TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget

BEK nr 169 af 20/03/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Efter denne bekendtgørelse kan der gives tilskud til godkendte konsulentorganisationer, der yder skovbrugsfaglig rådgivning til ejere af skove, der er mindre end 250 ha.

§ 2

Hele det skovareal, der ejes af en privat ejer eller af flere private ejere i fællesskab i Danmark, anses efter denne bekendtgørelse som én skov.

Stk. 2

Ved opgørelsen medtages bevoksede arealer samt arealer i tilknytning hertil, som er midlertidig utilplantede. Også arealer med pyntegrønt og juletræer i kort omdrift indgår i opgørelsen.

Stk. 3

Er ejeren et privat selskab, aktieselskab, interessentskab, anpartsselskab eller lignende opgøres skoven som de skovarealer i Danmark, der ejes af selskabet. Moder- og datterselskaber og lignende selskabskonstruktioner anses i denne sammenhæng som ét selskab.

Tilskud

Tilskud

§ 3

Tilskud ydes til konsulentorganisationer, der er godkendt efter kapitel 3.

§ 4

Tilskud ydes til følgende aktiviteter

  1. Rådgivning af enkelte ejere om god og flersidig skovdrift.
  1. Rådgivning af enkelte ejere ved udarbejdelse af ansøgninger om tilskud i henhold til skovloven og indberetning om disse tilskudsprojekter med henblik på udbetaling af tilskud.
  1. Rådgivning over for en kreds af ejere om god og flersidig skovdrift.
  1. Efteruddannelse af skovbrugsfaglige konsulenter.

§ 5

Tilskud kan ikke ydes til rådgivning af stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse.

Stk. 2

Tilskud kan ikke ydes til rådgivning vedrørende arealer, for hvilke der er indgået driftsoverenskomst med det offentlige.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder både for danske og udenlandske offentlige ejere og selskabskonstruktioner.

§ 6

Tilskudssatser fastsættes årligt ved finansårets begyndelse.

Stk. 2

Størrelsen af tilskud til rådgivning omfattet af § 4, nr. 1, og hvor ofte tilskud kan ydes, fastsættes efter skovens størrelse. Tilskuddet kan dog højst udgøre 50 pct. af de udgifter til konsulentorganisationen, som ejeren har haft ved rådgivningen.

Stk. 3

Tilskud til rådgivning omfattet af § 4, nr. 2, ydes som et fast tilskud pr. ejer pr. ansøgningsrunde.

Stk. 4

Tilskud til rådgivning og efteruddannelse omfattet af § 4, nr. 3 og 4, ydes til konsulentorganisationens dokumenterede udgifter til henholdsvis rådgivning og efteruddannelse.

Stk. 5

Tilskud til rådgivning og efteruddannelse omfattet af § 4, nr. 2, 3 og 4, kan for den enkelte konsulentorganisation i et finansår normalt maksimalt udgøre henholdsvis 10/65, 20/65, og 5/65 af det tilskud, som organisationen får for rådgivning omfattet af § 4, nr. 1.

Godkendelse af konsulentorganisationer

Godkendelse af konsulentorganisationer

§ 7

Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning godkende private skovbrugsfaglige sammenslutninger, institutioner og foreninger og lignende som tilskudsberettigede konsulentorganisationer.

§ 8

Skov- og Naturstyrelsen fastsætter vilkår for godkendelsen, og kan herunder bl.a. stille krav om

  1. at rådgivningen skal udøves af konsulenter med en videregående skovbrugsfaglig uddannelse eller anden uddannelse, der kan danne grundlag for kvalificeret skovbrugsfaglig rådgivning,
  1. at konsulenter, der yder rådgivning efter denne bekendtgørelse, skal deltage i relevant efteruddannelse,
  1. at rådgivningen i det senest afsluttede regnskabsår i alt skal svare til mindst 1 årsværk og
  1. at rådgivningen i det seneste afsluttede regnskabsår har omfattet mindst 50 ejere med et samlet skovareal på mindst 1000 ha.
Stk. 2

Styrelsen kan desuden stille krav til sammenslutningens eller institutionens økonomiske og administrative standard, herunder regnskab og edb-system.

Stk. 3

Styrelsen skal underrettes, hvis vilkårene for godkendelsen ikke længere kan opfyldes.

§ 9

Skov- og Naturstyrelsen kan gøre godkendelsen tidsbegrænset.

Stk. 2

Styrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, hvis vilkårene ikke opfyldes.

Stk. 3

Styrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, hvis en af organisationens konsulenter tre gange inden for to år har underskrevet indberetninger for projekter, hvor styrelsen kræver hel eller delvis tilbagebetaling af tilskuddet.

§ 10

Godkendte konsulentorganisationer må ikke i forbindelse med rådgivningen betinge sig anvendelsen af bestemte handelsforbindelser, herunder forudsætte aftaler om køb og salg af planter, materialer m.v. og aftaler om bestemte entreprenør- og serviceydelser.

Administration af ordningen

Administration af ordningen

§ 11

Inden 1. juli hvert år fremsender konsulentorganisationen ansøgning, vedlagt handlingsplan og budget, om den forventede tilskudsberettigede rådgivning i det følgende finansår til Skov- og Naturstyrelsens godkendelse.

