Bekendtgørelse om godskørsel
BEK nr 293 af 11/05/1999
§ 1
Den, der er etableret på dansk område, og udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg, skal have tilladelse hertil. Tilladt totalvægt for et motorkøretøj må ikke nedsættes til 3.500 kg eller derunder.
En tilladelse gælder for godskørsel for fremmed regning med ét motorkøretøj eller ét vogntog.
Undtaget fra kravet om tilladelse er godskørsel for fremmed regning, der udføres med
- motorkøretøjer, indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet,
- motorkøretøjer, der er specielt indrettet til at udføre redningsopgaver, og som anvendes til transport i direkte tilslutning til sædvanligt redningsarbejde,
- højtryksspulevogne og opsugende fejemaskiner, eller
- motorkøretøjer, der kun anvendes til transport af affaldsprodukter fra landbrugsbedrifter med henblik på spredning heraf på landbrugsjord.
§ 2
Godskørsel for fremmed regning må kun udføres af virksomheder, der er indehavere af tilladelse efter lovens § 1, stk. 1, og som til stadighed opfylder de krav, der følger af lovens §§ 3 og 4 samt denne bekendtgørelses 2. kapitel, herunder at den pågældende virksomhed
Færdselsstyrelsen fungerer som tilsyns- og kontrolmyndighed og kan indhente oplysninger fra offentlige myndigheder samt anmode indehaveren om oplysninger med henblik på vurdering af, om de i stk. 1 nævnte krav er opfyldt. Såfremt det ikke dokumenteres, at indehaveren opfylder kravene, kan tilladelsen tilbagekaldes efter lovens § 12.
Kan det ikke dokumenteres, at indehaveren opfylder kravene i § 4, stk. 1, men er der på grundlag af virksomhedens økonomiske situation begrundet udsigt til, at kravene atter og vedvarende vil kunne opfyldes, kan Færdselsstyrelsen i ganske særlige tilfælde give en frist til opfyldelse heraf. Fristen kan ikke overstige et år.
- har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 5,
- i faglig henseende er kvalificeret hertil, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 7, 1. led, og
- opfylder vandelskravene i lovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, 2. led.
§ 3
Ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning samt godkendelse som ansvarlig leder indsendes til Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen fastlægger formkravene til ansøgninger og kan kræve yderligere oplysninger. Ansøgningen kan afvises, hvis den er udfyldt ulæseligt, fejlagtigt eller ufuldstændigt.
Ved ansøgning om yderligere tilladelser samt fornyelse af tilladelser indsendes seneste regnskab for virksomheden. Færdselsstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.
Ansøgere, der har opholdt sig i udlandet i en eller flere perioder forud for ansøgningen, skal selv i det omfang Færdselsstyrelsen ikke kan tilvejebringe oplysninger fra danske myndigheder, skaffe dokumenterede oplysninger fra tidligere opholdslande.
§ 4
Ansøgeren skal ved ansøgning om indtil to tilladelser kunne dokumentere at have egne kontante midler eller andre værdier på i alt mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Der kan i stedet stilles en sikkerhed med et nærmere af Færdselsstyrelsen fastsat beløb og indhold af et forsikringsselskab eller pengeinstitut. Sikkerheden skal beløbsmæssigt modsvare de i stk. 1 fastsatte krav til egenkapital.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved ansøgninger fra kommuner og privatbaner.
En ansøgning kan afslås, såfremt ansøgeren har forfaldne restancer til det offentlige på 50.000 kr. og derover. En tilladelse kan tilbagekaldes, såfremt indehaveren har forfaldne restancer til det offentlige på 100.000 kr. og derover.
§ 5
En ansøger anses for fagligt kvalificeret, hvis vedkommende
En ansøger kan fritages for det i stk. 1, nr. 3, litra a, nævnte kursus, hvis det godtgøres, at vedkommende inden for de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed. Det er samtidig en betingelse, at ansøgeren består en af Færdselsstyrelsen godkendt prøve og dermed dokumenterer færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse.
Færdselsstyrelsen kan udstede et certifikat til personer, der opfylder betingelserne i stk. 1. Certifikatet udstedes i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler vedrørende adgang til godskørselserhvervet.
