Bekendtgørelse om statstilskud, rammestyring, skoleydelse m.v. ved produktionsskoler

Staten yder driftstilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud. Driftstilskuddet omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter og ydes som et samlet tilskud til anvendelse inden for lovens rammer. Tilskuddet ydes med et fast beløb pr. årselev, jf. § 5, med en sats, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Til årselever, som omfatter personer, der deltager som led i aktiveringsforløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ydes statstilskud med 80 pct. af det på finansloven fastsatte beløb pr. årselev.

Staten refunderer udgiften til skoleydelse til deltagere på produktionsskoler, jf. § 15 og § 18.

Inden for en ramme, der er fastsat på finansloven, tildeler Undervisningsministeriet den enkelte produktionsskole et antal årselever (aktivitetskvote), hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Aktivitetskvoten tildeles for et finansår og udmeldes ved årets begyndelse.

Af den samlede aktivitetsramme afsættes forlods en pulje på 200 årselever til nye skoler. Den resterende del af rammen fordeles til de øvrige skoler. I det omfang puljen til nye skoler ikke anvendes, indgår den i fordelingen til de øvrige skoler.

Der tildeles den enkelte skole en aktivitetskvote, der beregnes i forhold til skolens andel af den samlede aktivitet i det seneste tilskudsgrundlagsår, jf. § 11, stk. 2. Ved opgørelsen heraf medregnes ordinær produktionsskolevirksomhed, hvortil der er ydet statstilskud.

Hvor særlige forhold gør sig gældende, herunder at en skole ikke har haft aktivitet i hele tilskudsgrundlagsåret, kan Undervisningsministeriet beregne kvoten på andet grundlag. Undervisningsministeriet kan nedsætte beregningsgrundlaget, hvis skolen har udskilt en del af sin aktivitet til en ny selvstændig skole.

Nye skoler tildeles en kvote, der fastsættes af Undervisningsministeriet ud fra en vurdering af behovet i lokalområdet.

Såfremt det ikke er muligt inden for puljen at tilgodese alle nye skoler, træffer Undervisningsministeriet ud fra en vurdering af lokale behov afgørelse om, hvilke skoler der kan tildeles en kvote.

Såfremt en skole nedlægges, træffer Undervisningsministeriet bestemmelse om, hvorvidt den uudnyttede del af skolens aktivitetskvote skal tillægges en eller flere andre skoler i lokalområdet.

En årselev som grundlag for ydelse af driftstilskud beregnes som en elev i 1260 timer (svarende til 42 uger a 30 timer). Ved beregningen heraf kan højst medregnes 30 timer pr. uge. Beregningen af det ugentlige timetal foretages som et gennemsnit for det pågældende tilskudsår. I uger med færre end 5 undervisningsdage, f.eks. på grund af skæve helligdage, medregnes en forholdsmæssig andel af 30 timer i gennemsnitsberegningen. Beregningen foretages i øvrigt efter reglerne i §§ 6-8.

I årselevberegningen medregnes:

1. Virksomhed (undervisning, produktion og andet praktisk arbejde), som eleven har deltaget i på produktionsskolen.

1. Eventuel undervisning henhørende under anden uddannelseslov, dog højst 1/3 af en elevs forløb (indskrivning) på produktionsskolen og forudsat produktionsskolen har afholdt udgifterne til denne undervisning.

1. Virksomhed (undervisning, produktion og andet praktisk arbejde) under deltagelse i ekskursioner (én- eller flerdages), dog højst 10 timer pr. dag.

1. Praktikophold på anden institution eller arbejdsplads. For den enkelte elev kan dog højst medregnes 4 uger pr. påbegyndt halvår. Ved beregningen medtages det antal timer, eleven skulle have deltaget i på skolen.

1. Virksomhed (undervisning, produktion og andet praktisk arbejde) under deltagelse i udvekslingsophold og lignende i andre lande. For den enkelte elev kan dog højst medregnes 4 uger og højst 10 timer pr. dag.

I årselevberegningen medregnes kun virksomhed eleven har deltaget i samt virksomhed, hvor eleven har været fraværende på grund af sygdom eller kortvarig udeblivelse. For den enkelte elev kan fravær dog højst medregnes med i alt 9 uger pr. finansår.

