Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
BEK nr 15 af 11/01/1999
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud efter lovens § 6 C, stk. 1, nr. 1, til støtte af ungdomsformål, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fordeler til ungdomsorganisationer efter de regler, som Tipsungdomsnævnet i medfør af lovens § 6 C, stk. 2, har fastsat for fordelingen.
§ 2
Det påhviler organisationens bestyrelse at tilrettelægge bogføringen og formueforvaltningen i form af registreringssystemer og procedurer, der opfylder vilkårene for ydelse af tilskud, jf. lovens § 6 C, stk. 2.
Organisationens bestyrelse skal aflægge årsregnskab efter lovgivningens og vedtægternes regnskabsbestemmelser og i øvrigt i overensstemmelse med god regnskabsskik således, som dette begreb sædvanligvis praktiseres både i det private og det offentlige regi.
§ 3
Til de enkelte regnskabsposter kan knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposternes indhold. Til medlemskontingenter skal knyttes en note med oplysning om antal medlemmer ved regnskabsårets afslutning med angivelse af det samlede antal medlemmer under 30 år.
§ 4
Modregning af indtægter og udgifter samt af aktiver og passiver bør undgås og må kun finde sted, dersom modregningen medvirker til at øge regnskabets informationsværdi. Væsentlige modregnede poster skal oplyses i noterne.
§ 5
Tilskud skal indtægtsføres i regnskabet i det år, de vedrører, hvilket normalt er udbetalingsåret. I en note redegøres for de i regnskabsåret modtagne tilskud og deres regnskabsmæssige placering.
For etableringstilskud skal regnskabet eller noten hertil udvise tilbagebetalingsforpligtelsens omfang og på hvilke ejendomme, forpligtelsen hviler.
Tilbagebetalingsforpligtelsen vedrørende etableringstilskud skal optages i regnskabet som langfristet gæld.
For tilskud, der skal anvendes til bestemte formål, skal regnskabet, eventuelt en til regnskabet knyttet note, nøje belyse, om tilskuddet er anvendt til det givne formål. For generelle tilskud gælder, at tilskud skal anvendes til de i organisationens vedtægter anførte formål, herunder til finansiering af organisationens rimelige driftsomkostninger.
§ 6
Regnskabet skal indeholde oplysning om den anvendte regnskabspraksis. Foretages ændringer i regnskabsprincipperne, skal regnskabet indeholde oplysning om begrundelse og virkning.
§ 7
I bestyrelsens årsberetning eller eventuelt i en særskilt regnskabsberetning, skal der gives en kort redegørelse om anvendelsen af tilskuddene.
§ 8
Det af organisationens kompetente organer godkendte årsregnskab skal, forsynet med underskrifter af samtlige medlemmer af organisationens bestyrelse samt forsynet med revisionspåtegning og bilagt revisionsprotokollat, indsendes til DUF i forbindelse med indgivelse af ansøgning om generelt driftstilskud eller rådighedstilskud.
Har organisationen modtaget støtte og ikke ansøger om nyt tilskud, skal regnskab m.v. som anført i stk. 1, indsendes senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.
§ 9
DUF påser, at organisationens årsregnskab bilagt revisionsprotokollen, jf. § 20, er aflagt rigtigt, herunder at årsregnskabet er forsynet med en anmærkningsfri revisionspåtegning samt anmærkningsfrie underskrifter fra samtlige medlemmer af bestyrelsen, jf. § 8. Hvis der er taget forbehold i påtegningen, må DUF, efter evt. indhentet yderligere redegørelse hos organisationens ledelse vurdere, om forbeholdet er så væsentlig, at regnskabet ikke kan godkendes. DUF skal udtage årsregnskaber for et tilfældigt udvalgt antal organisationer til en nærmere regnskabsgennemgang.
§ 10
Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Dog kan tilskud på indtil 100.000 kr. revideres af en af organisationen valgt revisor.
Bestyrelsen skal underrette DUF om eventuelt revisorskift og begrundelsen herfor.
Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grunden til fratrædelsen.
§ 11
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de organisationer, der er omfattet af regnskabet.
§ 12
Revisionens omfang afhænger af organisationens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
Revisor skal påpege eventuelle svagheder af væsentlig karakter samt fremkomme med forslag til forbedringer.
§ 13
Der foretages sædvanligvis revision i årets løb. Revisor foretager mindst én gang årligt et uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn.
Som led i revisionen, jf. § 11, undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende.
For organisationer, der modtager generelt driftstilskud efter dispensation fra de generelle retningslinier for ydelse af tilskud, skal revisor påse, at organisationen overholder bestemmelserne i de indgåede særaftaler.
