPLYSNINGER I HENHOLD TIL ARTIKEL 5, STK. 1

  1. Beskrivelse af projektet, herunder navnlig
  1. En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til virkningerne på miljøet.
  1. En beskrivelse af det miljø, som i væsentlig grad kan blive berørt af det foreslåede projekt, herunder navnlig befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskab og den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer.
  1. En beskrivelse1) af, hvilke betydelige virkninger på miljøet det foreslåede projekt vil kunne få som følge af
  1. En beskrivelse af de foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger på miljøet.
  1. Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af ovennævnte punkter fremsendte oplysninger.
  1. En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger.
  1. Denne beskrivelse bør anføre projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, kort- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM) | TheLawyer.sh