Bekendtgørelse om fjerkrækontrol

Tidligst 72 timer før levering til fjerkræslagteri skal kyllinger, høns, gæs, ænder og kalkuner underkastes kontrol af Veterinær- og Fødevaredirektoratet i oprindelsesbesætningen (AM-kontrol). Herfra undtages dog besætninger, der leverer mindre end 20.000 høns eller kyllinger, 15.000 ænder eller 10.000 gæs eller kalkuner pr. år.

Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 1.

AM-kontrollen skal omfatte forhold, der er af betydning for den veterinære bedømmelse af flokken, heriblandt især

Undersøgelsen skal foregå ved tilstrækkeligt dagslys eller kunstig belysning, der kan sidestilles hermed.

I forbindelse med AM-kontrollen skal AM-dyrlægen vejlede producenten om forhold af betydning for sygdomsproblemer i besætningen.

Som led i kontrollen skal den ansvarlige for en slagtefjerkræflok foranledige, at materiale udtages fra hvert fjerkræhus og indsendes til laboratoriemæssig undersøgelse, tidligst 4 uger før og senest 2 uger før slagtning efter Veterinær- og Fødevaredirektoratets anvisning. Prøverne skal indsendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N.

1. anvendelse af lægemidler og fodertilsætningsstoffer m.m., herunder at tilbageholdelsestider er overholdt,

1. forekomst af zoonoser samt

1. forekomst af øjensynligt syge eller stærkt tilsmudsede dyr.

Som led i kontrollen kan materiale udtages og indsendes til andre laboratoriemæssige undersøgelser.

Ejeren eller dennes repræsentant skal til AM-dyrlægen afgive de af Veterinær- og Fødevaredirektoratet specificerede produktionsdata, jf. bilaget til bekendtgørelse nr. 878 af 20. oktober 1994 om fersk fjerkrækød, kapitel VI.

Transportmidler, kasser, vogne m.m. skal inden afhentningen af slagtedyr til fjerkræslagterierne være renset og desinficeret.

Fjerkræ, der ikke er underkastet AM-kontrol, jf. § 1, 2. pkt., eller hvor der er gået mere end 24 timer siden AM-kontrol, skal undersøges inden 24 timer efter dets ankomst til slagteriet. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart før slagtning, hvis der er gået mere end 24 timer siden det levende syn på slagteriet.

Hvis der hos en producent inspiceres et hold fjerkræ, der indeholder særligt mange syge dyr, eller som må antages at have været i kontakt med dyr, der lider af alvorlige smitsomme sygdomme på en sådan måde, at disse sygdomme kan være overført til det pågældende hold fjerkræ, skal holdet slagtes som det sidste på dagen og adskilt fra de øvrige slagtninger. I disse tilfælde kan veterinærkontrollen påbyde slagtehastigheden nedsat. AM-dyrlægen kan i visse tilfælde påbyde udsættelse af slagtningen.

Før hver indsættelse af nyt fjerkræ i huse, hvor der har været fjerkræ inficeret med Salmonella Enteritidis eller Salmonella Typhimurium, skal AM-dyrlægen udtage prøver til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N, til kontrol af, at den nødvendige rengøring har fundet sted.

Såfremt der ved denne undersøgelse konstateres positive prøver af ovennævnte serotyper, skal fjerkræproducenten efter den nærmest påfølgende rotation etablere en tomgangsperiode på mindst 14 dage, hvor der skal foretages ekstraordinær rengøring og desinfektion samt grundig udluftning og tørring af pågældende huse.

Undersøgelse efter slagtningen skal omfatte følgende:

1. Udvendig kontrol (benkontrol), herunder frasortering af slagtekroppe, der viser tegn på sygdom eller beskadigelse.

1. Kontrol på udtagningslinien (exviscerationslinien) af slagtekroppe med tilhørende organer, der såfremt disse udviser tegn på sygdom eller beskadigelse, skal frasorteres.

Den udvendige kontrol varetages af veterinærkontrollen. Frasortering kan dog foretages med bistand af slagteripersonalet.

Kontrollen på udtagningslinien varetages af veterinærkontrollen. Frasortering på udtagningslinien kan dog foretages af slagteripersonale under overvågning af veterinærkontrollen.

Kasserede dyr skal hurtigst muligt fjernes fra slagtelokalerne på en hygiejnisk forsvarlig måde.

Ved lidelser, der kræver nærmere undersøgelse, skal dyrekroppen tilbageholdes.

Veterinærkontrollen afgør, om de frasorterede kroppe og organer kan godkendes til menneskeføde eller skal kasseres.

Undersøgelsen skal foregå ved en lysintensitet på kontrolpladserne på mindst 540 Lux.

Den ansvarlige for slagteriet skal i det omfang, veterinærkontrollen finder det nødvendigt, stille slagteripersonale til rådighed til de i § 9 nævnte opgaver.

Slagteripersonalets bistand til frasortering sker under ansvar overfor veterinærkontrollen, der for virksomhedens regning skal oplære og godkende personalet.

Udgifter, der er forbundet med de i bekendtgørelsen omhandlede undersøgelser, herunder AM-kontrol og laboratoriemæssig undersøgelse af udtagne prøver, afholdes af virksomheden i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om udgifter ved offentlig kontrol med kød m.m. Dog afholdes udgifter til laboratoriemæssige undersøgelser for Salmonella, jf. bekendtgørelse om overvågning af Salmonella i fjerkræ og fersk fjerkrækød og om fund af multiresistent Salmonella Typhimurium DT 104, §11, af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 4, §§ 3, 4 eller § 7, stk. 2 eller § 11, stk. 1, eller tilsidesætter påbud fastsat i henhold til § 6.

Straffen kan, jf. § 27, stk. 3, i kødloven, stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1999.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 284 af 2. maj 1995.