Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende

Bekendtgørelsen finder anvendelse på søfarende, der er omfattet af sømandslovens § 1 og § 2, og som gør tjeneste om bord på handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover.

Reglerne finder tilsvarende anvendelse på skibsførere på de i stk. 1 nævnte skibe.

Søfarende, der tiltræder eller gør tjeneste i skib, skal være i besiddelse af bevis for at have gennemgået lægeundersøgelse for søfarende (sundhedsbevis), der er gyldigt til vedkommende arbejde i skibet, jf. §§ 6, 7 og 8.

I bilag 1 findes en oversigt over sygdomme, lidelser, defekter mv., der har betydning for vurderingen af den søfarendes egnethed til arbejde i skib.

Lægen foretager ved undersøgelsen et skøn over, hvorvidt den søfarendes fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den pågældende er egnet til arbejde i skib, jf. bilaget. Hvis det i bilaget udtrykkeligt er anført, hvad følgen af sygdommen er, skal lægen følge denne.

Findes nogen ved lægeundersøgelsen at lide af en eller flere af de i bilaget anførte sygdomme, skønner lægen, om den pågældende kan anses som egnet eller uegnet til vedkommende arbejde, eller om egnetheden skal begrænses i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/eller fartsområde, jf. bilag 1.

Lægeundersøgelser efter § 4 må i Danmark kun foretages af søfartslæger, der er udpeget af Søfartsstyrelsen efter § 10.

Den, der første gang tiltræder tjeneste i skib, skal ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger, jf. bilag 1, kolonne A.

Søfarende under 18 år skal med højst 1 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger til vedkommende arbejde om bord i skib, jf. bilag 1, kolonne A.

Søfarende, der er 18 år eller derover, skal med højst 2 års mellemrum ved lægeundersøgelsen være fundet egnet, evt. egnet med begrænsninger til vedkommende arbejde om bord, jf. bilag 1, kolonne B.

Søfartsstyrelsen kan kræve, at søfarende, der har gyldigt sundhedsbevis, skal gennemgå ny lægeundersøgelse hos en af Søfartsstyrelsen anvist læge, når det på grundlag af foreliggende helbredsoplysninger må anses for tvivlsomt, om den søfarende fortsat er egnet til vedkommende arbejde om bord i skib. Den anviste læge skal være søfartslæge eller speciallæge.

Helbredsnævnet for Søfarende træffer på baggrund af den i stk. 1 nævnte undersøgelse afgørelse om den søfarende er egnet til vedkommende arbejde i skib.

Søfartsstyrelsen kan, når omstændighederne kræver det, beslutte, at den søfarende ikke må tiltræde tjeneste i skib, når der kræves ny lægeundersøgelse efter stk. 1.

Gør den søfarende tjeneste i skib på det tidspunkt, hvor der kræves lægeundersøgelse efter stk. 1, kan Søfartsstyrelsen kræve den søfarende afmønstret eller betinge fortsat arbejde om bord af, at undersøgelsen gennemføres inden for en fastsat frist. Kræver Søfartsstyrelsen den pågældende afmønstret, betaler styrelsen udgifterne til fri rejse med underhold til hjemstedet.

Den søfarende må ikke anvendes til arbejde om bord efter den i stk. 4 meddelte frist, med mindre det ved lægeundersøgelsen er godtgjort, at den pågældende fortsat er egnet til vedkommende arbejde.

Søfartslæger skal have særligt kendskab til søfartsmedicin og udpeges af Søfartsstyrelsen i samråd med Sundhedsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen kan udpege søfartslæger i udlandet.

Sundhedsbeviset udstedes eller påtegnes af søfartslægen på grundlag af lægeundersøgelsen og kan indeholde begrænsninger i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/ eller fartsområde, jf. § 4.

Har lægeundersøgelsen fundet sted i udlandet, og er lægeundersøgelsen ikke foretaget af en søfartslæge, udsteder eller påtegner skibsføreren sundhedsbeviset i overensstemmelse med lægeattesten og indsender snarest den originale attest til Søfartsstyrelsen, jf. § 18. Er den søfarende tidligere erklæret uegnet til arbejde i skib, meddeler Søfartsstyrelsen dette til skibsføreren, som uanset resultatet i den senest foreliggende lægeattest, skal afmønstre den søfarende i første havn, skibet anløber, og hvorfra hjemrejse bekvemt kan finde sted.