I årselevberegningen indgår:

Ved årselevberegningen medtages kun danske statsborgere eller deltagere bosat i Danmark med opholdstilladelse og tilmeldt folkeregisteret. Der kan tillige medregnes deltagere tilhørende det danske mindretal i Sydslesvig. Som sådanne anerkendes deltagere, der er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig.

1. Ordinære elever, der ved optagelsen på skolen ikke var fyldt 25 år, og som følger undervisningen som heltidsundervisning. Herved forstås minimum 30 timer ugentlig som gennemsnit. Ved beregningen heraf medregnes undervisning under anden uddannelseslov med indtil 1/3 af elevens forløb, uanset om denne kan medregnes i årselevtallet, jf. § 6, nr. 2.

1. Elever optaget som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu), en fri ungdomsuddannelse eller et brobygningsforløb.

1. Elever fra folkeskolen, der deltager i korte undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.

Ansøgning om statstilskud og tildeling af aktivitetskvote indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. november. Eksisterende skoler, der modtager statstilskud, skal ikke indsende ansøgning om tilskud og aktivitetskvote fra år til år, men statstilskud vil fortsat blive anvist og aktivitetskvote beregnet på grundlag af seneste tilskudsgrundlagsårs aktivitet, jf. § 3, stk. 2, og § 11, stk. 2.

Skoler, der forventer en mindre aktivitet end i det seneste tilskudsgrundlagsår, skal inden 1. november indsende meddelelse til Undervisningsministeriet om deres forventede aktivitet i det følgende kalenderår.

Det er betingelse for at modtage statstilskud, at en skole fortsat modtager kommunalt grundtilskud. Hvis dette opsiges, skal der straks gives meddelelse herom til Undervisningsministeriet.

Statstilskud, herunder tilskud til skoleydelse, beregnes og afregnes endeligt kvartalsvis bagud. Beregningen foretages på grundlag af en af skolen udarbejdet opgørelse over aktiviteten i kvartalet. Opgørelsen foretages på skemaer udarbejdet af ministeriet og attesteres af skolens revisor. Opgørelsen indsendes til Undervisningsministeriet efter udløbet af hvert kvartal, således at den er ministeriet i hænde senest den 10. i den efter kvartalets udløb følgende måned.

Staten udbetaler forskud på statstilskud i lige store månedlige rater til skoler, der er registreret i Undervisningsministeriet som modtagere af kommunalt grundtilskud.

Den månedlige forskudsrate beregnes på grundlag af skolens aktivitet i det seneste tilskudsgrundlagsår. Tilskudsgrundlagsåret regnes fra den 1. oktober til den 30. september det følgende år. Forskudsraten vil normalt blive beregnet som 1/12 af den tildelte aktivitetskvotes antal årselever multipliceret med tilskudssatserne for det pågældende finansår med tillæg af 1/12 af den forventede udgift til skoleydelse. I særlige tilfælde kan forskudsraten fastsættes på andet grundlag.

For skoler, der ikke har haft aktivitet i tilskudsgrundlagsåret eller kun i en del af dette, beregnes forskudsraten på grundlag af den forventede aktivitet.

I det beregnede kvartalstilskud, jf. § 10, fradrages de i kvartalet udbetalte forskudsrater, og differencer reguleres i 2. forskudsrate i det følgende kvartal. Eventuelt fortsatte differencer i ministeriets favør modregnes i efterfølgende rateudbetalinger.

Statstilskud kan tilbageholdes eller kræves tilbagebetalt, hvis aktivitetsopgørelserne ikke er fyldestgørende, hvis en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med gældende bestemmelser om produktionsskoler, eller hvis skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, som den er forpligtet til.

Hvis en skole ophører, standser sine betalinger, eller der indgives begæring om konkurs, eller hvis der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles, skal skolen straks give Undervisningsministeriet meddelelse herom. Fortsat udbetaling af tilskud kan i så fald gøres betinget af, at det tilvejebringes rimelig sikkerhed for skolens fortsatte virksomhed.

