Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, som ændret ved lov nr. 897 af 16. december 1998 og ved § 1 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 41, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer født før den 1. juli 1939, og«.
2. I § 51, stk. 1, 7. pkt., udgår », herunder at delefterløn kan medregnes i arbejdsfortjenesten«.
3. § 53, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli 1939.«
4. I § 55, stk. 4, indsættes efter »medlemskab«: »og indbetaling af efterlønsbidrag«.
5. I § 55, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: »Efter sammenlagt 6 måneders ledighed har medlemmet ret og pligt til at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2.«
6. I § 57, stk. 2, 1. pkt., og to steder i 2. pkt. indsættes efter »dagpenge«: », efterløn«.
7. Før § 74 indsættes: »Kapitel 11 a Efterløn Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere Betingelser for ret til efterløn«.
8. § 74 affattes således: »§ 74. Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a-l.«
9. Efter § 74 indsættes: »§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1. er fyldt 60 år,
2. har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3. har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4. ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, eller modtager overgangsydelse,
5. har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3 og 4, og
6. har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5. Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

§ 2. I lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »20 år inden for de sidste 25 år« til: »25 år inden for de sidste 30 år«.
2. § 2, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999, jf. dog 2. pkt., til det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioden skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.«

§ 3. I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 1. februar 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 2, 3. pkt., ændres »der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse«.
2. I § 28, stk. 1, § 29 og § 33, stk. 2-4, udgår »under 60 år«.
3. I §§ 32 b og 32 c ændres », 9 og 10« til: »og 9-10«.
4. I § 34, stk. 1, ændres »§ 41, stk. 3, litra b« til: »§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b«.
5. I § 34 b, stk. 1, udgår »indtil det fyldte 60. år«.
6. I § 48 a, stk. 2, ændres »lov om kommunal aktivering« til: »lov om aktiv socialpolitik«.

§ 4. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Stk. 3. § 1, nr. 18, og § 3, nr. 3 og 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1999. § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 8. april 1999. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan opgørelsen af et medlems pensionsordninger og fradrag for pension, jf. § 74 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31. marts 2000 foretages på baggrund af erklæring fra medlemmet om pensionsordningernes værdi. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom, herunder om skriftlig dokumentation om pensionsordningerne fra pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.

§ 5. Stk. 1. Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den hidtil gældende lov, overgår ved lovens ikrafttræden til efterløn efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved denne lov samt reglerne i stk. 2-6. Stk. 2. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter stk. 1, udbetales efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke perioden med ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e, stk. 2, 1. pkt. Stk. 3. Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved overgangen til efterløn efter stk. 1, kan vælge at modtage efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63. år ret til efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i resten af efterlønsperioden, hvis medlemmet opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 4, og § 75 e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst det omfang, som ville have været en betingelse for ret til delefterløn efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn forbruger ikke af ydelsesperioden efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 5. Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn efter stk. 1, og som driver selvstændig virksomhed efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at videreføre den selvstændige virksomhed på uændrede betingelser. Stk. 5. Staten yder uanset § 1, nr. 31, hver kasse refusion af de udgifter, som kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Et medlem, som har fået udstedt et efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Overgang til efterløn

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmer, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5. Stk. 4. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j, stk. 3, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk. 5. Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, efter udtræden af efterlønsordningen. Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel, jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 i. Stk. 3. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres. Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid, jf. 1. pkt. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn samt modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige indkomst m.v. Stk. 6. Arbejde i en virksomhed efter stk. 4 fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens indtægt m.v. Stk. 7. Overstiger medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2 og 4, i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 8. Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 9. Overstiger indtægten i en virksomhed efter stk. 4 det tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang. Stk. 10. Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 5. Stk. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, herunder om definition af indtægt, jf. stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i et kalenderår nedsættes de i stk. 2 og 4 anførte timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.

§ 74 g. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1. arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2. arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h. Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt. Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes regler om, at
3. det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
4. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
5. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5.