En søfarende, der tiltræder tjeneste i skib, skal overgive sit sundhedsbevis til skibsføreren, der holder det i forvaring, så længe den søfarende gør tjeneste om bord.

En søfarende skal indsende sit sundhedsbevis, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.

Skibsføreren skal indsende den søfarendes sundhedsbevis, hvis Søfartsstyrelsen anmoder derom.

Erhvervsministeriet nedsætter et Helbredsnævn for Søfarende, der træffer den endelige administrative afgørelse i sager, der af den søfarende, rederiet eller Søfartsstyrelsen indbringes for nævnet i henhold til § 14, stk. 1. Nævnet træffer endvidere afgørelser i sager, hvor Søfartsstyrelsen har krævet særlig lægeundersøgelse efter § 9, stk. 1.

Helbredsnævnet for Søfarende består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer, samt 2 andre medlemmer, der skal være henholdsvis søkyndig og læge med indgående kendskab til søfartsmedicinske forhold.

Erhvervsministeriet udpeger formanden og det søkyndige medlem, medens det lægelige medlem udpeges af Erhvervsministeriet efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Ministeriet udpeger endvidere stedfortrædere for nævnets medlemmer.

Helbredsnævnets forretningsorden fastsættes af Erhvervsministeriet.

Søfartsstyrelsen påtegner sundhedsbeviset om Helbredsnævnets afgørelse.

Inden 4 uger kan den søfarende, rederiet eller Søfartsstyrelsen indbringe resultatet af en lægeundersøgelse efter § 4 for Helbredsnævnet for Søfarende, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Klagen indsendes gennem Søfartsstyrelsen til Helbredsnævnet. Søfartsstyrelsen indhenter nødvendige lægelige oplysninger til brug for behandlingen i nævnet.

Helbredsnævnet kan se bort fra klagefristen, når der er særlig grund dertil.

Lægeundersøgelser skal så vidt muligt finde sted i Danmark.

Lægeundersøgelser, der foretages efter reglerne i denne bekendtgørelse eller efter regler fastsat i henhold til bekendtgørelsen, betales af Søfartsstyrelsen i det omfang, den pågældende ikke efter anden lovgivning eller administrative bestemmelser har ret til vederlagsfrie undersøgelser af den her omhandlede art. Det er en forudsætning for at få refusion, at lægehonoraret er rimeligt.

Foretages undersøgelsen i udlandet afholdes udgifterne forskudsvis af skibets rederi, der, når den originale lægeattest og kvitteret lægeregning foreligger i Søfartsstyrelsen, vil få udlægget refunderet. Det er en forudsætning for at få refusion, at lægehonoraret er rimeligt.

Søfarende, som benytter briller eller kontaktlinser for at opfylde synskravene, skal bruge korrektionsglas under arbejdet, og pålægges til enhver tid at være i besiddelse af et ekstra sæt briller, som giver fuld korrektion.

Søfartsstyrelsen fastsætter sundhedsbevisets form og indhold samt den lægeattest, der skal anvendes.

Det påhviler skibsføreren at påse, at bestemmelserne i § 2, § 9, stk. 5, § 11, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 3 overholdes.

Såfremt en frist efter § 7 og § 8 for foretagelse af en undersøgelse udløber under en rejse, bevarer den i sundhedsbeviset givne påtegning sin gyldighed indtil første anløb af en havn, hvor undersøgelse kan finde sted uden unødigt ophold.

Søfarende, der er sygemeldt i mere end 30 dage, skal indberette sygeperioden til Søfarts- styrelsen.

Indberetningen skal ske snarest og inden 7 dage efter udløbet af den i stk.1 nævnte periode.

Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i §§1 12 og 15 20, når særlige forhold gør sig gældende.

§§ 3-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17 og § 18 finder anvendelse for personer, der afkræves gyldigt sundhedsbevis i forbindelse med:

For personer omfattet af stk. 1, udsteder eller påtegner Søfartsstyrelsen sundhedsbeviset, når lægeundersøgelse efter § 4 har fundet sted i udlandet, jf. dog § 11, stk. 2, 1. pkt.