For organisationer, der modtager rådighedstilskud uden at opfylde de generelle krav for ydelse af tilskud, skal revisor påse, at organisationen opfylder de særskilt fastsatte vilkår for ydelse af tilskud.
Der foretages en vurdering af, om organisationen opfylder de krav, der stilles til administrationen af offentlige midler såsom sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 14
Revisor skal indhente en tro- og loveerklæring fra organisationens bestyrelse om, at regnskabet indeholder alle relevante oplysninger, og at organisationen opfylder samtlige tilskudsbetingelser, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen. Der henvises til eksemplet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.
§ 15
Revisor skal mindst hvert tredie år foretage en stikprøvekontrol af organisationens medlemsantal og antallet af lokalforeninger. I bilag 3 til denne bekendtgørelse er nærmere angivet, hvorledes kontrollen skal gennemføres.
§ 16
Organisationen skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af organisationens regnskab. Organisationen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udøvelsen af sit hverv.
§ 17
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give organisationens ledelse meddelelse derom samt påse, at organisationen inden 3 uger giver DUF meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere DUF. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.
§ 18
Revisor skal attestere de oplysninger, der danner grundlag for DUF s behandling af ansøgning om tilskud. Til brug herfor afgiver revisor erklæring som angivet i bilag 4 til denne bekendtgørelse.
§ 19
Det reviderede årsregnskab forsynes med en påtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Herudover skal påtegningen udformes i overensstemmelse med gældende regler om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.m.
§ 20
Revisor fører en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde der er udført samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger.
Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende organisationens interne kontrol og registregistreringssystemer, organisationens formål, navnlig om dispositioner uden for formålet, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.
Er der ydet etableringstilskud til organisationen, skal det af revisionsprotokollen fremgå, om og i hvilket omfang ejendommen er udnyttet til organisationens egne aktiviteter på landsplan, jf. reglerne om fordeling af puljen til støtte af ungdomsformål. Det skal endvidere anføres, hvorledes egenudnyttelsen er beregnet.
Det skal i protokollatet til årsregnskabet oplyses,
- hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om, og
- hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,
- hvorvidt revisor anser regnskabet for aflagt efter lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen samt i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. § 2, og
- hvorvidt tilskud fordelt af DUF er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og om tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med de i gældende tilskudsregler anførte betingelser.
I revisionsprotokollen indføres endvidere oplysninger om foretagne uanmeldte kasse- og beholdningseftersyn, særlige kontrolarbejder, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning eller assistance.
§ 21
Reglerne i § 11, stk. 2, 1. pkt., § 14, §§ 16-18 og § 19, stk. 1, finder anvendelse for den i § 10, stk. 1, 2. pkt., nævnte revisor.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999 og har virkning for regnskabsåret 1999 og følgende år.
Bekendtgørelse nr. 1185 af 16. december 1996 om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål ophæves, men reglerne finder dog anvendelse for regnskabsaflæggelsen for regnskabsåret 1998.
Undervisningsministeriet, den 11. januar 1999, den 11. januar 1999
/Berrit HansenStyrelseschef Annegrete Østerbye Fm./
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Praktisk vejledning i forvaltningsrevision vedrørende statsstøttede institutioner m.v., udgivet af Rigsrevisionen i januar 1993.
- Vejledningen er optrykt på siderne 107 - 123 i den af de af Folketinget valgte statsrevisorer den 10. februar 1993 udgivne publikation om revision af statsstøttede institutioner, rigsrevisorlovens § 4, som rigsrevisor har udarbejdet.
Tipsungdomsnævnet har anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer om at sikre sig, at foreningernes medlemmer bliver gjort bekendt med de særlige krav, der stilles til den offentlige revision - herunder den praktiske vejledning i forvaltningsrevision.
- Vejledningen har følgende indhold:
I. Indledning
II. Generelt om forvaltningsrevision
A. Efterprøvelse af sparsommelighed
B. Efterprøvelse af produktivitet og effektivitet
a. Produktivitet
b. Effektivitet
C. Institutionernes egne oplysninger om produktivitet og effektivitet
III. Praktisk udførelse af forvaltningsrevision
A. Revisionens omfang
B. Løbende undersøgelser
C. Større undersøgelser
IV. Rapportering og opfølgning
V. Forslag til produktions- hhv. effektivitetsfaktorer
- Under afsnit III er bl. a. anført:
Det er revisor, der afgør i hvilket omfang, der skal foretages forvaltningsrevision ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko i relation til såvel institutionen og dens forvaltning som til omkostningerne ved revisionen.