Statsborgere fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union kan opfylde betingelserne i henhold til stk. 1 ved for Færdselsstyrelsen at fremlægge et certifikat udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvoraf det fremgår, at betingelserne er opfyldt.
- har tilladelse til godskørsel for fremmed regning og udfører vognmandsvirksomhed,
- er godkendt som ansvarlig leder, og er ansat som sådan, eller
- inden for de seneste 10 år har
a) gennemført et af Færdselsstyrelsen godkendt kursus og ved en skriftlig prøve dokumenteret færdigheder i de emner, der er angivet i bilaget til denne bekendtgørelse, og
b) været beskæftiget i en vognmandsvirksomhed, speditionsvirksomhed eller anden dermed beslægtet godstransportvirksomhed, i mindst 3 år, eller i en periode på ikke under 1 år op til ansøgningen har udført erhvervsmæssig personbefordring som indehaver af tilladelse i medfør af bus- eller taxiloven.
Bopælskravet i lovens § 3, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 2, anvendes ikke i det omfang andet følger af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering og om arbejdskraftens frie bevægelighed eller tilsvarende regler i Aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
§ 6
Ansøgningen skal vedlægges kopi af ansøgerens dåbsattest (navnebevis) og sygesikringsbevis eller anden form for dokumentation for registrering i CPR-systemet. Færdselsstyrelsen indhenter straffeattest til offentligt brug og eventuelt udskrift fra Det Centrale Kriminalregister til brug ved bedømmelsen af ansøgerens vandel.
Ansøgeren skal afgive enhver oplysning, som Færdselsstyrelsen anmoder om med henblik på vurdering af, om ansøgeren vil kunne drive virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
§ 7
Er ansøgeren et selskab eller en anden juridisk person, skal vandelskravet og kravet om faglig kvalifikation i lovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, 1. led, opfyldes af den fysiske person, der faktisk og vedvarende som ansvarlig leder forestår virksomhedens godskørsel. Denne skal tillige med selskabet opfylde kravet i lovens § 3, stk. 1, nr. 7, 2. led.
Filialer, der er oprettet her i landet af udenlandske aktieselskaber og anpartsselskaber, kan være indehavere af tilladelse efter loven.
Fratræder den godkendte ansvarlige leder virksomheden, bortfalder tilladelsen. Efter anmeldelse til Færdselsstyrelsen inden 14 dage efter den ansvarlige leders fratræden, kan selskabet i en periode på op til 3 måneder få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på ansættelse af en ny ansvarlig leder, der opfylder de fastsatte krav. Færdselsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen.
§ 8
Ethvert motorkøretøj med en samlet tilladt totalvægt på over 3.500 kg, der anvendes til firmakørsel, skal anmeldes til et motorkontor, medmindre den registrerede bruger har tilladelse til godskørsel for fremmed regning.
Motorkøretøjets registreringsattest forsynes med påtegning om, at køretøjet eller vogntoget er anmeldt som firmakøretøj. Registreringsattesten gælder herefter som anmeldelsesbevis og skal medbringes i køretøjet under kørslen.
Undtaget fra kravet om anmeldelse er vogntog, der udfører firmakørsel hvor det trækkende køretøj har en tilladt totalvægt på 3.500 kg eller derunder, samt motorkøretøjer og vogntog, der tilhører
- forsvaret,
- redningsberedskabet, såfremt tilhørsforholdet klart fremgår af nummerpladen eller ved påskrift på køretøjet, eller
- brandvæsenet eller andre offentlige institutioner, og som udelukkende benyttes til brandsluknings- og redningsarbejde.
§ 9
Motorkøretøjer, der anvendes til godskørsel for fremmed regning, samt de i § 8 nævnte anmeldelsespligtige firmakøretøjer, skal være forsynet med navnet på den, der er registreret som bruger af køretøjet. Navnet skal på tydelig måde, og i en klart afvigende farve, være påført direkte på bilens karosseri med mindst 10 cm høje bogstaver, og må ikke være udført på aftagelige skilte eller lignende.
