Bekendtgørelse om støj på faste havanlæg

Bekendtgørelsen finder anvendelse på faste havanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde.

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

• Et nyt fast havanlæg er et fast havanlæg, hvortil Energistyrelsen har givet byggetilladelse.

• Et eksisterende fast havanlæg er et fast havanlæg, der ikke er nyt.

• Støjbelastningen for en person angives ved det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau i tidsrummet T i dB(A), som personen udsættes for, betegnet LAeq, T.

• Det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte, eventuelt varierende støj, og som er korrigeret for indhold af impulser.

• Støjniveau er en anden betegnelse for lydtrykniveau.

• Den daglige personlige støjbelastning, LEP, d, er det konstante A-vægtede lydtrykniveau, som i 8 timer har samme energiindhold som det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau over den daglige arbejdsperiode, T(d) timer, og udregnes som: LEP, d = LAeq, T(d) + 10log (T(d)/8).

• Infralyd er lyd med frekvens under ca. 20 Hz.

• Ultralyd er lyd med frekvens over 18.000 Hz.

• Personlige høreværn er høreværn der er tildelt den enkelte til personligt brug.

1. Et fast havanlæg anvendes som betegnelse for ethvert havanlæg, der indrettes og indgår som en indvindingsforanstaltning efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Den daglige personlige støjbelastning må ikke overskride 85 dB(A). For en 12 timers daglig arbejdsperiode svarer dette til et maksimalt energiækvivalent A-vægtet lydtrykniveau på 83 dB(A).

Den maksimale værdi af det øjeblikkelige, A-vægtede lydtryk må ikke overskride 130 dB(A).

Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt, ligesom de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

I arbejdsrum, opholdsrum m.v. skal støjniveauet holdes så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt udfra det enkelte rums funktion og anvendelse. Skillevægge og etageadskillelser skal være tilstrækkeligt lydisoleret med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum. Dette gælder også forstyrrelser forårsaget af menneskelig aktivitet.

Såfremt en nedsættelse af støjbelastningen er påkrævet, jf. §§ 3 og 4, skal det ske ved:

• tekniske foranstaltninger, hvorved støjens opståen, udstråling og udbredelse hindres eller mindskes, eller

• administrative foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, hvor støjreduktionen ikke kan opnås ved tekniske foranstaltninger, eller

• en kombination af tekniske og administrative foranstaltninger.

Såfremt det ved hjælp af foranstaltningerne i § 5 ikke er muligt at nedbringe den daglige personlige støjbelastning eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, A-vægtede lydtryk på arbejdspladsen til den tilladte grænseværdi, jf. § 3, må der kun udføres arbejde, såfremt der anvendes personlige høreværn.

Hvis støjniveauet kan forventes at overstige 80 dB (A), eller hvis støjpåvirkningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må der kun udføres arbejde, såfremt der stilles høreværn til rådighed. Udsættes nogen regelmæssigt for et sådant støjniveau, skal vedkommende have stillet personlige høreværn til rådighed.

Typer af høreværn skal vælges under medvirken af sikkerhedsorganisationen på havanlægget.

Under hensyn til arbejdstagerens sikkerhed og helbred skal høreværn være egnede til brug under de eksisterende forhold på arbejdsstedet.

Såfremt den daglige personlige støjbelastning kan forventes at overstige 80 dB(A), eller den maksimale værdi af det øjeblikkelige, A-vægtede lydtryk forventes at overstige 130 dB(A), skal arbejdsgiveren sikre, at de ansatte samt sikkerhedsorganisationen på havanlægget modtager fyldestgørende oplysninger og behørig instruktion om:

• de potentielle risici for høreskader som følge af udsættelse for støj,

• de foranstaltninger, der er truffet for at nedbringe støjen,

• pligten til at overholde forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger,

• brugen af høreværn og betydningen af kontrollen af høreevnen i overensstemmelse med § 8 samt

• resultaterne af støjmålinger, der er udført i henhold til § 10 og betydningen af disse resultater.

Når det ikke er muligt at nedbringe en arbejdstagers daglige personlige støjbelastning til under 85 dB(A), har arbejdstageren ret til at få høreevnen kontrolleret af en læge eller under en læges ansvar og, hvis lægen finder det nødvendigt, af en specialist.

