TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om DANAK's priser (gebyrer) for akkreditering m.v.

BEK nr 155 af 22/03/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Herved bekendtgøres DANAK s priser (gebyrer) for akkreditering og GLP-inspektion.

Stk. 2

Priser og gebyrer for akkreditering fremgår af bekendtgørelsens kap. 2-3.

Stk. 3

Priser og gebyrer for GLP-inspektion fremgår af bekendtgørelsens kap. 4.

Stk. 4

Erlagt gebyr for ansøgning om akkreditering, herunder ansøgning om fornyelse eller ændring af akkrediteringen, tilbagebetales ikke ved afslag på ansøgningen.

Stk. 5

Registrerings- og øvrige gebyrer, erlagt af laboratorier, der udfører analyser og forsøg i henhold til GLP-principperne, tilbagebetales ikke ved sletning fra registeret.

§ 2

Bestemmelser om ansøgning og vilkår for akkreditering, tilsyn, ændring og ophør m.v. er fastsat i følgende bekendtgørelser:

Stk. 2

Bestemmelser om GLP-inspektion af laboratoriers virksomhed er fastsat i bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning m.v.

  1. Bekendtgørelse om akkreditering af virksomheder til certificering af personer, produkter og systemer, samt til inspektion.
  1. Bekendtgørelse om akkreditering af laboratorier til teknisk prøvning m.v.
  1. Bekendtgørelse om akkreditering til certificering af miljøstyringssystemer og til miljøverifikation.

§ 3

Der beregnes et ansøgningsgebyr på kr. 8.000,00 eksklusive moms pr. ansøgning om akkreditering, jf. dog stk. 2. Ansøgningsgebyret dækker 1 år fra ansøgningsdatoen. Derefter betales årlige ansøgningsgebyrer, indtil akkreditering er opnået eller afslået.

Stk. 2

I forbindelse med akkreditering til certificering, hvori indgår markbesøg, udgør ansøgningsgebyret kr. 10.000,00 eksklusive moms pr. akkreditering.

Stk. 3

Gebyret opkræves, når virksomheden ansøger om akkreditering, og dækker:

Stk. 4

For orienteringsbesøg i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på mere end 4 timer betales kr. 830,00/775,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor/sagkyndig ud over 4 timer.

  1. Et informationsmøde i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.
Stk. 5

For orienteringsbesøg uden for DANAK betales kr. 830,00/775,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor/sagkyndig for den medgåede tid, herunder rejsetid.

§ 4

Der beregnes et årligt administrationsgebyr på kr. 8.000,00 eksklusive moms pr. akkreditering, jf. dog stk. 2, til dækning af DANAK's administration af givne akkrediteringer, herunder kontakter med akkrediterede virksomheder af under 1/2 times varighed.

Stk. 2

I forbindelse med akkreditering til certificering, hvori indgår markbesøg, udgør det årlige administrationsgebyr kr. 10.000,00 eksklusive moms pr. akkreditering.

Stk. 3

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 4

For nye akkrediteringer betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for deres udstedelse. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr i akkrediteringens udløbsår.

Stk. 5

For akkrediterede virksomheder, der har akkreditering til både produktcertificering og certificering af kvalitetsstyringssystemer for samme produktområde, og hvor begge certificeringer foretages af samme personale, udgør det årlige administrationsgebyr for begge akkrediteringer i alt kr. 15.000,00 eksklusive moms.

Stk. 6

For akkrediterede virksomheder, der har akkreditering til både miljøcertificering og miljøverifikation, og hvor både certificering og verifikation foretages af samme personale, udgør det årlige administrationsgebyr for begge akkrediteringer i alt kr. 15.000,00 eksklusive moms.

Stk. 7

Administrationsgebyret beregnes, uanset at en akkreditering er stillet i bero eller er blevet suspenderet.

§ 5

For en ledende assessor betales kr. 830,00 og for en særligt sagkyndig kr. 775,00 eksklusive moms pr. påbegyndt time af mere end ½ times varighed.

Stk. 2

Betaling opkræves såvel for behandling af ansøgning om akkreditering, om fornyelse eller om ændring af akkrediteringen, som for tilsynet med akkrediteringen, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

§ 6

Der beregnes et ansøgningsgebyr på kr. 8.000,00 eksklusive moms pr. ansøgning om akkreditering. Ansøgningsgebyret dækker 1 år fra ansøgningsdatoen. Derefter betales årlige ansøgningsgebyrer, indtil akkreditering er opnået eller afslået.

Stk. 2

Gebyret opkræves, når laboratoriet ansøger om akkreditering, og dækker:

Stk. 3

For orienteringsbesøg i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på mere end 4 timer betales kr. 830,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 675,00 pr. time pr. teknisk assessor ud over 4 timer.

Stk. 4

For orienteringsbesøg uden for DANAK betales kr. 830,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 675,00 pr. time pr. teknisk assessor for den medgåede tid, herunder rejsetid.