En skarp grænse mellem finansiel revision og forvaltningsrevision ved løbende undersøgelser er svær at trække. Imidlertid er formålet med de to former for revision forskelligt. Formålet med finansiel revision er i sidste instans at give revisor en begrundet overbevisning om, at regnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen m.v. Forvaltningsrevisionen har til formål at undersøge, om institutionen fungerer sparsommeligt, produktivt og effektivt. Et andet formål med en løbende undersøgelse er at give revisor impulser til områder, hvor der bør sættes ind med rådgivning til institutionen om, hvordan den kan gøre sin administration eller forvaltning mere effektiv.
Der er angivet en række eksempler på de forhold, som revisor kan undersøge vedrørende institutionens målsætning, institutionens planlægning og prioritering, økonomistyringen, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Særligt skal her fremhæves undersøgelser af sparsommeligheden, som vil være relevant ved revisionen af ungdomsorganisationernes regnskaber.
- I vejledningens afsnit V er anført, at det ofte er vanskeligt at finde frem til faktorer, der kan bruges som udtryk for offentlig produktion eller for målopfyldelsen. Videre anføres i afsnit V, at det ikke er muligt at beskrive dette mere generelt, idet disse faktorer afhænger ganske af hvilken type institution, der er tale om. Derfor er der i en oversigt over indikatorer givet en række forslag til en række faktorer, revisor kan anvende, afhængig af institutionens karakter.
- I vejledningens afsnit IV er fremhævet vigtigheden af, at revisor i revisionsprotokollen redegør for den forvaltningsrevision, der er foretaget og for resultaterne heraf. Har revisor ikke foretaget forvaltningsrevision i løbet af året, skal revisor oplyse om årsagen hertil. Såfremt revisor ikke foretager forvaltningsrevision på en given institution igennem en længere periode, er det i vejledningens afsnit III anført, at revisor udsætter sig for, at enten tilskudsyder eller Rigsrevisionen finder, at den pågældende institution ikke er underkastet betryggende revision, og at institutionen anmodes om at skifte revisor. Det samme kan tænkes at blive tilfældet, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde rapporterer om den udførte forvaltningsrevision.
- Med henvisning til det anførte anbefales de ansøgende ungdomsorganisationers revisorer om nøje at studere Rigsrevisionens praktiske vejledning i forvaltningsrevision.
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Tro og love erklæring fra NN Organisationen
Bestyrelsens erklæring om regnskab og tilskudsansøgning
Vedrørende årsregnskabet for xxxx:
I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for xxxx, der udviser et resultat på overskud, underskud yy kr. og en egenkapital på +- yy kr. skal vi bekræfte:
at regnskabet os bekendt indeholder samtlige de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af resultatet af årets drift og den økonomiske stilling pr. 31. december xxxx. Der er os bekendt ikke siden statusdagen indtrådt begivenheder, som i væsentlig grad påvirker organisationens økonomiske stilling,
at vi ikke er bekendt med uregelmæssigheder i den interne kontrol og regnskabsmæssige forretningsgang og registreringssystemer eller andre uregelmæssigheder, som kunne have væsentlig indflydelse på regnskabet,
at organisationen har tegnet forsikringer i et sådant omfang, at organisationens aktiver og hele virksomhed skønnes rimeligt forsikringsdækket i skadessituationer,
at samtlige de i balancen viste aktiver er til stede, tilhører organisationen og er forsvarligt vurderet. Der er ikke foretaget pantsætninger eller anden sikkerhedsstillelse, der ikke fremgår af regnskabet,
at alle organisationen påhvilende økonomiske forpligtelser er medtaget i regnskabet. Vi har ikke, ud over hvad der fremgår af regnskabet, kendskab til erstatningskrav, verserende eller mulige retssager eller andre eventualforpligtelser, såsom kautions-, garanti-, pensions- eller lignende forpligtelser, som væsentligt ville kunne påvirke organisationens økonomiske stilling.
Vedrørende ansøgning om tilskud pr. ....... xxxx:
I forbindelse med organisationens ansøgning til DUF pr. ........ xxxx om generelt tilskud eller rådighedstilskud skal vi bekræfte:
at organisationen opfylder samtlige de betingelser, der fremgår af Tipsungdomsnævnets regler af ..... xxxx for ydelse af generelt driftstilskud og rådighedstilskud, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen.