Eventuelle, rimelige udgifter til den i stk. 1 nævnte kontrol afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for, at kontrollen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

Ved indgangen til rum med et støjniveau over 83 dB(A) skal der være skiltning, der angiver, at høreværn er påbudt i det pågældende område.

Ved indgangen til rum med et støjniveau under 83 dB(A), men hvor støjniveauet overstiger 80 dB(A) eller i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal det ved skiltning angives, at brug af høreværn anbefales.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får den fornødne oplæring og instruktion i betydningen og anvendelsen af ovennævnte skiltning.

Støjmålinger skal foretages:

Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages ved tilrettelæggelse og vurdering af målingerne.

• efter ibrugtagning af et nyt fast havanlæg, eller efter ibrugtagning af et fast havanlæg, der er ombygget eller ændret på en måde, der skønnes at påvirke støjniveauet,

• hvis det i øvrigt antages, at støjforholdene har ændret sig, eller

• hvis Energistyrelsen i øvrigt anmoder om det

De metoder og det apparatur der benyttes skal være tilpasset de bestående forhold, idet der navnlig tages hensyn til den støj, der skal måles, belastningens varighed, omgivelserne og måleapparaturets særlige beskaffenhed.

Metoderne og apparaturet skal gøre det muligt at bestemme de i § 2, nr. 4-7 definerede størrelser og afgøre, om de i §§ 3-4 og §§ 6-9 fastsatte værdier er overholdt.

Målingerne skal foretages af sagkyndige herunder firmaer, institutioner m.m. anerkendt i de Europæiske Fællesskaber. Efter aftale med Energistyrelsen kan målinger endvidere foretages af operatøren af havanlægget.

Resultaterne af målingerne skal opbevares på havanlægget på betryggende måde og være tilgængelige for anlæggets sikkerhedsorganisation og Energistyrelsen.

Ved projektering af nye havanlæg eller ved projektering af ændringer på eksisterende havanlæg, der ikke umiddelbart er uden sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal det ved placering og valg af støjende udstyr m.v. samt ved støjdæmpende foranstaltninger sikres, at støjniveauet på anlægget bliver så lavt som det er rimeligt praktisk muligt. Heri skal indgå hensynet til funktionen og anvendelse af arbejdsrum, opholdsrum m.v. Skillevægge og etageadskillelser skal være udført af materialer med tilstrækkelig lydisolering med henblik på at undgå forstyrrelser fra tilstødende rum.

Det skal dokumenteres, at støjniveauet på anlægget er søgt nedbragt herunder ved beregninger af det forventede støjniveau i de forskellige områder (støjprædiktion).

Den i § 13, stk. 2 nævnte dokumentation med tydelig angivelse af positioner og forventede støjniveauer skal indsendes til Energistyrelsen samtidig med ansøgning om tilladelse til bygning af et nyt fast havanlæg eller ombygning eller ændring af et eksisterende havanlæg.

Dokumentation for udførte målinger af støjniveauet i arbejdsområder og beboelse på faste havanlæg skal indsendes til Energistyrelsen med entydig angivelse af målepositioner og måleværdier:

Såfremt resultatet af målingerne godtgør, at en nedbringelse af støjbelastningen er nødvendig, skal en plan for nedbringelsen vedlægges målerapporten.

Oplysninger om forhold, som har betydning for bedømmelse af støjforholdene, skal indgå i dokumentationen herunder:

• snarest efter ibrugtagning af et nyt fast havanlæg,

• efter der er foretaget ændringer eller ombygninger af et eksisterende fast havanlæg der skønnes at påvirke støjniveauet, eller

• når Energistyrelsen i øvrigt anmoder om det.

• Vind, vejr og evt. sø.

• Belastning på maskineri.

• Andre støjkilder i drift under målingerne herunder fra andre havanlæg.

• Måleinstrumentets og mikrofonens fabrikat og type.

• Hvem der har foretaget målingerne.

Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, og når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, såfremt det er foreneligt med direktiv 86/188/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet.

Med bøde eller hæfte straffes den der:

Der kan pålægges selskaber m. v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

• overtræder §§ 3-7, § 9, §10, stk. 1, § 13, stk. 1 og § 14, stk. 1-2.

• ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1999.

Samtidig ophæves Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 146 af 12. marts 1991 om støjgrænser på faste havanlæg.

Energistyrelsen, den 10. maj 1999, den 10. maj 1999

/Ib Larsen Uffe Danvold/