1. Erhvervelse eller fornyelse af sønæringsbevis efter reglerne i lov om skibes besætning.

1. Optagelse som elev på skoleskib, søfarts-, skipper eller navigationsskole efter reglerne i lov om søfartsuddannelse.

1. Gennemførelse af uddannelse til røgdykker som led i en af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse.

Skibsføreren eller den der er trådt i hans sted straffes med bøde, hvis han

1. anvender nogen til arbejde i strid med § 2 eller

1. tilsidesætter sine pligter efter § 9, stk. 5, § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 eller stk. 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1999.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 400 af 7. juni 1989 om lægeundersøgelse af søfarende, som ændret ved bekendtgørelse nr. 523 af 21. juni 1993.

De efter de hidtidige bestemmelser udpegede søfartslæger bevarer deres tilladelse til at foretage lægeundersøgelser og udstede sundhedsbeviser for søfarende.

Sundhedsbeviser, der er udstedt efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, bevarer deres gyldighed med de i beviset anførte vilkår.

Kolonne A Førstegangsudmønstrende, dvs. alle der

står til søs for første gang, som ikke har arbejdet i

skib inden for de seneste 5 år samt alle søfarende under 18

år.

Kolonne B Erhvervssøfarende, dvs. søfarende over 18

år, som har arbejdet i skib inden for de sidste 5 år og for hvem

søfartserhvervet må betragtes som hovederhverv.

ALLERGI i udtalt grad

Absolut kassation ved en kendt reaktion på normalt i skibe om

bordværende emner.

SVULSTER af ondartet type, herunder lymfomer og

leukæmier

Absolut kassation, hvor sygdommen, dens følger og recidivrisiko

indebærer nærliggende fare eller risiko for tjenesteudygtighed.

Ellers evt. begrænsning i tid og fartsområde.

1 . Struma hvor der foreligger intrathorakal struma, eller hvor

det på grund af sin størrelse fremkalder tryksymptomer.

1. Hyper- hypothyreoser,

1. Diabetes mellitus,

Velreguleret, herved forstås HbA 1C max 8,5% og ingen

hypocæmiske tilfælde med bevidsthedspåvirkninger.

Begrænsninger: tid - ikke længere end 1 år, og arbejdsområde - ikke i

en af et skibs besætningsfastsættelse nævnt stilling eller

i en uddannelsesstilling, der fører frem til en sådan.

1. Binyresygdomme (f.eks. Addison)

1. Fedme i væsentlig grad, - Body Mass Index (BMI) > 40 kg/m2 skal medføre en konkret

vurdering

• Vurderes det, at fedtfordeling og muskelfylde anses for at være

svært hæmmende for bevægeligheden

SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER

Alvorlige og kroniske sygdomme

1. Psykotiske tilstande,

• Manifeste og tidligere med under 4 års symptomfrihed

1. Neurotiske tilstande medførende utilstrækkelig

funktionsevne eller andre for den pågældende invaliderende

symptomer,

1. Vidtgående psykiske handicap

• Tidligere, med mindst 2 års lægeligt dokumenteret

stoffrihed

• Aktuel og indtil 1 år efter ophør af hashmisbrug

• Aktuel og indtil 2 års total ophør med misbruget

1. Alkoholafhængighed i en grad, der medfører ulemper,

risiko eller uarbejdsdygtighed

• Anfaldsfri de sidste 5 år uden medikamentel behandling

1. Apoplexi og transitorisk cerebral iskæmi (uanset årsag)

anfaldsfri gennem 2 år,

Absolut kassation for en begrænset periode afhængig af

ætiologi og prognose. Herefter evt. begrænsning i

arbejdsområde om bord og fartsområde.

1. Neuritis, neuralgier, paralyse, parese, spastiske tilstande,

paralysis agitans, vasculære skader

Alle tjenstgørende. Den undersøgte skal kunne høre sædvanlig

talestemme på 4 meters afstand evt. ved anvendelse af

høreapparat.

I modsat fald: Absolut kassation.

Udkigstjeneste Den undersøgte skal kunne forstå almindelig