Vi skal således bekræfte:
at organisationen er selvstændig samt politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer m.v.,
at organisationen har et almennyttigt formål,
at organisationen ikke har idræt som formål eller hovedaktivitet,
at organisationen ikke har som formål at yde støtte til andre organisationer,
at organisationen ikke er kollektivt medlem af en landsorganisation, der allerede modtager tilskud efter tips- og lottoloven,
at organisationen har en afgrænset medlemskreds, der har en sikret deltagerindflydelse,
at organisationen ikke foretager udlodning af overskud eller formue,
at organisationen har lokalforeninger i mindst 4 af de 6 følgende områder:
- Nordjylland og Viborg Amter
- Århus og Ringkjøbing Amter
- Vejle, Sønderjylland og Ribe Amter
- Fyns Amt
- København Amt samt København og Frederiksberg Kommuner
- Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland, Storstrøm og Bornholms Amter
at samtlige lokalafdelinger er godkendt af organisationen,
at af samtlige lokalafdelinger består xx af mindst 7 medlemmer under 30 år,
at de samme lokalafdelinger har en selvstændig økonomi og har eksisteret som lokalforening i landsorganisationen i hele det forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår,
at de samme lokalafdelinger har regelmæssige aktiviteter i overensstemmelse med organisationens struktur og vedtægter,
at af disse lokalafdelinger er xx registreret i andre tilskudsberettigede landsorganisationer,
at der i følgende kommuner er etableret mere end én lokalafdeling:
................... xx lokalafdelinger
................... xx do
for hver lokalafdeling angives antal medlemmer på under 30 år,
at organisationen ved udgangen af regnskabsåret xxxx havde i alt xx medlemmer, hvoraf yy var under 30 år. Heri er indeholdt henholdsvis xx og yy medlemmer af lokalafdelinger i Grønland og på Færøerne,
at samtlige medlemmer har betalt kontingent til organisationen eller en af dens lokalafdelinger inden for det senest afsluttede regnskabsår, resp. ved individuel skriftlig tilkendegivelse har erklæret at være medlem, og
at samtlige medlemmer har haft fulde medlemsrettigheder i det senest afsluttede regnskabsår.
.................... den ........ xxxx
.................................
Bestyrelsesformand eller adm. leder
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Stikprøvekontrol af organisationens medlemsantal.
I medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. xx af .... xxxx om regnskabsaflæggelse og revision for tilskud til støtte af ungdomsformål skal revisor foretage stikprøvekontrol af organisationens medlemsantal.
A. Stikprøvekontrollen er en vigtig del af revisionen af medlemsantallet og omfatter organisationer, der modtager generelt driftstilskud eller rådighedstilskud. Stikprøvekontrollen skal foretages mindst hvert tredie år ved udsendelse af spørgeskema, som vist i omstående paradigma, til de enkelte medlemmer. Kontrollen skal foretages forud for organisationens ansøgning om tilskud.
B. Stikprøvestørrelsen fastsættes ud fra det totale medlemsantal således:
Prøverne udvælges tilfældigt blandt organisationens medlemmer, og organisationen må ifølge sagens natur ikke blive gjort bekendt med hvilke medlemmer, der udvælges til kontrol. Revisor skal kontrollere, at grundlaget, hvorfra udvælgelsen sker, er fuldstændigt og i overensstemmelse med de fortegnelser, der ligger til grund for opgørelsen af det tilskudsberettigede medlemsantal.
C. Besvarelserne kategoriseres i: Positive besvarelser, negative besvarelser og ej besvaret. Såfremt mere end 20 pct. ikke har svaret, skal revisor udsende påmindelser til de respektive medlemmer. Såfremt besvarelsesprocenten efter påmindelsen fortsat er under 80, skal dette indrapporteres til DUF, der afgør, hvorvidt stikprøvekontrollen skal udvides.
Negative besvarelser kan fremstå som almindelige og undskyldelige ordensfejl, som efter revisors vurdering ingen væsentlig betydning har for konklusionen på stikprøvekontrollen. Såfremt der blandt de negative besvarelser skulle forekomme forhold, der kan vække mistanke om besvigelser, skal dette straks indrapporteres til DUF.
Såfremt der forekommer atypiske besvarelser, fx modsat rettede afkrydsninger, må revisor undersøge, om der foreligger skriftlig indmeldelse eller et kontingentindbetalingsbilag fra medlemmet.
D. Spørgeskemaer, der returneres af postvæsenet, fx modtager ukendt eller forkert adresse, skal katagoriseres som negativ besvarelse, medmindre særlige undersøgelser, som må foretages i samarbejde med organisationen, bringer revisor på sporet af det pågældende medlem og dettes rigtige adresse.
Dersom returpost forekommer i usædvanligt omfang, skal dette forhold rapporteres til DUF.
E. Stikprøvekontrollen opererer med et sikkerhedsniveau på 95 pct. og med et skøn over fejlandelen på mellem 2 pct. og 5 pct. Dette medfører, at medlemsopgørelsen bør forkastes, såfremt der er flere end det foran anførte max. antal fejl. Det forudsættes her, at de negative besvarelser er af en karakter, som ikke kan betragtes som undskyldelige ordensfejl.