Stk. 2

Inden hvert års 1. oktober meddeler styrelsen foreløbigt tilsagn om det tilskud, som kan forventes modtaget i det følgende finansår.

Stk. 3

Når finansloven for det følgende finansår er vedtaget, meddeler styrelsen endeligt tilsagn.

§ 12

For det endelige tilsagn gælder følgende vilkår:

  1. For hver rådgivning af en ejer udarbejdes som dokumentation for den udførte rådgivning en rapport, som underskrives af konsulenten og ejeren. Rådgivningsrapporten udarbejdes på baggrund af en besigtigelse.
  1. For hvert år udarbejdes en redegørelse for gennemførte aktiviteter. Redegørelsen skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen inden den 1. marts det følgende år.
  1. Styrelsen underrettes, hvis det i løbet af finansåret konstateres at den faktisk gennemførte rådgivning bliver mindre end det meddelte tilsagn. Underretning skal ske senest en måned efter konstateringen heraf.
  1. Modtagere af tilskud skal følge de retningslinier, som styrelsen fastsætter for regnskabsføring og revision med henblik på dokumentation af den gennemførte rådgivning.

§ 13

Skov- og Naturstyrelsen kan endvidere fastsætte vilkår om, at oplysninger, som er nødvendige for at beregne tilskuddets størrelse, samt oplysninger om gennemførte aktiviteter skal indberettes til et edb-system, der stilles til rådighed af styrelsen. Omkostninger i forbindelse med indberetning til edb-systemet afholdes af tilskudsmodtageren.

§ 14

Udbetaling af tilskud sker løbende efter anmodning og på grundlag af dokumentation for udført rådgivning.

Stk. 2

Udbetaling kan dog højst finde sted en gang om måneden. Udbetaling skal ske til en af konsulentorganisationen oprettet konto i et pengeinstitut i Danmark.

Stk. 3

Inden udbetaling af tilskud fradrages andre udbetalte offentlige tilskud til samme rådgivning.

§ 15

Modtagere af tilskud skal efter anmodning fra Skov- og Naturstyrelsen afgive oplysninger og udlevere dokumenter m.v., der er nødvendige for belysning af og kontrol med, om forudsætningerne for at modtage tilskud er overholdt.

§ 16

Skov- og Naturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinier om

  1. udførelse af rådgivning efter § 4,
  1. fastsættelse af tilskuddets størrelse og hvor ofte der kan ydes tilskud til samme skov efter § 6,
  1. godkendelse af konsulentorganisationer efter kapitel 3,
  1. udarbejdelse af ansøgninger om tilskud, herunder udarbejdelse af handlingsplaner og budget, efter § 11,
  1. udarbejdelse af rådgivningsrapporter efter § 12, stk. 1, nr. 1,
  1. udarbejdelse af redegørelser efter § 12, stk. 1, nr. 2 og
  1. udbetaling af tilskud efter § 14.

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 17

Skov- og Naturstyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder og at beløb, der er udbetalt, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis forudsætningerne for støtte i øvrigt efter styrelsens skøn er væsentligt ændrede, styrelsen i løbet af finansåret konstaterer, at den faktisk gennemførte rådgivning bliver mindre end det meddelte tilsagn.

  1. tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskuddet,
  1. tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter denne bekendtgørelse,
  1. vilkårene for tilskud ikke længere opfyldes, eller
Stk. 2

Finansstyrelsen kan inddrive statskassens tilgodehavende efter stk. 1 med tillæg af renter og omkostninger, jf. skovlovens § 34 b.

§ 18

Træffer Skov- og Naturstyrelsen bestemmelse om tilbagebetaling efter §17, anses det krævede beløb som forfaldent på kravsdagen, fra hvilken dag beløbet forrentes i overensstemmelse med renteloven.

Klage

Klage

§ 19

Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 20

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. til brug for afgørelser, der træffes efter reglerne i denne bekendtgørelse, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
  1. handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse efter bekendtgørelsen, eller
  1. undlader at give oplysninger efter § 15.
Stk. 2

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 21

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. april 1999.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 882 af 18. december 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 528 af 4. juli 1991, ophæves den 6. april 1999, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Tilsagn om tilskud efter de regler, der er nævnt i stk. 2, opretholdes og færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Et tilsagn om tilskud er færdigbehandlet, når Skov- og Naturstyrelsen har meddelt de sammenslutninger og institutioner, som har modtaget tilskud efter de hidtil gældende regler, at regnskab vedrørende den tilskudsberettigede konsulentvirksomhed for finansåret 1999 er endeligt afsluttet.

§ 22

Skov- og Naturstyrelsen kan efter reglerne i denne bekendtgørelse give tilsagn om tilskud med virkning for finansåret 1999.

Stk. 2

Tidspunkter for ansøgning om tilskud, foreløbigt tilsagn og endeligt tilsagn med virkning for finansårene 1999 og 2000 fastsættes af styrelsen.


Miljø- og Energiministeriet, den 20. marts 1999, den 20. marts 1999

/Svend Auken Jens Peter Simonsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget | TheLawyer.sh