Lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale
Skatteministeriet
LOV nr 144 af 17/03/1999 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Tillægsaftale af 5. november 1998 til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager, kan tiltrædes. Tillægsaftalen er optaget som bilag til denne lov. Stk. 2. Tillægsaftalen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter tillægsaftalens artikel 2.
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
(Stk. 3)
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 17. marts 1999, den 17. marts 1999 Margrethe R.
Bilag
Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende: Artikel 1 Artikel 15, stk. 2, affattes således: »Uanset stk. 1 kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på dansk eller grønlandsk skib kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er bosat. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.« Artikel 2 Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den. Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen. Stk. 3. Tillægsaftalen finder anvendelse fra 1. januar 1998. Såfremt en person kan dokumentere, at skatten i kildelandet for indkomståret 1998 som følge af denne aftale overstiger skatten i bopælslandet af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, skal kildelandet give et tilsvarende nedslag. Artikel 3 Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft. Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale. Udfærdiget i Nuuk den 5. november1998 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed. For det grønlandske landsstyre Daniel Skifte For den danske regering Ole Stavad
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. marts 1999