DUF kan bestemme, om medlemsopgørelsen skal forkastes, eller om der skal foretages en yderligere stikprøvekontrol.
F. I tilslutning til stikprøvekontrollen af medlemsantallet skal revisor overbevise sig om, at antallet af lokalforeninger er opgjort korrekt samt, at retningsliniernes krav til en lokalforening er opfyldt.
Udgangspunktet er organisationens egne registreringer om lokalforeninger, og dokumentationen kan være de lokale regnskaber, beretninger, korrespondance og foreningsblade m.v. Hertil kommer yderligere ledelsens tro- og love erklæring.
G. Resultatet af kontrollen af medlemsantallet og antallet af lokalforeninger samt revisors konklusion herom, indsendes til DUF senest samtidig med ansøgningen om tilskud.
Udgifter i forbindelse med stikprøvekontrollen afholdes af den enkelte organisation.
Spørgeskema til brug for stikprøvekontrollen.
NN organisationen modtager tilskud fra de tips- og lotttomidler til støtte af ungdomsformål, som DUF fordeler. Tilskuddet ydes bl.a. på grundlag af organisationens medlemsantal. Medlemsantallet skal derfor med mellemrum kontrolleres ved en stikprøve, der udføres af NN organisationens revisor.
Du er udtaget til at deltage i en stikprøvekontrol. Vi skal derfor venligst bede dig besvare nedenstående spørgsmål og sende svaret tilbage til
Statsaut. eller reg. revisor ....................
i vedlagte frankerede svarkuvert senest den ..... xxxx (årstal)
Besvarelsen markeres med x:
- Jeg har været medlem af NN organisationen i xxxx (årstal)
Hvis du har sat x ved 1, skal du sætte x ved
a, b, c eller d.
a) Jeg har betalt kontingent til NN organisationen i xxxx (årstal)
b) Jeg har betalt kontingent til en lokalforening under NN organisationen i xxxx (årstal)
c) Jeg har ved skriftlig tilkendegivelse erklæret mit medlemskab i xxxx (årstal) over for NN organisationen
d) Jeg har hverken betalt kontingent eller afgivet skriftlig erklæring
- Jeg var ikke medlem af NN organisationen i xxxx (årstal)
- Jeg har aldrig været medlem af NN organisationen
- Pr. 31. december xxxx var jeg under 30 år ja nej
Dato: ........ Navn .............................
Underskrift: .....................................
Evt. forældre, værge
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Revisors erklæring
I tilknytning til revisionen af NN organisationens årsregnskab for xxxx har vi kontrolleret oplysningerne på foranstående ansøgningsskema.
Årsregnskabet, der udviser et overskud, underskud på xx kr., hvori indgår en kontingentindtægt på yy kr., er den .... xxxx forsynet med revisionspåtegning uden, med forbehold.
Om revisionen af de tilskudsudløsende faktorer har vi redegjort i revisionsprotokollen af ... xxxx. Under revisionen er det kontrolleret, at NN organisationen har fulgt de af Tipsungdomsnævnet fastsatte regler, udgave nr. UU af .... xxxx, for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige ungdomsorganisationer.
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, resp. har givet anledning til følgende bemærkninger:
.................... den ......................... xxxx
...............................................................
Revisors underskrift

Revisors navn, adresse og telefonnummer
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ung
Praktisk vejledning i forvaltningsrevision vedrørende statsstøttede institutioner m.v., udgivet af Rigsrevisionen i januar 1993.
- Vejledningen er optrykt på siderne 107 - 123 i den af de af Folketinget valgte statsrevisorer den 10. februar 1993 udgivne publikation om revision af statsstøttede institutioner, rigsrevisorlovens § 4, som rigsrevisor har udarbejdet.
Tipsungdomsnævnet har anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer om at sikre sig, at foreningernes medlemmer bliver gjort bekendt med de særlige krav, der stilles til den offentlige revision - herunder den praktiske vejledning i forvaltningsrevision.
- Vejledningen har følgende indhold:
I. Indledning II. Generelt om forvaltningsrevision A. Efterprøvelse af sparsommelighed B. Efterprøvelse af produktivitet og effektivitet a. Produktivitet b. Effektivitet C. Institutionernes egne oplysninger om produktivitet og effektivitet III. Praktisk udførelse af forvaltningsrevision A. Revisionens omfang B. Løbende undersøgelser C. Større undersøgelser IV. Rapportering og opfølgning V. Forslag til produktions- hhv. effektivitetsfaktorer
- Under afsnit III er bl. a. anført:
Det er revisor, der afgør i hvilket omfang, der skal foretages forvaltningsrevision ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko i relation til såvel institutionen og dens forvaltning som til omkostningerne ved revisionen.