Motorkøretøjer, der anvendes til godskørsel for fremmed regning, skal på samme måde som nævnt i stk. 1, og med mindst 4 cm høje tal, tillige være forsynet med brugerens identifikationsnummer i Færdselsstyrelsen.
§ 10
Den, der efter lovens § 16 b, stk. 1 og 2, hæfter for udgifter, som en fører eller andre får i forbindelse med sygdom under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til
Til tandlægehjælp i akutte tilfælde ydes refusion med maksimalt 500 kr. Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor behandling efter lægehenvisning kan ske på hotel.
- lægehjælp,
- lægeordineret ophold og behandling på almindelige sygehuse, herunder operationer og ambulancetransport,
- lægeordineret medicin,
- ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at den sikrede er blevet forsinket grundet lægebeordret sengeleje
- hjemrejse, der erklæres nødvendig af en læge, samt
- hjembringelse af en sikret, der afgår ved døden.
§ 11
Den, der efter lovens § 16 b, stk. 3, hæfter for udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til advokatbistand og krav om sikkerhed til dækning af eventuelle erstatningskrav, som en udenlandsk myndighed stiller som betingelse for at give tilladelse til udrejse.
Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor den sikrede får påbud om ikke at forlade det land, hvor der verserer retssag imod ham, før retsafgørelsen foreligger, samt ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at sikrede er blevet forsinket som følge af retssagen.
§ 12
Den, der efter §§ 11 og 12 hæfter for udgifter i forbindelse med sygdom og til retshjælp m.v., kan opfylde det i lovens § 16 b, stk. 4, indeholdte krav om sikkerhedsstillelse ved
Ved kørsel inden for de nordiske lande gælder det i stk. 1 angivne krav om sikkerhedsstillelse ikke.
- tegning af en forsikring i en forsikringsvirksomhed, der er undergivet den til enhver tid gældende lovgivning om forsikringsvirksomhed,
- medlemsskab af en organisation, der i henhold til en af Færdselsstyrelsen godkendt ordning garanterer for sine medlemmer, eller
- oprettelse af en bankgaranti på et beløb af 50.000 kr. eller ved deponering i bank eller sparekasse af værdipapirer til en kursværdi af i alt 50.000 kr. Værdipapirerne skal opfylde de krav, som efter den til enhver tid gældende lovgivning gælder for anbringelse af umyndiges midler.
§ 13
Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 7, stk. 3, § 8, stk. 1 og 2, § 9, og de i medfør af § 4, stk. 2, fastsatte vilkår straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1999.
Samtidig ophæves Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 420 af 14. juli 1982 om sikring af føreren og andre, der medvirker ved internationale transporter samt Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 1996 om godskørsel, jf. dog stk. 3.
§ 2 i Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 1996 om godskørsel ophæves den 30. september 1999.
§ 8 træder i kraft den 1. oktober 1999.
§ 15
Godskørsel for fremmed regning med køretøjer og vogntog over 3.500 kg, men ikke over 6.000 kg tilladt totalvægt, er indtil den 1. oktober 1999 undtaget for kravet om tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 1.
Virksomheder, der inden den 15. maj 1999 har udført godskørsel for fremmed regning med køretøjer eller vogntog over 3.500 kg, men ikke over 6.000 kg tilladt totalvægt, kan inden den 1. oktober 1999 ansøge Færdselsstyrelsen om tilladelser begrænset til kørsel med biler i denne vægtklasse.
Tilladelser i henhold til stk. 2 kan udstedes, uanset at virksomhederne ikke opfylder de i § 5, stk. 1, nr. 3, angivne krav til faglige kvalifikationer. Virksomhederne skal, uanset § 4, stk. 1, opfylde et egenkapitalkrav på 70.000 kr. for første tilladelse. Ved ansøgninger om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Såfremt de i stk. 3 nævnte virksomheder søger om udvidelse af antallet af tilladelser den 1. oktober 1999 eller derefter, skal de opfylde kravet i § 4, stk. 1, for samtlige virksomhedens tilladelser.
Tilladelser udstedt i henhold til stk. 2 kan maksimalt udstedes med 3 års gyldighed fra udstedelsesdagen.
§ 16
Ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning, der er indgivet til Færdselsstyrelsen inden den 1. oktober 1999, færdigbehandles i henhold til de indtil da gældende bestemmelser vedrørende krav til egenkapital.