1. Deltagere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.

1. Deltagere, der er optaget som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu).

1. Deltagere, der er optaget som led i et brobygningsforløb, og hvis sammenhængende ophold på produktionsskolen er under 2 uger, eller som modtager elevstøtte i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

1. Deltagere, der er optaget som led i en fri ungdomsuddannelse, og som modtager statens uddannelsesstøtte.

1. Deltagere, der er elever i folkeskolen og deltager i korte undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.

Skolen udbetaler en skoleydelse til deltagere, der indgår i beregningen af skolens aktivitetskvote, jf. dog stk. 2.

Der udbetales ikke skoleydelser til følgende deltagere:

Skoleydelsens ugentlige størrelse for elever under og over 18 år fastsættes hvert år på finansloven.

Skoleydelse udbetales normalt ugevis. For overskydende dage (mindre end en uge) beregnes og udbetales skoleydelsen med 1/5 af ugebeløbet pr. arbejdsdag.

Skoleydelse udbetales fra det tidspunkt, deltageren begynder på produktionsskolen (første dag med deltagelse i skolen aktiviteter), og indtil det tidspunkt deltageren forlader skolen (sidste dag med deltagelse i skolens aktiviteter, herunder eventuelle aktiviteter uden for skolen), dog kun så længe deltageren indgår i skolens aktivitetskvote, jf. § 15, stk. 1.

Skoleydelse udbetales uanset fravær ved ferier og helligdage samt sygdom, jf. dog stk. 3-5.

Udbetaling af skoleydelse under ferier kan for den enkelte deltager højst ske i 5 uger pr. løbende år, regnet fra deltagerens optagelse på skolen.

Skoleydelse udbetales ikke ved ferie med feriegodtgørelse fra tidligere beskæftigelse. I tilfælde af en deltagers udeblivelse bestemmer skolen, hvorvidt der skal udbetales skoleydelse.

Udbetaling af skoleydelse under fravær ved sygdom og udeblivelse kan for den enkelte deltager højst ske i 9 uger pr. finansår.

Udgiften til skoleydelse indberettes til Undervisningsministeriet i forbindelse med skolens kvartalsopgørelse, jf. § 10. Udgiften refunderes skolen i det omfang den vedrører elever, der indgår i kvoten, hvortil der ydes statstilskud. I tilfælde hvor en elev udgår af kvoten, ydes dog refusion indtil udgangen af den pågældende uge.

Bortset fra en pulje på 100 årselever til nye skoler indgår puljen til nye skoler, jf. § 3, stk. 1, i tildelingen af aktivitetskvoter for 1999 ved årets start.

Til nye produktionsskoler, der ikke har fået tildelt en aktivitetskvote ved starten af 1999, kan Undervisningsministeriet tildele en kvote for en del af året 1999. Kvoten sættes i forhold til den periode skolen vil være aktiv i 1999. Ansøgning om tildeling af aktivitetskvote efter denne bestemmelse indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juni 1999.

Inden den 15. august 1999 fordeles eventuelle uforbrugte dele af puljen til nye skoler og øvrige uudnyttede aktivitetskvoter, jf. § 4. Fordelingen foretages efter reglerne i § 3, stk. 2. Dog kan der efter ansøgning tages særligt hensyn til ekstraordinære forhold på skolerne og omstillingsproblemer. Ansøgning om tildeling af pladser efter denne bestemmelse indsendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juni 1999.

Deltagere, der er optaget før den 1. januar 1999, og som var fyldt 25 år ved optagelsen, indgår i årselevberegningen og modtager skoleydelse, indtil de udskrives af skolen, dog kun inden for den kvote, der er tildelt skolen, jf. § 2.

Elever på den fri ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelserne, der før den 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, indgår i årselevberegningen, uanset om de er fyldt 25 år ved optagelsen på skolen. De indgår dog kun inden for den kvote, der er tildelt skolen, jf. § 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. maj 1999 med virkning fra den 1. januar 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 36 af 15. januar 1997 om statstilskud, skoleydelse m.v. ved produktionsskoler.

Undervisningsministeriet, den 22. april 1999, den 22. april 1999

/Margrethe Vestager Svend Otto Bruun/