En skarp grænse mellem finansiel revision og forvaltningsrevision ved løbende undersøgelser er svær at trække. Imidlertid er formålet med de to former for revision forskelligt. Formålet med finansiel revision er i sidste instans at give revisor en begrundet overbevisning om, at regnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen m.v. Forvaltningsrevisionen har til formål at undersøge, om institutionen fungerer sparsommeligt, produktivt og effektivt. Et andet formål med en løbende undersøgelse er at give revisor impulser til områder, hvor der bør sættes ind med rådgivning til institutionen om, hvordan den kan gøre sin administration eller forvaltning mere effektiv.
Der er angivet en række eksempler på de forhold, som revisor kan undersøge vedrørende institutionens målsætning, institutionens planlægning og prioritering, økonomistyringen, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Særligt skal her fremhæves undersøgelser af sparsommeligheden, som vil være relevant ved revisionen af ungdomsorganisationernes regnskaber.
- I vejledningens afsnit V er anført, at det ofte er vanskeligt at finde frem til faktorer, der kan bruges som udtryk for offentlig produktion eller for målopfyldelsen. Videre anføres i afsnit V, at det ikke er muligt at beskrive dette mere generelt, idet disse faktorer afhænger ganske af hvilken type institution, der er tale om. Derfor er der i en oversigt over indikatorer givet en række forslag til en række faktorer, revisor kan anvende, afhængig af institutionens karakter.
- I vejledningens afsnit IV er fremhævet vigtigheden af, at revisor i revisionsprotokollen redegør for den forvaltningsrevision, der er foretaget og for resultaterne heraf. Har revisor ikke foretaget forvaltningsrevision i løbet af året, skal revisor oplyse om årsagen hertil. Såfremt revisor ikke foretager forvaltningsrevision på en given institution igennem en længere periode, er det i vejledningens afsnit III anført, at revisor udsætter sig for, at enten tilskudsyder eller Rigsrevisionen finder, at den pågældende institution ikke er underkastet betryggende revision, og at institutionen anmodes om at skifte revisor. Det samme kan tænkes at blive tilfældet, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde rapporterer om den udførte forvaltningsrevision.
- Med henvisning til det anførte anbefales de ansøgende ungdomsorganisationers revisorer om nøje at studere Rigsrevisionens praktiske vejledning i forvaltningsrevision.
Bilag 2
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Tro og love erklæring fra NN Organisationen
Bestyrelsens erklæring om regnskab og tilskudsansøgning
Vedrørende årsregnskabet for xxxx:
I forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for xxxx, der udviser et resultat på overskud, underskud yy kr. og en egenkapital på +- yy kr. skal vi bekræfte:
at regnskabet os bekendt indeholder samtlige de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af resultatet af årets drift og den økonomiske stilling pr. 31. december xxxx. Der er os bekendt ikke siden statusdagen indtrådt begivenheder, som i væsentlig grad påvirker organisationens økonomiske stilling,
at vi ikke er bekendt med uregelmæssigheder i den interne kontrol og regnskabsmæssige forretningsgang og registreringssystemer eller andre uregelmæssigheder, som kunne have væsentlig indflydelse på regnskabet,
at organisationen har tegnet forsikringer i et sådant omfang, at organisationens aktiver og hele virksomhed skønnes rimeligt forsikringsdækket i skadessituationer,
at samtlige de i balancen viste aktiver er til stede, tilhører organisationen og er forsvarligt vurderet. Der er ikke foretaget pantsætninger eller anden sikkerhedsstillelse, der ikke fremgår af regnskabet,
at alle organisationen påhvilende økonomiske forpligtelser er medtaget i regnskabet. Vi har ikke, ud over hvad der fremgår af regnskabet, kendskab til erstatningskrav, verserende eller mulige retssager eller andre eventualforpligtelser, såsom kautions-, garanti-, pensions- eller lignende forpligtelser, som væsentligt ville kunne påvirke organisationens økonomiske stilling.
Vedrørende ansøgning om tilskud pr. ....... xxxx:
I forbindelse med organisationens ansøgning til DUF pr. ........ xxxx om generelt tilskud eller rådighedstilskud skal vi bekræfte:
at organisationen opfylder samtlige de betingelser, der fremgår af Tipsungdomsnævnets regler af ..... xxxx for ydelse af generelt driftstilskud og rådighedstilskud, herunder kravene om organisationens tilskudsberettigelse, kravene i lokalforeningsdefinitionen og kravene i medlemsdefinitionen.