Virksomheder, der inden den 1. oktober 1999 er indehavere af tilladelse efter loven, eller som har ansøgt herom, jf. stk. 1, skal senest den 1. oktober 2001 opfylde de i § 4, stk. 1, nævnte krav til egenkapital.
Såfremt de i stk. 2 nævnte virksomheder søger om udvidelse af antallet af tilladelser den 1. oktober 1999 eller derefter, skal de opfylde kravet i § 4, stk. 1, for samtlige virksomhedens tilladelser på tidspunktet for udvidelsen.
Færdselsstyrelsen, den 11. maj 1999, den 11. maj 1999
/Christian Duus Carsten Falk Hansen/
Bilag
Fortegnelse over emner, der skal indgå i kursus, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, litra 3
A. Borgerlig ret
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende de vigtigste transportkontrakter, der anvendes inden for vejtransportvirksomhed, og de deraf følgende rettigheder og forpligtelser
- være kvalificeret til at forhandle en transportkontrakt, så den bliver retsgyldig bl.a. med hensyn til transportbetingelserne
- kunne bedømme en klage fra ordregiveren over skader, der enten skyldes tab eller beskadigelse af varerne under transporten eller forsinket levering, samt kunne vurdere, hvilke følger denne klage får for hans kontraktmæssige ansvar
- kende de regler og forpligtelser, der følger af CMR-konventionen om fragtaftaler ved international vejgodstransport.
B. Handelsret
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende betingelserne og formkravene for at kunne drive handelsvirksomhed samt kende erhvervsdrivendes generelle forpligtelser (registrering, forretningsbøger osv.) samt følgerne af en konkurs
- besidde et rimeligt kendskab til de forskellige former for handelsselskaber samt reglerne for deres oprettelse og drift.
C. Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende de for vejtransportsektoren relevante sociale institutioners rolle og funktion (fagforeninger, samarbejdsudvalg, personalerepræsentanter, arbejdsinspektører osv.)
- kende arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til social sikring
- kende de regler, der gælder for arbejdskontrakter, der indgås med forskellige arbejdstagerkategorier i vejtransportvirksomheder (kontraktformer, partnernes forpligtelser, arbejdsbetingelser og arbejdstid, ferie med løn, aflønning, ophævelse af kontrakt osv.)
- kende bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3820/852) , bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/853) og de praktiske foranstaltninger til gennemførelse af disse forordninger.
D. Skattelovgivning
Ansøgeren skal bl.a. kende bestemmelserne om:
- momsbelægning af transportydelser
- vægtafgifter
- afgifter på visse køretøjer, der anvendes til vejgodstransport, samt de brugsafgifter, der opkræves ved benyttelse af visse infrastrukturer
- indkomstskat.
E. Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende retsforskrifterne og de praktiske regler for anvendelse af check, veksler, egenveksler. kreditkort og andre betalingsmidler eller -måder
- kende de forskellige låneformer (banklån, remburs, kautionering, prioritet, leasing, leje factoring osv.) samt de byrder og forpligtelser, de indebærer
- vide, hvad en status er, hvordan den ser ud, og hvordan den fortolkes
- kunne læse og fortolke en resultatopgørelse
- kunne foretage en analyse af virksomhedens finansielle og rentabilitetsmæssige situation, bl.a. på grundlag af finansielle nøgletal
- kunne lægge et budget
- kende de forskellige bestanddele af virksomhedens kostpris (faste omkostninger, variable omkostninger, driftsmidler, afskrivninger osv.) og kunne foretage beregninger pr. køretøj, pr. tilbagelagt kilometer, pr. tur eller pr. ton.
- kunne udarbejde en skematisk fremstilling af hele personalets organisation inden for virksomheden, tilrettelægge arbejdsplaner osv.
- kende principperne for marketing, salgsfremstød for transportydelser, udarbejdelse af kundekartotek, reklame, PR-virksomhed osv.