  1. Et informationsmøde i DANAK forud for ansøgning om akkreditering af en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.

§ 7

Der beregnes et årligt administrationsgebyr pr. akkreditering eksklusive moms til dækning af DANAK s administration af givne akkrediteringer, herunder kontakter med akkrediterede laboratorier af under ½ times varighed, som følger:

Stk. 2

Antallet af akkrediteringsområder fastlægges ved akkrediteringen. Gebyrreduktionen forudsætter, at administrationen er mindre ved flere akkrediteringsområder på grund af akkrediteringsområdernes ensartethed m.v.

Stk. 3

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 4

For nye akkrediteringer betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for deres udstedelse. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr i akkrediteringens udløbsår.

  1. For 1 akkrediteringsområde betales kr. 8.000,00.
  1. For 2 akkrediteringsområder betales kr. 13.500,00.
  1. For 3 akkrediteringsområder betales kr. 18.000,00.
  1. For mere end 3 akkrediteringsområder betales kr. 18.000,00 for de tre første og kr. 4.500,00 for hvert af de efterfølgende.
Stk. 5

Administrationsgebyret beregnes, uanset at en akkreditering er stillet i bero eller er blevet suspenderet.

§ 8

For en ledende assessor betales kr. 830,00 og for en teknisk assessor kr. 675,00 eksklusive moms pr. påbegyndt time af mere end 1/2 times varighed.

Stk. 2

Betaling opkræves såvel for behandling af ansøgning om akkreditering, om fornyelse eller om ændring af akkrediteringen, som for tilsynet med akkrediteringen, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

§ 9

Der beregnes et registreringsgebyr på kr. 8.000,00 eksklusive moms pr. anmeldelse om registrering.

Stk. 2

Gebyret opkræves, når laboratoriet anmelder sig til registret, og dækker:

Stk. 3

For orienteringsbesøg i DANAK forud for anmeldelse til registrering af en varighed på mere end 4 timer betales kr. 830,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 675,00 pr. time pr. teknisk ekspert ud over 4 timer.

Stk. 4

For orienteringsbesøg uden for DANAK beregnes et gebyr på kr. 830,00 eksklusive moms pr. time pr. ledende assessor og kr. 675,00 pr. time pr. teknisk ekspert for den medgåede tid, herunder rejsetid.

  1. Et informationsmøde i DANAK med laboratoriet forud for anmeldelse med en varighed på indtil 4 timer.
  1. Udsendelse af informationsmateriale.
  1. Administrativ oprettelse af sagen i DANAK.

§ 10

Der beregnes et årligt administrationsgebyr pr. GLP-registrering eksklusive moms som følger:

Stk. 2

GLP-ekspertiseområder fastlægges ved anmeldelsen til registrering. Gebyrreduktionen forudsætter, at administrationen er mindre ved flere ekspertiseområder på grund af områdernes ensartethed m.v.

Stk. 3

Gebyret opkræves hver januar måned for det pågældende år.

Stk. 4

For nye anmeldelser betales forholdsmæssigt afhængigt af tidspunktet for anmeldelsen. Tilsvarende opkræves et forholdsmæssigt gebyr ved afmeldelse fra registret.

  1. For 1 GLP-ekspertiseområde betales kr. 8.000,00.
  1. For 2 GLP-ekspertiseområder betales kr. 13.500,00.
  1. For 3 GLP-ekspertiseområder betales kr. 18.000,00.
  1. For mere end 3 GLP-ekspertiseområder betales kr. 18.000,00 for de tre første og kr. 4.500,00 for hvert af de efterfølgende.

§ 11

Det årlige administrationsgebyr dækker omkostninger til ordningens faste aktiviteter, herunder

  1. administration af ordningen, blandt andet udgivelse af register over de GLP-inspicerede laboratorier og andet informationsmateriale; og
  1. kontakter med GLP-inspicerede laboratorier af under en halv times varighed.

§ 12

For en ledende assessor/sagsbehandler betales kr. 830,00 og for en teknisk ekspert kr. 675,00 eksklusive moms pr. påbegyndt time af mere end ½ times varighed.

Stk. 2

Betaling opkræves for anmeldelse til registret, for inspektion samt for revision (efterkontrol) af forsøg, udført på anmodning af de regulerende myndigheder, og dækker den medgåede tid, herunder rejsetid.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Administrationsgebyrerne, jf. §§ 4, 7 og 10, opkræves med virkning fra den 1. januar 1999.

Stk. 3

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 663 af 18. august 1997 om gebyrer for akkreditering m.v.

§ 14

DANAK's tekniske forskrifter om gebyrer forbliver, med de fornødne ændringer, i kraft, indtil de akkrediteringer, der er udstedt i medfør heraf, alle er ophørt ved udløb eller er tilbagekaldt.


Erhvervsfremme Styrelsen, den 22. marts 1999, den 22. marts 1999

/Anders Kretzschmar Bjarne Bang Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om DANAK's priser (gebyrer) for akkreditering m.v. | TheLawyer.sh