Vi skal således bekræfte:
at organisationen er selvstændig samt politisk og økonomisk uafhængig af andre organisationer m.v.,
at organisationen har et almennyttigt formål,
at organisationen ikke har idræt som formål eller hovedaktivitet,
at organisationen ikke har som formål at yde støtte til andre organisationer,
at organisationen ikke er kollektivt medlem af en landsorganisation, der allerede modtager tilskud efter tips- og lottoloven,
at organisationen har en afgrænset medlemskreds, der har en sikret deltagerindflydelse,
at organisationen ikke foretager udlodning af overskud eller formue,
at organisationen har lokalforeninger i mindst 4 af de 6 følgende områder:
- Nordjylland og Viborg Amter 2. Århus og Ringkjøbing Amter 3. Vejle, Sønderjylland og Ribe Amter 4. Fyns Amt 5. København Amt samt København og Frederiksberg Kommuner 6. Frederiksborg, Roskilde, Vestsjælland, Storstrøm og Bornholms Amter
at samtlige lokalafdelinger er godkendt af organisationen,
at af samtlige lokalafdelinger består xx af mindst 7 medlemmer under 30 år,
at de samme lokalafdelinger har en selvstændig økonomi og har eksisteret som lokalforening i landsorganisationen i hele det forud for ansøgningsåret afsluttede regnskabsår,
at de samme lokalafdelinger har regelmæssige aktiviteter i overensstemmelse med organisationens struktur og vedtægter,
at af disse lokalafdelinger er xx registreret i andre tilskudsberettigede landsorganisationer,
at der i følgende kommuner er etableret mere end én lokalafdeling:
................... xx lokalafdelinger ................... xx do
for hver lokalafdeling angives antal medlemmer på under 30 år,
at organisationen ved udgangen af regnskabsåret xxxx havde i alt xx medlemmer, hvoraf yy var under 30 år. Heri er indeholdt henholdsvis xx og yy medlemmer af lokalafdelinger i Grønland og på Færøerne,
at samtlige medlemmer har betalt kontingent til organisationen eller en af dens lokalafdelinger inden for det senest afsluttede regnskabsår, resp. ved individuel skriftlig tilkendegivelse har erklæret at være medlem, og
at samtlige medlemmer har haft fulde medlemsrettigheder i det senest afsluttede regnskabsår.
.................... den ........ xxxx
.................................
Bestyrelsesformand eller adm. leder
Bilag 3
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Stikprøvekontrol af organisationens medlemsantal.
I medfør af § 15 i bekendtgørelse nr. xx af .... xxxx om regnskabsaflæggelse og revision for tilskud til støtte af ungdomsformål skal revisor foretage stikprøvekontrol af organisationens medlemsantal.
A. Stikprøvekontrollen er en vigtig del af revisionen af medlemsantallet og omfatter organisationer, der modtager generelt driftstilskud eller rådighedstilskud. Stikprøvekontrollen skal foretages mindst hvert tredie år ved udsendelse af spørgeskema, som vist i omstående paradigma, til de enkelte medlemmer. Kontrollen skal foretages forud for organisationens ansøgning om tilskud.
B. Stikprøvestørrelsen fastsættes ud fra det totale medlemsantal således:
Indtil et totalt medlemsantal på Antal stikprøver Max. antal fejl 250 170 5 500 230 7 750 265 8 1000 291 9 1250 320 10 1500 321 10 1750 325 10 2000 325 10 2500 351 11 3000 353 11 5000 380 12 10000 og flere 383 12
Prøverne udvælges tilfældigt blandt organisationens medlemmer, og organisationen må ifølge sagens natur ikke blive gjort bekendt med hvilke medlemmer, der udvælges til kontrol. Revisor skal kontrollere, at grundlaget, hvorfra udvælgelsen sker, er fuldstændigt og i overensstemmelse med de fortegnelser, der ligger til grund for opgørelsen af det tilskudsberettigede medlemsantal.
C. Besvarelserne kategoriseres i: Positive besvarelser, negative besvarelser og ej besvaret. Såfremt mere end 20 pct. ikke har svaret, skal revisor udsende påmindelser til de respektive medlemmer. Såfremt besvarelsesprocenten efter påmindelsen fortsat er under 80, skal dette indrapporteres til DUF, der afgør, hvorvidt stikprøvekontrollen skal udvides.
Negative besvarelser kan fremstå som almindelige og undskyldelige ordensfejl, som efter revisors vurdering ingen væsentlig betydning har for konklusionen på stikprøvekontrollen. Såfremt der blandt de negative besvarelser skulle forekomme forhold, der kan vække mistanke om besvigelser, skal dette straks indrapporteres til DUF.