§ 74 i. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-9. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-h. Stk. 2. Reglerne i stk. 3-9 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien på tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle sine pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før medlemmets fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende. Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien kort før og kort efter medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter aftale med arbejdsministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og eventuelt andre offentlige myndigheder. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne. Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den samlede årlige pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året. Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 7 og 8. Stk. 7. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 8. Et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om fradrag for pensioner. Stk. 10. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen. Efterlønnens størrelse

§ 74 j. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Stk. 3. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2. Stk. 5. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Stk. 6. Efterløn til et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Stk. 7. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen. Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a. Stk. 2. For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Stk. 4. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7, og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien. Udbetaling af efterløn

§ 74 l. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i udlandet i længere tid. Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i udlandet, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Stk. 4. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).« 10. Før § 75 indsættes som overskrift: »Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999«. 11. § 75 affattes således: »§ 75. Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.« 12. Kapiteloverskriften før § 75 a ophæves. 13. § 75 a, stk. 1, affattes således: »Efterløn ydes efter ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller ledighed.« 14. I § 75 a, stk. 2, ændres »jf. dog § 75 c, stk. 4.« til: »jf. dog § 75 c.« 15. I § 75 b, stk. 1, nr. 3, udgår »modtager delefterløn«. 16. I § 75 b, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »den 31. marts 1992 til«: »mindst«, og 3. pkt. ophæves. 17. § 75 b, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode.« 18. § 75 b, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.« 19. § 75 b, stk. 8, affattes således: »Stk. 8. Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen med efterlønnen.« 20. § 75 b, stk. 9, 1. pkt., affattes således: »Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn.« 21. § 75 b, stk. 10, ophæves. Stk. 6. Stk. 11 bliver herefter stk. 10. 22. § 75 c affattes således: »§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1. arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

1. arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h. Stk. 2. Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Stk. 3. Et medlem, der i løbet af et kalenderår vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt. Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om, at
2. det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
3. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og
4. der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte. Stk. 7. Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår, navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejde ud over de 200 timer. Stk. 8. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 9. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring efter § 68. Stk. 10. Et medlem, som efter overgang til efterløn, eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan ikke medregnes.

Stk. 11. For medlemmer, som efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer. Stk. 12. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmien efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4. Stk. 13. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i stk. 10-12.« 23. § 75 d, stk. 3, 3. pkt., og § 75 e, stk. 2, 3. pkt., ophæves. 24. § 75 i affattes således: »§ 75 i. Et medlem, der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten hertil efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Det er en betingelse for at bevare retten, at medlemmet har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 3. Overgangsydelsen udgør et fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Overgangsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år eller ved overgang til efterløn.« 25. § 75 j affattes således: »§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 4. Stk. 2. Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen. Stk. 3. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår. Stk. 4. Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag. Stk. 5. Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt. Stk. 6. Det fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.«

1. § 75 l affattes således: »§ 75 l. Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage overgangsydelse. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen med overgangsydelsen.«
2. Kapitel 11 d ophæves.
3. I § 77, stk. 3, nr. 4, udgår »delefterløn eller overgangsydelse,«.
4. I § 77, stk. 3, nr. 5, udgår »delefterløn eller«.
5. § 77, stk. 5, nr. 5, affattes således: »5) Medlemmer under 30 år.«.
6. I § 77, stk. 7, udgår », delefterlønsmodtagere«.
7. I § 77, stk. 9, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år.«
8. Efter § 77 indsættes: »§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år får tilkendt førtidspension på grund af nedsat erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år. Stk. 2. Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at modtage efterløn. Hvis medlemmet ikke er fyldt 60 år, er det en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning, til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant. Stk. 3. Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at modtage efterløn, ikke har anmodet om overførsel til en pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal arbejdsløshedskassen overføre registreringen af det indbetalte bidrag til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, som efter påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved pågældendes fyldte 60. år. Retten til at få tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes fyldte 66. år. Stk. 4. For en person, som er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have fravalgt muligheden for at modtage efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse. Hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3, kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 5. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven. Stk. 6. Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt efterløn til medlemmet. Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Stk. 8. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.« 34. § 79, stk. 1, affattes således: »Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, og § 77 a, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.« 35. § 81, stk. 1, nr. 3, affattes således: »3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, kapitel 11 a-c, § 77, stk. 8, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. § 77.« 36. I § 85 d, stk. 1-4, ændres », efterløn eller delefterløn« til: »eller efterløn«. 37. I § 86, stk. 1, ændres to steder »delefterløn eller efterløn« til: »efterløn eller præmie efter § 74 k«. 38. I § 86, stk. 2, 4 og 9, ændres »delefterløn eller efterløn« til: »efterløn eller præmie efter § 74 k«. 39. I § 86, stk. 1, 3, 4 og 7, ændres »delefterløns- eller efterlønsbeløbet« til: »efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k«. 40. I § 90 og § 91, stk. 5, udgår », delefterløns-«. 41. I §§ 92 og 95 udgår », om delefterløn«.

Givet på Christiansborg slot, den 12. maj 1999, den 12. maj 1999 I Dronningens navnJoachimPrins til DanmarkRigsforstander Ove Hygum