- kende de forskellige forsikringsformer, der er karakteristiske for vejtransportvirksomheder (ansvarsforsikring, personskadeforsikring, tingsskadeforsikring, rejsegodsforsikring) samt de garantier og forpligtelser, de indebærer
- kende de forskellige former for anvendelse af telematik på vejtransportområdet
- kunne anvende reglerne om fakturering af vejgodstransportydelser samt kende betydningen og virkningerne af Incoterms
- kende de forskellige former for støtteerhverv inden for transport, deres betydning, deres opgaver og deres eventuelle retsstilling.
F. Markedsadgang
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende de faglige regler for vejtransport for fremmede regning, for leje af erhvervskøretøjer, for underentreprise, herunder reglerne for den officielle organisering af erhvervet, adgangen til det, tilladelser til vejtransport inden og uden for Fællesskabets område, og reglerne vedrørende kontrol og sanktioner
- kende bestemmelserne om oprettelse af en vejtransportvirksomhed
- kende de forskellige dokumenter, der kræves til udførelse af vejtransportydelser og være i stand til at indføre kontrolmetoder til sikring af, at der såvel i virksomhedens lokaler som i køretøjerne befinder sig de reglementerede dokumenter, der vedrører hver udført transport, bl.a. dokumenter vedrørende køretøjer, føreren, godset eller passagerernes bagage
- kende reglerne vedrørende organiseringen af vejgodstransportmarkedet, speditionsfirmaerne og logistikken
- kende formaliteterne i forbindelse med grænsepassage, betydningen og rækkevidden i T-dokumenterne og TIR-carnets samt de forpligtelser og det ansvar, der følger af anvendelsen af disse.
G. Teknisk og driftsmæssige forhold
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende reglerne for køretøjers vægt og dimensioner i medlemsstaterne samt procedurerne for de særlige transporter, der ikke falder ind under disse regler
- alt efter virksomhedens behov kunne vælge passende køretøjer samt de dertil hørende bestanddele (Chassis, motor, transmissionssystemer, bremsesystemer osv.)
- kende formaliteterne i forbindelse med godkendelse, indregistrering og syn af disse køretøjer
- kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes til bekæmpelse af luftforurening som følge af emissioner fra motorkøretøjer, samt til støjbekæmpelse
- kunne udarbejde periodiske vedligeholdelsesplaner for køretøjerne og deres udstyr.
- kende de forskellige former for håndterings- og læssegrej (bagsmække, containere, paller osv.) og kunne indeføre metoder og instrukser vedrørende læsning og aflæsning af gods (lastfordeling, stabling, fastgørelse, afstivning osv.)
- kende de forskellige teknikker vedrørende kombineret transport i form af Huckepack-trafik eller roll-on-roll-off-systemer
- kunne iværksætte procedurer med henblik på overholdelse af reglerne for transport af farligt gods og affald, bl.a. i medfør af direktiv 94/55/EF4) , af direktiv 96/35/EF 5) , og af forordningen (EØF) nr. 259/936) ;
- kunne iværksætte procedurer til overholdelse af reglerne om transport af letfordærvelige levnedsmidler, især reglerne i medfør af traktaten om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, som skal bruges til sådan transport (ATP)
- kunne iværksætte procedurer til overholdelse af bestemmelserne om transport af levende dyr.
H. Færdselssikkerhed
Ansøgeren skal bl.a.:
- kende de kvalifikationer, der kræves af det kørende personale (kørekort, sundhedsattester, duelighedsbeviser osv.)
- kunne træffe foranstaltninger til sikring af, at førerne overholder gældende færdselsregler, forbud og begrænsninger in de forskellige medlemsstater (hastighedsbegrænsninger, frakørselsrettigheder, regler for standsning og parkering, lygteføring, vejskiltning osv.)
- kunne udarbejde instrukser til førerne om kontrol af sikkerhedsbestemmelserne dels vedrørende transportmateriellets, udstyrets og ladningens tilstand, dels vedrørende forebyggende foranstaltninger
- kunne indføre regler for, hvordan man skal forholde sig i ulykkestilfælde, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå en gentagelse af alvorlige ulykker eller overtrædelser.
- Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (EFT L 30 af 6. 2. 1993, s.1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 120/97 (EFT L 22 af 24. 1. 1997, s. 14).
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1999
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1999