TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v.

BEK nr 25 af 14/01/1999

DanmarkBekendtgørelse1999

§ 1

Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 5, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, betaler for Arbejdsskadestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og som vedrører de pågældende.

Stk. 2

Som forhold, der er omfattet af loven, regnes tillige sager om erstatning efter andre offentlige erstatningsordninger, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 5, og sager efter ulykkesforsikringsloven.

§ 2

Det forsikringsselskab, der har tegnet forsikring for den sikringspligtige arbejdsgiver, betaler for administrationen af sager om arbejdsulykker og skadelige påvirkninger, der er omfattet af lovens § 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler for administrationen af sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er omfattet af lovens § 6.

Stk. 2

Kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter lovens § 5, stk. 5, og institutioner, der ikke har tegnet forsikring som følge af statens adgang til selvforsikring efter lovens § 5, stk. 5, og som ved anvendelse af princippet i lovens § 6, er arbejdsgivere, betaler for administrationen af sager, der falder ind under disse bestemmelser. Betalingen pålignes det enkelte ministerområde eller den kommune, der har det overordnede ansvar for den institution, hvori den anmeldte arbejdsskade indtraf. For så vidt angår institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, kan vedkommende minister fordele udgiften på de enkelte institutioner.

§ 3

Betalingen for administrationen af sager om arbejdsulykker og skadelige påvirkninger efter lovens § 5, stk. 6, og § 47, fordeles på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter samme regler, som gælder for fordeling af styrelsens udlæg til erstatning efter de nævnte bestemmelser. Efter samme regler fordeles også betalingen for administrationen af anmeldte sager om ulykker og skadelige påvirkninger vedrørende personer, der ikke er omfattet af den sikrede personkreds og for hvem, der ikke kan udpeges en sikringspligtig arbejdsgiver efter lovens kapitel 1.

Stk. 2

Administrationen af sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme efter lovens § 6, stk. 3 5, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører administrationsudgiften til den branchegruppe, der skal betale eventuel erstatning i sagerne.

§ 4

Betalingen for administration af sager om ulykker og skadelige påvirkninger, der er opstået under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, jf. lovens § 3, nr. 1, påhviler den statslige eller kommunale myndighed, som ombudet vedrører. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler for sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er opstået under udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, jf. lovens § 3, nr. 1.

Stk. 2

Socialministeriet betaler for administrationen af sager om ulykker og skadelige påvirkninger, der er opstået under forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 3, nr. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler for administrationen af sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er opstået under forsøg på redning af menneskeliv, jf. lovens § 3, nr. 4.

§ 5

Betalingen for administration af sager efter de øvrige offentlige erstatningsordninger, der administreres i Arbejdsskadestyrelsen, og som helt eller delvist henviser til lov om sikring mod følger af arbejdsskade, sker efter følgende regler, jf. dog stk. 2:

Stk. 2

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler for administrationen af sager om erhvervssygdomme og pludselige løfteskader, omfattet af stk. 1, nr. 2 5.

Stk. 3

Betalingen pålignes det ministerium, under hvis ressort den af erstatningsordningen dækkede aktivitet hører, uanset om denne udføres af en privat institution. Vedkommende minister kan fordele betalingen på de enkelte institutioner.

  1. Forsvarsministeriet betaler for administrationen af sager efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Dog betaler Indenrigsministeriet for administrationen af sager om civile værnepligtige samt værnepligtige og frivillige i redningsberedskabet, og Udenrigsministeriet betaler for administrationen af sager vedrørende denne personkreds under udførelsen af bistandsarbejde i udviklingslande.
  1. Justitsministeriet betaler for administrationen af sager om indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
  1. Arbejdsministeriet betaler for administrationen af sager om personer i erhvervspraktik og skader opstået på AMU-centre, medmindre pågældende direkte er dækket af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
  1. Undervisningsministeriet betaler for administrationen af sager om skole- eller uddannelsessøgende, der er i gang med en uddannelse, der hører under Undervisningsministeriet, medmindre pågældende direkte er dækket af lov om sikring mod følger af arbejdsskade
  1. Erhvervsministeriet betaler for administrationen af sager om elever under togt med skole- eller øvelsesskib, der drives af Erhvervsministeriet, og under brandkursus som led i søfartsuddannelse.
  1. Sundhedsministeriet betaler for administrationen af sager om vaccinationsskader og donorskader.

§ 6

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede afgjorte sager.

Stk. 2

Taksternes størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 3

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør taksternes størrelse en gang årligt.

Stk. 4

Der opkræves en foreløbig betaling for kalenderåret inden udløbet af september måned. Beløbet skal indbetales inden udløbet af oktober måned.

Stk. 5

Den endelige betaling opgøres og opkræves inden udløbet af september det følgende år og skal betales inden udgangen af oktober dette år. Arbejdsskadestyrelsen sender inden udgangen af maj måned lister til de enkelte selskaber m.fl. over de sager, som danner grundlag for den endelige betaling. Eventuelle indsigelser mod disse opgørelser skal være Arbejdsskadestyrelsen i hænde inden 15. august.

§ 7

Reglerne i §§ 1 5 finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens administration af arbejdsskadesager.

§ 8

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr. afsluttet, mødebehandlet sag.

Stk. 2

Taksten fastsættes på de årlige bevillingslove.

Stk. 3

Chefen for Arbejdsskadestyrelsen bekendtgør takstens størrelse en gang årligt.

Stk. 4

Ankestyrelsen opkræver den foreløbige og endelige betaling efter reglerne i § 6, stk. 4 - 5.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1999 og har virkning fra den 1. januar 1999.

Stk. 2

Samtidig ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 803 af 6. september 1996.


Socialministeriet, den 14. januar 1999, den 14. januar 1999

/Karen Jespersen Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1999
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1999
Bekendtgørelse om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af forhold, der er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v. | TheLawyer.sh