Såfremt der forekommer atypiske besvarelser, fx modsat rettede afkrydsninger, må revisor undersøge, om der foreligger skriftlig indmeldelse eller et kontingentindbetalingsbilag fra medlemmet.
D. Spørgeskemaer, der returneres af postvæsenet, fx modtager ukendt eller forkert adresse, skal katagoriseres som negativ besvarelse, medmindre særlige undersøgelser, som må foretages i samarbejde med organisationen, bringer revisor på sporet af det pågældende medlem og dettes rigtige adresse.
Dersom returpost forekommer i usædvanligt omfang, skal dette forhold rapporteres til DUF.
E. Stikprøvekontrollen opererer med et sikkerhedsniveau på 95 pct. og med et skøn over fejlandelen på mellem 2 pct. og 5 pct. Dette medfører, at medlemsopgørelsen bør forkastes, såfremt der er flere end det foran anførte max. antal fejl. Det forudsættes her, at de negative besvarelser er af en karakter, som ikke kan betragtes som undskyldelige ordensfejl.
DUF kan bestemme, om medlemsopgørelsen skal forkastes, eller om der skal foretages en yderligere stikprøvekontrol.
F. I tilslutning til stikprøvekontrollen af medlemsantallet skal revisor overbevise sig om, at antallet af lokalforeninger er opgjort korrekt samt, at retningsliniernes krav til en lokalforening er opfyldt.
Udgangspunktet er organisationens egne registreringer om lokalforeninger, og dokumentationen kan være de lokale regnskaber, beretninger, korrespondance og foreningsblade m.v. Hertil kommer yderligere ledelsens tro- og love erklæring.
G. Resultatet af kontrollen af medlemsantallet og antallet af lokalforeninger samt revisors konklusion herom, indsendes til DUF senest samtidig med ansøgningen om tilskud.
Udgifter i forbindelse med stikprøvekontrollen afholdes af den enkelte organisation.
Spørgeskema til brug for stikprøvekontrollen.
NN organisationen modtager tilskud fra de tips- og lotttomidler til støtte af ungdomsformål, som DUF fordeler. Tilskuddet ydes bl.a. på grundlag af organisationens medlemsantal. Medlemsantallet skal derfor med mellemrum kontrolleres ved en stikprøve, der udføres af NN organisationens revisor.
Du er udtaget til at deltage i en stikprøvekontrol. Vi skal derfor venligst bede dig besvare nedenstående spørgsmål og sende svaret tilbage til
Statsaut. eller reg. revisor ....................
i vedlagte frankerede svarkuvert senest den ..... xxxx (årstal)
Besvarelsen markeres med x:
- Jeg har været medlem af NN organisationen i xxxx (årstal)
Hvis du har sat x ved 1, skal du sætte x ved
a, b, c eller d.
a) Jeg har betalt kontingent til NN organisationen i xxxx (årstal) b) Jeg har betalt kontingent til en lokalforening under NN organisationen i xxxx (årstal) c) Jeg har ved skriftlig tilkendegivelse erklæret mit medlemskab i xxxx (årstal) over for NN organisationen d) Jeg har hverken betalt kontingent eller afgivet skriftlig erklæring
- Jeg var ikke medlem af NN organisationen i xxxx (årstal)
- Jeg har aldrig været medlem af NN organisationen
- Pr. 31. december xxxx var jeg under 30 år ja nej
Dato: ........ Navn .............................
Underskrift: .....................................
Evt. forældre, værge
Bilag 4
Bilag til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for og revision af tilskud til støtte af ungdomsformål
Revisors erklæring
I tilknytning til revisionen af NN organisationens årsregnskab for xxxx har vi kontrolleret oplysningerne på foranstående ansøgningsskema.
Årsregnskabet, der udviser et overskud, underskud på xx kr., hvori indgår en kontingentindtægt på yy kr., er den .... xxxx forsynet med revisionspåtegning uden, med forbehold.
Om revisionen af de tilskudsudløsende faktorer har vi redegjort i revisionsprotokollen af ... xxxx. Under revisionen er det kontrolleret, at NN organisationen har fulgt de af Tipsungdomsnævnet fastsatte regler, udgave nr. UU af .... xxxx, for ydelse af tilskud til ikke-idrætslige ungdomsorganisationer.
Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger, resp. har givet anledning til følgende bemærkninger:
.................... den ......................... xxxx
...............................................................
Revisors underskrift
...............................................................
Revisors navn, adresse og telefonnummer
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999